Spm. nr. US 21

Spm. nr. US 21

Tak for det. Nogle sygdomme kræver behandling af højt specialiserede læger, og det rejser vi gerne på tværs af landet for. Men alt det, der ikke er svært, skal være nært. Det er der efterhånden bred enighed om her på Christiansborg. Desværre har årtiers centralisering allerede ødelagt vigtige dele af vores sundhedsvæsen, og forløbet har mange steder været det samme. Politikere og embedsfolk uden sådan synderlig faglig indsigt kigger i deres regneark, og så konkluderer de, at der er penge at spare, hvis man samler enheder og satser på stordrift. Gode og veldrevne hospitaler bliver ødelagt. Det er bedrøveligt at være vidne til.

Nærsygehuse, hvor almene sygdomme kan behandles tæt på patienternes hjem og pårørende, skal ikke lukkes. De skal udvikles og bevares. Det mener vi i Nye Borgerlige. Derfor besøgte jeg i sidste uge regionshospitalet i Silkeborg, der er udnævnt som landets bedste uddannelsessted for yngre læger. Modsat mange andre offentlige sygehuse er sygehuset i Silkeborg så velfungerende, at man ikke har svært ved at tiltrække arbejdskraft. Inden for de sidste 10 år er det præmieret for at være det bedste mindre hospital i Danmark hele otte gange. Men nu vil regionen lukke centrale og velfungerende dele af sygehuset, og det er i vores øjne helt absurd. 143 sygeplejersker, læger og andet personale bliver opsagt, og mon ikke flere af medarbejderne finder andre jobmuligheder andre steder? Det er den risiko, man nu løber, og det er altså grotesk, når vi så desperat mangler medarbejdere i vores sundhedsvæsen.

Formanden for Region Midtjylland, der står bag planerne om nedlukningen, er socialdemokrat. Socialdemokrat er også borgmesteren i Silkeborg Kommune, som taler imod planerne om nedlukningen. Statsministeren er som bekendt formand for begge, altså både regionsrådsformanden og borgmesteren, der har hver sin holdning til spørgsmålet, og statsministeren sidder jo også på den store pengekasse. Så hvor står Socialdemokratiet, og er regeringen villig til at vende det blinde øje til, imens regionernes spareøvelser potentielt ødelægger velfungerende hospitaler?

Statsministeren.

Arh, blinde øjne har vi ikke. Jeg har til gengæld stor respekt for vores lokale demokrati, og som jeg forstår det, pågår der jo stadig væk en diskussion i Region Midtjylland omkring lige præcis det her sygehus. Jeg vil sige, at helt generelt er den her regering jo tilhænger af nærhospitaler. Det er en del af vores politik, o der sidder nogle dygtige folk lige nu og ser på, hvordan vi i det hele taget kan skabe en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, og der skal nærhospitaler jo spille en rolle.

Jeg er sådan set grundlæggende enig i indledningen, nemlig at vi alle sammen gerne kører langt for den der hjerteoperation, for højt specialiseret kræftbehandling eller noget helt tredje, men at rigtig, rigtig mange af os jo kommer i kontakt med sundhedsvæsenet for mere almindelige sygdomme, enten på grund af alder eller i det hele taget, og der er det at have et sundhedstilbud tæt på, enten et nærhospital, en lægeklinik eller for den sags skyld at bruge skærmen, som flere og flere gør, altså hvor sundhedsvæsenet kommer ind i vores stue, så man ikke engang skal transportere sig ud, hvis man er kroniker, alt sammen noget, vi er meget, meget stærke tilhængere af. Men i respekt for den måde, vores demokrati er bygget op på, vil jeg ikke gå ind i en helt konkret diskussion i en region.

Fru Pernille Vermund.

Det ærgrer mig noget, for det betyder jo i virkeligheden, at man så fra regeringens side er villige til at vende den blinde øje til, hvis regionerne nu, som det ser ud til i Silkeborg, er villige til at udhule dygtige, veldrevne hospitaler. Det er ærgerligt.

Mit næste spørgsmål går på noget helt andet. Elafgiften i Danmark slår jo nu igen europarekord, efter den blev sat op i sommer, og i Nye Borgerlige har vi stillet forslag om at sænke elafgiften. En lavere elafgift vil kunne mærkes i mange hjem, særlig i de familier, der har mindst. Den rekordhøje elafgift rammer socialt skævt. Det ved jeg at statsministeren er enig i. Det var statsministeren i hvert fald i 2021, hvor Socialdemokratiet sagde følgende, og jeg citerer:

»En lavere elafgift vil understøtte den grønne omstilling. I Danmark kan vi efterhånden dække hele vores elforbrug med grøn strøm fra vedvarende energikilder såsom vindmøller. Derfor er der ikke længere grund til at have en meget høj afgift på husholdningernes forbrug af el.«

Hvad mener statsministeren i dag? Vil Socialdemokratiet stadig sænke elafgiften?

Statsministeren.

Det er jo ikke et mål i sig selv at have en høj elafgift, men det er et nødvendigt middel for at sikre et ordentligt velfærdssamfund, at vi har et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag. Så hvis vi skal diskutere elafgift, skal vi i hvert fald også diskutere, hvad vi så ikke skal have. For det handler ikke alene om el, og det handler ikke alene om grøn omstilling. Det er jo også en måde at finansiere vores samfund på, så regeringen har ikke skarpe og stærke holdninger til det her, men det er ret vigtigt, at vi får det her ind i en samlet prioritering.

Fru Pernille Vermund.

Det kommer vi også til at gøre fra Nye Borgerliges side. Vi tager det selvfølgelig med til skatteforhandlingerne, og der håber jeg, at Socialdemokratiet i dag mener det samme, som man mente i 2021, selv om det er moderne at skifte holdning, når man har dannet regering.

Noget helt andet, som har undret mig i den her energidebat, er, hvordan argumenterne kan skifte, afhængigt af lejligheden. Det gælder også, når vi debatterer atomkraft, hvad vi jo gjorde i sidste uge. Når vi i Nye Borgerlige siger ja tak til atomkraft, er regeringen imod. For sol og vind løser det hele, må vi forstå. Men når vi så foreslår at sænke elafgiften, fordi en stor del af strømmen kommer fra vedvarende energi, så får piben pludselig en anden lyd. Så kører pladen med, at vi nærmest ingen strøm har, som er grøn, og begge dele kan jo ikke rigtig være rigtigt samtidig. Så jeg bliver nødt til at spørge: Hvad mener statsministeren? Har årtiers afvisning af atomkraft og entydig støtte til vindmølleindustrien være en succes i forhold til at sikre rigelig grøn strøm til danskerne? Og hvis ikke, hvordan kan statsministeren så tro på, at mere af det samme vil give et andet resultat?

Statsministeren.

Jeg synes, det er svært at diskutere, om vi har skabt en dansk succes på vedvarende energi. Det har vi jo. Vi er kendt for vores vindmøller i hele verden. Vi er kendt i hele verden for vores energieffektivisering. Vi er kendt på affaldsområdet. Når mange lande rundt omkring i verden skal se ind i, hvordan man løser klimakrisen, kigger de mod danske virksomheder. Så jeg mener faktisk i al beskedenhed – og det kan jeg tillade mig at sige, fordi jeg kun har været med i dele af det – at det er en dundrende dansk succes over mange årtier, hvad vi har gjort på det grønne område. Og det er ikke mindst takket være dygtige danske lønmodtagervirksomheder, forskere og så selvfølgelig også fremadseende politikere, som har truffet de rigtige beslutninger. Men leverer vi nok grøn vedvarende energi i dag? Nej, det gør vi ikke, og det er jo derfor, vi for ikke ret lang tid siden har besluttet et meget, meget stort udbud, bl.a. på havet.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og det afslutter ligeledes spørgetimen. Vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og tak til statsministeren.