Beretning nr. 13/2016 om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om Børne- og Socialministeriets (herefter Socialministeriet) arbejde med at etablere et grundlag for at dokumentere effekt af sociale indsatser gennem de nationale statistikker. Beretningen tager afsæt i 4 udvalgte statistikker: anbringelsesstatistikken, statistikken om forebyggende foranstaltninger, handicapstatistikken og statistikken om stofmisbrugere.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Socialministeriet har sikret et tilstrækkeligt grundlag for at dokumentere effekt af sociale indsatser. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

• Har Socialministeriet sikret en ramme, så kommunerne kan foretage en systematisk registrering og indberetning af data til nationale statistikker?
• Har Socialministeriet understøttet, at data til nationale statistikker er retvisende?
• Har Socialministeriet sikret, at data fra nationale statistikker anvendes til at udvikle viden, der kan dokumentere effekt af sociale indsatser?

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 22. marts 2017.

Beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser

SR1316 (pdf-version)
Html-version