Skriftlig fremsættelse (15. marts
2018)
Miljø- og fødevareministeren
(Esben Lunde Larsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse,
lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse
med kystbeskyttelse m.v.)
(Lovforslag nr. L 187)
Stigende regnmængder samt storme med
efterfølgende stormflod til følge forventes at
forekomme hyppigere i fremtiden. Regeringen har derfor besluttet at
gennemføre en række nye initiativer, som yderligere
understøtter kommuner og grundejere i etablering af
omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod
oversvømmelse og erosion, hvor der er behov. En del af
forslagene til initiativer indgår i økonomiaftalen med
kommunerne for 2018 (ØA), herunder det initiativ om
én indgang, som nærværende lovforslag bl.a.
udmønter.
Det foreslås, at
beslutningskompetencen ved meddelelse af tilladelse efter
kystbeskyttelsesloven til udførelse af
kystbeskyttelsesforanstaltninger som hovedregel samles hos
kommunerne (én indgang).
Endvidere foreslås, at sagsprocessen
for kommunale fællesprojekter forenkles, og at en række
dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning erstattes af
og inkluderes i kystbeskyttelsestilladelsen. Det drejer sig bl.a.
om afgørelser efter naturbeskyttelsesloven om fredninger,
sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, og
afgørelser efter skovloven vedrørende fredskov og
beskyttet natur.
De hensyn, som disse regler varetager og
således inkluderes i kystbeskyttelsestilladelsen, skal
fortsat varetages, og de skal indgå i vurderingen af, om der
skal gives tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltningen efter
kystbeskyttelsesloven.
Forslagene indebærer en reduktion af
antallet af mulige afgørelser, der kan påklages. Det
foreslås endvidere, at kommunens kystbeskyttelsestilladelse
kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet for så vidt angår
retlige forhold. Dog foreslås det, at Miljø- og
Fødevareklagenævnets prøvelse udvides til fuld
prøvelse for afgørelser om tilladelse til
kystbeskyttelse i sager om de kommunale fællesprojekter.
Det foreslås videreført, at
Kystdirektoratet afgiver en vejledende udtalelse til kommunerne om
den ønskede kystbeskyttelsesforanstaltnings tekniske og
miljømæssige kvalitet, og at der fastsættes en
frist for udtalelsen på 4 uger. Det vil efter 5 år
blive evalueret, i hvilket omfang kommunerne følger
Kystdirektoratets kysttekniske rådgivning for de kommunale
fællesprojekter.
Endvidere er der indsat et krav om, at
når et kystbeskyttelsesprojekt kræver rydning af
fredskov, indeholder lovforslaget et krav om erstatningsskov, som
Miljøstyrelsen bistår med. Der skal i en
bekendtgørelse fastsættes nærmere regler
herom.
Endeligt foreslås, at tilladelses- og
håndhævelseskompetencen samles hos kommunerne for
så vidt angår visse bade- og bådebroer.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.