Spm. nr. S 166

23) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Daniel Toft Jakobsen (S) :

Hvornår forventer ministeren at det planlagte trinbræt i Laurbjerg vil blive etableret, og mener ministeren, at etableringen heraf skal koordineres og sammentænkes med den forestående elektrificering af jernbanen samme sted, herunder ikke mindst arbejdet med sikring af tilstrækkelig frihøjde til elektrificering af banen under broen ved Hammelvej?

Værsgo.

Tak for det. Hvornår forventer ministeren at det planlagte trinbræt i Laurbjerg vil blive etableret, og mener ministeren, at etableringen heraf skal koordineres og sammentænkes med den forestående elektrificering af jernbanen samme sted, herunder ikke mindst arbejdet med sikring af tilstrækkelig frihøjde til elektrificering af banen under broen ved Hammelvej?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. For at sikre, at den endelige beslutning om en station i Laurbjerg træffes på et oplyst grundlag, er der er igangsat to analyser vedrørende Laurbjerg station. Begge analyser er igangsat af forligskredsen bag bedre og billigere kollektiv trafik, som hr. Daniel Toft Jakobsens eget parti også er en del af.

For det første er DTU ved at gennemføre en uafhængig undersøgelse af de kapacitetsmæssige udfordringer samt trafikale og passagermæssige effekter, der er forbundet med at åbne nye stationer på hovedbanestrækningen i Østjylland, herunder i Stilling og Laurbjerg. For det andet er Banedanmark ved at udarbejde et analysegrundlag for Laurbjerg station. Denne analyse er også igangsat af Bedre og Billigere-forligskredsen, jævnfør aktstykke nr. 139 af 23. august 2017. Fokus i Banedanmarks analyse er på, hvordan man kan lave en ny station så billigt som muligt. Banedanmark vil desuden inddrage overvejelser om koordinering med øvrige relevante baneprojekter på strækningen. DTU's analyse forventes færdig ultimo 2017, mens Banedanmark forventes at aflevere et beslutningsgrundlag ultimo 2018. Det har hidtil været Banedanmarks forventning, at etableringen af stationen i Laurbjerg tidligst kunne påbegyndes i 2024. Denne tidsplan var baseret på, at udrulningen af Banedanmarks signalprogram var prioriteret forud for andre projekter.

På baggrund af Deloittes eksterne review af signalprogrammet har Banedanmark i dag præsenteret forligskredsen for en ny plan for signalprogrammets udrulning. Det er endnu for tidligt at kunne sige, hvilke konsekvenser en alternativ udrulning af signalprogrammet vil have for planlægningen af øvrige baneprojekter, herunder Laurbjerg station.

Spørgeren.

Også her tak for svaret, og også tak for, at vi, selv om det er en meget lokal sag, kan tage diskussionen her i Folketingssalen. Trinbrættet i Laurbjerg er jo noget, der har været arbejdet rigtig meget for i rigtig mange år og af rigtig mange mennesker. Som ministeren selv siger, er der blevet truffet nogle beslutninger de seneste år, som gør, at vi nu er tættere på, at det trinbræt bliver etableret, end vi måske har været nogen sinde før, og æren for det tilfalder først og fremmest de lokale folk i Favrskov, både politikere på tværs af partier i Favrskov, men bestemt også og ikke mindst lokale ildsjæle i Laurbjerg, som dygtigt har arbejdet med den her sag.

Når jeg stiller det her spørgsmål, er det lige præcis, fordi jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan ministeren ser på det her med rækkefølgen imellem signalprogram, elektrificering og trinbræt. Og ministeren gav jo sådan set et svar på det, altså at det på en eller anden måde er en lille smule usikkert nu på grund af den forsinkelse, som kommer til at ske med signalprogrammet, og vi må jo væbne os med tålmodighed, hvis ikke ministeren kan sige mere om det lige nu. Men det er klart, at man lokalt og også for mit vedkommende er meget spændte på, hvordan rækkefølgen kommer til at blive her.

Men ministeren nævner så også den her DTU-undersøgelse af passagergrundlag og kapacitet. Mig bekendt er der jo lavet en delrapportering, for så vidt angår passagergrundlaget, mens vi stadig væk mangler den del, som handler om kapaciteten. Det er blevet udskudt mange gange, men jeg mener, at den sidste melding fra februar var, at der ville blive afrapporteret medio 2017, for så vidt angår kapaciteten, i den her DTU-undersøgelse. Jeg kan selvfølgelig have overset noget, men jeg har i hvert fald ikke set det endnu, så jeg vil bare høre ministeren, om det er kommet, eller hvad tidsplanen siger nu i forhold til, hvornår den her del af en undersøgelse, som handler om kapacitet, kommer. Vi er jo i hvert fald lidt forbi medio 2017.

Ministeren.

DTU's analyse forventes at være færdig i 2017. Det er den, der handler om kapacitet. Så er der Banedanmarks beslutningsgrundlag, som jo i højere grad handler om, hvad det egentlig koster at anlægge en station osv., og den vil så være færdig i slutningen af 2018. Sådan som signalprogrammet har været hidtil, ville man først kunne gå i gang med stationen efter 2024, når signalprogrammet var færdiggjort på strækningen.

Nu er vi i gang med en ny udrulning af et signalprogram. Vi har netop fået orientering om det fra Banedanmark i dag, og vi har i den forbindelse også – forligskredsen og jeg som minister – bedt om at få en redegørelse fra Banedanmark om, hvad det her kan komme til at betyde for eventuelle andre projekter, herunder stationen i Laurbjerg. Så det vil jeg kunne give svar på om et antal uger eller et antal måneder, men ikke i dag.

Spørgeren.

Det har jeg stor respekt for, og det accepterer jeg selvfølgelig. Jeg synes, det er ærgerligt, at den her DTU-undersøgelse, som blev besluttet under den daværende regering, er blevet udskudt så mange gange, som den er. Men nu håber vi, at den i hvert fald kommer her i 2017.

Så vil jeg spørge om det her med at se det med elektrificering og trinbræt i en sammenhæng, altså om ikke der kunne være en idé i at overveje, om det, at man skal lave et trinbræt, ikke medfører noget arbejde på banen og ved siden af banen, som gør, at man måske i den forbindelse kunne overveje det her med at sænke skinnerne i stedet, altså at man i stedet for at se det som to helt isolerede og forskellige ting, siger: Hvis nu man laver trinbrættet først, så kunne det godt være, at man i forbindelse med det arbejde vil kunne sænke skinnerne, sådan at det på en eller anden måde kunne blive at slå to fluer med ét smæk.

Ministeren.

Det vil være en del af beslutningsgrundlaget, som Banedanmark leverer, at undersøge, om det ene har en positiv effekt på det andet, og om de to ting kan samtænkes.

Spørgeren.

Det synes jeg lyder godt, altså at det vil være en del af beslutningsgrundlaget. For baggrunden for spørgsmålet er jo sådan set først og fremmest at appellere til, at tingene bliver undersøgt så grundigt som muligt. Og hvis man kunne se på, om det her med at lave trinbrættet først måske kunne give nogle fordele i forhold til elektrificeringen senere, så vil jeg bare kvittere for, at man får undersøgt det godt og til bunds, og så har jeg sådan set ikke yderligere.

Ministeren.

Så skal der her til slut bare lyde en advarsel mod at bruge ordet trinbræt. For ordet trinbræt signalerer, at det bare er et sted, hvor man sådan lige kan stå på toget, og at der ikke er så meget andet. Sådan som vi fortolker reglerne for øjeblikket, er det nødvendigt ved den slags stationer at lave tunneler eller gangbroer med tilhørende elevatorer, sådan at også gangbesværede kan krydse skinnerne. Så der er ikke tale om et trinbræt længere; der er tale om en rigtig station. Men det lyder selvfølgelig billigere at sige et trinbræt end at sige en station.

Tak til spørgeren.

Så går vi over til spørgsmål 24, der også er til transport-, bygnings- og boligministeren, og denne gang fra nordjyden hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.