L 4 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love.

(Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 20-12-2019

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2019

20191_l4_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2019

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse)

§ 1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1130 af 11. september 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 4, 1. pkt., og § 18, stk. 3, udgår »17 A,«.

2. Overskrifterne før § 17 A ophæves.

3. § 17 A ophæves.

4. I § 19 B, stk. 7, 1. pkt., § 19 C, stk. 3, 1. pkt., § 20, stk. 2, og § 21, stk. 1, ændres », 17 og 17 A« til: »og 17«.

5. I § 22, stk. 6, 2. pkt., ændres »§§ 17 og 17 A« til: »§ 17«.

6. I § 26, stk. 6, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»For hovedaktionæraktier, jf. § 4, foretages fordelingen dog på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet.«

§ 2

I aktiesparekontoloven, lov nr. 1429 af 5. december 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres »aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4, 17, 17 A, 18, 19 C eller 22« til: »aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4, 17, 18, 19 C eller 22, aktier m.v., der indgår i en investering, der er omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 1,«.

§ 3

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 35 i lov nr. 1429 af 5. december 2018, § 5 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og § 2 i lov nr. 1124 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 6 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Erhverver koncernforbundne selskaber m.v. eller aktionærer i de koncernforbundne selskabers fælles aktionærkreds, jf. § 4, stk. 2, direkte eller indirekte en fordring på debitorselskabet fra en kreditor, som hverken er koncernforbundet med debitorselskabet eller omfattet af den fælles aktionærkreds, sidestilles dette med frigørelse for gæld for debitorselskabet, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis fordringen erhverves af en person, der har bestemmende indflydelse i debitorselskabet, jf. ligningslovens § 2. Ved opgørelse af gevinst på gælden efter § 26, stk. 3, anvendes den overdragne fordrings kursværdi på tidspunktet for overdragelsen som gældens værdi ved frigørelsen. Værdien efter 3. pkt. anses herefter for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og tab på samme gæld.«

§ 4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 1421 af 17. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde:

1) Ved frigørelse for gæld ved konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer i debitorselskabet. Renter, der er påløbet på tidspunktet for gældskonverteringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for konverteringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.

2) Ved nedbringelse eller indfrielse af en fordring i forbindelse med et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D eller et kapitalindskud til debitorselskabet m.v. som anført i selskabsskattelovens § 12 C, stk. 1. Renter, der er påløbet på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen, jf. dog stk. 9, 2. pkt. Ved opgørelse af fordringens kursværdi bortses fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud.

3) Ved koncernforbundne selskabers og visse aktionærers erhvervelse af en fordring på debitorselskabet som anført i selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, 1. og 2. pkt. Renter, der er påløbet på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.«

2. § 16 I affattes således:

»§ 16 I. For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, med en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond medregnes merafkast af investeringer foretaget via fonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden.

Stk. 2. Ved merafkast efter stk. 1 forstås afkast, der overstiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Ved infrastrukturfonde forstås investeringsenheder, der tilvejebringer kapital med henblik på direkte eller indirekte investering i etablering eller udbygning af infrastrukturanlæg og -faciliteter og varetagelse af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter.

Stk. 4. Skattepligtige skal ikke medregne merafkast af investeringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1, når den skattepligtige skal medregne merafkastet ved opgørelsen af den personlige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 5. Der gives skattepligtige omfattet af stk. 1 nedslag efter § 33, stk. 1, for udenlandske skatter og skatter, der er pålagt den skattepligtige af merafkastet efter skattelovgivningens almindelige regler. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den skattepligtiges merafkast efter stk. 1.

Stk. 6. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som har en fortrinsstilling, jf. stk. 1, 2. pkt., i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst. Den skattepligtige anses for at have kontrol over selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt eller den skattepligtige eller dennes nærtstående som omhandlet i § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt., er medstifter af fonden eller er eller har været deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af denne.

Stk. 7. For skattepligtige omfattet af stk. 6 opgøres merafkastet som det afkast, som selskabet har oppebåret af den kapital, som selskabet har investeret via kapital-, venture- eller infrastrukturfonden, med fradrag af standardafkastet, jf. stk. 2, 2. pkt. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den andel af selskabets positive merafkast, som den skattepligtige direkte eller indirekte har ret til. Kan der i et indkomstår opgøres et negativt merafkast, kan det negative merafkast fradrages ved opgørelsen af merafkastet i senere indkomstår.

Stk. 8. Der gives skattepligtige omfattet af stk. 6 nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske og udenlandske skatter og skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H, aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, og sel­skabs­skattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets merafkast efter stk. 6.

Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 6 medregnes udbytte ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet er udloddet fra et selskab omfattet af stk. 6 eller fra et selskab m.v., hvorigennem den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer et selskab omfattet af stk. 6, og udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet omfattet af stk. 6. Den skattepligtige skal inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-12 afgive oplysninger om udbytter, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter 1. pkt.

Stk. 10. Skattepligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne merafkast efter stk. 1 eller 6, skal inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-12 til told- og skatteforvaltningen afgive oplysninger om, hvorledes det skattepligtige merafkast er opgjort, herunder oplysninger om

1) identiteten på de fysiske eller juridiske personer, hvorfra indkomsten hidrører,

2) hvordan eventuelt fradrag for negativt merafkast fra tidligere indkomstår, jf. stk. 7, er beregnet,

3) hvordan indkomsten, der danner grundlag for det opgjorte merafkast, er sammensat,

4) hvordan standardafkastet efter stk. 2, 2. pkt., er opgjort,

5) eventuelle skatter, for hvilke der anmodes om nedslag efter stk. 8, og

6) aftaler om fordelingen af merafkast, der er modtaget af selskaber omfattet af stk. 6.

Stk. 11. Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, hvorpå oplysningerne efter stk. 9, 2. pkt., og stk. 10 skal afgives.«

3. I § 16 J indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, der skal anvendes ved anmodning om tilbagebetaling af skatter efter stk. 1.«

§ 5

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august 2019, som ændret ved § 19 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 1, nr. 4, udgår », fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A«.

2. I § 4 b, stk. 1, ændres »§§ 16 H og 16 I« til: »§ 16 H og § 16 I, stk. 6 og 7«.

§ 6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 12 A indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Erhverver koncernforbundne selskaber m.v. eller aktionærer i de koncernforbundne selskabers fælles aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte en fordring på debitorselskabet fra en kreditor, som hverken er koncernforbundet med debitorselskabet eller omfattet af den fælles aktionærkreds, sidestilles erhvervelsen med en gældsnedsættelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis fordringen erhverves af en person, der har bestemmende indflydelse i debitorselskabet, jf. ligningslovens § 2. I disse tilfælde nedsættes underskuddet med det beløb, hvormed fordringens pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på overdragelsestidspunktet. 1.-3. pkt. finder kun anvendelse, hvis en tilsvarende eftergivelse af gælden ville svare til en samlet ordning mellem debitorselskabet og dets kreditorer. Når 1.-3. pkt. finder anvendelse, anses gældens værdi ved påtagelsen reduceret med det beløb, hvormed der er sket underskudsbegrænsning, for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørelse af gevinst eller tab på samme gæld.«

§ 7

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 4. august 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., indsættes efter »flere virksomheder«: »på omdannelsesdatoen«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. § 1, nr. 6, har virkning for afståelser, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

Stk. 3. §§ 3 og 6 har virkning for overdragelse af fordringer, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

Stk. 4. § 4, nr. 1, har virkning for konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer og nedbringelse eller indfrielse af en fordring i forbindelse med et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D eller et kapitalindskud til debitorselskabet m.v. som anført i selskabsskattelovens § 12 C, stk. 1, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

Stk. 5. § 7 har virkning for skattefri virksomhedsomdannelser, der gennemføres den 1. oktober 2019 eller senere.