Spm. nr. S 684

11) Til børne- og undervisningsministeren af:

Astrid Carøe (SF):

Hvordan forholder ministeren sig til, at regeringens ambition om at få danskerne til at arbejde mere bliver inddæmmet af kommunale sparerunder på daginstitutionerne?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Det kan ikke passe, at vi bliver nødt til at trække på andre generationer for at få passet vores børn« i Jyllands-Posten den 1. marts 2024.

Værsgo.

Tak for det. Hvordan forholder ministeren sig til, at regeringens ambition om at få danskerne til at arbejde mere bliver inddæmmet af kommunale sparerunder på daginstitutionerne?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vores velfærdssamfund er afhængigt af, at folk arbejder – det giver sig selv. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er det jo afgørende, at dagtilbuddenes åbningstider giver forældre mulighed for at have et almindeligt arbejde, altså et almindeligt fuldtidsarbejde, og samtidig få passet børnene. Det er kommunerne, der har ansvaret for dagtilbuddene, og det er også kommunerne, der har ansvaret for at fastsætte nogle åbningstider, der modsvarer forældrenes behov for pasning. Det indebærer, at den daglige åbningstid skal udgøre et reelt pasningstilbud, og at åbningstiden under ét må fastsættes sådan, at den er egnet til at dække det lokale behov for pasning. Og forældre har forskellige behov for pasning; nogle møder tidligt, f.eks. kl. 7.00, mens andre møder senere og derfor også først har fri fra arbejde senere, f.eks. kl. 17.00.

Med den frihed følger også et kommunalt ansvar. Jeg er opmærksom på de artikler, der har været, om, at flere kommuner nedsætter arbejdstiden, fordi de skal spare, og ikke fordi kommunen vurderer, at forældrenes behov for pasning er mindre eller anderledes. Jeg anerkender, at mange kommuner oplever et økonomisk pres, og at kommunerne skal træffe valg om prioriteringer. Men jeg mener ikke, at den rigtige vej at gå er at nedsætte åbningstiderne, så forældre ikke har mulighed for at varetage et almindeligt fuldtidsarbejde, hvor der også kan være transporttid, fordi institutionerne åbner sent eller lukker tidligt.

Det er langtfra alle forældre, som har mulighed for at få hjælp fra familie og venner til at aflevere og hente, og slet ikke flere gange om ugen. Jeg har derfor også besluttet mig for, at jeg vil indskærpe de her regler over for kommunerne.

Fru Astrid Carøe.

Jeg er glad for, at ministeren faktisk vil tage det her alvorligt. Ikke desto mindre er det, ministeren siger, jo rigtigt, nemlig at rigtig mange kommuner oplever at skulle spare, og det her er et sted, hvor de kan føle sig nødsaget til at gøre det efter at have kigget meget, meget dybt i sparekatalogerne derude. Jeg synes jo, det er interessant, når regeringens fokus virker til at være meget på arbejdsudbud, og når vi både hører udlændinge- og integrationsministeren tale om, at man ikke skal skamme sig, hvis man henter 5 minutter i lukketid, og statsministeren, der i går på et møde om Ukraine talte om danskernes arbejdstid og om, at flere bør arbejde mere. Det hænger jo dårligt sammen med, at forældre nu oplever, at de bliver nødt til at gå tidligere, og 15 minutters kortere åbningstid i daginstitutionerne kan betyde meget, når der er tale om en hel arbejdsuge.

Så jeg tror, at mit spørgsmål til ministeren vil være: Hvad er svaret til kommunerne? Er det så, at de må finde de besparelser et andet sted? Eller hvornår indser regeringen, at der måske også er behov for, at kommunerne ikke er så hårdt økonomisk spændt for, som de er, og derfor må grave dybt i sparekatalogerne, så de vælger at indskrænke åbningstiderne, selv om – det er mit indtryk – det ikke er noget, man ønsker derude?

Ministeren.

Når kommunerne hvert år skal fastlægge deres budgetter, foretager de en prioritering, i forhold til om det er hjemmeplejen eller daginstitutionen eller folkeskolen, der skal prioriteres eller nedprioriteres. Jo flere beslutninger vi træffer herinde i Folketingssalen, jo mere indskrænker vi det kommunale beslutningsrum. Noget af det, der har indskrænket det kommunale beslutningsrum rigtig meget, er lovgivningen omkring minimumsnormeringer, og det gør jo, at når de kigger på deres daginstitutioner, kan de ikke længere skrue ned for normeringerne, for det har vi fastlagt et minimum for herindefra. Jeg tror, at det er noget af det, der også driver de politiske beslutninger hen mod at kigge på åbningstiderne. Der er det bare vigtigt for mig at holde fast i det, som står i dagtilbudsloven, og det er derfor, at jeg har indskærpet det.

Fru Astrid Carøe.

Det er rigtigt, at man ikke længere kan spare på personalet i daginstitutionerne, hvilket vi i SF er enormt stolte af, altså at vi faktisk har fået markant mere pædagogisk personale ude i daginstitutionerne, end der tidligere har været, samtidig med at vi har set 1.000 færre lærere de sidste 2 år på skoleområdet.

Det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge ministeren om, er, om det her, når der er en øget stresspåvirkning i vores samfund, ikke også kan stresse forældrene i endnu højere grad, når man skal løbe fra det ene til det andet og får indskrænket daginstitutionens åbningstid?

Ministeren.

Jeg tør ikke sige, om det udvikler mere stress. Men jeg kan da sige, at jeg selv har stået med børn og ventet på, at institutionen skulle åbne kl. 6.30, og kastet dem ind over dørtærsklen, fordi jeg selv skulle møde kl. 7.00 et andet sted i byen, ligesom jeg også har siddet i forsinkede S-tog og bare har krydset fingre for, at jeg nåede at hente. Så jeg kan sagtens forstå, at det kan presse familierne, hvis åbningstiden indskrænkes, og det er også en af årsagerne til, at jeg vil holde fast i det, der står i dagtilbudsloven, nemlig at åbningstiden under ét må fastsættes sådan, at den er egnet til at dække det lokale behov.

Fru Astrid Carøe med et afsluttende spørgsmål.

Det sætter jeg stor pris på, men ikke desto mindre føler kommunerne sig nødsaget til at spare, og derfor finder de sparemuligheder i forbindelse med åbningstiden i daginstitutionerne. Mit afsluttende spørgsmål skal måske være: Mener ministeren virkelig, at det er den rigtige prioritering at bruge 10 mia. kr. på skattelettelser, når vi kan se, at velfærden halter ude i kommunerne, bl.a. når man bliver nødt til at indskrænke åbningstiderne? For de gør det jo ikke, fordi de har lyst; de gør det, fordi det er nødvendigt.

Ministeren.

Det er rigtigt, at vi har prioriteret at lette skatten, særlig i bunden. Det synes jeg selv er fornuftigt af mange forskellige årsager, men først og fremmest fordi de lavtlønnede har brug for at se noget mere på bundlinjen af lønsedlen. Derudover vil jeg sige, at i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne er der faktisk tilført flere penge til, at der kommer flere børn. Det ændrer ikke ved, at der er mange kommuner, der står med hårde prioriteringer hvert eneste år og har gjort det i et stykke tid, og der tror jeg, at det afgørende, at vi som Folketing prøver at øge det beslutningsrum, man har i kommunalbestyrelsessalen ved at fjerne bindinger i lovgivningen, så man får mulighed for at tilrettelægge den lokale økonomi bedst muligt efter det lokale behov.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet, som stiller spørgsmålet til børne- og undervisningsministeren.