Tak, formand, og tak til statsministeren for nu snart halvanden time, hvor der har været mange temaer i luften. En af de ting, jeg hæftede mig ved før, var, at statsministeren sagde noget med, at hvis man er på overførselsindkomst, skal det ligesom kunne mærkes, og det er godt, at der er et incitament til at komme videre ud på arbejdsmarkedet.
Nu er der jo cirka 1,3 millioner på overførselsindkomst i det her land, som ikke rigtig har den mulighed: førtidspensionister, folkepensionister, som jeg ikke går ud fra at statsministeren bare synes skal gå ud og dele nogle flere aviser ud og tage et ekstra job, eller hvad det nu måtte være, for sådan at kompensere for, at inflationen har ædt deres rådighedsbeløb. Og det, at regeringen ikke vil regulere deres overførselsindkomst, folkepensionen, i forhold til pris- og lønstigningen, gør, at regeringen sådan set æder en andel også. Så hvor skal de mennesker gå hen? For jeg kan jo se i det udspil, der nu er lagt frem, på skattelettelser – det er passende, at skatteministeren lige kom ind i lokalet – at der er gevinst på alle hylder for os herinde. Men til dem, der trækker sig ud af arbejdsmarkedet, folkepensionisterne, førtidspensionisterne, er der 0 kr. – intet.
Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at høre, hvad statsministeren egentlig tænker i forhold til det, jo ikke mindst, fordi det ikke er mere end godt og vel et års tid siden, vi var i en valgkamp, hvor jeg husker Ebert meget tydeligt. Jeg synes, det var nogle fine reklamer, statsministeren lavede med Ebert. Han må være 95 nu, hvis han lever endnu – det håber jeg; han ser utrolig hyggelig ud at være sammen med. Jeg er ikke sikker på, at Ebert synes, at statsministeren er noget særlig hyggeligt bekendtskab, for han må godt nok føle sig svigtet. Hvornår har statsministeren egentlig sidst talt med Ebert om alle de løfter, hun gav ham i valgkampen?