Spm. nr. US 33

Tak for det. For et par uger siden foreslog Moderaterne at sænke momsen på gulerødder og blomkål. Det lød jo sådan umiddelbart meget fint, lige indtil de kom til finansieringen, altså en højere afgift på eksempelvis oksekød. Konkret lød det, at momsen på fødevarer med en lav klimabelastning skal halveres, mens der skal lægges en ny afgift på fødevarer med en højere klimabelastning.

Men en analyse viser, at det stort set ingen klimaeffekt har at indføre en afgift på forbrug af eksempelvis oksekød og mejeriprodukter. Der er andre og mere rentable måder at nedbringe Danmarks udledninger på. Til gengæld vil en højere afgift naturligvis kunne mærkes af danskerne, særlig af de familier, der har mindst. Moderaternes forslag er med andre ord ren klimapopulisme og symbolpolitik, der belejligt blev præsenteret forud for klimatopmødet i Dubai, en symbolpolitik, der måske føles godt i maven på dem, der har penge nok, og som vil sole sig i klimapopulismens blændende lys, men som så mange gange før desværre vil ramme socialt skævt. Og vi kunne da også bare ryste på hovedet af Moderaternes klimapopulisme, men partiet sidder trods alt i regering. Jeg har noteret mig, at statsministeren tidligere har været ret klar i mælet om, at statsministeren ikke vil blande sig i, hvad danskerne spiser. I august sagde statsministeren, og jeg citerer:

Jeg kommer ikke til på noget tidspunkt som statsminister at diktere eller anbefale eller på nogen som helst anden måde gå ind i, hvordan danskerne skal spise. Jeg har fuld tillid til, at danskerne kan træffe deres egne valg, hvad angår mad. Citat slut.

Er det stadig statsministerens holdning? Og hvad er den samlede regerings holdning til højere afgifter på oksekød?

Statsministeren.

Ja, jeg sidder her og tænker, at gad vide, om det er, fordi regeringen bare fører så god en politik, at meget af det, som vi har diskuteret i dag, handler om alt andet end regeringens politik, altså at det så er noget, som Danske Regioner foreslår, og noget, som Moderaterne har foreslået.

Regeringen har ikke foreslået noget, hvad angår afgifter. Der er et arbejde i gang med at få gjort klar til, at vi kan indføre en CO2-afgift i dansk landbrug, og det arbejde er desværre blevet forsinket. Først derefter, når det arbejde er tilvejebragt, kommer vi i regeringen med vores holdning. Min egen personlige holdning er, at jeg da også godt gad, at vi havde en lavere moms på nogle fødevarer. For selvfølgelig vil jeg da gerne have, at det, der er sundt, kunne være billigere. Jeg står ikke foreslår, at vi skal indføre en differentieret moms, for det kommer med en masse implikationer, men det var bare for lige at sige, at idéen om, at man har en lavere moms på noget, da sådan set som grundtanke er meget god.

Så blev der før spurgt til mad, og nej, jeg forsøger sådan set at være tilbageholdende med at blande mig i, hvad danskerne spiser. Vi har nogle myndigheder, der har nogle kostråd, og jeg er jo også selv vokset op med den der madtrekant, der var engang, og som jeg tror nu ser anderledes ud, men nej, jeg synes ikke, det er min opgave som statsminister at stå og blande mig i, hvad danskerne skal spise.

Fru Pernille Vermund.

Jamen nu er Moderaterne jo et regeringsparti, så derfor er det jo meget relevant at spørge ind til, om det så også er regeringens politik, der her blev udtrykt. Og det er måske ikke så underligt, at vi spørger, for det er jo ikke første gang, og det bliver nok heller ikke sidste gang, at det er blevet dyrere at være dansker, heller ikke under fru Mette Frederiksen, og snart bliver det også dyrere for danskerne at køre på arbejde eller at hente børnene fra skole og fritidsinteresser. For energiafgiften på benzin og diesel vil jo fra årsskiftet stige langt mere end i tidligere år. Hvorfor så det? er der måske nogle, der vil spørge.

Jo, det er, fordi der er et flertal herinde, som for en årrække siden har bestemt, at energiafgiften på brændstof hvert år skal justeres på baggrund af prisudviklingen 2 år forinden. Det betyder, at de seneste års inflation nu vil medføre, at staten hæver afgifterne usædvanlig meget og dermed opkræver endnu flere af danskernes penge, og det er i en tid, hvor danske familier i forvejen må spare, imens statskassen bugner. Det er absurd. Er statsministeren enig, og vil regeringen gøre noget for at ændre aftalen, så det ikke bliver usædvanlig meget dyrere at tanke bilen?

Statsministeren.

Den der italesættelse af, at statskassen bare bugner, er jo altså en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at vi, takket være skiftende regeringers, synes jeg, fremsynede politik har en meget, meget sund offentlig økonomi i Danmark. Det er positivt, men vi har godt nok også mange opgaver, vi i fremtiden skal løse, altså klimaforandringer, vi skal bruge flere penge på forsvar og sikkerhed, og vi ønsker at investere i vores velfærdssamfund, og sådan kunne man fortsætte. Så det er ikke, fordi der ikke også er opgaver, der skal løftes for det forøgede råderum, der er.

Der er ikke nogen planer om at ændre på de pågældende afgifter, ej heller hvordan de reguleres, i forhold til hvordan det er.

Fru Pernille Vermund.

Så danskerne skal spare, imens statskassen bliver ved med at hive flere penge hjem? Det er jo så klar tale. Men mit spørgsmål omhandler noget helt andet, nemlig svækkelsen af Silkeborg Sygehus, der jo bl.a. fungerer som nærsygehus, og sidste gang, jeg spurgte til sagen, erklærede statsministeren sig enig med mig i, at centraliseringen har ødelagt vigtige dele af vores sundhedsvæsen, og at alt det, der ikke er svært, skal være nært. Men statsministeren ville ikke forholde sig til de konkrete planer om Silkeborg Sygehus af hensyn til den måde, som vores demokrati er indrettet på. Det sagde statsministeren den dag.

I fredags var der så et sundhedstopmøde, og her gentog sundhedsministeren, at vi skal styrke det nære, præcis ligesom statsministeren og helt i tråd med anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, og det glædede mig at høre. Vi er helt enige i Nye Borgerlige. Men jeg er nødt til at spørge: Hvad skal danskerne tænke, når regeringen taler om at styrke det nære sundhedsvæsen, mens regionerne lukker vitale afdelinger på landets nærsygehuse? Og var det ikke en idé som minimum at bede regionerne om at sætte nedlukningerne af veldrevne nærsygehuse i bero, indtil Sundhedsstrukturkommissionens arbejde er afsluttet?

Statsministeren.

Jeg havde også diskussionen her tidligere i dag, og jeg kan faktisk helt utrolig godt forstå, hvis der sidder nogle danskere, der tænker, at regeringen på den ene side siger, at der kommer flere penge til sundhedsområdet i de kommende år, og det gør der både til psykiatrien og det somatiske område, og at der samtidig har været en svær budgetlægning. Og den budgetlægning hænger jo både sammen med, vi er og har været i en tid med inflation, som vi heldigvis har fået styr på, og at der er nogle udgifter, der løber lidt løbsk for os. Det gælder både i kommuner og i regioner. Hvad angår regionerne, er det bl.a. på medicinområdet, og derfor har vi behov for at komme ind og få en bedre styring af dele af den offentlige økonomi. For der er i regeringen ikke noget ønske om, og det tror jeg faktisk heller ikke der er i Folketinget, og det er heller ikke mit indtryk at der er det i regionerne, at vi netop ikke skal have det nære sundhedsvæsen.

Så der er altså i de her år en budgetlægning, som har været svær på grund af nogle andre forhold, og vi har så et ønske om at styrke det nære sundhedsvæsen, og det lytter jeg mig også til at der er bred opbakning til.

Vi siger tak til fru Pernille Vermund og til statsministeren.

Herefter er spørgetimen slut.