Fremsat den 22. december 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven

(Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen)

§ 1

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 92 af 31. januar 2020, § 12 i lov nr. 572 af 5. maj 2020 og senest ved § 3 i lov nr. 1836 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 3, 4. pkt., ophæves.

2. I § 24, stk. 3, 2. pkt., § 48, stk. 2, 2. pkt., og § 74, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3, 2.-5. pkt.« til: »§ 10, stk. 3, 2-4. pkt.«

3. § 39, stk. 2, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Der kan ikke overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.«

4. I § 45, stk. 3, 3. pkt., og § 46, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 10, stk. 3, 3.-5. pkt.« til: »§ 10, stk. 3, 3. og 4. pkt.«

5. I § 46, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 3, 3. og 4. pkt.« til: »§ 10, stk. 3, 3. pkt.«

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1835 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 25 A, stk. 1, indsættes som 3.-5.pkt.:

»Anvender den ægtefælle, der driver virksomheden, ved udgangen af indkomståret forud for overgangen af driften af virksomheden til den anden ægtefælle, virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan en ægtefælle, som overtager driften af virksomheden, indtræde i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overgangen af driften af virksomheden, såfremt overgangen af driften af virksomheden finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Såfremt overgangen af driften vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan den ægtefælle, som nu driver virksomheden overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. § 26 A, stk. 5, 2.-4. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«

2. § 26 A, stk. 5, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Der kan ikke overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.«

3. I § 33 C, stk. 5, 1. pkt., ændres »overtage indestående på konto for opsparet overskud« til: »indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen,«.

4. I § 33 C, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »konto for opsparet overskud,«: »indskudskontoen og mellemregningskontoen,«.

5. § 33 C, stk. 5, 4. og 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Der kan dog ikke overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for overtagelser, der sker den 22. december 2020 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at hindre en udnyttelse af reglerne om overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen til nærtstående.

Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærksom på nogle områder ved anvendelsen af reglerne i kildeskatteloven og dødsboskatteloven vedrørende overtagelse af en virksomhed i virksomhedsordningen, hvor reglerne kan udnyttes til at opnå skattemæssige fordele. De gældende regler giver således mulighed for, at der kan tages midler ud af virksomhedsordningen til privatforbrug uden at udløse den beskatning, som ellers er hensigten efter virksomhedsordningens opbygning.

Formålet med lovforslaget er at sætte en stopper for den påpegede udnyttelse af reglerne, så de fortsat er robuste og fungerer efter hensigten. Det er vigtigt for tilliden til skattesystemet, at reglerne indrettes på en sådan måde, at de sikrer en fair og rimelig beskatning, således at gældende regler ikke udnyttes til omgåelse af beskatning. Det er for regeringen afgørende, at alle bidrager til fællesskabet, og at ingen kan snyde sig udenom.

Virksomhedsordningen giver selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for - frem for at lade sig beskatte fuldt ud i det år, indkomsten oppebæres - at lade virksomhedens overskud eller dele heraf blive i virksomhedsordningen mod en foreløbig beskatning på 22 pct.

Dette såkaldte opsparede overskud tilskrives konto for opsparet overskud, der ikke er en traditionel konto, men alene udtryk for en skattemæssig bogføring af det beløb, der er tilbage efter betalingen af den foreløbige virksomhedsskat. Fuld beskatning som personlig indkomst kan udskydes, indtil virksomhedens overskud hæves ud af virksomhedsordningen til privatsfæren, eller når virksomheden ophører.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, overdrager en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder til nærtstående, kan konto for opsparet overskud også overdrages. Når konto for opsparet overskud overdrages til en anden skattepligtig person, er der tale om, at en skatteforpligtelse overdrages. Dvs. at der er tale om, at der sker en overdragelse af forpligtelsen til beskatning af den opsparede overskud som personlig indkomst.

Skattestyrelsen har i en early warning identificeret flere modeller ved overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen til ægtefæller, børn, børnebørn m.fl., hvor den selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med overdragelsen kan undgå den endelige beskatning af konto for opsparet overskud, samtidig med at den selvstændigt erhvervsdrivende kan udtage værdier, særligt finansielle aktiver, af virksomhedsordningen uden beskatning. Det vil sige, at der er mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan adskille forpligtelsen til at betale skat fra de aktiver, som indgår i virksomhedsordningen, og den nærtstående m.v., der overtager skatteforpligtelsen, behøver ikke at udløse beskatningen. Reglerne om overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen til nærtstående bliver herved udnyttet i strid med ordningens oprindelige hensigt. Tilsvarende gør sig gældende i forbindelse med udlodning af virksomhed ved død.

Det bør ikke være muligt at kunne indrette sig, så skatteforpligtelsen i virksomhedsordningen kan overdrages til nærtstående uden en samtidig overdragelse af værdier fra virksomhedsordningen. Det bør heller ikke være muligt at overdrage skatteforpligtelsen, for derved at kunne udtage midler fra ordningen uden beskatning.

Det foreslås derfor at ændre reglerne i kildeskatteloven, således at den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, ikke kan foretage en overdragelse af en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder til nærtstående m.v., uden at der samtidig sker en overdragelse af aktiver og passiver i ordningen, der svarer til den andel af saldoen på konto for opsparet overskud, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Det foreslås desuden en tilsvarende ændring af reglerne i dødsboskatteloven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen i levende live

2.1.1. Gældende ret

Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst fra virksomheden efter de særlige regler i virksomhedsskatteloven, hvor det bl.a. er muligt at vælge at anvende reglerne om virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men hensigten er overordnet 1) at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende opnår fuld skattemæssig fradragsværdi ved indkomstopgørelsen for erhvervsmæssige renteudgifter, 2) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at foretage en udjævning af beskatningen af svingende indkomster, og 3) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat svarende til selskabsskattesatsen med henblik på konsolidering af virksomheden.

Det opsparede beløb indgår på konto for opsparet overskud, hvor det er blevet beskattet med en foreløbig virksomhedskat svarende til selskabsskattesatsen. Det opsparede beløb indgår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst i indtjeningsåret. Først når et opsparet beløb bliver hævet i et senere indkomstår, indgår det i den personlige indkomst og kommer til beskatning.

Overdragelse af selvstændig erhvervsvirksomhed mellem samlevende ægtefæller sker ved succession, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 1-3 Hvis overdrageren anvender virksomhedsordningen, kan den ægtefælle, som virksomheden overdrages til, også vælge at indtræde i overdragerens virksomhedsordning, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 4. Dette indebærer bl.a., at ægtefællen overtager saldoen på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der alle er skattemæssige posteringer. Der er således tale om, at den ægtefælle, der overtager virksomheden fuldt ud, kan succedere i den overdragendes ægtefælles virksomhedsordning. Det er en betingelse, at overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af seneste indkomstår.

Hvis overdragelsen derimod sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller under visse betingelser en samlever - adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold - kan modtageren nøjes med at overtage saldoen på konto for opsparet overskud. Det er også en betingelse for at overtage konto for opsparet overskud, at overdragelsen af den personligt drevne virksomhed finder sted dagen efter udløbet af det seneste indkomstår.

Hvis den erhvervende ægtefælle alene overtager en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, kan ægtefællen overtage den del af saldoen på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Beregningen af denne del sker ved, at kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen fordeles mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den del af kapitalafkastgrundlaget, der kan henføres til den nævnte virksomhed, beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den nævnte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Der ses bort fra finansielle aktiver ved beregningen.

Hvis børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller under visse betingelser en samlever - adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold - overtager en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, kan modtageren nøjes med at overtage en del af saldoen på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes efter samme beregningsmetode som beskrevet, hvor den erhvervende ægtefælle alene overtager en del af virksomheden eller en af flere virksomheder.

Efter en sådan overdragelse kan overdrageren stå tilbage med de finansielle aktiver, der ikke beskattes, fordi der ikke er mere opsparet overskud tilbage i virksomhedsordningen. Det skyldes, at de finansielle aktiver ikke indgår i beregningen af den forholdsmæssige del af, hvor meget opsparet overskud der kan overdrages.

Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærksom på, at når selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, overdrager en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder til nærtstående f.eks. en ægtefælle, børn, børnebørn m.fl., er der mulighed for, at sammenhængen mellem opsparing og værdier i virksomhedsordningen helt eller delvist kan sættes ud af kraft. Dette giver mulighed for, at værdier kan udtages fra virksomhedsordningen, uden at dette medfører en hævning og dermed uden endelig beskatning af det foreløbigt beskattede opsparede overskud.

Ved en sådan overdragelse kan nærtstående således overtage konto for opsparet overskud, der er udtryk for en latent skatteforpligtelse, uden samtidig overtagelse af de tilsvarende aktiver og passiver i overdragerens virksomhedsordning. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan herved få adgang til finansielle aktiver, der fortsat er i vedkommendes virksomhedsordning, uden beskatning.

Situationen kan f.eks. opstå ved, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, overdrager en udlejningsvirksomhed til sin ægtefælle. Den selvstændigt erhvervsdrivende har en større saldo på konto for opsparet overskud (altså en skatteforpligtelse) og en tilsvarende stor egenkapital bestående af finansielle aktiver samt en mindre virksomhed. Ægtefællen kan i dag overtage udlejningsvirksomheden, hvor det eneste aktiv er ejendommen som i sig selv udgør en erhvervsmæssig virksomhed, og størstedelen af saldoen på konto for opsparet overskud, uden at der er sammenhæng mellem ejendommens værdi og den latente skatteforpligtelse, som der overtages. Efter overdragelsen har den selvstændigt erhvervsdrivende alene de finansielle aktiver og en begrænset latent skatteforpligtelse samt en mindre virksomhed tilbage i virksomhedsordningen. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan herefter udtræde af virksomhedsordningen, hvorved de finansielle aktiver anses for frigjort til privatsfæren uden beskatning i henhold til hæverækkefølgen.

I det ovenstående eksempel overdrages udlejningsvirksomheden, hvor aktiverne udgør 2.500.000 kr., og passiverne udgør 2.450.000 kr., dvs. at der reelt kun overdrages aktiver for 50.000 kr. Andelen af saldoen på konto for opsparet overskud, som ægtefællen kan overtage, beregnes som forholdet mellem aktiverne i udlejningsvirksomheden, dvs. 2.500.000 kr., og de samlede aktiver indskudt i virksomhedsordningen, dvs. 2.750.000 kr. De finansielle aktiver indgår ikke i beregningen, selvom de udgør en væsentlig del af værdierne i ordningen. Der er således mulighed for at overdrage 9.090.909 kr. af saldoen på konto for opsparet overskud, der er udtryk for, hvor stort et beløb der skal til endelig beskatning.

Eksemplet viser, at der ikke er overensstemmelse mellem de overdragne aktiver og den del af saldo på konto for opsparet overskud, der kan overdrages. Den selvstændigt erhvervsdrivende får herved reelt frigivet finansielle aktiver til en værdi af 10.000.000 kr. til privatforbrug, mod blot at skulle beskattes af den resterende saldo på konto for opsparet overskud, der udgør 909.091 kr. Skatteværdien heraf kan eksempelvis udgøre ca. 227.000 kr. ved en personlig indkomstskattesats på ca. 47 pct. Af de 909.091 kr. er der allerede betalt en foreløbig virksomhedsskat på 22 pct., hvorfor der i forbindelse med en hævning skal ske beskatning i den personlige indkomst. Det vil sige, at der skal betales 227.000 kr. i skat for at få frigivet 10.000.000 kr. Skatteværdien kan være mindre, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ikke har nogen anden indkomst.

De gældende regler giver således mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan få adgang til lavt beskattede midler uden om hæverækkefølgen til privatforbrug og dermed reelt uden, at der sker en endelig beskatning på det tidspunkt, hvor midlerne frigives til privatsfæren.

2.1.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne for overdragelse af en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, således at der bliver en sammenhæng imellem den overdragede saldo på konto for opsparede overskud og de aktiver og passiver, som overdrages til ægtefælle, børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller under visse betingelser en samlever.

Det foreslås i den forbindelse at sætte et loft for, hvor stor en saldo på konto for opsparet overskud, der vil kunne overdrages eller overtages. Andelen af saldoen på konto for opsparet overskud, der vil kunne overdrages eller overtages, foreslås fastsat således, at den ikke må overstige den positive værdi af den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Der vil herved blive en sammenhæng mellem de overdragne aktiver og passiver og den overdragne saldo på konto for opsparet overskud.

Med lovforslaget kan overdrageren ikke uden videre få frigjort finansielle aktiver i virksomhedsordningen uden beskatning i forbindelse med overdragelse af en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder til nærtstående, hvor saldoen på konto for opsparet overskud overdrages.

Forslaget har til formål at imødegå den udnyttelse af reglerne om overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen til nærtstående, der i dag kan ske. Med forslaget vil en forholdsmæssig andel af virksomhedens værdier skulle overdrages sammen med den latente skatteforpligtelse, der overdrages.

Det foreslås endvidere, at ved overdragelse af en virksomhed til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller under visse betingelser en samlever - adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold - indtræder modtageren ikke kun i overdragerens saldo på konto for opsparet overskud, med også i indskudskontoen og mellemregningskontoen.

Med forslaget sidestilles en sådan overdragelse med en overdragelse af en virksomhed i virksomhedsordningen til en ægtefælle, hvorefter børn, børnebørn m.fl., på samme måde vil anses for at være indtrådt i overdragerens virksomhedsordning, herunder saldoen på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen. Ved en overdragelse af en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder vil børn, børnebørn m.fl. også, som ved en deloverdragelse til en ægtefælle, kunne overtage en del af saldoen på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen.

2.2. Overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen ved død

2.2.1. Gældende ret

Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst fra virksomheden efter de særlige regler i virksomhedsskatteloven, hvor det bl.a. er muligt at vælge at anvende reglerne om virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men hensigten er overordnet 1) at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende opnår fuld skattemæssig fradragsværdi ved indkomstopgørelsen for erhvervsmæssige renteudgifter, 2) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at foretage en udjævning af svingende indkomster, og 3) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat svarende til selskabsskattesatsen med henblik på konsolidering af virksomheden.

Det opsparede beløb indgår på konto for opsparet overskud, hvor det er blevet beskattet med en foreløbig virksomhedskat svarende til selskabsskattesatsen. Det opsparede beløb indgår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst i indtjeningsåret. Først når et opsparet beløb bliver hævet i et senere indkomstår, indgår det i den personlige indkomst og kommer til beskatning.

Ved den selvstændigt erhvervsdrivendes død kan dødsboet ikke bruge reglerne i virksomhedsordningen. Dødsboet viderefører således ikke afdødes virksomhedsordning. Virksomheden kan i stedet udloddes til den længstlevende ægtefælle, arvinger m.v., ellers vil beskatningen ske i dødsboet.

Den længstlevende ægtefælle, arving m.v. kan overtage saldoen på konto for opsparet overskud, hvis udlodningsmodtageren overtager en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder. Hvis der tale om udlodning af en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder beregnes den del af saldoen på konto for opsparet overskud, som udlodningsmodtageren kan overtage fra dødsboet. Denne forholdsmæssige del af saldoen beregnes efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den del af kapitalafkastgrundlaget, der kan henføres til den nævnte virksomhed, beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Der ses ved beregningen bort fra finansielle aktiver.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne ved udlodning af en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, således at finansielle aktiver vil skulle indgå i beregningen af den forholdsmæssige del af saldoen på konto for opsparet overskud, der skal overtages af den længstlevende ægtefælle, arvinger m.fl.

Det foreslås endvidere at ændre reglerne ved udlodning af virksomhed i virksomhedsordningen fra et dødsbo, således at reglerne stemmer overens med de regler, der gælder ved overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen i levende live.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings­konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget afskæres omgåelsesmuligheder i de gældende regler vedrørende virksomhedsordningen, der muliggør, at midler i virksomhedsordningen kan hæves uden om det opsparede overskud, således at det ikke kommer til endelig beskatning. Herved forhindres et potentielt betydeligt utilsigtet fremtidigt mindreprovenu.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre udgifter for Skatteforvaltningen.

Det er vurderingen, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliserings klar lovgivning i relevant omfang.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen sikres en mere ensartet beskatning f.eks. i forbindelse med generationsskifte. Det understøtter fair og lige konkurrencevilkår i erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består i, at virksomheder i forbindelse med benyttelse af virksomhedsordningen fremover skal opgøre virksomhedens aktiver fratrukket passiver frem for som ved den eksisterende ordning, hvor det kun er aktiver, der opgøres. Virksomhederne er i forvejen forpligtet til at foretage opgørelsen, hvorfor det ikke løbende vil medføre et øget tidsforbrug at anvende den nye opgørelsesmetode. Der kan dog være et begrænset tidsforbrug forbundet med omstilling til at anvende den nye opgørelse. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været i høring forud for fremsættelsen. Lovforslaget anviser, hvordan den gældende lovgivning kan udnyttes i strid med reglernes hensigt, og fremgangsmåden hertil. For at de beskrevne modeller ikke skal blive anvendt i endnu større omfang, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra fremsættelsestidspunktet for lovforslaget. Dette skal sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden.

Lovforslaget er ved fremsættelsen sendt i høring med frist den 29. januar 2021 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og Vindmølleindustrien.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter bestemmelsen i dødsboskattelovens § 10, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau). Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.

Det følger af dødsboskattelovens § 10, stk. 2, at anvendte den længstlevende ægtefælle virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der bl.a. skal beskattes efter bestemmelsens stk. 1. Virksomhedsordningen er en ordning, som selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende på en erhvervsmæssig virksomhed og derved tilnærmelsesvis blive skattemæssigt behandlet, som hvis virksomheden var blevet drevet i selskabsform.

Bestemmelsen i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, angår spørgsmålet, om opgørelsen af størrelsen af den del af ægtefællernes samlede saldo på konto for opsparet overskud, der skal medregnes i indkomsten for mellemperioden.

Efter dødsboskattelovens § 10, stk. 3, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf, beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses der bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Finansielle aktiver dækker f.eks. over forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger på nærmere bestemte aktiver, tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, periodeafgrænsningsposter, visse konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, uforrentede obligationer og uforrentede indeksobligationer, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende driver næring med disse aktiver, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, aktier og investeringsbeviser m.v., når de er udstedt af et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og visse sælgerpantebreve.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 4. pkt.

Det betyder, at der ved beregningen efter dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., af den forholdsmæssig del af saldoen på konto for opsparet overskud, vil skulle indgå finansielle aktiver. Herved vil der ske en mere sammenhængende opgørelse af, hvor stor en del af saldoen på konto for opsparet overskud, der vil skulle fragå det samlede opsparede overskud.

Til nr. 2

Efter gældende regler i dødsboskattelovens § 24 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten afdødes og længstlevende ægtefælles indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau), når dødsboet indtræder i afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling.

Det følger af dødsboskattelovens § 48, stk. 1, at hvis den længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, eller kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle selv, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3.

Af dødsboskattelovens § 48, stk. 2, følger det, at hvis der udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat til det beløb, der skal beskattes efter dødsboskattelovens § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. Bestemmelsen i dødsboskattelovens § 48, stk. 2,1. pkt., og lovens § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Dødsboskattelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af dødsboskattelovens § 74, stk. 1, at hvis den længstlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret anvendte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en virksomhed, der indgår i boet, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3. Ved imødekommelsesåret forstås det indkomstår, hvori skifteretten har modtaget skiftebegæringen.

Efter dødsboskattelovens § 74, stk. 2, udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for det år, hvori skifteretten har modtaget skiftebegæringen, med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau) til den længstlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. Dødsboskattelovens § 10, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, finder dødsboskattelovens § 74, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen i dødsboskattelovens § 24, stk. 3, 2. pkt., § 48, stk. 2, 2. pkt., og § 74, stk. 2, 3. pkt., således at der alene henvises til bestemmelserne i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 4. pkt.

Ændringerne medfører, at der ved en beregning af størrelsen af den del af saldoen på konto for opsparet overskud, der skal medregnes til den udloddede del heraf, vil skulle indgå finansielle aktiver.

Til nr. 3

Efter bestemmelsen i dødsboskattelovens § 39 kan en udlodningsmodtager under visse betingelser overtage afdødes forskellige sær-skatteordninger, f.eks. virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen er en ordning, som selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende på en erhvervsmæssig virksomhed og derved tilnærmelsesvis blive skattemæssigt behandlet på samme måde, som hvis virksomheden blev drevet i selskabsform. Reglerne herom gælder uafhængigt af, om virksomheden som sådan er udloddet fra boet med eller uden succession og således uafhængig af, om de almindelige successionsbetingelser er opfyldt, f.eks. om boet er skattefritaget eller ej. Det er endvidere den enkelte udlodningsmodtager, der afgør, om den pågældende ønsker, at reglerne i § 39 skal finde anvendelse.

Af dødsboskattelovens § 39, stk. 2, fremgår det, at såfremt afdøde eller den længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, udloddes, kan overtage den til den pågældende del af erhvervsvirksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indestående på konto for opsparet overskud. Overtagelse forudsætter dog, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at bestemmelserne i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 39, stk. 2, 3. pkt., og i stedet indsætte nye punktummer, der bliver 3.-5.pkt., hvorefter denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Der kan ikke medregnes et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.

Med det foreslåede 3. pkt., bestemmes, at den del af saldoen på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomhed eller den pågældende virksomhed, vil skulle beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 2 pkt., som dødsboskattelovens § 39, stk. 2, henviste til. Ændringen medfører, at det direkte af dødsboskattelovens § 39, stk. 2, vil fremgå, at beregningen af den del af saldoen på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af en virksomhed eller den pågældende virksomhed, vil skulle ske på basis af en opgørelse af kapitalafkastgrundlaget efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Med det foreslåede 4. pkt., sættes der et loft for, hvor stor en del af det opsparede overskud, der kan udloddes til modtageren, såfremt denne overtager en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder. Herefter vil modtageren ikke kunne overtage en saldo på konto for opsparet overskud, der vil overstige den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.

Med det foreslåede 5. pkt. videreføres den gældende bestemmelse i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 5. pkt., hvorefter der vil skulle medregnes en forholdsmæssig del af hver konto for opsparet overskud, hvis der foreligger flere konti for opsparet overskud.

Ændringerne medfører, at der vil blive opretholdt en forbindelse mellem kildeskattelovens bestemmelser i §§ 26 A og 33 C og dødsboskattelovens § 39, stk. 2, for så vidt angår opgørelsen af saldoen på konto for opsparet overskud, der vil kunne overtages sammen med udlæg og den rest, der vil skulle beskattes ved død. Der vil således ske den samme skattemæssige behandling, hvad enten overdragelsen af en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen sker i levende live eller ved død.

Til nr. 4

Dødsboskattelovens § 45, stk. 2, indeholder regler om beskatning af en længstlevende ægtefælle, hvor afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle. Bestemmelsen fastsætter, at den længstlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret kan indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Efter dødsboskattelovens § 45, stk. 3, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse, hvor den pågældende virksomhed udgør én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf, beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af dødsboskattelovens § 46, stk. 1, at anvendte den længstlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle, gælder 2.-4. pkt. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter reglerne i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3. og 4. pkt. Indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den overførte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen i dødsboskattelovens § 45, stk. 3, 3. pkt., og § 46, stk. 1, 4. pkt., således at der alene henvises til bestemmelserne i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 4. pkt.

Ændringerne medfører, at der ved en beregning af størrelsen af saldoen på konto for opsparet overskud, der skal medregnes til den udloddet del heraf, vil skulle indgå finansielle aktiver.

Til nr. 5

Det følger af dødsboskattelovens § 46, stk. 1, at anvendte den længstlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle, gælder 2.-4. pkt. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter reglerne i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3. og 4. pkt. Indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den overførte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen i dødsboskattelovens § 46, stk. 1, 2. pkt., således at der henvises til bestemmelsen i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 4. pkt.

Ændringen medfører, at der ved en beregning af størrelsen af den del af saldoen på konto for opsparet overskud, der skal medregnes til den udloddede del heraf, vil skulle indgå finansielle aktiver.

Til § 2

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, og ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

Anvender den ægtefælle, der ejer virksomheden, virksomhedsordningen er der ingen klar praksis om, hvordan den ægtefælle, der overtager driften af virksomheden, skal indtræde i den anden ægtefælles virksomhedsordning.

Det foreslås at indsætte 3.-5. pkt. i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, hvorefter anvendte den ægtefælle, der driver virksomheden, ved udgangen af indkomståret forud for overgangen af driften af virksomheden til den anden ægtefælle, virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, vil en ægtefælle, som overtager driften af virksomheden, kunne indtræde i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overgangen af driften af virksomheden, såfremt overgangen af driften af virksomheden finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Såfremt overgangen af driften vedrørte en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, vil den ægtefælle, som nu driver virksomheden kunne overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der vil svare til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. § 26 A, stk. 5, 2.-4. pkt. og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Der kan være tilfælde, hvor en virksomhed ikke overdrages, men hvor ægtefællen blot er den, der fremover skal drive virksomheden i virksomhedsordningen, og i denne situation kan ægtefællen indtræde i den anden ægtefælles virksomhedsordning helt eller delvist. Med forslaget vil en situation som den ovenfor beskrevene blive behandlet, som hvis der var sket en overdragelse efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 4 og 5.

Med forslaget vil der blive skabt en sammenhæng mellem den situation, hvor en ægtefælle overtager driften af en virksomhed for den anden ægtefælle, der anvendte virksomhedsordningen, og den situation, hvor der sker en overdragelse af en virksomhed til en ægtefælle, som herefter indtræder i den anden ægtefælles virksomhedsordning Begge situationer vil således blive behandlet ens.

Til nr. 2

Det følger af kildeskattelovens § 26 A stk. 4, at overdrages en virksomhed fra én ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle, som virksomheden overdrages til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage saldoen på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Det er en betingelse, at overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.

Af kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, fremgår det, at såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan ægtefællen overtage den del af saldoen på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.

Finansielle aktiver dækker f.eks. over forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger på nærmere bestemte aktiver, tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, periodeafgrænsningsposter, visse konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, uforrentede obligationer og uforrentede indeksobligationer, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende driver næring med disse aktiver eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, aktier og investeringsbeviser m.v., når de er udstedt af et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og visse sælgerpantebreve.

Det foreslås at ophæve bestemmelserne i § 26 A, stk. 5, 3. og 4. pkt., og i stedet indsætte et nyt punktum, der bliver 3. pkt., hvorefter der ikke skal kunne overtages et opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse sættes der et loft for, hvor stort en saldo på konto for opsparet overskud, der kan overtages. Den overtagne saldo på konto for opsparet overskud må således efter forslaget ikke overstige den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.

I tabel 2 illustreres det, at da andelen af saldo på konto for opsparet overskud, der vil kunne overdrages til ægtefællen, er lavere end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget i den overdragne virksomhed, vil overdragelsen rammes af den nye foreslåede § 26 A, stk. 5, 3. pkt.

Ifølge kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, 2. pkt., vil beregningen ske som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der vil kunne henføres til den nævnte virksomhed (dvs. udlejningsvirksomheden), og hele kapitalafkastgrundlaget inkl. finansielle aktiver ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret.

Men i stedet for at beregne den forholdsmæssig del af kapitalafkastgrundlaget for den nævnte virksomhed, da vil der skulle opgøres et særskilt kapitalafkastgrundlag for den pågældende overdragne virksomhed. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget vil skulle opgøres for den nævnte virksomhed efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Andelen af saldoen på konto for opsparet overskud, som ægtefællen kan overtage, beregnes herefter som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget, der kan henføres til udlejningsvirksomheden, dvs. 2.500.000 kr., og det samlede kapitalkastgrundlag, dvs. 10.300.000 kr. De finansielle aktiver vil med forslaget indgå i beregningen.

Lovforslaget medfører, at der i ovennævnte eksempel, som følge af den foreslåede maksimeringsregel, højst vil kunne overtages en andel af saldoen på konto for opsparet overskud på 50.000 kr., selv om beregningen af den forholdsmæssige del vil være større.

Størrelsen af saldoen på konto for opsparet overskud, som ægtefællen vil kunne overtage, vil herefter afhænge af den positive opgjorte værdi af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der vil kunne henføres til den pågældende virksomhed, og der vil herved være en sammenhæng mellem de overdragne aktiver og passiver og den overdragne saldo på konto for opsparet overskud.

Til nr. 3

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan der ske overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller under visse betingelser en samlever.

Det fremgår herefter af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, at anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage saldoen på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af saldoen på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, 1. og 2. pkt., forudsætter, at modtageren opfylder kravene til selv at kunne anvende virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Finansielle aktiver dækker f.eks. over forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger på nærmere bestemte aktiver, tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, periodeafgrænsningsposter, visse konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, uforrentede obligationer og uforrentede indeksobligationer, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende driver næring med disse aktiver, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, aktier og investeringsbeviser m.v., når de er udstedt af et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og visse sælgerpantebreve.

Det foreslås at ændre § 33 C, stk. 5, 1. pkt., således, at anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, skal den, til hvem virksomheden overdrages, kunne indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage saldoen på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.

Med den foreslåede ændring gives der mulighed for, at en person omfattet af personkredsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, vil fuldt ud kunne indtræde i overdragerens virksomhedsordning.

Indtræden i overdragerens virksomhedsordning vil indebære, at virksomhedsordningen fra og med begyndelsen af indkomståret overtages af modtageren med de samme aktiver og den samme gæld, som indgik i overdragerens virksomhedsordning ved udgangen af det foregående indkomstår.

Til nr. 4

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan der ske overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller under visse betingelser en samlever.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, at anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage saldoen på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af saldoen på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, 1. og 2. pkt., forudsætter, at modtageren opfylder kravene til at anvende virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Finansielle aktiver dækker f.eks. over forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger på nærmere bestemte aktiver, tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, periodeafgrænsningsposter, visse konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, uforrentede obligationer og uforrentede indeksobligationer, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende driver næring med disse aktiver, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, aktier og investeringsbeviser m.v., når de er udstedt af et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og visse sælgerpantebreve.

Det foreslås i § 33 C, stk. 5, 2. pkt., at indsætte indskudskontoen og mellemregningskontoen efter konto for opsparet overskud.

Med den foreslåede ændring gives der mulighed for, at en person omfattet af personkredsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, vil kunne overtage overdragerens saldo på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen.

Til nr. 5

Efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan der ske overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller under visse betingelser en samlever.

Det fremgår herefter af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, at anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage saldoen på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af saldoen på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, 1. og 2. pkt., forudsætter, at modtageren opfylder kravene til at kunne anvende virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Finansielle aktiver dækker f.eks. over forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger på nærmere bestemte aktiver, tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, periodeafgrænsningsposter, visse konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, uforrentede obligationer og uforrentede indeksobligationer, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende driver næring med disse aktiver, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, aktier og investeringsbeviser m.v., når de er udstedt af et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og visse sælgerpantebreve.

Det foreslås at ophæve bestemmelserne i § 33 C, stk. 5, 4. og 5. pkt., og i stedet fastsætte i et nyt punktum, der bliver 4. pkt., at der dog ikke skal kunne overtages et opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse sættes der et loft for, hvor stort et opsparet overskud, der vil kunne overtages af en person omfattet af personkredsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, således at den overtagne saldo på konto for opsparet overskud ikke kan overstige den positive værdi af det kapitalafkastgrundlag ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.

I tabel 3 illustreres det, at da andelen af saldo på konto for opsparet overskud, der vil kunne overdrages til børn, børnebørn m.fl. er lavere end de den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget i den overdragne virksomhed, vil overdragelsen rammes af den nye foreslåede § 33 C, stk. 5, 4. pkt.

Ifølge kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, 3. pkt., vil beregningen ske som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed (dvs. udlejningsvirksomheden), og hele kapitalafkastgrundlaget inkl. finansielle aktiver ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret.

Men i stedet for at beregne den forholdsmæssig del af kapitalafkastgrundlaget for den nævnte virksomhed, da vil der skulle opgøres et særskilt kapitalafkastgrundlag for den pågældende overdragne virksomhed. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget vil skulle opgøres for den nævnte virksomhed efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Andelen af saldoen på konto for opsparet overskud, som børn, børnebørn m.fl. kan overtage, beregnes herefter som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget, der kan henføres til udlejningsvirksomheden, dvs. 2.500.000 kr., og det samlede kapitalkastgrundlag, dvs. 10.300.000 kr. De finansielle aktiver vil med forslaget indgå i beregningen.

Lovforslaget medfører, at der i ovennævnte eksempel, som følge af den foreslåede maksimeringsregel, højst vil kunne overtages en andel af saldoen på konto for opsparet overskud på 50.000 kr., selv om beregningen af den forholdsmæssige del vil være større.

Størrelsen af saldoen på konto for opsparet overskud, som modtageren vil kunne overtage, vil herefter afhænge af den positive opgjorte værdi af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der vil kunne henføres til den pågældende virksomhed, og der vil herved være en sammenhæng mellem de overdragne aktiver og passiver og den overdragne saldo på konto for opsparet overskud.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at ændringerne af reglerne i dødsboskatteloven og kildeskatteloven om udlodning eller overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen har virkning for aftaler indgået herom, der sker den 22. december 2020 eller senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse.

Baggrunden for forslaget om, at ændringerne til kildeskatteloven har virkning allerede fra fremsættelsen af lovforslaget, er, at lovforslaget redegør for, hvordan gældende regler kan udnyttes, og at lovforslaget skal forhindre, at selvstændigt erhvervsdrivende kan udnytte gældende regler til at omgå beskatning. Der er således risiko for, at der efter fremsættelsen af lovforslaget og frem til lovforslagets ikrafttræden vil kunne ske spekulation i at udnytte de gældende regler til at omgå beskatningen, som redegjort for i lovforslaget. Skatteministeriet er på det seneste blevet bekendt med en række sager, hvor de gældende regler søges udnyttet med henblik på at omgå beskatningen, og hvis selvstændigt erhvervsdrivende anvender kalenderårsregnskab vil en aftale om overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen skulle indgås den 1. januar 2021 med henblik på at udnytte de gældende regler.

Baggrunden for forslaget om, at ændringerne til dødsboskatteloven har virkning allerede fra fremsættelsen af lovforslaget er, at lovforslaget redegør for, hvordan gældende regler kan udnyttes, hvilket medfører en risiko for, at de i forhold til igangværende dødsboer vil kunne ske en udlodning af en virksomhed for derved at omgå beskatningen i perioden efter fremsættelsen af lovforslaget og frem til lovforslagets ikrafttræden. Der er således risiko for, at der vil kunne ske spekulation i at udnytte de gældende regler til omgå beskatningen, som beskrevet i lovforslaget.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov