Spm. nr. S 565

11) Til social- og boligministeren af:

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at initiativet vedrørende en oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til grønlandske forældre, som var fastsat i finansloven 2023, nu er blevet forsinket på ubestemt tid, og hvordan vil ministeren forhindre yderligere forsinkelser af initiativet?

(Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren).

Spm. nr. S 565 (omtrykt)

11) Til social- og boligministeren af:

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at initiativet vedrørende en oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til grønlandske forældre, som var fastsat i finansloven 2023, nu er blevet forsinket på ubestemt tid, og hvordan vil ministeren forhindre yderligere forsinkelser af initiativet?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

[Taleren talte grønlandsk].

Mener ministeren, at det er rimeligt, at initiativet vedrørende en oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til grønlandske forældre, som var fastsat i finansloven 2023, nu er blevet forsinket på ubestemt tid, og hvordan vil ministeren forhindre yderligere forsinkelser af initiativet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tusind tak for opmærksomheden på det her. Jeg ved, at spørgeren går rigtig meget op i det, og det er der god grund til. Når der bliver spurgt til, om jeg mener, det er rimeligt, vil jeg sige, at hvis jeg kunne beslutte, at det skulle være anderledes, ville jeg gøre det. For det, der er baggrunden for, at tingene bliver forsinkede, handler ikke om manglende politisk vilje eller manglende beslutningstagen, men om de omstændigheder, der er rundt om det. Det vil sige, at det er et af de her punkter, hvor der, nogle gange når tingene rammer virkeligheden, opstår en række forhindringer, som man ikke kan komme hen over i det tempo, man egentlig har lyst til. Det er det, der er tilfældet her, og derfor vil jeg selvfølgelig også uforandret presse så meget på, jeg overhovedet kan, for at det med de betingelser, der er, går så hurtigt som overhovedet muligt.

Det afspejler jo også, at det her forslag var en del af regeringens eget prioriteringsoplæg i forbindelse med SSA-aftalen, selvfølgelig godt hjulpet på vej af gode forslag fra jer, der deltog. Men det er bare for at sige, at jeg ikke har behov for at blive trukket hen til truget i forhold til det her. Jeg synes, det er afgørende vigtigt, og jeg vil derfor også gøre alt, hvad jeg kan, for at tingene kommer igennem.

Det handler altså om rettigheder til nogle af de test, der er lavet, dvs. rettighederne til at kunne både oversætte, men også tilpasse testene. Det handler så i øvrigt også om udvælgelse af, hvilke test der vil være mest egnede til oversættelse og så et metodisk hensyn til kvalitetssikring og validering, som kræver en meget stor grad af specialiseret viden. Én ting er, hvis man bare skulle lave en googletranslate af det; så ville vi kunne gøre det på 5 minutter. Men her er det jo netop en af pointerne, at det også skal stå på et solidt grundlag, også et fagligt, indholdsmæssigt solidt grundlag, samtidig med at der så er nogle af testene, som nogle andre har nogle rettigheder til, og det er det, der har fået tingene til at tage længere tid end det, vi havde håbet på.

Så det er bare for at sige, at vi presser så meget på med at få tingene igennem og få gjort det så hurtigt, vi kan, men det er det, der er gruset i maskineriet.

Tak. Så det spørgeren. Værsgo.

[Taleren talte grønlandsk].

Tak for svaret. Det er jo således, at når kommunerne undersøger grundlaget for fjernelse af børn, bl.a. i grønlandske familier, anvendes som hovedregel nogle forskellige undersøgelser og en række test til måling af forældrekompetence, som ministeren også kom ind på er det, vi har arbejdet med. Det, der er ved det, er, at ifølge flere eksperter og kilder er disse test uegnede og ikke tilpasset målgrupperne, og rapporter fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder har vist, at grønlandske forældre er i særlig risiko for at opnå lavere testresultater, hvilket bl.a. kunne føre til fejlagtige konklusioner om deres kognitive evner, og det er noget, Institut for Menneskerettigheder bl.a. har anbefalet at man tilpasser.

Vi har modtaget beretninger fra grønlandske forældre, der fejlagtigt er blevet vurderet som retarderede uden tilstrækkeligt grundlag. Heldigvis er disse afgørelser blevet trukket tilbage, da det blev anerkendt, at forældrene ikke opfyldte kriterierne for disse termer, netop fordi testresultaterne var upræcise. Det skyldtes, at forældrene på baggrund af deres kulturelle og sproglige baggrund i Grønland svarede på spørgsmålene på en måde, som jo var logiske i deres lokale kontekst, men ikke nødvendigvis i overensstemmelse med testens opbygning. Det er jo disse fejlvurderinger, vi skal tage alvorligt, da det i yderste fald kan have store konsekvenser for både barn og forældre. Skal der en tvangsfjernelse til, skal vi jo netop sikre, at det er på så godt og validt et grundlag som overhovedet muligt.

Det var derfor, det var et afgørende punkt for os, da vi fra Siumut sammen med socialministeren indgik en aftale i forbindelse med finansloven for 2023, der netop skulle lave en kulturel og sproglig tilpasning af disse test. Der er gået et år siden aftalen, og desværre er tilpasningen ikke alene blevet forsinket, men det lyder også til, at den ikke engang rigtig er påbegyndt endnu, hvilket vækker bekymring hos borgerne for eventuelle yderligere forsinkelser. Vi fra Siumut deler jo denne bekymring og spørger derfor ministeren, om hun har forståelse for den frustration, der er, over, at tilpasningen med den nuværende hastighed muligvis kan ende med at tage flere år at realisere, idet der allerede er gået et år, siden aftalen blev indgået, og man netop ikke har afdækket markedet endnu, så vidt vi har forstået.

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Jeg vil sige det sådan, at ja, selvfølgelig forstår jeg frustrationen, for det her er et alvorligt problem. Selvfølgelig skal der tages højde for både sproglige og kulturelle forskelle i forbindelse med vurdering af eksempelvis forældrekompetence. Jeg forstår også godt frustrationen over, at det tager lang tid. Omvendt tror jeg også, det er vigtigt, at vi får gjort det rigtigt, fordi man ellers risikerer bare at skabe en ny stribe af problemer i de pågældende test, fordi man ikke har fået dem oversat på en relevant måde. Derfor, selv om det tager den tid, det gør, er der god grund til det, fordi det er det, der gør, at værktøjet også bliver kalibreret til at tage sig af den opgave, det skal. Ellers risikerer vi, at der er fejl i testene, og det vil jo alt andet lige have ret alvorlige konsekvenser for dem, vi taler om.

Tak. Så er det spørgeren.

[Taleren talte grønlandsk].

Da jeg stillede et udvalgsspørgsmål tidligere i år, fik vi jo også besked på, at der var igangsat en markedsafdækning af, hvem der kunne lave en potentiel forundersøgelse. Tilgiv mig, ærede minister, men en markedsafdækning – det kommer selvfølgelig an på, hvilke værktøjer man bruger til afdækningen – kan lyde mere som en form for glorificeret måde at sige på, at man har startet en googlesøgning på, hvem der potentielt kan lave en forundersøgelse. Altså, der er tale om en forundersøgelse, hvor vi skal vente længere på, at der kan findes ud af, hvad vi gør efterfølgende. Det lyder bare som mange år.

Ministeren.

Jeg vil sige, at for mig lyder ordet markedsundersøgelse som en gallupundersøgelse eller sådan noget, men det kunne også være Google, så jeg forstår egentlig godt, at ordet falder en lidt for brystet. Det, der menes med det, er, at de rigtige specialkompetencer er i gang med at blive rekvireret, og det her er vildt specialiseret. Altså, det at skulle lave en test, som i sin grundessens kan forstå forskellene i kultur og sprog på en måde, så man relevant kan teste, er simpelt hen en svær opgave. Det vil sige, at forundersøgelsen egentlig går ud på at rekvirere de rette kompetencer, altså dem, der faktisk forstår det i dybden. For det nytter jo omvendt heller ikke noget, hvis vi gør det hurtigt og får nogle forkerte kompetencer, for så kan udfaldet være, at testene er endnu ringere end det, er tilfældet i dag. Det går jo ikke.

Spørgeren.

[Taleren talte grønlandsk].

Tak for svaret. Jeg kan godt forstå, at en tilpasning af en test som denne kræver enormt meget tid og ressourcer. Det er jo også et spørgsmål om prioritering for os, og vi er oprigtigt bekymrede for, at ministeriet tilbage i 2023 ikke allerede på det tidspunkt havde lavet en markedsafdækning, et udbud og måske havde påbegyndt at få nogle til at udarbejde den her kæmpe undersøgelse. I stedet lyder det til, at det er blevet udskudt på ubestemt tid. Så kunne man forestille sig, at ministeren kunne kræve af sit embedsværk at præsentere en form for udkast til en tidsplan for, hvornår det potentielt kunne blive færdigt?

Ministeren.

Vi ville godt kunne forsøge at komme med et bud på en tidsplan, som vi kan sende over til spørgeren og i øvrigt til de andre aftalepartier omkring SSA-aftalen. Så det vil jeg gerne give et tilsagn om. Det er jo ikke sikkert, den er hundrede procent præcis, men der kan man dog få en eller anden idé om, hvad tidsrammen er.

Så har jeg bare lyst til også at sige, at det ikke er sådan, at vi afventer de test, i forhold til at man som kommune er forpligtet til at tage højde for sprog- og kulturforskelle. Det er det bare vigtigt for mig at understrege her. For det er sådan, at med eller uden test er kommunen forpligtet til at tage hensyn til, at der både er sprog- og kulturforskelle. Det har vi selvfølgelig sagt så højt, vi kunne, i forhold til at kommunerne ved det, men det her er bare for, at man også er klar over som familie, at man faktisk har ret til, at der bliver taget højde for de ting i den sagsbehandling, der er i kommunen, også som tingene er i dag, og uden at testene er oversat.

Vi siger tak til spørgeren.

Vi går til næste spørgsmål, som også er til social- og boligministeren, og som er stillet af fru Victoria Velasquez.