Spm. nr. S 221

13) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Hvad mener ministeren om, at bevillingen til henholdsvis de populære økologiske spisemærker og eksportindsatsen for økologi står til at stoppe den 1. december 2023, og mener ministeren, at det harmonerer med målsætningen i landbrugsaftalen af 4. oktober 2021 om at fordoble det økologiske areal, omsætningen og eksporten frem mod 2030 samt regeringsgrundlaget, hvor man italesætter at styrke økologien og fordoble det økologiske areal?

Værsgo.

Det korte spørgsmål er: Hvad mener ministeren om, at bevillingen til henholdsvis de populære økologiske spisemærker og eksportindsatsen for økologi står til at stoppe den 1. december 2023, og mener ministeren, at det harmonerer med målsætningen i landbrugsaftalen af 4. oktober 2021 om at fordoble det økologiske areal, omsætningen og eksporten frem mod 2030 samt regeringsgrundlaget, hvor man italesætter at styrke økologien og fordoble det økologiske areal?

Ministeren.

Først og fremmest tak for spørgsmålet. Det er vigtigt for mig at sige, at det er regeringens klare ambition at styrke økologien, som spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af landbruget og for vores natur og klimaet. Derfor er der også afsat 3,5 mia. kr. til økologisk arealstøtte frem mod 2030. Der er afsat 675 mio. kr. til Fonden for Plantebaserede Fødevarer, også frem mod 2030, hvor det er ambitionen, at mindst halvdelen af de midler skal øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer. Hertil kommer også, at der via Fonden for økologisk landbrug er afsat 54 mio. kr. til omlægning af de professionelle køkkener i en økologisk retning. Med landbrugsaftalen er det også blevet besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for økologi, netop til understøttelse af en fordobling af det økologiske areal, og det forventer jeg også det snart kan være muligt at fremlægge en sådan strategi for i landbrugsaftalekredsen, altså forligskredsen, som også Enhedslisten er en væsentlig del af.

Det Økologiske Spisemærke er et initiativ, der over årene primært har bidraget til offentlige køkkeners omlægning til økologi, og det skyldes bl.a., at tanken de første mange år var, at det offentlige ligesom skulle gå forrest. Senere har der været fokus på den private sektor, dvs. caféer og restauranter. Det er da også vurderingen, bl.a. på baggrund af et studie fra Aarhus Universitet, at mærket i dag samlet set har en begrænset effekt på afsætning af økologiske varer i den private sektor. Det er dog ikke sådan, at restauranter og andre spisesteder ikke fortsat kan arbejde med at vise eksempelvis en andel af økologiske varer, så længe man selvfølgelig lever op til de dokumentationskrav, der er.

I forhold til eksportindsatsen har Folketingets partier gennem en række politiske aftaler givet ekstraordinære midlertidige bevillinger til eksportindsatsen, herunder økologieksporten, og fremadrettet vil regeringen understøtte udviklingen i økologieksporten på lige fod med andre eksportsektorer.

Spørgeren.

Altså, vi står i dag med Det Økologiske Spisemærke, som er ret populært og en stor succes. Der er 3.000 professionelle køkkener, som har Det Økologiske Spisemærke. Alene i år er der 180 nye køkkener, som har fået spisemærket, og der er 300 steder, hvor man er rykket et niveau op i sit mærke. Vi er i Enhedslisten sikre på, at spisemærkerne skaber øget opmærksomhed på bæredygtighed i offentlige køkkener og private køkkener, og at det med det arbejde, der laves i køkkenet, er med til at få flere plantebaserede fødevarer på menuen, reducere madspildet og øge arbejdsglæden blandt personalet. Det er sådan set det, som to undersøgelser lavet på DTU, har vist. Det er sådan set veldokumenteret, at det, at man har Det Økologiske Spisemærke, er en succes i Danmark.

Jeg synes faktisk, det er lidt specielt at stå her og spørge ind til det. I går fik jeg at vide, at i Tyskland er man ved at kopiere det danske spisemærke. Det er sådan set noget, man vil indføre næste år, fordi man har set, at det faktisk har en effekt i Danmark. Så jeg undrer mig meget over, at der er lagt op til, at man ikke vil videreføre den støtte og den kontrol, der er omkring Det Økologiske Spisemærke.

Når man så samtidig ser på den økologieksport, som vi har i Danmark, som er på over 3 mia. kr., og som der i landbrugsaftalen står skal fordobles, vil jeg sige, at det jo ikke er noget, der sker af sig selv. Der er nogen, der påtager sig en opgave og får støtte til at lave fremstød på fødevaremesser i udlandet, og når vi godt ved, at det for det enkelte firma er dyrt og besværligt at arrangere, men at det har en stor og positiv effekt, at der er nogen, der får støtte til at arrangere et fremstød, og at det kan være med til, at vi eksporterer meget, så undrer jeg mig meget over, at regeringens tilgang er, at man ikke vil videreføre de her to ordninger.

Kan ministeren ikke se, at hvis ikke man understøtter den eksport, bliver den bare ikke fordoblet frem mod 2030?

Ministeren.

For mig at se handler det om, at vi også kigger på det her i en sammenhæng og også kigger på, hvad der virker bedst. Som jeg nævnte i min indledning, handler det også om, at vi har vurderet, dvs. at Aarhus Universitet har vurderet det, at effekten er begrænset, fordi det netop retter sig mod det private. I det offentlige, altså det kan være statslige, kommunale eller regionale køkkener, kan der jo stilles politiske krav om, at man skal have et vist antal restauranter, og andre spisesteder kan jo fortsat arbejde med de her ting, hvis man vel at mærke ønsker det. Det er der nogen der gør, og andre synes, at det ikke er en del af deres profil. Det skal selvfølgelig være op til dem at vurdere det inden for de dokumentationskrav, man selvfølgelig fortsat skal kunne leve op til.

Spørgeren.

Hvis man ser på den her økoeksport, som man ønsker at fordoble, synes jeg, det ville være spøjst, hvis der i en økologistrategi fra regeringen, som vi har fået at vide at vi vil blive forelagt i næste uge, står beskrevet, at man gerne vil fordoble økoeksporten, og der så ikke er noget, der ligesom kan understøtte det, altså at det bare udelukkende skal være op til enkeltfirmaer at sørge for, at det sker.

Kan ministeren ikke se, at den eksportstøtteordning, der har været indtil nu, har været en succes – at man er gået fra nul til en eksport på over 3 mia. kr.?

Ministeren.

Men det er heller ikke rigtigt at sige, at der så ikke sker noget. Altså, det har været en midlertidig ekstraordinær bevilling i forhold til eksportindsatsen, men der vil fortsat være en eksportunderstøttelse, også hvad økologi angår. Der kommer de her meget store beløb, altså 3,5 mia. kr., til arealstøtte, og det gælder også i forhold til Fonden for Plantebaserede Fødevarer, hvor vi har den hensigt, at mindst halvdelen af de midler, altså 675 mio. kr. over de kommende år, skal gå til at fremme økologi, og også de midler – jeg tror, det er 54 mio. kr. – man afsætter til at fortsætte arbejdet med økologi i de offentlige køkkener. Så der er jo betydelige indsatser, der skal understøtte den strategi, som vi også kommer til at præsentere her om kort tid.

Spørgeren.

Jamen jeg anerkender, at vi i landbrugsaftalen har været med til at sikre, at der er afsat penge til, at det økologiske areal kan blive fordoblet. Men i det, at man går fra et areal på 300.000 ha til et på 600.000 ha, er der altså ikke den automatik, at der så bare automatisk sker det, at man får fordoblet sin eksport af økologiske varer. Det er jo derfor, at den her eksportstøtteindsats, som man i øjeblikket har en bevilling på 2 mio. kr. til at understøtte, faktisk er utrolig vigtig: Kan ministeren ikke anerkende, at det faktisk nogle gange er vigtigt, at man understøtter eksportindsatser?

Ministeren.

Jo, absolut. Altså, jeg anerkender fuldt ud, at eksportfremmeindsatser i generel forstand er vigtige. Men jeg tror nu ikke, det er det, det står og falder med, altså at den ekstraordinære bevilling så i givet fald skulle fortsætte. Jeg tror, det handler lige så meget om, at vi også fortsat kan levere gode økologiske produkter af høj kvalitet og dokumentation for, at det også foregår på den måde, som vi beskriver, når vi skal ud at sælge på eksportmarkederne. Det er derfor, jeg prøver at understrege de her mange millioner og milliarder, der bliver afsat, bl.a. til arealstøtte, for simpelt hen at fremme, at der rent faktisk sker det, som vi alle sammen ønsker, nemlig en fordobling af arealet for økologisk dyrkning m.v. i forhold til omsætning i offentlige køkkener osv.

Det afslutter spørgsmålet.

Næste spørgsmål er også stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og også stillet af hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.