L 65 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring.

(Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 20-12-2019

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2019

20191_l65_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring

(Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, som ændret ved lov nr. 1543 af 19. december 2017, lov nr. 700 af 8. juni 2018 og lov nr. 549 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »sundt«: »fysisk og psykisk«.

2. § 1 a ophæves.

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »arbejde«: », der udføres«, og efter »arbejdsgiver« indsættes: », jf. dog stk. 2 og 3«.

4. I § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres », jf. dog § 59« til: »med de begrænsninger, der følger af § 59 om unge under 18 år«.

5. I § 2, stk. 3, ændres »Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:« til: »For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende bestemmelser:«.

6. § 2, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse, for så vidt angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 41 om farligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet,«.

7. § 2, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer og«.

8. I § 2, stk. 4, ændres »§§ 5-11 a og 15 a« til: »§§ 5-11 a om samarbejde om sikkerhed og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering«.

9. I § 13 c ændres »benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning« til: »anvende den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder det«.

10. I § 18, 2. pkt., udgår », jf. § 78«.

11. I § 21, stk. 2, ændres »skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver« til: »skal ske ved anvendelse af den nødvendige sagkundskab«.

12. I § 52, 2. pkt., ændres »noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation« til: »dokumenteres skriftligt«.

13. I § 64, stk. 2, 1. pkt., ændres »en skolelæge« til: »den kommunale sundhedstjeneste«.

14. I § 65 b, stk. 3, udgår »inspektions- eller«.

15. I § 65 c, stk. 1, 1. pkt., udgår »enten akkrediteret inspektion eller«, og i 2. pkt. udgår »inspektion foretages af et inspektionsorgan, mens akkrediteret«.

16. I § 65 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »Inspektions- og certificeringsorganer« til: »Certificeringsorganer«, og i 2. pkt. udgår »inspektion og«.

17. I § 65 d, 1. pkt., udgår »inspektion og«, og i 2. pkt. udgår », inspektions-«, »inspektions- og« og »inspektion,«.

18. § 66, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstillingerne efter stk. 1 en status til beskæftigelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.«

19. I § 67, stk. 1, nr. 2, og § 81 a, stk. 1, nr. 2, ændres »Akademikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.

20. I § 67, stk. 1, nr. 7, og § 81 a, stk. 1, nr. 6, ændres »Kommunernes Landsforening« til: »KL«.

21. I § 67, stk. 1, nr. 8, og § 81 a, stk. 1, nr. 6, ændres »Finansministeriet« til: »Skatteministeriet«.

22. § 67, stk. 9, ophæves.

23. I § 68, stk. 1, ændres »aktiviteter,« til: »aktiviteter og«, og »og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats« udgår.

24. I § 68 a, stk. 1, indsættes efter »§ 66, stk. 6,«: »og til«, og »og Videncenter for Arbejdsmiljø« udgår.

25. I § 72 indsættes som stk. 6-8:

»Stk. 6. Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herunder foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn og til analyse, forebyggelse og statistik.

Stk. 7. Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger efter stk. 6 og 7, herunder hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.«

26. § 72 a, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

27. I § 72 a, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »fritages for tilsyn efter stk. 1« til: »kun bliver underlagt tilsyn, når der er særlig anledning til det«.

28. I § 72 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., og i stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 1«.

29. § 72 a, stk. 5, ophæves.

30. Efter § 74 a indsættes:

»§ 74 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, skal gennemføre skærpet tilsyn, når Arbejdstilsynet over for samme virksomhed forinden har truffet afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af et gebyr fra virksomhederne til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det skærpede tilsyn, jf. stk. 1. Gebyr, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.«

31. I § 77 a. stk. 1, indsættes efter »skal«: »anvende den nødvendige sagkundskab ved enten at opbygge og anvende egne kompetencer eller ved at«.

32. I § 77 a, stk. 2, ændres »rådgivningspåbuddets« til: »påbuddets«, og efter »herfor« indsættes: », herunder eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne kompetencer«.

33. Efter § 77 a indsættes:

»§ 77 b. Arbejdstilsynet kan indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist.

Stk. 2. En aftale kan indgås, når

1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og som skal bringes i orden inden for en frist, og arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden eller

2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og arbejdsgiveren ønsker at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, der er mistanke om.

Stk. 3. Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal arbejdsmiljøorganisationen eller i virksomheder uden pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation de ansatte orienteres om, at der er indgået en aftale, og arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen af arbejdsmiljøproblemet.

Stk. 4. En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at kontrollere forholdene.

Stk. 5. En aftale kan opsiges af arbejdsgiveren eller af Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt.«

34. § 78 ophæves.

35. Efter § 78 a indsættes:

»§ 78 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsaktiviteter og udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne i §§ 77-78 a. Dette gælder dog ikke, når der træffes afgørelse om forhold, som skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1, eller som skal imødegås straks, jf. § 77, stk. 2.

§ 78 c. Arbejdsgiveren skal give skriftlig tilbagemelding på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder om det.

Stk. 2. Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen. Arbejdsgiveren skal afgive erklæring herom.«

36. I § 82, stk. 1, ændres »der« til: »som«.

37. I § 82, stk. 2, ændres »hvis« til: »når«.

38. I § 82, stk. 5, nr. 4, indsættes efter »tidligere er straffet«: »en eller flere gange«.

39. I § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »en arbejdsgiver« til: »arbejdsgiveren«.

§ 2

I lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om arbejdsmiljø (Undtagelse af frivilligt arbejde fra krav om arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøorganisation, forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til at indhente oplysninger fra eksterne registre m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 3 ophæves.

§ 3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019, som ændret ved § 9 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, foretages følgende ændring:

1. Efter § 83 indsættes i kapitel 12:

»§ 84 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at flere kan opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Der kan dog ikke gennemføres forsøg, som indebærer nedsættelse af ydelserne efter § 11.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 30 og 33, træder i kraft den 1. september 2020.

Stk. 3. § 1, nr. 9, 11, 12, 31 og 32, træder i kraft den 1. april 2021.

Stk. 4. § 1, nr. 36 og 39, træder i kraft den 1. september 2021.