Fremsat den 15. november 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven

(Skattefritagelse af selvejende teatre og daginstitutioner m.v. samt erklæringsordning for visse foreninger og fonde)

§ 1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1557 af 13. december 2016 og § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter »døgninstitutioner for børn og unge,«: »daginstitutioner, privatinstitutioner og private pasningsordninger, fritidshjem og -klubber,«.

2. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 21:

»21) Producerende teatre, der er selvejende institutioner eller foreninger, og hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål.«

3. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 A. Foreninger og selvejende institutioner m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler udelukkende kan anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed i den pågældende forening eller selvejende institution m.v., og som i det pågældende indkomstår har oppe­båret en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom. Har foreningen eller den selvejende institution m.v., jf. 1. pkt., oppebåret væsentlige ekstraordinære indtægter som følge af afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, skal der uanset 1. pkt. indgives selvangivelse.«

§ 2

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 17. august 2015, som ændret ved lov nr. 651 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 473 af 17. maj 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 3, nr. 1, ændres »25.000 kr.« til: »100.000 kr.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomståret 2012. Institutioner og foreninger, der er omfattet af 1. pkt., kan dog for indkomstårene 2012 til 2017 senest den 1. juli 2018 vælge at være skattepligtige og opgøre den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3. Skattepligtige selvejende institutioner eller foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, er omfattet af skattefriheden fra og med indkomståret 2018, hvis indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål senest den 30. juni 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker at mindske det administrative besvær for teatre, der er organiseret som selvejende institutioner eller som foreninger, og for selvejende daginstitutioner, privatinstitutioner og private pasningsordninger, fritidshjem og -klubber, der er organiseret som selvejende institutioner. Det vil desuden give de nævnte institutioner mere fleksible muligheder for at anvende et overskud ved virksomhed i ét år til virksomhed i de kommende år. Samtidig ønsker regeringen at give frie grundskoler, der er organiseret som selvejende institutioner, mulighed for at drive privatinstitutioner og private pasningsordninger, uden at der derved indtræder beskatning. Privatinstitutioner er efter dagtilbudsloven institutioner, der drives af private leverandører på baggrund af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Kommunen yder et tilskud pr. barn, men kan ikke anvise plads til institutionen.

Det foreslås at fritage teatre og visse daginstitutioner samt pasningsordninger for beskatning, hvis der er tale om selv­ejende institutioner, hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Forslaget omfatter daginstitutioner, der er organiseret som selv­ejende institutioner. Det kan både være institutioner, der har indgået driftsaftale med kommunen, og institutioner, der er oprettet som privatinstitutioner uden driftsoverenskomst. Afgørende for, om en daginstitution er omfattet af forslaget, er, at institutionen er defineret som en selvejende institution i institutionens vedtægter, herunder at et eventuelt overskud alene kan anvendes til institutions formål.

Endvidere foreslås det at fritage producerende teatre, der er organiseret som foreninger, og hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til foreningens formål.

Regeringen ønsker også at lette den administrative belastning af skattepligtige almennyttige foreninger og selvejende institutioner, der har en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser. Det foreslås på den baggrund at give disse foreninger mulighed for at indlevere en erklæring fremfor at indsende en selvangivelse. En erklæringsordning vil lette den administrative belastning for disse foreninger, og de herved frigivne ressourcer vil kunne anvendes i arbejdet med udvikling af det frivillige og folkelige foreningsarbejde.

Det er en forudsætning for, at den enkelte institution eller forening kan indlevere en erklæring i stedet for en selvangivelse, at foreningens eller institutionens overskud skal forblive i institutionen og udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Skattefritagelse af selvejende teatre

2.1.1. Gældende ret

Et teater kan drives i selskabsform, i personlig regi, som fond, som forening eller som selvejende institution. Teatre, der er organiseret som selvejende institutioner eller foreninger, er som udgangspunkt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter foreninger, selvejende institutioner m.v. er skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Dette gælder, uanset at teatrene er organiseret således, at et evt. overskud skal forblive i den enkelte selvejende institution eller forening og udelukkende kan anvendes til teatrets formål. Beskatningen af teatervirksomhed giver administrativt besvær for teatrene og begrænser teatrenes mulighed for at spare op til f.eks. større produktioner m.v., ombygning eller renovering af teatret eller imødegåelse af eventuelle fremtidige underskud.

Teatre, der er organiseret som fonde, og som ikke er omfattet af et offentligt tilsyn, er dog skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Det Kongelige Teater er som en del af staten fritaget for beskatning, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for et teater anses f.eks. visse offentlige tilskud, entréindtægter, indtægt ved cafedrift, der er knyttet til forestillingerne, indtægter fra salg af merchandise, indtægter fra sponsoraftaler og offentlige tilskud. Dette gælder, uanset om teatrene er organiseret således, at et evt. overskud skal forblive i den selvejende institution og udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

2.1.2. Lovforslaget

Teatre, der er organiseret som selvejende institutioner, er skattepligtige af erhvervsmæssige indkomster. For teatre indebærer beskatningen af erhvervsmæssige indkomster, at teatrene er skattepligtige af bl.a. entréindtægter. I forhold til teatre betyder beskatningen derfor, at driftsoverskud ved tea­tervirksomhed i det pågældende år beskattes. Samtidig beskattes også offentlige tilskud, der ikke har karakter af underskudsgarantier, hvis teatret et år har et driftsoverskud. Derved begrænses teatrenes mulighed for at overføre et overskud til kommende år til f.eks. en fremtidig renovering af teatret eller produktion og opførelse af en større og omkostningstung forestilling.

Beskatningen af teatre medfører også en administrativ belastning af det enkelte teater, da ressourcer der ellers kunne anvendes til teatervirksomhed, i stedet skal anvendes til administrativt arbejde i form af udarbejdelse og indlevering af selvangivelse: Denne belastning skal ses i lyset af, at provenuet for det offentlige ved beskatningen af det enkelte teater er yderst begrænset.

Det foreslås derfor at indføre skattefrihed for teatre. Det er en betingelse, at teatret er organiseret som en selvejende institution eller en forening, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens eller foreningens formål. Derved får teatrene mulighed for at overføre overskud til kommende år til f.eks. en fremtidig renovering af teatret eller produktion og opførelse af en større og omkostningstung forestilling, uden at der udløses beskatning af overskuddet. Det har ingen betydning for skattefritagelsen, om den pågældende institution modtager offentlig støtte. Skattefritagelsen vil også være en administrativ lettelse for teatrene.

Skattefritagelsen vil medføre en administrativ lettelse for teatrene. Derudover vil det betyde, at teatrene kan overføre overskud fra et år til et andet til f.eks. større produktioner uden at blive skattepligtige.

Det foreslås, at der etableres en overgangsbestemmelse, så teatre har mulighed for at blive omfattet af skattefriheden fra og med indkomståret 2018, hvis vedtægterne tilpasses senest den 30. juni 2019, så de opfylder betingelserne for at blive omfattet af skattefriheden.

Reglerne for beskatning af teatre, der er organiseret som selskaber, herunder også teatre, der er organiseret som iværksætterselskaber, foreslås ikke ændret. De vil fortsat blive beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler.

2.2. Skattefritagelse af selvejende daginstitutioner

2.2.1. Gældende ret

Daginstitutioner, der ikke drives af kommunerne, er skattepligtige af indtægten ved driften af daginstitutionen, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Tilsvarende gælder for fritidshjem og -klubber. De kan enten være drevet i selskabsform, i personligt regi eller som selvejende institution.

Selvejende daginstitutioner, privatinstitutioner samt pri­vat­institutioner og private pasningsordninger er således skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst som f.eks. indtægter ved daginstitutionsvirksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Daginstitutionerne modtager et kommunalt tilskud samt forældrebetaling, der dækker de årlige driftsomkostninger. Skattepligten gælder, uanset om den enkelte institution er organiseret som en selvejende institution, således at et evt. overskud skal forblive i den selvejende institution og udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

Frie grundskoler, der samtidig driver privatinstitution, og private pasningsordninger, og som er organiseret som selvejende institutioner, er skattepligtige af både den erhvervsmæssige indkomst, der hidrører fra daginstitutionsvirksomheden, og fra skolevirksomheden. Tilsvarende gælder for fritidshjem og -klubber, der er organiseret som selvejende institutioner, at de er skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst. Beskatningen giver administrativt besvær for institutionerne og forhindrer, at der kan spares op til større investeringer.

Frie grundskoler fik i 2004 mulighed for at oprette puljeordninger og private pasningsordninger for børn, der er fyldt 3 år, og indtil de begynder i børnehaveklasse. Muligheden for at etablere puljeordninger bortfaldt dog i 2007. I 2009 fik de frie grundskoler yderligere mulighed for at oprette en privatinstitution eller en privat pasningsordning efter dagtilbudsloven for børn, der er mindst 2 år og 6 måneder, og indtil de begynder i børnehaveklasse. Endelig fik de i 2014 mulighed for efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. at oprette en privatinstitution eller en privat pasningsordning for børn i alderen 0-2 år.

Frie grundskoler er omfattet af den skattefritagelse, der gælder for skoler, der er organiseret som selvejende institutioner, og hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til skolens formål, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5. Det er dog sådan, at hvis en skole driver andet end skolevirksomhed, vil skattefriheden bortfalde - også for skolevirksomheden. Det gælder f.eks., hvis skolen også driver en daginstitution. Hvis de frie grundskoler derfor udnytter de muligheder, de har fået med hensyn til at oprette ordninger med privat dagpasning m.v., vil det således udløse beskatning, herunder af hele skolevirksomheden.

Indkomst ved drift af en skolefritidsordning (SFO) anses for at være en del af driften af en skole og er derfor omfattet af skattefriheden ved drift af skole.

2.2.2. Lovforslaget

Daginstitutioner, der er organiseret som selvejende institutioner, er skattepligtige af indkomst i form af den betaling, som forældrene betaler for pasningsordningen, idet dette anses for at udgøre erhvervsmæssig indkomst for daginstitutionen. Hvis daginstitutionen modtager offentligt tilskud, vil sådanne tilskud også blive anset for at udgøre erhvervsmæssig indkomst for daginstitutionen, og dermed være skattepligtige.

Beskatningen af disse indkomster betyder, at mulighederne for at spare op til bl.a. større udgifter og investeringer i efterfølgende år begrænses. Skattepligten af den erhvervsmæssige indkomst betyder således, at de selvejende daginstitutioner bliver begrænset i muligheden for at overføre et evt. overskud til kommende år til f.eks. ombygning, renovering eller andre tiltag. I modsætning til skoler, døgninstitutioner og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, som i dag er fuldt skattefritagne, har de selvejende daginstitutioner således ikke mulighed for uden beskatning at spare op til større investeringer.

Beskatningen af daginstitutioner medfører også en administrativ belastning af den enkelte institution, da ressourcer, der ellers kunne anvendes til børnepasning, i stedet skal anvendes til administrativt arbejde i form af udarbejdelse og indlevering af selvangivelse. Denne belastning skal ses i lyset af, at provenuet for det offentlige ved beskatningen af den enkelte daginstitution er yderst begrænset.

Frie grundskoler, der er organiseret som selvejende institutioner, er efter gældende regler fritaget for beskatning. Det er dog en betingelse, at der udelukkende er tale om drift af en skole. Hvis en fri grundskole også driver en privatinstitution eller privat pasningsordning, vil skolen ikke længere opfylde kriteriet om, at der kun er tale om skoledrift, og skolen vil derfor ikke længere være skattefritaget, heller ikke af selve skolevirksomheden.

På den baggrund foreslås det også at indføre skattefrihed for daginstitutioner. Det er en betingelse, at daginstitutionen er organiseret som en selvejende institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål.

Skattefritagelsen skal alene omfatte selvejende daginstitutioner, hvor det af daginstitutionens vedtægt fremgår, at indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Det betyder, at selvejende daginstitutioner, hvor overskuddet skal forblive i den selvejende institution, fritages for beskatning. Det er en betingelse, at der kun drives virksomhed i form af daginstitution. Hvis der alene er tale om, at der også drives en anden form for virksomhed som f.eks. skole, fritidshjem eller -klub, der tilsvarende er fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, vil skattefritagelsen dog blive opretholdt. Hvis der drives anden form for skattepligtig virksomhed, vil skattefriheden bortfalde, også for daginstitutionsvirksomheden.

Ved den foreslåede skattefritagelse bliver selvejende daginstitutioner sidestillet med en række øvrige selvejende institutioner, der udøver aktiviteter, der alternativt kunne have været udført af en offentlig virksomhed.

Ved at skattefritage selvejende daginstitutioner får de mulighed for at overføre overskud til kommende års drift, uden at der udløses beskatning af overskuddet. Derudover vil en skattefritagelse medfører en administrativ lettelse.

De foreslåede ændringer betyder desuden, at frie grundskoler kan drive privatinstitutioner og private pasningsordninger, uden at skolen bliver skattepligtig af indtægter ved drift af skole og indtægter ved drift af daginstitution, hvis institutionen er organiseret som en selvejende institution. De foreslåede ændringer betyder samtidig, at institutioner og frie grundskoler, der driver en privatinstitution, bliver ligestillet i konkurrencen med de offentlige tilbud, der ikke er skattepligtige. Skattefritagelsen for skoler indeholder også efter de gældende regler en betingelse om, at institutionen skal være organiseret som en selvejende institution, og at midlerne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Dermed sikres forældres mulighed for at vælge mellem forskellige typer dagtilbud.

De foreslåede ændringer betyder, at skattereglerne tilpasses de gældende regler for frie grundskoler i friskoleloven. Varetagelsen af opgaven som privatinstitution eller privat pasningsordning er en del af den frie grundskoles virksomhed under bestyrelsens overordnede ledelse. Et eventuelt overskud i forbindelse med varetagelsen af opgaven som privatinstitution eller privat pasningsordning kan tilføres den frie grundskole til varetagelse af skolens formål i henhold til dens vedtægt.

De foreslåede ændringer betyder, at et eventuelt overskud fra varetagelsen af opgaven som privatinstitution og privat pasningsordning vil kunne overføres til den frie grundskole, der varetager opgaven, og her vil kunne anvendes i overensstemmelse med skolens vedtægt.

Det foreslås, at der etableres en overgangsbestemmelse, så daginstitutioner har mulighed for at blive omfattet af skattefriheden fra indkomståret 2018, hvis vedtægterne tilpasses senest den 30. juni 2019, så de opfylder betingelserne for at blive omfattet af skattefriheden.

Skattereglerne for privatinstitutioner, der kan udlodde overskud til ejerne, foreslås ikke ændret. Disse institutioner vil fortsat blive beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler.

Forslaget omfatter også fritidshjem og -klubber, der er organiseret som selvejende institutioner, og hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Derved sikres, at selvejende institutioner, der beskæftiger sig med pasning af børn, uafhængig af barnets alder bliver omfattet af de samme skatteregler.

2.3. Erklæringsordning for visse foreninger og fonde

2.3.1. Gældende ret

Selvejende institutioner og foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er fritaget for at indgive selvangivelse, hvis foreningen ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis foreningen har skattepligtig indkomst i form af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, skal foreningen m.v. indgive selvangivelse.

Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er desuden fritaget for indgivelse af selvangivelse, hvis foreningen ikke har skattepligtig indkomst som følge af udlodninger eller henlæggelser til udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5. Efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, kan der foretages fradrag for udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og efter selskabsskattelovens § 3, stk. 3, kan der foretages fradrag for henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., kan i stedet for selvangivelse vælge at indgive en erklæring herom, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 1.

Fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der driver offentligt tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse til uden begrænsning at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til museets formål, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 2.

Endelig er der mulighed for at fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, og som udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, af SKAT kan få tilladelse til at indgive erklæring herom i stedet for selvangivelse, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3. Bestemmelsen er oprindelig tænkt anvendt på f.eks. teatre, spejderhytter og lignende, som har ringe indtægt før fradrag for uddelinger m.v.

Dispensationsadgangen administreres yderst restriktivt. Der kan ikke gives tilladelse til fonde, der vedtægtsmæssigt helt eller delvist tillægger medlemmer af bestemte familier en fortrinsret til uddelinger eller til at indtage særlige stillinger m.v. (familiefonde).

Fonde, der ikke udelukkende varetager almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, kan i almindelighed ikke opnå tilladelse til at afgive erklæring i stedet for selvangivelse. Omvendt vil det forhold, at en fond varetager almennyttige eller på anden måde almenvelgørende formål, ikke i sig selv kunne begrunde en tilladelse.

Driver en fond erhvervsmæssig virksomhed, udelukker det ikke muligheden for at opnå tilladelse.

Ved vurderingen lægges der desuden vægt på, om indsendelse af erklæring i stedet for selvangivelse vil indebære en administrativ lettelse for SKAT.

En tilladelse gives som en stående tilladelse og gælder, indtil forudsætningerne ændres. En given tilladelse kan dog senere tilbagekaldes af SKAT, jf. SKAT: Den juridiske vejledning, afsnit C. D. 9.12.2.2.

2.3.2. Lovforslaget

En almenvelgørende eller almennyttig forening skal normalt indsende en selvangivelse, hvis foreningen har erhvervsmæssige indtægter. Hvis foreningen ikke har skattepligtig indkomst som følge af almenvelgørende uddelinger eller hensættelser, skal foreningen dog ikke indgive selvangivelse.

For f.eks. idrætshaller kan der være tale om indtægter ved udlejning af idrætsbaner, festlokaler og lejligheder. Der kan også være tale om indtægter fra afholdelse af koncerter, udstillinger m.v. samt indtægter ved drift af café, restaurant og motionscenter. Kendetegnende for disse indtægter er, at de som altovervejende hovedregel skal forblive i den selvejende institution m.v. og alene kan anvendes til opfyldelse af institutionens formål.

Ud over idrætshaller gør de tilsvarende forhold sig gældende for selvejende institutioner på ældreområdet, handicapområdet og institutioner for socialt udsatte. Desuden gør tilsvarende forhold sig gældende for medborgerhuse og almenvelgørende og almennyttige foreninger med faciliteter og cafeer, der mod betaling kan anvendes af ikke-medlemmer.

For at lette de administrative byrder for almenvelgørende eller almennyttige foreninger med begrænset skattepligtig indkomst foreslås det, at almenvelgørende og almennyttige foreninger med en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser, i stedet for indgivelse af selvangivelse kan vælge at indgive en erklæring herom. Foreningen får således mulighed for i det pågældende indkomstår at indgive en erklæring om den samlede skattepligtige indkomst, hvis foreningen i det pågældende indkomstår har oppebåret skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser.

Lovforslaget vil kunne give en administrativ lettelse til en lang række foreninger og selvejende institutioner. Det gælder bl.a. idrætshaller. Der findes ca. 700 idrætshaller, der er organiseret som selvejende institutioner. Når disse idrætshaller har erhvervsmæssige indtægter, er idrætshallen pligtig til at indsende en selvangivelse. Dette gælder uanset størrelsen af de erhvervsmæssige indtægter, og uanset at et eventuelt overskud skal forblive i den selvejende institution og alene kan anvendes til institutionens formål. Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for den enkelte idrætshal at vælge at indgive en erklæring i stedet for selvangivelse, hvad der vil kunne lette idrætshallens administrative byrder.

Den foreslåede erklæringsordning ændrer ikke på foreningernes skattepligt. Foreningerne m.v. vil således også fremadrettet være skattepligtige efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Erklæringsordningen letter derimod foreningernes administrative byrder, uden at beskatningen af f.eks. de erhvervsmæssige indtægter ændres. Foreningerne undgår derved at skulle opdele den skattepligtige indkomst i forskellige indkomstkategorier i en selvangivelse.

De foreslåede ændringer skal ses i forlængelse af ønsket i regeringsgrundlaget om, at der skal være gode udviklingsmuligheder for det frivillige og folkelige foreningsarbejde. En erklæringsordning vil kunne lette den administrative belastning, og de herved frigivne ressourcer vil kunne anvendes i arbejdet med udvikling af det frivillige og folkelige foreningsarbejde.

Det er en forudsætning for at kunne indlevere en erklæring i stedet for en selvangivelse, at institutionen eller foreningens overskud skal forblive i institutionen og udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Har foreningen et år væsentlige ekstraordinære indtægter som følge af afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, skal foreningen dog i det pågældende år indlevere selvangivelse. Der kan f.eks. være tale om den situation, hvor en forening sælger et klubhus eller en del af en fast ejendom. En tilsvarende bestemmelse gælder for de arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og arbejdsmarkedssammenslutninger, der er omfattet af erklæringsordningen i fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2.

Efter fondsbeskatningslovens 15, stk. 3, nr. 1, kan fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., i stedet for selvangivelse vælge at indgive en erklæring herom. Denne beløbsgrænse er ikke blevet ændret, siden bestemmelsen blev indsat i fondsbeskatningsloven i 1989. Der er med den manglende regulering af beløbsgrænsen ikke taget højde for eventuelle stigende indtægter som følge af prisudviklingen. Det foreslås derfor at hæve beløbsgrænsen til 100.000 kr. svarende til den grænse, der foreslås indsat for den foreslåede erklæringsordning for almennyttige og almenvelgørende foreninger. Det er for fonde fortsat en betingelse, at fonden ikke har erhvervsmæssig indkomst.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om skattefritagelse af teatre skønnes at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på 2 mio. kr. for staten, jf. tabel 1.

Forslaget om skattefritagelse af selvejende daginstitutioner mv. skønnes samlet set at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 23 mio. kr.

Antallet af fritidshjem og -klubber, som skattefritages, er begrænset, hvorfor de provenumæssige virkninger af den foreslåede skattefritagelse af disse dagtilbud er begrænset.

Den foreslåede skattefritagelse af frie grundskoler, der driver privatinstitutioner og private pasningsordninger, skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 6 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Samlet vil forslaget medføre et årligt mindreprovenu på ca. 17 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1, hvoraf ca. 11 mio. kr. af mindreprovenuet efter adfærd og tilbageløb kan henføres til skattefritagelsen af selvejende daginstitutioner.

Mindreprovenuet vedrørende skattefritagelsen af teatre finansieres indenfor Kulturministeriets ramme.

Den hidtidige ageren af de selvejende daginstitutioner mv. betyder, at den foreslåede skattefritagelse af de selvejende daginstitutioner mv. allerede afspejler sig i det strukturelle selskabsskatteprovenu. En virkning svarende til mindreprovenuet på ca. 17 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd er derfor allerede indregnet i de mellemfristede fremskrivninger, og forslaget medfører ikke et yderligere finansieringsbehov.

Forslaget om indførelse af en erklæringsordning for almennyttige foreninger m.v. har ingen provenumæssige konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om skattefritagelse af teatre og daginstitutioner skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger i størrelsesordenen 450.000 kr. forbundet med etableringen af den foreslåede erklæringsordning. Engangsomkostningerne består hovedsagelig i tilretning af TastSelv Erhverv Selskabsskat, hvor der på »selvangivelsesblanketten« skal ændres i nogle felter specielt på erklæringsordningen. Derudover skønnes der at være behov for information om de ændrede regler.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om skattefritagelse af teatre og daginstitutioner skønnes at medføre en skattemæssig lempelse for daginstitutioner og teatre.

Forslaget om indførelse af en erklæringsordning for almennyttige foreninger m.v. har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget om skattefritagelse af teatre, der udelukkende har scenekunstnerisk aktivitet, og daginstitutioner skønnes at medføre en administrativ lettelse for teatre og daginstitutioner m.v.

Det skønnes, at forslaget om indførelse af en erklæringsordning for almennyttige og almenvelgørende foreninger vil medføre en administrativ lempelse, idet indgivelse af selvangivelse kan erstattes af en erklæring.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Den foreslåede skattefritagelse af teatre og daginstitutioner, fritidshjem og -klubber, og private pasningsordninger kan ikke anses for statsstøtte.

De teatre, der er omfattet af de foreslåede ændringer, er organiseret som selvejende institutioner, eller foreninger, og indtægterne kan alene anvendes til de nævnte teatres formål. De nævnte teatre fokuserer primært på produktioner i et lokalt geografisk område. Teatrene tiltrækker kun i meget begrænset omfang tilskuere fra andre EU-medlemsstater, og sproget i teatrenes produktioner er næsten udelukkende dansk. Det er også en sektor, hvor der ikke i nævneværdigt omfang er grænseoverskridende investeringer og etableringer. Den foreslåede skattefritagelse vil derfor ikke påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne.

De daginstitutioner, fritidshjem og -klubber, og private pasningsordninger, der er omfattet af den foreslåede skattefritagelse, er organiseret som selvejende institutioner, og indtægterne kan alene anvendes til de nævnte institutioners formål. De pågældende institutioner leverer alene tjenesteydelser i form af børnepasning i begrænsede geografiske områder. Institutionerne tiltrækker heller ikke forældre og børn bosiddende i andre EU-medlemsstater. Den foreslåede skattefritagelse vil derfor heller ikke på dette område påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 8. september 2017 til den 6. oktober 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Akademikerne, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Aveny T, ATP, BDO Danmark, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Business Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teaterforeninger, Danmarks Vindmølleforening, Dansehallerne, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri. Dansk Danseteater, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Friskoleforening, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, , Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Vandværker, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Københavnske Teatersamarbejde, Det Ny Teater, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI, DI, DIF, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanstilsynet, Finans Danmark, FOA, Fobu, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af De Private Dagplejere, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Forsikring &Pension, FSR - danske revisorer, FTF, HORESTA, Håndværksrådet, IBIS, InvesteringsFondsBranchen, ISOBRO, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, LO, Mellemfolkeligt Samvirke, att. Troels Børrild, Parasport Danmark, , Scenit, SEGES, Selvejende og private institutioners administrationsselskab (SPIA), Skatteankestyrelsen, , SRF Skattefaglig forening, Statens Kunstfond, Teatrenes Interesseorganisation, Vindmølleindustrien og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder det, at andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter de foreninger, korporationer, stiftelser og selvejende institutioner, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1.

Daginstitutioner m.v., der er organiseret som selvejende institutioner, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og er derfor skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses f.eks. indkomst ved driften af daginstitutionen og fortjeneste ved salg af institutionsbygning.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er skoler, hos­pitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, skattefritaget, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål. Hvis en af de skattefritagne institutioner driver anden form for virksomhed, der ikke er fritaget for beskatning, f.eks. hvis en skole har indtægt ved drift af en daginstitution, bortfalder skattefriheden, og skolen bliver skattepligtig af både indkomst ved drift af skole og indkomst ved drift af en daginstitution.

Skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, gælder også i de situationer, hvor der er tale om en kombination mellem to eller flere af de aktiviteter, der er omfattet af bestemmelsen. Hvis der er tale om en kombination mellem aktiviteter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og aktiviteter, der ikke er omfattet af sel­skabs­skattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og som dermed er skattepligtige, bliver alle aktiviteterne skattepligtige.

Det foreslås, at fritage daginstitutioner, privatinstitutioner og private pasningsordninger, fritidshjem og -klubber for skattepligt, for så vidt de er organiseret som selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

Den foreslåede skattefritagelse af daginstitutioner, fritidshjem og -klubber betyder, at der fremover også vil være skattefrihed i de situationer, hvor en daginstitution, et fritidshjem eller -klub har aktiviteter, der er skattefri efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5. De foreslåede ændringer medfører således, at indtægterne ved den samlede drift af disse aktiviteter fremover er fritaget for beskatning. Forslaget betyder således f.eks., at en skole, der både driver en daginstitution og et opholdssted for børn og unge, fremover vil blive fritaget for beskatning af samtlige indtægterne ved driften af de 3 institutioner, ligesom overskud fra en af institutionerne kan overføres til en anden af institutionerne til dækning af udgifter til varetagelse af den pågældende institutions formål.

Ved en skattefritagelse får de selvejende daginstitutioner m.v. mulighed for at overføre overskud til kommende års drift, uden at der udløses beskatning af overskuddet.

Skattefritagelsen omfatter også frie grundskoler, der driver privatinstitutioner og private pasningsordninger. Forslaget betyder således også, at frie grundskoler kan drive pri­vat­institutioner og private pasningsordninger, uden at skolen bliver skattepligtig af indtægter ved drift af skole og indtægter ved drift af daginstitution. Forslaget betyder samtidig, at institutioner og frie grundskoler, der driver en privatinstitution, og som er organiseret som selvejende institutioner, bliver ligestillet i konkurrencen med de offentlige tilbud, der ikke er skattepligtige. Skattefritagelsen for skoler indeholder også efter de gældende regler en betingelse om, at institutionen skal være organiseret som en selvejende institution, og at midlerne udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

De foreslåede ændringer betyder, at skattereglerne tilpasses de gældende regler for frie grundskoler i friskoleloven. Varetagelsen af opgaven som privatinstitution eller privat pasningsordning er en del af den frie grundskoles virksomhed under bestyrelsens overordnede ledelse. Et eventuelt overskud i forbindelse med varetagelsen af opgaven som privatinstitution eller privat pasningsordning kan tilføres den frie grundskole til anvendelse til skolens formål i henhold til dens vedtægt.

De foreslåede ændringer betyder således, at et eventuelt overskud fra varetagelsen af opgaven som privatinstitution og privat pasningsordning vil kunne overføres til den frie grundskole, der varetager opgaven, og her vil kunne anvendes i overensstemmelse med skolens vedtægt.

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder det, at andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter de foreninger, korporationer, stiftelser og selvejende institutioner, som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1.

Teatre, der er organiseret som selvejende institutioner eller foreninger, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter de er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses f.eks. indtægter fra billetsalg, salg af merchandise, indtægter fra sponsoraftaler og offentlige tilskud.

Det foreslås, at producerende teatre, der er selvejende institutioner eller foreninger, og hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

Efter forslaget fritages således producerende teatre, der er organiseret som selvejende institutioner eller foreninger, for skattepligt af indkomst ved teatervirksomheden. Det foreslås, at skattefritagelsen alene skal omfatte teatre, hvor det af teatrets vedtægt fremgår, at indtægter udelukkende kan anvendes til institutionens eller foreningens formål. Derved får teatrene mulighed for at overføre et evt. overskud til kommende år til f.eks. en fremtidig renovering af teatret eller produktion og opførelse af en større og omkostningstung forestilling, uden at der udløses beskatning af overskuddet.

Med betegnelsen »teatre« henvises i denne sammenhæng til scenekunstinstitutioner i bred forstand med eller uden fast scene. Det vil sige, at betegnelsen »teatre« f.eks. også dækker danseinstitutioner og institutioner, som opfører forestillinger med musikdramatiske værker. Det afgørende for, om et teater fremover bliver fritaget for beskatning, er således ikke institutionens navn, men karakteren af institutionens aktiviteter.

Med producerende teatre forstås teatre, der har egenproduktioner. Det forhold, at der opføres andre produktioner på teatret end egenproduktioner, betyder dog ikke, at den foreslåede skattefritagelse bortfalder. Indtægter ved opførelse af fremmede produktioner vil efter forslaget også være omfattet af den foreslåede skattefritagelse. Der skal dog være mindst én egenproduktion hvert år for at være omfattet af den foreslåede skattefritagelse. Hvis et teater et år ikke har en egenproduktion, vil teatret i dette indkomstår ikke opfylde betingelserne for at være skattefritaget efter den foreslåede bestemmelse. Hvis teatret genoptager sine egenproduktioner og i øvrigt opfylder lovforslagets bestemmelser herfor, kan det for et efterfølgende indkomstår på ny blive skattefrit. Hvis der slet ikke opføres nogle produktioner et år, men derimod året efter opføres en egenproduktion vil teatret derimod bevare skattefriheden.

En teaterforening, der er kendetegnet ved, at foreningen udelukkende køber forestillinger, vil ikke være omfattet af den foreslåede skattefritagelse, da en teaterforening udelukkende køber fremmede produktioner. En sådan teaterforening er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, af erhvervsmæssige indtægter. Teaterforeningen kan foretage udlodninger eller henlæggelser til udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, hvis teaterforeningen opfylder betingelserne for at blive anset for at være en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening. En teaterforening, der er almenvelgørende, og som henlægger hele sit overskud til almennyttige formål, skal under de gældende regler ikke afgive selvangivelse.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for et teater, der fritages for beskatning, anses f.eks. entréindtægter, indtægt ved cafedrift, der er knyttet til forestillingerne, indtægter fra salg af merchandise, indtægter fra sponsoraftaler og visse offentlige tilskud.

Spillestedsvirksomhed, dvs. afholdelse af koncerter m.v. uden noget dramaturgisk forløb anses derimod ikke for en del af teatervirksomheden, og institutioner, der udfører denne form for virksomhed, fritages derfor ikke for beskatning. Dvs. at indtægter ved afholdelse af koncerter m.v. uden dramaturgisk forløb ikke er omfattet af den foreslåede skattefritagelse. Teatre, der som et led i deres samlede aktivitet arrangerer koncerter, men organisatorisk adskiller teatervirksomheden og spillestedsvirksomheden, kan dog fritages fra selskabsbeskatning af teatervirksomheden. Teatre, der ikke foretager en organisatorisk opdeling, vil blive beskattet af den samlede indkomst. Tilsvarende gælder for teatre, der har indtægt fra andre aktiviteter uden dramaturgisk forløb.

Producerende teatre, der er organiseret som selskaber m.v., foreslås ikke omfattet af lovændringen. Disse teatre vil fortsat blive beskattet efter de almindelige regler i skattelovgivningen.

Det foreslås, at skattefrihedsbestemmelsen vedrørende de selvejende teatre indsættes i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 21.

Til nr. 3

Selvejende institutioner og foreninger er efter sel­skabs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skattepligtige af indtægt ved erhvervsvirksomhed. Beskatningen gælder, uanset om institutionen har et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Fonde, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er alene fonde, der ikke er skattepligtige efter reglerne i fondsbeskatningsloven.

Selvejende institutioner og foreninger er dog fritaget for at indgive selvangivelse, hvis foreningen ikke har nogen indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4, og hvis foreningen ikke har skattepligtig indkomst som følge af udlodninger/henlæggelser til almenvelgørende eller almennyttige formål, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at foreninger og selvejende institutioner m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler udelukkende kan anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed i den pågældende forening eller selvejende institution m.v., og som i det pågældende indkomstår har oppebåret en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser, i stedet for selvangivelse kan indgive erklæring herom. Har foreningen eller den selvejende institution m.v. oppebåret væsentlige ekstraordinære indtægter som følge af afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, skal der uanset dog altid indgives en selvangivelse.

Efter den foreslåede bestemmelse får almenvelgørende selvejende institutioner og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således mulighed for at vælge at indgive en erklæring, hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser. En selvejende institution eller en forening, der vælger at indgive en erklæring, kan til enhver tid i stedet for en erklæring vælge at gå tilbage til at indlevere en selvangivelse.

Det foreslås, at erklæringsordningen er en ordning, som foreningen fremover uden forudgående godkendelse kan vælge at anvende. Det betyder, at der ikke forud for den første anvendelse af ordningen skal indsendes en ansøgning herom til SKAT.

Institutionen eller foreningens overskud skal udelukkende kunne anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne formål kan ifølge SKAT: Den juridiske vejledning, jf. afsnit C. D. 9.9.1.3, nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, skal være afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal endvidere komme en vis videre kreds til gode. Ved opløsning af foreningen skal foreningens formue gå til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Efter forslaget kan erklæringsordningen ikke anvendes i de år, hvor en selvejende institution har væsentlige ekstraordinære indtægter som følge af afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder. Hvis f.eks. en idrætshal eller en del af en idrætshal sælges, vil der således i det pågældende år skulle indgives en selvangivelse. Det er dog kun i den situation, at der er tale om væsentlige indtægter, at der vil skulle indleveres en selvangivelse. Fortolkningen af begrebet »væsentlige ekstraordinære indtægter« følger den praksis, der gælder for de foreninger, der er omfattet af erklæringsordningen i fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt. Der kan f.eks. være tale om den situation, hvor en forening sælger et klubhus eller en del af en fast ejendom.

Forslaget ændrer ikke ved reglerne for opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det betyder, at et underskud fortsat kan fremføres til modregning i et overskud for det kommende år. Hvis foreningens indkomst efter modregning af tidligere års overskud er under 100.000 kr., vil foreningen kunne anvende erklæringsordningen.

Til § 2

Efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 1, kan fonde som nævnt i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom. Der er tale om en ordning, som fonden uden forudgående godkendelse kan vælge at anvende. Det betyder, at der ikke forud for den første anvendelse af ordningen skal indsendes en ansøgning herom til SKAT.

Beløbsgrænsen er ikke blevet reguleret siden bestemmelsen i 1989 blev indsat i fondsbeskatningsloven, hvilket i perioder med stigende indtægter har begrænset fondenes mulighed for at anvende ordningen. Det foreslås derfor at forhøje bundgrænsen fra 25.000 kr. til 100.000 kr. Dermed kommer bundgrænsen desuden til at svare til den foreslåede bundgrænse for foreninger og selvejende institutioner. En fond skal dog fortsat indgive en selvangivelse, hvis fonden har erhvervsmæssige indtægter.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

For så vidt angår forslaget om indførelse af erklæringsordning for almenvelgørende foreninger m.v. og forhøjelsen til 100.000 kr. af beløbsgrænsen for fondes indgivelse af erklæring efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, betyder dette, at forslaget har virkning fra og med indkomståret 2018.

Juridiske personer skal, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, indsende selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. For en forening med bagudforskudt indkomstår, der påbegyndes den 1. juli i det foregående kalenderår, skal selvangivelsen indsendes senest den 31. december i det pågældende kalenderår. For en forening med et bagudforskudt indkomstår 2018, der løber fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018, skal selvangivelsen indgives senest den 31. december 2018. For en forening med kalenderåret som indkomstår vil selvangivelse for indkomståret 2018 skulle indgives senest den 30. juni 2019.

Det foreslås i stk. 2, at forslaget om skattefritagelse af teatre og daginstitutioner m.v. har virkning fra og med indkomståret 2012. Teatre og daginstitutioner m.v., som i tidligere indkomstår - uden fornøden hjemmel - har antaget, at teatret, daginstitutionen eller skolen var skattefri, vil hermed ikke kunne modtage en anmodning fra SKAT om genoptagelse af skattemæssige ansættelser for tidligere indkomstår. Baggrunden forslaget er, at de nævnte teatre, daginstitutioner og skoler i en årrække har antaget, at teatret, daginstitutionen eller skolen var skattefri, f. eks. fordi lovgivningen er blevet ændret, så skattefri friskoler fik mulighed for at oprette daginstitutioner, uden at der er gjort opmærksom på, skolen herved blev skattepligtig.

De formentlig få teatre og daginstitutioner m.v., der er blevet beskattet, får med den foreslåede lovændring adgang til fra og med indkomståret 2012 at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26, og få en evt. betalt skat tilbagebetalt.

Det foreslåede virkningstidspunkt skal således ses i sammenhæng med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2 og 5, hvorefter fristen for varsling eller anmodning om ændring af en ansættelse af indkomstskat er det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Der kan dog være enkelte institutioner og foreninger, hvor det kan være en fordel at være skattepligtige. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en institution får et tilskud fra en fond, der efter de tidligere gældende regler alene kunne fradrage tilskuddet, hvis tilskuddet er skattepligtigt hos modtageren, fordi tilskuddet anses for at være en ikke-almennyttig eller almenvelgørende uddeling. Det foreslås derfor, at institutionerne for indkomstårene 2012 til 2017 i stedet for skattefrihed senest den 1. juli 2018 kan vælge at være skattepligtig i de pågældende indkomstår, og opgøre den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Foreningerne skal vælge det samme opgørelsesprincip for alle årerne. Der kan så ikke vælges skattepligt for et indkomstår og skattefrihed for det efterfølgende indkomstår. Hvis institutionen eller foreningen er oprettet senere end i indkomståret 2012 gælder valget fra og med det indkomstår, hvor institutionen eller foreningen er oprettet, og frem til og med indkomståret 2017.

Det foreslås i stk. 3, at skattepligtige selvejende institutioner eller foreninger som nævnt i lovforslaget § 1, nr. 1 og 2, er omfattet af skattefriheden fra og med indkomståret 2018, hvis indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål senest den 30. juni 2019. Det betyder i praksis, at institutionen vedtægterne skal ændres senest den 30. juni 2019, således det af vedtægterne fremgår, at institutionens formue alene kan anvendes i overensstemmelse med institutionens formål.

Overgangsbestemmelsen begrundes med, at der kan være teatre, som i praksis lever op til lovens krav, men hvis vedtægter ikke afspejler kravet om anvendelse af overskud og formue til scenekunstformål jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. En ændring af disse institutioners vedtægter kræver oftest 2 behandlinger i teatrenes bestyrelser, hvorfor det kan være vanskeligt for teatrene at gennemføre en vedtægtsændring mellem vedtagelsen af loven og lovens ikrafttræden. Tilsvarende kan gøre sig gældende for daginstitutioner, fritidshjem og -klubber.

Skattepligtige selvejende institutioner eller foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, er omfattet af skattefriheden fra indkomståret 2018, hvis vedtægterne senest den 30. juni 2019 indeholder bestemmelse om, at institutionens formue alene kan anvendes i overensstemmelse med institutionens formål.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov