Spm. nr. S 606

23) Til ældreministeren af:

Marlene Harpsøe (DD):

Mener ministeren, at det bør være et succesparameter i regeringens ældrelovsudspil, at brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens nedbringes, og hvad er ministeren holdning til at gøre det til et krav, at best practice på området for nedbringelse af antipsykotisk medicin udbredes til samtlige kommuner, og samtidig at gøre det til et kvalitetsparameter i evalueringen af ældreloven, at det samlede forbrug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er nedbragt med 50 pct., når reformen er fuldt indfaset?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til følgende rapport: »Pulje til praksisnært kompetenceløft til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens Cases: Læringer og resultater fra projekterne Januar 2024«, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Mener ministeren, at det bør være et succesparameter i regeringens ældrelovsudspil, at brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens nedbringes, og hvad er ministeren holdning til at gøre det til et krav, at best practice på området for nedbringelse af antipsykotisk medicin udbredes til samtlige kommuner, og samtidig at gøre det til et kvalitetsparameter i evalueringen af ældreloven, at det samlede forbrug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er nedbragt med 50 pct., når reformen er fuldt indfaset?

Tak. Værsgo til ældreministeren.

Tusind tak for spørgsmålet og for at sætte fokus på demens, som jo er et meget vigtigt område. Der er tre spørgsmål, så jeg skal skynde mig at komme omkring dem alle.

Med ældrereformen ønsker vi at få fokus på medarbejdernes faglige frihed og mulighed for at bruge deres faglige kompetencer i hverdagen. Det her med kontinuitet og kendte ansigter er et kerneparameter i helhedsplejen. Vi har også en tro på, at det gavner hele vores arbejde med mennesker med demens, at man kan bruge sin faglighed korrekt. Men aktuelt har vi ikke nogen konkrete intentioner om at gøre nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin hos mennesker med demens til et konkret succesparameter for ældreloven.

Med ældrereformen vil vi også understøtte mere lokal frihed i tiltro til, at de bedste løsninger findes lokalt, og derfor har vi heller ikke nogen konkrete intentioner om at indføre detaljerede nationale krav til samtlige kommuner til, hvordan man arbejder med specifikke succes- og kvalitetsparametre. Når det så er sagt, er det selvfølgelig også min klare forventning, at kommunerne i højere grad stadig væk lærer og deler deres erfaringer.

Så skal jeg også sige, at det er rigtigt, at udspillet til ældrereformen indeholder et forslag til en evaluering efter både 3 og 5 år. Vi har aktuelt ikke nogen planer om, at et mål om nedbringelse af antipsykotisk medicin skal indgå i den evaluering.

Når det så også er sagt, vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på noget, som jeg også ved spørgeren er meget bevidst om, nemlig at regeringen selvfølgelig har et stort fokus på demensområdet, og at det bl.a. også er derfor, at det her med at arbejde med borgere med kognitive svækkelser jo selvfølgelig også er vigtigt i hele arbejdet med at sætte fagligheden fri og styrke de faglige kompetencer, som er en del af ældreloven.

Men for lige at ridse op, hvad vi ellers gør på området, kan jeg sige, at vi jo stadigvæk har en stor ambition om at reducere forbruget af antipsykotisk medicin hos borgere med demens med 50 pct. Vi har også tilbage i tiden løbende igangsat en lang række initiativer, og har også aktuelt gjort det i de seneste SSA-aftaler med fokus på demens.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Først tak til ældreministeren for svaret. Når jeg spørger ind til det her, handler det jo for det første om, at brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens jo har en række bivirkninger, bl.a. øget dødelighed, og man kan føle det, som om man lever i en osteklokke. Og når man samtidig har demens, altså har en hjerne, som er meget syg, udfordrer det værdigheden for den enkelte ældre, og det gør det også vanskeligt mange gange at gå på arbejde som omsorg- og sundhedsansat. Nu er jeg selv sygeplejerske, og jeg har også tidligere arbejdet i ældreplejen, og jeg ved, hvor vanskeligt det også kompetencemæssigt faktisk kan være at arbejde med mennesker med demens. Der er brug for at løfte kompetencerne her, som en rapport fra januar måned fra Sundhedsstyrelsen sådan set også påpeger.

Noget andet, vi jo er blevet mere og mere opmærksomme på, i hvert fald herinde, er, at der altså er ansatte ude på de enkelte plejehjem, som oplever vold og trusler i deres dagligdag. Der kan være mennesker, der er bange for at gå på arbejde, og det er jo, fordi der er nogle mennesker med demens, som, på grund af at der ikke er den rette pleje og omsorg, det er ikke tilrettelagt på en måde, som kommer den enkelte borger til gavn, får en adfærd, som er meget vanskelig og uhensigtsmæssig. Der er rent faktisk borgere, som bliver meget fysiske, tager fat i medarbejderne, slår ud efter dem. Det er jo simpelt hen så trist at opleve det, både for os, der står udefra og kigger ind, men i høj grad også for de ansatte, for det er dem, der er allertættest på borgerne ude på de enkelte plejehjem. Så jeg vil gerne høre, hvad ministeren helt konkret vil gøre for at komme det her til livs.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg deler optagetheden af, at vi selvfølgelig skylder ældre borgere og ældre med demens at få den bedste behandling. Nu nævner spørgeren både den ældre selv og medarbejderen, og det er helt rigtigt, og man kunne også tilføje pårørende til den liste, i forhold til for hvis skyld det egentlig er vigtigt, at man sikrer den her faglige kvalitet. Jeg tror helt oprigtigt, det er også et kerneelement i ældreloven, at det her med, at man kan bruge sin faglighed fleksibelt og tilpasset til den enkelte ældre, helt klart er et kardinalpunkt. Jeg synes også og mener, at de gode takter omkring den borgernære ledelse er helt afgørende, og det er også et kerneelement i ældrereformen.

Værsgo til spørgeren.

Nu er der jo ingen tvivl om, at der sådan set allerede er helhedspleje – det, som ministeren efterspørger – på landets plejehjem, men alligevel bringer f.eks. TV 2 i dag en artikel om, at der er rigtig mange ansatte, der er bange for at gå på arbejde. Der er borgere, som bliver meget fysiske, slår ud efter de ansatte, og det er jo, fordi der er nogle borgere, der ikke har de rette rammer at leve i. Så hvad vil ministeren konkret gøre i forhold til ældreloven? Helhedsplejen kan vi jo sætte et hak ud for, men hvad vil ministeren så ellers gøre?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg er jo glad for, at spørgeren også anerkender, at helhedsplanen er et væsentligt element. Det er jo noget af det, vi også med de implementeringspenge, der er lagt op til i udspillet, det er for at være helt konkret 199 mio. kr., skal sørge for bliver endnu bedre, og det gælder i forhold til kompetenceløft til både medarbejdere og ledere, hvad angår alt det her med, hvordan man inddragende kan arbejde med det og have fokus på at nå ind til og nå frem til den enkelte ældres ønsker og behov.

Så vil jeg også sige, at vi med de penge, der har været sat af til området tilbage i tiden, jo har haft virkelig meget fokus på kompetenceløft generelt i forbindelse med demens, og særlig med SSA-aftalen fra 2023 er der jo tre initiativer, der i særdeleshed er afgrænset til antipsykotisk medicin.

Tak. Værsgo til spørgeren for det sidste spørgsmål.

Jeg og Danmarksdemokraterne er kede af, at regeringens ældreudspil er uambitiøst på det her område. Jeg tror ikke, at det kommer som en overraskelse for ministeren, at jeg har det synspunkt. Mennesker med demens er en udsat gruppe, og det bliver de omsorg- og sundhedsansatte også. Jeg synes, det er trist, at man ikke decideret i ældreudspillet, men heller ikke konkret afsætter midler til at gøre noget her. Det havde været rigtig godt, hvis det var, at ministrene rent faktisk havde afsat midler til at gøre noget ved det her meget store problem.

Tak. Værsgo til ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg deler jo hele fokus omkring demens, for ikke alene er der udfordringer i dag, som spørgeren også skitserer, men vi ser også ind i en fremtid, hvor der bliver flere og flere ældre. Jeg vil nu gerne stadig fastholde, at det, der egentlig er ret nyt, meget nyt sådan set, i ældreloven, er, at man skal starte i tillid til fagligheden, starte med de dygtige kompetencer og den borgernære ledelse, i stedet for starte i, at vi skal have standarder og hverdagspolitikker og andre ting. Jeg tror, det kommer til at skabe nogle helt nye betingelser for, at man fleksibelt kan bruge sin faglighed og den borgernære ledelse, også når det handler om demens. Det gælder både på plejehjem og i virkeligheden også i hjemmeplejen generelt.

Tak. Så er spørgsmål nr. 23 på dagsordenen besvaret. Tak til ældreministeren, tak til fru Marlene Harpsøe for at stille spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)