Beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Status: Afventer opfølgning

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om den indsats, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (herefter Socialministeriet), Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (herefter Boligministeriet) og kommunerne yder over for hjemløse.

Formålet med beretningen er at undersøge, om hjemløse får en helhedsorienteret og sammenhæn-gende hjælp fra kommunerne, og om Socialministeriet og Boligministeriet har understøttet kommunerne i deres indsats. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

• Yder kommunerne i tilfredsstillende grad en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for hjemløse?
• Har Socialministeriet i tilfredsstillende grad understøttet kommunernes indsats over for hjemløse?
• Har Boligministeriet i tilfredsstillende grad understøttet kommunerne i at tilvejebringe relevante boliger til hjemløse?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2013.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 21. august 2014.
Emneord: udsatte voksne