Spm. nr. S 370

10) Til skatteministeren af:

Christina Olumeko (ALT):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at en andelsforening kun kan påklage en ansat grundværdi eksempelvis på baggrund af, at prisen på en solgt ejerlejlighed i området afviger fra den pris, som den standardiserede ejendomsværdi er ansat til, men ikke kan påberåbe sig eventuelt konstaterede handler for grunde udlagt til etagebebyggelse i området?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens besvarelse af 27. november 2023 af spørgsmål 397 (SAU alm. del, folketingsåret 2022-23, 2. samling ).

Værsgo.

Vil ministeren redegøre for, om det er rimeligt, at en andelsboligforening kun kan påklage en ansat grundværdi eksempelvis på baggrund af, at prisen på en solgt ejerlejlighed i området afviger fra den pris, som den standardiserede ejendomsværdi er ansat til, men ikke kan påberåbe sig eventuelt konstaterede handler for grunde udlagt til etagebebyggelse i området, jævnfør svaret fra ministeren selv den 27. november 2023?

Ministeren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet, som jeg håber, at dem, der kigger med, også er klar over, er en anelse teknisk. Men til at starte med skal jeg pointere, at en andelsboligforenings klagemuligheder ikke er begrænset til priser på ejerlejligheder solgt i nærområdet. Som jeg også redegjorde for, sidst spørgeren og jeg drøftede dette, nemlig her i salen, er der flere elementer, man kan klage over. F.eks. kan man klage over forkerte BBR-oplysninger, eller at der er særlige karakteristika for ens ejendom, som man ikke mener er afspejlet i vurderingen.

Spørgeren har ret i, at det ikke er muligt for en andelsboligforening at påberåbe sig konstaterede handelspriser for grunde udlagt til etagebeboelse i nærområdet. Det skyldes, at man ikke vurderer grunde under andelsboliger direkte ud fra handelsprisen. I stedet anvender man den såkaldte alternative omkostningsmodel. Det betyder, at hvis der er tale om en andelsboligforening i et etagebyggeri, vurderes grunden på samme måde, som en grund under en ejerlejlighed. Hvis der er tale om en andelsboligforening, som består af f.eks. rækkehuse, så vurderes grunden på samme måde som grunde under enfamilieshuse.

Årsagen til, at vi ikke har en handelsværdinorm er, at der nogle steder i landet bliver handlet meget få ubebyggede grunde. Det betyder, at der ikke er tilstrækkelig datagrundlag til at sikre, at vurderingerne bliver ensartede og nogenlunde præcise, hvilket jo faktisk er hele formålet med det nye system. Tak.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Jeg tror, at der er mange, der mener, at klageadgangen og ikke mindst beregningen af grundværdierne bestemt ikke er gennemsigtige og kan virke meget forvirrende. Før jul var der eksempler på andelsboligforeninger, hvor vurderingerne af deres grundværdier kunne virke stærkt misvisende i forhold til valuarvurderingerne. Og i går havde Danmarks Radio en række artikler med historien om, at andelsboligforeninger på eksempelvis Nørrebro og Vesterbro havde grundværdier, der var langt over valuarvurderingen på ejendomme og grunde. Der er et eksempel på en grund, hvor grunden er vurderet til 60 mio. kr. af Skatteministeriet, mens en valuar har sat grunden og ejendommen til 37,4 mio. kr.

Jeg tror, at når borgere oplever den slags, er der mange, der spørger sig selv om, hvordan det kan hænge sammen. Jeg tror, det virker meget ulogisk for mange mennesker. DR har så spurgt et stort uafhængigt revisionsfirma, der hedder BDO, om de her sager, og de har udtalt – citat start – at der tegner sig et billede af stærkt misvisende vurderinger. Citat slut.

Mit ærinde er egentlig meget simpelt. Alternativet har ikke noget imod skat på fast ejendom, men vi ønsker et simpelt og gennemsigtigt system, for det tror vi er bedst for forholdet mellem stat og borgere på lang sigt. Vi skal have tillid til hinanden. Vi skal stole på systemet, og det skal være forudsigeligt og ikke vilkårligt. Vi mener ikke, at det her system er særlig gennemsigtigt, så for god ordens skyld vil jeg spørge ministeren, om ministeren i korte og generelle træk kan beskrive, hvordan den standardiserede ejendomsværdi bliver opgjort, for det er jo den værdi, som er afgørende for grundværdien?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Altså, nu kan jeg jo kun svare og ikke stille spørgsmål den anden vej, men når BDO laver en opgørelse, tror jeg ikke, at det er DR, der har hoppet på den; så mon ikke det er BDO, der har lavet deres egen opgørelse over valuarvurderingerne og så sammenlignet dem med de grundvurderinger, der ligger i det nye system? Mon ikke de har pitchet den historie ind til DR, som så har lavet historien og blander tingene sammen her.

For det er to forskellige ting, vi taler om. Det ene er en valuarvurdering, som bliver lavet, ud fra hvad en ejendom ville kunne købes til af en investor, der skal tjene penge på den, fordi der er andelsboliger, som man skal investere i. Den anden model, vi taler om, er en grundvurderingsmodel, som jeg lige har redegjort for. Det vil sige, at det er to forskellige ting, og når BDO blander de to ting sammen og kommer med nogle citater, som DR viderebringer, så er jeg faktisk lidt kritisk over for den historie. Man kunne også have gået fagligt ind i den historie og forklaret, hvad forskellen er på en valuarvurdering og på de vurderinger, der ligger herinde – og det vil jeg egentlig opfordre Alternativet til også at gøre.

Spørgeren.

Jeg har lyst til at sige tak for svaret til ministeren, men jeg synes ikke helt, jeg fik svar på det, jeg spurgte om, som nemlig var opgørelsen af den standardiserede ejendomsværdi. Men jeg vil egentlig lade det ligge og så gå videre til noget andet, som jeg tænker måske er mere simpelt. Det er, om ministeren kan forklare logikken i at beregne grundværdien på etageejendomme med baggrund i værdien på etagelejligheder og ikke mindst forklare, hvorfor en lejligheds beliggenhed i stuen kontra øverste etage skal have indflydelse på grundværdien, altså det, som er værdien af grunden og selve jorden.

Ministeren.

Hvis du har en grund, der ligger med havudsigt, og du har en grund, der ligger tre rækker længere tilbage, og som ikke har havudsigt, er det så rimeligt, at den grund, der har havudsigt, antageligvis er mere værd end den grund, der ikke har havudsigt? Hvis du har en lejlighed, der ligger nede i stueetagen, og din udsigt er til de borgere, der går forbi, og du har en lejlighed, der ligger oppe på tiende etage og har udsigt ud over byens tage, hvad for en lejlighed er så mest værd, og hvilken grundværdi vil så være mest værd?

Spørgeren med sit sidste spørgsmål.

Tak. Før i tiden havde vi norm, der hed, at grundværdien skulle afspejle grundens værdi i ubebygget tilstand, og det er man jo grundlæggende gået væk fra her, som jeg også hører ministeren mere eller mindre bekræfte, når man begynder at indblande værdien af ejerlejligheder og værdien af beliggenheden for forskellige lejligheder i beregningen. Jeg vil gerne spørge, om ministeren til slut kan bekræfte eller afkræfte, om den nye vurderingsnorm giver et mere retvisende billede af handelsprisen på ubebyggede grunde udlagt til etagebebyggelse end den hidtidige norm.

Ministeren.

Respekt for, at jeg får spørgsmål, men jeg håber, at spørgeren vil lytte til det, jeg svarer, for jeg svarede jo faktisk på det spørgsmål i den første runde. Jeg sagde, at der er utrolig få ubebyggede grunde, der bliver solgt. Spørgsmålet, som jeg hører det, går ud på, om man så skulle bygge vurderingerne på de ubebyggede grunde, der bliver solgt. Så ville vi få nogle enormt skæve vurderinger, for det er meget, meget få grunde. Den model har man jo testet, dengang man lavede det system, men det ville blive hamrende uretfærdigt.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til skatteministeren og tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Hermed er spørgetimen også afsluttet.