Spm. nr. S 771

15) Til børne- og undervisningsministeren af:

Anne Hegelund (EL) (medspørger: Sigurd Agersnap (SF)):

Hvad er ministerens holdning til, at de økonomiske rammer i den nye folkeskoleaftale betyder, at man på den enkelte skole skal vælge mellem enten ikke at kompensere sfo’erne fuldt ud for den længere åbningstid, der følger med, når skoledagene bliver gjort kortere, eller at skære på den almindelige undervisning?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak. I Enhedslisten er vi jo glade for, at man er kommet godt i gang med ... (Første næstformand (Leif Lahn Jensen): Spørgsmålet skal først læses op, og efter oplæsningen af spørgsmålet kommer ministeren med en besvarelse, og så har ordføreren 2 minutter. Men ordføreren skal lige læse spørgsmålet op). Ja. Hvad er ministerens holdning til, at de økonomiske rammer i den nye folkeskoleaftale betyder, at man på den enkelte skole skal vælge mellem enten ikke at kompensere sfo’erne fuldt ud for den længere åbningstid, der følger med, når skoledagene bliver gjort kortere, eller at skære på den almindelige undervisning?

Mange tak for det. Så er det ministeren.

Også tak herfra. Jeg er først og fremmest glad for, at der er afsat et milliardbeløb til nye faglokaler i folkeskolen og 0,5 mia. kr. til bøger i folkeskolen. Det mener jeg er tiltrængt. Jeg er derudover også glad for, at folkeskoleforligskredsen er nået til enighed om varigt at tilføre 740 mio. kr. årligt til nye tiltag i folkeskolen. Og her er det et bærende princip for aftalen, at det skal være på en måde, hvor der er færre centrale krav og mere lokal frihed.

Det betyder konkret, at kommunerne får frihed til at afkorte undervisningstiden og lokalt prioritere de frigjorte ressourcer. Det kalder vi skolens timebank, og det betyder, at der i gennemsnit vil være ca. 200 timer pr. klasse fra børnehaveklassen til 9. klasse. Det er timer, der kan prioriteres til lokale aktiviteter. Til sammenligning er der i dag i gennemsnit 185 timer til understøttende undervisning pr. klasse. Der er derfor samlet set flere ressourcer med den her aftale, end der var før. Og det er nogle ressourcer, der kan prioriteres mere frit lokalt, f.eks. til flere voksne i undervisningen; det kan også være til flere timer ud over undervisningen i selve fagene, men det kan også være omprioritering af ressourcer til fritidstilbud, f.eks. til sfo.

Afkortningen sker efter ansøgning til kommunalbestyrelsen, og det hænger bl.a. sammen med, at den kortere skoledag kan have betydning for pasning i fritidstilbuddene. På den måde kan man på rådhuset tage stilling til den samlede finansiering, herunder om der skal flyttes midler fra skole til sfo. I nogle kommuner kan det betyde, at det er folkeskolen, som prioriteres, mens det i nabokommunen kan betyde, at sfo'erne også får et løft.

Set fra børnenes perspektiv – og det er trods alt det, der må være det vigtigste – vil der med den her aftale være flere ressourcer og mere lokal frihed. Det giver mulighed for lokalt at prioritere, hvor ressourcerne anvendes bedst. Det kan både være med til at styrke kvaliteten i undervisningen, og det kan også være med til at styrke kvaliteten i fritidstilbuddene. Tak for ordet.

Tak. Spørgeren.

I Enhedslisten er vi jo glade for, at man får ryddet op i den stramme styring herinde fra Christiansborg, som fulgte med folkeskolereformen, men vi synes, det er enormt ærgerligt, at vi sammen med SF har stået uden for døren i de her forhandlinger, for det kunne have været en god idé at lytte til os, i forhold til at det er en dårlig idé at underfinansiere sådan en aftale her. Vi er bekymrede for, at de her høje ambitioner ikke bliver til noget ude i virkeligheden, hvor man jo allerede rigtig mange steder har brugt rigtig mange af de her penge, som man kan omlægge for – de her understøttende undervisningsmidler til f.eks. at sørge for, at man bedre kan løfte inklusionsopgaven, og som man på mange skoler har brugt på tovoksentimer.

Så når der nu åbnes op for, at man også kan bruge det til at kompensere sfo'erne for den her længere åbningstid, som vi synes er en god idé at de giver, hvordan skal man så gøre det uden at ende med at skære på den almindelige undervisning? 75 pct. af finansieringen i den her aftale er jo de her midler, som man allerede har brugt én gang derude.

Ministeren.

Efter de eksisterende regler, som skolerne er underlagt i dag, må man ikke beslutte sig for at give sfo'en nogle ekstra penge for at holde længere tid åbent, når man forkorter skoledagen. De skal bruges på undervisning i folkeskolen. Det nye er, at man godt må vælge at prioritere pengene hen til sfo'en, og så i øvrigt også, at der er lidt flere penge at prioritere. Vi kan altid diskutere, om det er nok, og om ikke der skal være mere, men hvis man ønsker lokal frihed, kommer man heller ikke uden om, at der kan blive truffet beslutninger, man er uenig i.

Spørgeren.

Men når der ikke følger en tilstrækkelig økonomi med, mener ministeren så, at det er fair, at folkeskoleaftalen sætter skolerne i det her umulige dilemma, hvor de skal vælge mellem enten at give fritidspædagogikken dårligere rammer eller lade det gå ud over uddannelseskvaliteten?

Ministeren.

Jamen jeg synes ikke, det er et umuligt dilemma. Det ville selvfølgelig være bedst, hvis man kunne få det hele, og hvis der var frit valg på alle hylder i velfærdssamfundet, men det koster trods alt penge, og der tror jeg, man får mest mulig kvalitet i velfærdssamfundet ud af de penge, vi har til rådighed, hvis beslutningen om, hvordan de skal bruges, træffes så tæt på borgerne som muligt. Og jeg synes ikke, det er et umuligt dilemma. I dag har vi bare ikke givet dem friheden; i dag må de kun bruge pengene på én ting, i fremtiden må de bestemme, ikke helt selv, hvad de vil bruge dem på, for de kan ikke bruge dem ude på plejehjemmene, så de skal bruges på børnene, men de kan godt beslutte sig for at bruge dem på noget andet end i dag.

Så har vi en medspørger, og det er hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. I SF synes vi jo også, det er godt med frihedens vinde i folkeskoleaftalen – vinde, som blæser over folkeskolen, så man får mere frihed til at bestemme lokalt, også over sin økonomi. Det er egentlig ikke det, vi forsøger at kritisere med spørgsmålene i dag. Det, vi gerne vil have en debat om, er jo netop den prioritering, som ministeren også lagde op til før, altså om man derude har nok penge til at lykkes med de ambitioner, der er i folkeskoleaftalen.

Jeg har kigget lidt på tallene for udgifter pr. undervisningstime pr. elev. Jeg har ikke helt nye tal; det kan være, ministeren har nyere tal. Men i 2012 brugte man 91 kr. pr. undervisningstime pr. elev. I 2019 brugte man 63 kr. Jeg er med på, at der er sket noget siden 2019, men det viser jo meget godt, at der skete et spring med folkeskolereformen. Er ministeren ikke fortsat bekymret for, at man ikke får indhentet det tab, der er pr. undervisningstime efter den folkeskolereform i 2013?

Ministeren.

Pr. undervisningstime faldt udgifterne i forbindelse med folkeskolereformen; det er rigtigt. Det er bl.a. som følge af, at der kom, ikke som en del af folkeskolereformen, men som en del af en overenskomstkonflikt, en ny arbejdstidsaftale. Siden da er udgifterne pr. elev i folkeskolen steget og steget, og med den aftale, der blev indgået før påske, stiger den nok en gang. Den stiger fra omkring 93.000 kr. pr. elev til ca. 94.000 kr. pr. elev.

Spørgeren.

Det var jo ikke det, jeg spurgte til. Det er jo den samlede økonomi for folkeskolen. Jeg mener, at det, der er relevant at kigge på, selvfølgelig er, hvad man har til rådighed i den enkelte undervisningstime. Hvor mange penge har man til rådighed dér? Jeg forstår bare godt, hvis der er lærere derude, hvis der er skoleledere derude, og også, hvis der er forældre derude, der spørger: Var der ikke engang lidt flere penge til rådighed i folkeskolen? Så svarer ministeren, at nej, ikke samlet set pr. elev. Men det er jo så også, fordi skoledagen er blevet længere. Der er jo stadig væk færre midler til rådighed i den enkelte undervisningstime. Er man ikke bekymret for, om man kan lykkes med det her frisættelsesprojekt, når ikke der er flere penge til rådighed?

Ministeren.

Delvis vil jeg egentlig godt imødekomme spørgeren. For det, der var tanken i skolereformen tilbage i 2013, var jo, at man hellere ville bruge ressourcerne på, at børnene var lang tid i skole, hvor de var i et pædagogisk tilbud, end at de var kortere tid i skole, sådan som man havde kendt det i Danmark i en årrække. Nu går vi jo lidt i den anden retning igen, fordi vi anerkender, at det måske er bedre at bruge en større del af økonomien på kvalitet i færre timer end at smøre det tyndt ud i løbet af dagen, men samtidig fastholde, at skulle der være en skole et sted, der besluttede sig for at have lange skoledage, så er det også okay.

Vi siger tak til medspørgeren og går tilbage til fru Anne Hegelund for sit sidste, afsluttende spørgsmål. Værsgo.

Er ministeren ikke bekymret for, at der bliver spændt ben for hele projektet omkring at løfte kvaliteten ude i folkeskolen på grund af den dårlige og stramme økonomi ude i kommunerne, hvis der samtidig ikke følger nok penge med herindefra i den nye aftale? I en rundspørge fra Danmarks Lærerforening til deres tillidsrepræsentanter har over halvdelen sagt, at man kommer til at skære endnu mere på skoleområdet. Altså, økonomien ser ikke bedre ud derude, og de her timer er allerede blevet omlagt.

Ministeren.

De penge, der sendes fra staten til kommunerne til at drive folkeskole for, stiger med den aftale, der er indgået. Der vil blive sendt flere penge til kommunerne. Jeg er med på, at der er nogen, der ønsker sig flere flere penge, og det er helt legitimt. Alle vil gerne have flere penge, uanset om du taler med politiet, forsvaret, hjemmehjælpen, børnehaver eller folkeskoler. Men jeg synes, det er flot, at der faktisk er blevet afsat flere penge, men jeg er med på, at mange kommuner står i at skulle lave en skarp prioritering hvert eneste år. Det er bl.a. knyttet til, at flere børn får behov for særlig hjælp, og at flere voksne får behov for særlig hjælp på socialområdet. Det er en hovedpine, vi har fælles med kommunerne.

Vi siger tak til spørgeren, og tak til børne- og undervisningsministeren.

Vi går videre til næste spørgsmål. Det er til skatteministeren af hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.