Spm. nr. S 48

6) Til miljøministeren af:

Signe Munk (SF):

Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at Limfjorden opnår god økologisk kvalitet?

Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at læse spørgsmålet til miljøministeren op, og det lyder som følger: Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at Limfjorden opnår god økologisk kvalitet?

Ministeren.

Den seneste rapport om iltsvind viser, at der er områder i Limfjorden, der er hårdt ramt. Vi har

kraftig iltsvind. Der er forskellige niveauer, og det niveau, vi kan konstatere i dele af Limfjorden, er, at iltniveauet er under 2 mg pr. liter. Det her kraftige iltsvind er det, der fører til, at der dannes hvide belægninger af svovlbakterier på havbunden, og det er det, biologer kalder for liglagen. Det er altså giftigt svovlbrinte, og det giver så også døde fisk. Det her liglagen på havbunden er det, der er realiteten i dele af Limfjorden. Vi har det også mange andre steder i Danmark – nu er det Limfjorden, der spørges til – men det kender vi desværre også til andre steder i Danmark i et omfang, der ikke er set magen til siden 2002.

I Limfjorden er der kraftigt iltsvind vest for Mors, fra Thisted Bredning i nord til Visby Bredning i syd, og i den centrale sydlige del af fjorden. Der er også iltsvind syd for Nibe Bredning. I den vandområdeplan, som er den danske, har vi opgjort indsatsbehovet for Limfjorden – og det er altså reduktionen af kvælstof, vi taler om, for det er det, som forårsager alt det her – og den viser, at vi har en opgave foran os med at reducere kvælstoffet med 2.750 t i Limfjorden for at opnå det, biologerne definerer som god økologisk tilstand. Der er tale om et massivt indsatsbehov.

Selvfølgelig er det også et stort areal, vandoplandene udgør, men der er brug for et meget, meget massivt indsatsbehov. Det er jo faktisk en femtedel af hele det nationale behov, som vi skal koncentrere indsatsen om, oppe ved Limfjorden.

I vandområdeplanerne er der tre redskaber: Det ene er udtag af lavbundsområder; det andet er groft sagt plantning af efterafgrøder; og det tredje er at etablere stenrev og plante ålegræs osv. De to sidste ting er simpelt hen ikke aktuelle her, for det ville ikke gøre nogen forskel. Det er de to første ting, vi skal tage fat på her.

Spørgeren.

Tak for det svar. Ministeren refererede til netop den iltsvindsrapport, jeg også selv har taget med. Og til fælles oplysning kan jeg i hvert fald bidrage med at vise billeder af netop det, ministeren omtaler, nemlig det kraftige iltsvind i store dele af Limfjorden. Grunden til, at jeg tager Limfjorden op som et eksempel på, hvor konkret iltsvindet er ude blandt danskerne, er, at Limfjorden er et meget godt eksempel på den store opgave, vi bredt set i Danmark kommer til at få med at få vendt den fuldstændig sørgelige, nedslående og helt forkerte udvikling, der er for vores havmiljø, nemlig at større og større dele af fjordene og af havene dør.

Det udmønter sig i liglagen. I Limfjorden har man også kunnet se, at den manglende ilt i vandet har gjort, at der har ligget fisk og svømmer rundt i overfladen; andre steder, at der ligger fisk som simpelt hen er døde og skyllet op på Limfjordens strande. Man kan jo kort og godt sige: Det er ikke sådan, det skal være.

Jeg er glad for ministerens engagement i sagen. Så det er egentlig ikke engagementet, der er det ærinde, jeg står her med i dag. Det er for at høre, hvad ministeren har tænkt sig helt specifikt at gøre.

Så kunne ministeren forestille sig at lave en meget konkret plan, der netop tager fat på det behov, der er, for at bringe kvælstofudledningen ned i Limfjorden ved helt konkret at se på, hvad det er for nogle jorder, der skal tages ud, og hvad er det for noget landbrugsjord, som man skal til at dyrke anderledes, og på den måde gå helt konkret til værks for at løse problemerne med alt for meget gylle og gødning, som ender i Limfjorden?

Ministeren.

De tre elementer, hvoraf det sidste, jeg nævnte, jo desværre ikke er relevant nu her, for det gør ingen forskel med stenrev, hvis der ingen ilt er i vandet. Det første, som er udtagning af lavbundsjorder, er det, som spørgeren nævner, og det andet er jo, at vi tvinger landbruget til at plante efterafgrøder.

Der er jo først en frivillig ordning, og hvis man ikke inden for et par måneder melder ind tilstrækkeligt, bliver man pålagt at plante efterafgrøder. Man får selvfølgelig erstatning, og man får indsatsen betalt. Det er jo det, der skal til for at nedbringe udledningen. Og der sender vi den 1. januar brev ud til de berørte lodsejere, hvor meget kvælstof de – via bl.a. efterafgrøder, skovrejsning og andet – konkret reducere med. Først en frivillig ordning; dernæst er det hammeren, der falder.

Spørgeren.

Det er netop også en del af sagens kerne, for beskyttelsen af vores vandmiljø må mildest talt siges at være gået galt i de forgangne mange år. Der har jo været flere vandområdeplaner end den plan, der konkret er nu, og der har også været frivillige tiltag. Det har bare gang på gang vist sig, at de frivillige tiltag ikke leverer.

Derfor er mit sådan helt konkrete spørgsmål til ministeren, hvornår ministerens tålmodighed udløber i forhold til frivillige aftaler, og hvornår det egentlig er vandmiljøet, det er det vigtigste, og ikke det, at der bliver lavet frivillige aftaler.

Ministeren.

Den er allerede udløbet. Derfor taler vi altså her om, at man pålægger de konkrete lodsejere op til de følsomme områder af Limfjorden, som vi begge to har peget på i vores dialog her, bl.a. at plante efterafgrøder, som jo kan suge kvælstof op, så det ikke løber ud i fjordene.

Der kommer også en runde, vi offentliggør et brev på en hjemmeside og andet den 1. januar 2024, og så er der, som jeg husker det, et par måneder til at melde frivilligt ind, og hvis man ikke gør det frivilligt, er der en automatik. Så der er en automatisk hammer, der falder, hvis man altså ikke er oppe på 100 pct., og så må vi så finde resten af procenten ved at pålægge landbruget at levere det her.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Ministerens kollega Troels Lund Poulsen var i Debatten for nylig, og der lød det, at en del af løsningen, bl.a. med eksempler fra Limfjorden, var at oprette muslingeopdræt ude i Limfjorden for at hjælpe i forhold til kvælstofproblematikken. Derudover skulle indsatsen bygges på frivillige tiltag, og kvælstofudledningen skulle ikke længere ned end det, der allerede er aftalt i landbrugsaftalen.

Så jeg skal bare sikre mig, at det er en miljøminister, der står fast på, at det er udledningen fra landbruget af kvælstof, gylle og gødning, som skal bankes ned, og at det ikke skal samles op ved hjælp af muslinger ude i fjorden.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Nej, men som jeg nævnte i starten, er der et behov for at reducere kvælstofudledningen i hele Limfjorden med 2.750 t, altså en meget, meget stor del af det, det også skal på landsplan, og den nuværende landbrugsaftale med vandområdeplanen reducerer med 2.150 t. Så der altså et skridt fra 2.150 t til det, der er behovet, på 2.750 t. Så vi har en opgave, og det er aftalt i landbrugsaftalen, hvor SF sammen med mange andre partier jo også er med, at vi skal have en anden runde, hvor vi skal nå op på de 100 pct. Så der skal mere til.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som ligeledes er til miljøministeren, og jeg giver nu ordet til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.