Spm. nr. S 249

10) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kristian Bøgsted (DD) (medspørger: Kenneth Fredslund Petersen (DD)):

Mener ministeren, at det er god praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Chokerede landmænd skal betale hundredtusindvis af kroner tilbage til staten« på TV2’s hjemmeside den 12. november 2023.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det er god praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Hov, er der hul igennem? (Formanden: Det er ved siden af). Nå, vi har flyttet pladser. Der har været en regeringsrokade, så vi har lige byttet plads. Beklager.

Tak for spørgsmålet. Mit første svar er: Nej, det er ikke god praksis. Det er et sagsforløb, som jeg er meget, meget ærgerlig over, og det er stærkt beklageligt. Det har en enorm betydning, at vi kunne reducere landbrugets CO2-udledninger, ved at der blev udtaget lavbundsjorder. Vi er heldigvis også på rette vej. Den seneste opgørelse viser, at der er igangsat udtagning af over 38.000 ha ud af de 100.000, som vi jo i landbrugsaftalen har en ambition om. Det er centralt for engagementet i indsatsen, at der er sikkerhed om aftalerne, som lodsejerne indgår med staten. Men på grund af en stærkt beklagelig fejl i Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen rammes omkring 200 lodsejere nu af et tilbagebetalingskrav. Så for at gentage: Det er selvfølgelig ikke god praksis.

Årsagen til fejlen er imidlertid, at lodsejerne desværre er blevet overkompenseret og stillet for høj kompensationssats i udsigt for udtagning af naturbeskyttelsesarealer – det, der også kaldes § 3-arealer – og jeg har derfor også bestilt en redegørelse i Landbrugsstyrelsen, så vi kan få klarlagt forløbet, der desværre går flere år tilbage i tiden. Det er helt afgørende, at myndighederne grundigt gennemgår og også evaluerer det her forløb, ikke mindst for at styrelsen kan undgå, at den slags fejl kan ske igen.

Jeg er, som jeg sagde, meget ærgerlig og også frustreret over situationen. Lodsejerne skal selvfølgelig kunne stole på, at de får den rette kompensation. Samtidig er vi selvfølgelig også nødt til at overholde EU's støtteregler. Under Landbrugsstyrelsens ordning, som er mit ressort, opkræves der ikke rente med tilbagevirkende kraft. Er kravet ikke indfriet inden for en betalingsfrist på 30 dage, tilskrives der renter. Det følger af rentelovens §§ 3-5. Jeg har derfor også bedt mit ministerium om at undersøge muligheden for at kunne give henstand og muligheden for at etablere en eventuel afdragsordning.

For det er helt afgørende for mig, at de berørte lodsejere får mindst mulig gene af den fejl, der er blevet begået. Det er også derfor, jeg tager initiativ til, at der laves støtteordninger, som forventeligt vil kunne holde størstedelen af lodsejerne skadesfri igennem de såkaldte de minimis-regler. Men der vil stadig væk være nogle lodsejere, som kun delvis kan blive kompenseret.

Hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Jeg er faktisk rigtig glad for at høre ministeren sige, at det her er en fejl, og at det ikke er god praksis. Ministeren snakker lidt om de her muligheder for at understøtte og hjælpe de her landmænd. Vi må også være ærlige og sige, at det nok er de færreste landmænd, der sådan lige har de penge stående på kontoen til at kunne betale dem tilbage inden for 30 dage. Bare lige for at være helt sikker: Vil ministeren ikke være venlig at gentage, hvad det var for nogle konkrete tiltag, vi vil tage her for at støtte og hjælpe de landmænd, der lige nu står økonomisk usikkert med den her situation?

Ministeren.

Det er sådan, at som jeg har fået det oplyst, er der i alt 213 lodsejere, som er påvirket af det her. Af dem vil 149 lodsejere kunne blive fuldt ud kompenseret gennem de såkaldte de minimis-støtteregler – altså hvor man kan give op til 150.000 kr. over 3 år. Der er så 64 lodsejere, der kun delvis kan blive kompenseret. Heraf er 14 på mit område, dvs. på Landbrugsstyrelsens ordning, og resten er på miljøministerens ressort. Det er for at kunne give pengene retur i form af de minimis samtidig med at sikre, at vi får undersøgt, om man kan give en henstand og måske endda en afdragsordning, hvis der er brug for det i nogle enkelte tilfælde.

Hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Når vi så kigger i den nye bekendtgørelse om tilskud og udtagning af lavbundsjorder, der jo skal træde i kraft her fra den 1. januar 2024, kan vi se, at der jo også er den her revisionsklausul. Så det her kan egentlig ske igen. Hvordan vil ministeren håndtere det, så vi ikke står med situationen igen efter nytår med den nye klausul?

Ministeren.

Som jeg sagde, er det fuldstændig afgørende for tilliden, og jeg er helt sikker på, at vi er enige om, at når man indgår aftaler med staten, skal man også kunne regne med de aftaler. Derfor har jeg også bedt Landbrugsstyrelsen i den del af ordningen, som hører under mit ressort, om at komme med en redegørelse for: Hvad er det, der er sket som fejl, hvordan kunne den opstå, og hvad har man tænkt sig at gøre, for at den fejl ikke kan gentage sig?

Jeg byder nu velkommen til medspørger hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, og tak for de hidtidige svar. Det glæder mig at høre ministerens fokus på tillid, som jo vil være et emne fremadrettet. Jeg kunne godt tænke mig at hive den her diskussion op på et lidt højere plan. Er ministeren ikke enig i, at den her sag er yderligere en hæmsko i den grønne omstilling? Jeg kan da godt forstå, hvis landmændene ikke har lyst til at rode sig ud i at skulle søge kompensation ved udtagning af jord i den nærmeste fremtid.

Ministeren.

Jo, jeg er fuldstændig enig. Der har været mange sten på vejen i forhold til at få igangsat og i første omgang få sat noget i proces omkring lavbundsprojekter. Som jeg nævnte før, er vi heldigvis på rette vej. Det seneste tal er en opjustering med omkring 8.000 ha, så vi nu er på knap 40.000 eller mere præcist 38.500 ha, som er i proces. Men det er klart, at usikkerhed omkring kompensationer og usikkerhed omkring, om de aftaler, man indgår, kommer til at stå, er selvfølgelig noget, der er med til at skabe en mistillid. Og det er derfor, jeg gør alt, hvad der overhovedet står i min magt, for at få rådet bod på den beklagelige og stærkt irriterende fejl, der er sket, sådan at flest mulige af de lodsejere, der er kommet i klemme her, får en kompensation, og at vi i det hele taget støtter op omkring dem, som så kun delvis kan få en kompensation, eksempelvis gennem en afdragsordning eller en henstand, så vidt muligt inden for de regler, der selvfølgelig gælder på området.

Hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak. Mit næste spørgsmål vil gå på, hvordan man så genopretter den her tillid, og jeg kan forstå, at ministeren allerede har et stort fokus på det. Men ikke desto mindre er der jo indlagt en klausul, hvor man igen risikerer at tilbagebetale, i den nye bekendtgørelse om tilskud til udtagning af lavbundsjorde i de nye regler fra den 1. januar 2024. Kan ministeren gøre mig klogere på det, og er ministeren enig i, at landmændene igen betaler regningen for de her fiksfakseri-idéer, lidt ligesom vi ser det med den kommende CO2-afgift til landbruget?

Ministeren.

Altså, der er jo nogle lovgivningsmæssige krav i forhold til EU-systemet. Hvis der har været en overkompensation, er vi forpligtet til at betale det tilbage igen og også kræve det tilbage igen for den pågældende lodsejer, der har fået en overkompensation. Det er reglerne. Tilsvarende har vi i forhold til den lovgivning, der gælder i Danmark, i forhold til renteloven, også nogle krav til, hvad man så skal gøre i forhold til en forretning, i så fald man ikke får betalt tilbage inden for eksempelvis i Landbrugsstyrelsens ordning 30 dage. Så det er jo den lovgivning, jeg bliver nødt til at operere inden for. Selvfølgelig skal vi overholde reglerne her i Folketinget; det manglede da bare andet. Det, jeg siger, er: Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at komme de her lodsejere så meget som overhovedet muligt i møde, både i forhold til de minimis, men også i forhold til eventuel henstand.

Vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, og jeg giver nu ordet til hr. Kristian Bøgsted, ligeledes Danmarksdemokraterne, for et sidste spørgsmål.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare benytte muligheden her for igen at sige tak til ministeren for at stille op til spørgsmålene i dag. Og så er jeg egentlig glad for at kunne opsummere, at minsteren – i hvert fald som jeg hører det – er fuldstændig enig med os i Danmarksdemokraterne i, at den her sag jo er helt urimelig. For landmand, der står og frivilligt vil udtage deres lavbundsjord, skal selvfølgelig også kunne regne med den aftale, man indgår med staten. Så det vil jeg egentlig bare kvittere for, og jeg vil sige tak for, at ministeren trods alt er enig i det og arbejder på at få rettet op på det.

Ministeren.

Tilsvarende tak for spørgsmål og for også her i salen at få sat fokus på en rigtig, rigtig træls sag, for at sige det på godt jysk. Det er en sag, som jeg gerne havde været meget foruden. Jeg har prøvet at redegøre for, hvad der ligger til grund for det og hvornår det er sket, men også, at jeg får en redegørelse fra Landbrugsstyrelsen, sådan at vi alle sammen kan blive klogere på, hvad grunden er, og hvad der så også skal ske fremadrettet. For tillid i den her sag er fuldstændig afgørende, og den vil jeg gøre hvad jeg kan for at genoprette.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted og hr. Kenneth Fredslund Petersen, begge Danmarksdemokraterne.

Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Jeg giver nu ordet til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.