Spm. nr. US 16

Spm. nr. US 16

Tak for det. Værdierne skrider i Danmark, antisemitismen vokser flere steder i Europa og også her, og det værste er jo, at konflikten er taget til Danmark. Jeg er personligt rystet over den historieløshed, jeg mener der er i vores samfund, hvor børn derhjemme fortæller, at de i skolen har talt om, at Israel jo må være de onde, der har taget et land fra palæstinenserne. Jeg synes, at det kalder på bekymring, men at det også kalder på viden om fakta, altså hvilket løfte det var, vi gav jøderne efter anden verdenskrig. Jeg frygter rent faktisk, at der i vores land, hvis man spurgte om det, ville være mange, der ville tro, at der var et land, der hed Palæstina, og at der så kom nogle, der skabte staten Israel, og at man så tog det land fra palæstinenserne.

Alt det her med et britisk mandat osv. fortaber sig i tågerne, og det er jeg bekymret over, og jeg er bekymret over de grøfter, det graver i vores samfund, og den splittelse, det skaber. Hvor er det så, vi skal begynde? Ja, vi skal både begynde derhjemme, hvis vi kan, men i hvert fald også i skolerne. Jeg synes jo, det er et problem, hvis der er børn, der vokser op, og som hjemmefra lærer, at man skal hade jøder, og det kan man som barn så tage med sig hen i skolen. Og det er jo så i skolen, vi må kigge på, hvad man kan gøre.

Jeg tror bare, jeg vil indlede med at spørge, hvad statsministeren egentlig tænker vi kan gøre i skolerne, og om hun har nogen idé om, hvor langt hun er klar til at gå i den her debat, i forhold til at vi får en mere nuanceret tilgang til det her hos visse grupper i vores samfund.

Statsministeren.

For det første deler jeg fuldstændig bekymringen, og det, som jeg jo selv kan iagttage, især på de sociale medier, er en ekstremt polariseret debat, som også indeholder ting, der er forkerte. Jeg tror, vi alle sammen har det på den samme måde, altså at vi begræder de civile ofre, og dem er der mange af i den her konflikt, og det gør ondt, det er hjerteskærende, og det gælder selvfølgelig ikke mindst børnene. Derfor er det også godt, at der lige nu er en pause i kamphandlingerne, så vi kan få den humanitære bistand ind. Det ændrer ikke på det grundlæggende, nemlig at Israel har ret til at forsvare sig selv, og at Israel i særdeleshed har ret til at eksistere, og det er det, der bliver sat spørgsmålstegn ved fra flere sider. Vi hører jo kampråbene, også i de danske gader, fra »jihad« til »from the river to the sea«, altså underforstået, at Israel slet ikke hører til. Det er forkert. Israel er et land, og det skal være et land – det er i øvrigt på FN's mandat, at Israel bliver oprettet og eksisterer – og antisemitismen har været jødernes følgesvend i Europa i hundredvis af år, og den viser nu også sit grimme ansigt både i Danmark, i Europa og andre steder.

Så jeg er meget, meget enig i analysen, og jeg er i øvrigt også enig i, at skoler og uddannelsesinstitutioner spiller en særlig vigtig rolle i den situation, vi nu befinder os i, og det er også i det lys, man skal se det, som vores undervisningsminister Mattias Tesfaye har igangsat. Vi vil ikke have hagekors – det burde sige sig selv – på de danske skoler, og ej heller på universiteterne, og jeg kan også sige, at uddannelsesministeren, som også er her, har taget kontakt til rektorerne på bl.a. de videregående uddannelser for at sikre sig, at vi har et trygt undervisningsmiljø, og at vi selvfølgelig ikke vil se nogen former for undergravende aktiviteter i forhold til demokratiet, antisemitisme og lignende.

Hr. Søren Pape Poulsen.

Tak for det. Vi har jo set, at der rundtomkring er lærere, som afholder sig fra at undervise i den historiske kendsgerning om, hvilken betydning Muhammedtegningerne fik for verden og for Danmark, og nu frygter jeg jo, at der kommer en ny ting, som man kan være bange for at undervise i, altså hele diskussionen om Israel-Palæstina, og hvordan man skal se på det, og det synes jeg også kalder på, at vi, måske også sammen med undervisningsministeren, er nødt til at kigge lidt mere indgående på, hvad der kan gøres. I den sammenhæng har jeg naturligvis også noteret mig, at undervisningsministeren har været ude at sige noget om de hagekors, der er blevet malet.

Men kunne man ikke forestille sig, at man fra undervisningsministerens side med statsministerens billigelse – det er jeg helt sikker på at det ville være – fik lavet et lidt mere klart tjek og en undersøgelse af, hvordan det egentlig står til i landets folkeskoler? Og vi kan godt bare tage skolerne i København, Aarhus og Odense Kommuner, for jeg tror måske, det er der, vi har problemerne, når det gælder Israel-Palæstina, og ikke mindst den mobning og chikane af jødiske børn, der foregår.

Statsministeren.

Jo, det er både naturligt, og det er også nødvendigt at have et øje på, hvad der sker på skoleområdet, og alle voksne – jeg sagde det også i min indledning i dag – har jo et ansvar for at få taget den her konflikt ud af børneværelset. Det starter og slutter ved forældrene, og man kan sagtens have sympati for den palæstinensiske sag og selvfølgelig ikke mindst – og jeg siger selvfølgelig – for de ofre, der er, ikke mindst børnene, uden at det sætter sig i hverken en antisemitisme eller en modstand mod Israel. Begge dele er i mine øjne uacceptabelt – uacceptabelt – og det starter og slutter med forældrene og andre, og sociale medier har et særligt ansvar, men det har vores skoler og vores uddannelser også.

Det her handler jo så om antisemitisme, som der nu også bliver spurgt om, men det er jo også bredere. For det skal jo også være sådan, at man kan sidde i en folkeskoleklasse og have et andet synspunkt end det, de fleste måske har, og det er jeg ikke sikker på kan finde sted alle steder. Så en social kontrol kommer i mange former, og jeg tror, vi i den her konflikt desværre ser den i ret fuldt flor.

Hr. Søren Pape Poulsen.

Tak. Jeg vil i det tredje spørgsmål lige gå over til noget helt andet, som man siger, for jeg havde nok også en forventning om, at der, når det drejer sig om de to første spørgsmål, ikke var noget, som vi ville blive uenige om. Nu var det heller ikke nødvendigvis et mål i sig selv, at vi skulle være uenige om det, for jeg tror faktisk også, det er rigtig vigtigt, at vi som Folketing har en ret klar holdning, når drejer sig om den konflikt, der foregår lige i øjeblikket.

Der er et andet emne, hvor jeg faktisk i hvert fald også tror at vi er enige, men hvor jeg undrer mig lidt, og det er jo, at statsministeren i sin nytårstale den 1. januar 2022 sagde, at der nu kommer en ny ældrelov. Det kommer oven på diverse dokumentarer, som vi bl.a. har på TV 2, og jeg tror ikke, jeg citerer statsministeren ret forkert, når jeg siger, at det, hun sagde, var noget i retning af, at vi ikke har den ældrepleje i Danmark, som vores ældre fortjener. Og det er jeg enig i, og så skulle man jo tro, at det her var vigtigt. Altså, der har været et par ministre på området, der har været flere dokumentarer, og der står endda i regeringsgrundlaget, at ældreområdet skal sættes fri, men nu lader man så folkeskolen overhale det, og nu er tingene så igen udskudt.

Må jeg ikke bare spørge: Er det, fordi regeringen ikke længere synes, det er vigtigt? Er det, fordi man internt i regeringen er uenige? Er det, fordi man mangler forslag? Og til det vil jeg bare sige, at vi så er klar. Vi har mange forslag, og vi kommer rigtig gerne, hvis regeringen har brug for hjælp, men jeg håber ikke, det er et udslag af, at regeringen ikke længere synes, at det her er vigtigt. Jeg synes, at det er lang tid at have ventet i 2 år på en ældrelov.

Statsministeren.

For det første kvitterer jeg meget positivt for, at De Konservative gerne vil være med til at forbedre ældreområdet. Det ser jeg frem til.

Med hensyn til det andet er det jo ganske enkelt, fordi to forskellige regeringer også har valgt at inddrage alle dem, der er på ældreområdet, og det tager noget tid. Der har også været et folketingsvalg, fordi Radikale Venstre valgte at vælte den tidligere regering. Det har jo også været med til at forsinke arbejdet. Arbejdet er utrolig vigtigt, de ældre ligger os alle sammen meget på sinde og skal ligge os meget på sinde, og jeg er rigtig glad for det, der er med i finansloven, omkring en mere værdig ældrepleje.

Så det er jo ikke, fordi tiden har stået stille, og vi kommer, kan man sige, så med vores forslag til en samlet både ældrelov og ældrepleje i det hele taget i starten af det nye år. Og jeg tror måske også, det er det, som hr. Søren Pape Poulsen reagerer på. Men skiftende ministre har så også valgt at lave en ret stor inddragelse, selvfølgelig både af de ældre selv – det er dem, det handler om – og de pårørende, medarbejderne, kommunerne og alle de andre, som er vigtige på det her område. Så det er noget af det, jeg selv brænder allerallermest for, og jeg glæder mig også til at drøfte det med De Konservative.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til hr. Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til Pelle Dragsted fra Enhedslisten.