Skriftlig fremsættelse (8. februar
2018)
Udlændinge- og
integrationsministeren (Inger Støjberg):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Indkvartering og forsørgelse af
flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om
visse afgørelser i klagesager og ændring af
beregningen af varigheden af et indrejseforbud)
(Lovforslag nr. L 145)
I en tid med
fortsat store flygtninge- og migrantstrømme, der
søger mod Europa, er det afgørende for Danmark, at
der er den rette balance i udlændingepolitikken. Det
gælder for dem, der under angivelse af at være forfulgt
kommer hertil og søger beskyttelse, dem, der allerede er
kommet hertil og afventer behandlingen af deres asylsag, og dem,
der er meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtninge på
grund af personlige eller generelle omstændigheder i
hjemlandet.
Lovforslaget
adresserer en række uhensigtsmæssigheder, der relaterer
sig til indkvarteringen og forsørgelsen af flygtninge og
asylansøgere.
Der
foreslås en stramning af reglerne om straffrihed som
betingelse for asylansøgeres private indkvartering,
indkvartering i egenfinansieret bolig og adgang til
arbejdsmarkedet. Skærpelsen vil medføre udelukkelse
fra de nævnte ordninger, hvis den pågældende er
eller bliver idømt anden strafferetlig retsfølge end
fængsel, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf.
Endvidere
foreslås det, at mindreårige asylansøgere -
tilsvarende, hvad der gælder mellem ægtefæller -
kan indkvartere sig hos herboende forældre, og at
mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret privat
hos herboende forældre, ikke er omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.
Desuden
foreslås indført en automatisk indbringelse af klager
til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens
afgørelser om inddragelse og nægtelse af
forlængelse af flygtninges opholdstilladelser med henblik
på dels at sikre, at det ikke er muligt bevidst at
forlænge opholdet i Danmark ved at klage på et sent
tidspunkt, dels at afhjælpe nogle praktiske forhold i
relation til Udlændingestyrelsens og kommunernes
forsørgelsespligt.
Yderligere
foreslås det, at kommunerne adviseres om udfaldet af klager
over afgørelser om inddragelse, nægtelse af
forlængelse og bortfald af opholdstilladelse med henblik
på at sikre den nødvendige opfølgning i
kommunerne.
EU-Domstolen
fastslog den 26. juli 2017, at et indrejseforbud, jf.
udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 2, skal regnes fra den
faktiske udrejse, jf. sag C-225/16. På den baggrund
foreslås det endelig at ændre udlændingelovens
§ 32, stk. 1, 2. pkt., om beregningen af varigheden af et
indrejseforbud, så reglerne bringes i overensstemmelse med
EU-Domstolens praksis.
Idet jeg i
øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.