Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 64:

Forslag til folketingsbeslutning om et midlertidigt stop for studielån til udenlandske studerende.

Af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.01.2018).

Jeg skal sige, at da hr. Kenneth Kristensen Berth er forhindret i at deltage, har vi dispenseret fra forretningsordenen, ved at hr. Jens Henrik Thulesen Dahl går ind som forslagsstiller, selv om han formelt set ikke er på forslaget.

Forhandlingerne er åbnet. Uddannelses- og forskningsministeren er den første, der får ordet. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til forslagsstillerne for at rejse en væsentlig problemstilling. I forslaget pålægges regeringen at indføre et midlertidigt stop for studielån til udenlandske studerende. Der lægges op til, at vi først skal genoptage tildelingen af studielån, når den danske stat kan inddrive misligholdt studiegæld nemt og omkostningseffektivt i de øvrige EU-/EØS-lande.

Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at det er på grund af samarbejdet i EU, at Danmark skal stille gratis uddannelse, su og studielån til rådighed for EU-/EØS-borgere på linje med danske statsborgere, og derfor bør Den Europæiske Union også forpligtes til at gøre det muligt for de danske skattemyndigheder at inddrive studiegæld, der ikke er blevet betalt tilbage, også når den udenlandske studerende er rejst ud af landet.

Regeringen støtter den fri bevægelighed i EU. Det er en hjørnesten i det indre marked og en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Europa og Danmark. Men det er ikke meningen, at unge fra resten af Europa skal rejse til Danmark for at få en gratis uddannelse, su og su-lån og så rejse hjem igen, så snart de er færdige med den pågældende uddannelse. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og det er uacceptabelt, at udenlandske studerende rejser ud af landet uden at betale gælden tilbage igen.

Unge fra andre EU-/EØS-lande skylder 155 mio. kr. i misligholdt SU-lånegæld. Det tal er for højt. Men også der skal vi være opmærksomme på proportionerne. For lige nu i forhold til den misligholdte su-gæld som sådan ligger den altså på 4,9 mia. kr., og heraf skylder danske statsborgere langt hovedparten, nemlig 4,5 mia. kr. Så i sin moralske tilgang til det her skal man også huske at påpege, som jeg husker den navnkundige fru Birthe Rønn Hornbech engang bemærkede til Klaus Riskær Pedersen, nemlig at i Venstre tror vi på, at vi skal betale vores købmandsregninger.

Når vi ser på de unge, som ikke længere bor i Danmark, så tegner de danske studerende sig også for langt den største del af den misligholdte su-lånegæld. Mens EU-/EØS-borgere i udlandet skylder 80 mio. kr. i misligholdt su-lånegæld, skylder danske studerende, der bor i udlandet, ½ mia. kr. Det vil derfor være utilstrækkeligt kun at fokusere på andre landes borgere i denne sammenhæng. Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at når unge mennesker fra andre EU-lande kommer til Danmark og får adgang til gratis uddannelse og su, skal de selvfølgelig betale deres SU-lån tilbage igen.

Så derfor skal vi styrke indsatsen for at inddrive misligholdt su-gæld, både over for danske statsborgere og over for udenlandske statsborgere, uanset hvor skyldneren måtte bo. For mig er det afgørende, at det danske su-system ikke bliver et lovløst område, hvor man kan efterlade sin gæld ved grænsen. Vi må kunne forvente, at både danske og udenlandske studerende betaler deres su-gæld. Samtidig kan jeg heller ikke stå inde for et su-system, der udvikler sig til et lovløst område i EU-retlig forstand, altså hvor vi diskriminerer unge fra de andre EU-lande i strid med de grundlæggende rettigheder, der følger af EU-retten og retten til fri bevægelighed.

Forslaget om at stoppe midlertidigt for studielån til udenlandske studerende vil stille øvrige EU-/EØS-borgere dårligere end danske statsborgere. Der vil være tale om en forskelsbehandling, som ikke er forenelig med EU-retten. Det vil heller ikke være fornuftigt. Vi må holde os for øje, at vi i Danmark nyder godt af at modtage udenlandske studerende, ligesom vi nyder godt af, at danske studerende på samme måde kan vælge at tage en uddannelse i et andet EU-land. Og der er heldigvis andre virkningsfulde måder at gå til problemerne på.

Skatteministeren og jeg har derfor i dag præsenteret et samlet udspil af initiativer, der skal medvirke til, at vi får inddrevet den su-gæld fra udlandet, som folk nu engang skylder. Initiativerne fordeler sig på to spor, et nationalt og et internationalt.

På det nationale plan oprettes der for det første en særlig enhed under Skatteministeriet i den kommende gældsstyrelse. Enheden skal arbejde målrettet med skyldnere i udlandet og med at få deres gæld til Danmark inddrevet, også su-gæld. Som led i den indsats vil der kunne igangsættes et samarbejde med private inkassofirmaer med afdelinger eller samarbejdspartnere i udlandet, som kan kontakte skyldnere for at inddrive gælden i de tilfælde, hvor rykning for gæld har været forgæves.

For det andet vil regeringen igangsætte prøvesager om misligholdt su-gæld ved domstole i Danmark med henblik på at opnå domme, som kan tvangsfuldbyrdes i andre EU-lande via reglerne i den såkaldte Bruxelles I-forordning. Hvis forordningen ikke kan anvendes i forhold til su-lånegæld, vil der som et alternativ blive set på muligheden for at lægge sag an direkte ved domstolene i skyldners bopælsland.

På det internationale plan arbejder regeringen for det første på at styrke det nordiske samarbejde om gældsinddrivelse, så det også omfatter su-gæld. Det er nemlig sådan, at størstedelen af de EU-/EØS-borgere, der ikke betaler su-gæld tilbage, kommer fra vores nabolande. Så et styrket nordisk samarbejde vil løse en væsentlig del af det problem, Dansk Folkeparti har rejst. For det andet undersøger vi også mulighederne for at indgå bilaterale aftaler med relevante lande om gensidigt samarbejde om inddrivelse. Det kunne være lande som Tyskland, Storbritannien og Polen. Konkret vil det betyde, at det pågældende land forpligter sig til at hjælpe SKAT med at inddrive su-gæld.

Endelig bliver vi ved med at undersøge muligheden for en fælles EU-løsning. Det gør vi bl.a. ved at opbygge alliancer med lande, der har lignende problemer med at inddrive gæld i andre EU-medlemsstater. Men der bliver jeg jo altså nødt til at sige, at vores retsforbehold gør, at det ikke nødvendigvis er en løsning, der ligger lige for.

Der er ingen nemme løsninger, og flere af initiativerne kommer til at tage tid. Det kan være fristende at lukke kassen i, trække i håndbremsen over for udenlandske studerende, men vi skal leve op til vores EU-retlige forpligtelser og handle i respekt for de grundlæggende rettigheder, som følger af EU-retten og retten til den fri bevægelighed. Det er rettigheder, som Danmark og danske statsborgere i fantastisk mange henseender nyder godt af.

På den baggrund kan regeringen altså ikke samlet støtte forslaget til folketingsbeslutning.

Tak, hr. minister. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Finn Sørensen.

Tak til ministeren for en, synes jeg, nuanceret og grundig tale, der kom hele vejen rundt om problemet. Der, hvor jeg selvfølgelig synes at det halter lidt, er det med at forholde sig til det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, og som i Enhedslistens øjne i princippet må være det mest effektive. For hvis man gerne vil fremme ekspeditionen i forhold til nogle af de andre initiativer, ministeren nævner, så var det mest naturlige vel at indføre et midlertidigt stop for su-lån til udlændinge, der kommer fra lande, som vi ikke har en aftale med. Det er sådan, jeg vil tillade mig at dreje det rundt. For det er klart, at de lande, vi har en aftale med, selvfølgelig ikke skal straffes. Altså, der, hvor vi har muligheden for at inddrive gælden, er det jo helt fint. Men det synes jeg ikke rigtig ministeren forholder sig til.

Samtidig siger ministeren jo, at når det drejer sig om EU, har det meget lange udsigter – måske kan det slet ikke lade sig gøre at få en EU-aftale, fordi vi har et retsforbehold og det i øvrigt tager så forfærdelig lang tid i det system.

Så vil ministeren ikke ligesom starte med at erkende, at vi har to problemer her? Det ene er, at vi mangler et rigtig effektivt redskab, og det andet problem er EU, for det er jo EU, der bestemmer reglerne for, hvilke EU-borgere der skal have adgang her i landet, men vi har ikke mulighed for at inddrive gælden. Tak.

Ministeren.

Jeg mener, at de værktøjer, regeringen nu har fremlagt, vil være med til at løse den pågældende problemstilling, som jeg igen vil sige man skal se proportionerne i. Altså, vi har en meget heftig diskussion om det her, som reelt set drejer sig om 80 mio. kr., men det faktum, at danske borgere skylder og har misligholdt gæld på mellem 4,5 og knap 5 mia. kr., fylder ikke. Og jeg synes, at det er med det afsæt. Og de værktøjer, vi så har lagt frem, mener vi vil virke.

Det andet er så spørgsmålet om, om EU er problemet eller løsningen. For mig at se er EU løsningen på dansk velstand, på danske studerendes mulighed for at rejse ud, på danske studerendes mulighed for at bedrive forskning og undervisning på et meget højt niveau, og det vil jeg ikke sætte på spil, og og jeg vil ikke bryde loven – for det er jo det, vi taler om – fordi vores lovgivning for nærværende er indrettet på en måde, som så skaber nogle af de her problemer. Vores problem er vores lovgivning – jeg mener ikke, det er EU.

Spørgeren.

Tak. Jeg vil godt lige understrege, så der ikke er nogen misforståelser, at Enhedslisten bestemt påskønner de initiativer, som regeringen har offentliggjort i dag, og det er jo nogle, hvor, så vidt jeg har forstået det – nu er det jo ikke mit ordførerskab – alle Folketingets partier har været med i drøftelser om, at der skulle laves nogle ting, og været enige i, at det var en god ting, hvis regeringen gik den vej.

Jeg kan ikke forstå det, ministeren siger i forhold til EU. Altså, i det her spørgsmål er EU da en del af problemet. Lad os lige lægge den store EU-diskussion til side. Her er EU da helt klart en del af problemet, for det er EU, der bestemmer, hvilke EU-borgere og hvor mange der skal have adgang til dansk su. Det er ikke det danske Folketing, der bestemmer det. Så enkelt er det. Men samtidig har Kommissionen klart sagt: Det problem har vi sådan set ikke noget hastværk med at prøve at løse. Og ministeren tilføjer, hvad der sikkert er rigtigt, at måske kan det slet ikke løses, fordi vi har et retsforbehold. Jamen så må vi da finde et mere effektivt redskab i forhold til den del af sagen. Tak.

Ministeren.

Joh, og der er det så i regeringens opfattelse ekstraparlamentarisk virksomhed, hvor man bryder lovgivning, som Danmark selv har forpligtet sig på. Det er ikke en hensigtsmæssig måde.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak. Jeg glæder mig jo over at se de initiativer, som regeringen fremlægger i dag. Nogle kunne få den tanke, at det havde en eller anden lille sammenhæng med det forslag, som vi skulle behandle her i eftermiddag, men det er nok en ren tilfældighed, at det kommer lige op til.

Det, jeg gerne vil spørge ministeren om, handler om EU-reglerne, for selv om vi nu går ind og accepterer, at EU's regler siger, at det her kan vi ikke, findes der mig bekendt inden for det juridiske område et nødretsbegreb. Nødret er der, hvor man tilsidesætter loven for at undgå en større skade, og er det ikke det, vi har at gøre med her? Vi har en gæld, som vi ikke kan inddrive – det er i hvert fald det, regeringen har sagt indtil i går – så er ministeren ikke enig i, at det må kunne betegnes som nødret at sætte en prop i det hul, hvor pengene fosser ud, indtil der findes en løsning, indtil man får lavet de her aftaler, og indtil man har et system, så man kan sikre, at vi kan få pengene igen?

Ministeren.

Nej, det er jeg ikke enig i. Nødretsbegrebet er ganske velbelyst og er meget skarpere, hvis det skal tages i anvendelse. Jeg anerkender dets eksistens, bestemt, men man taler om det, hvis der er borgerkrigslignende tilstande eller fare for den offentlige fred. Den offentlige fred er et meget alvorligt begreb, og det mener jeg ikke der er tale om her. Og vi har jo altså samtidig det problem, når vi skal argumentere over for andre lande i forbindelse med at have nogle særlige undtagelser eller lave om på reglerne, eller hvad det nu er, at vores egne statsborgere heller ikke betaler det, de skylder, og ikke gør det i et meget større omfang. Så jeg vil sige, at jeg ikke synes, vi er der, hvor hr. Jens Henrik Thulesen Dahl opfatter vi er.

Spørgeren.

Nej, det kan jeg så høre. Hvis vi har et system, hvor vi låner folk, der så kan rejse ud af landet, penge, siger min grundlæggende logik mig, at de bare får en øget su, og så er det en trafik, som vi bør stoppe. Et effektivt værktøj i forhold til alle de tiltag, som regeringen gerne vil, ville være at sige, at så slukker vi for muligheden for de her lån, indtil vi har en aftale med de enkelte lande. Det giver bare rigtig god mening, det er rigtig logisk, og det ville for mig at se være rigtig sund fornuft. Det ved jeg godt ikke nødvendigvis har så meget med EU at gøre, men alligevel kunne ministeren måske tænke sig at gå med på, at der er lidt sund fornuft i det.

Ministeren.

Vi synes, der er meget sund fornuft i Den Europæiske Union forstået på den måde, at det skaber en fabelagtig ramme for et mindre land som Danmark til også at kunne høres internationalt og i øvrigt få et fælles regelsæt. Men vi står i den problemstilling, f.eks. i forbindelse med retsforbeholdet, at nogle jo mener, at Danmark bare skal have lov til at indkræve derude, men at vi ikke vil give andre lande den samme rettighed. Det var jo det, der var problemet med dele af de akter, som nogle mente vi skulle stemme nej til i forbindelse med afstemningen om bl.a. Europol. Derfor synes jeg, det er lidt vanskeligt – med al tænkelig respekt for den fremragende ordfører for Dansk Folkeparti, med hvem jeg har et godt samarbejde – helt at tage seriøst, at her ønsker man knageme, og nej, og nu skal vi osv.

Min tilgang til det er, at vi skal arbejde seriøst med den pågældende problemstilling, og det gør vi så. Vi lægger en langsigtet strategi for at få EU til at forholde sig til det her, søger samarbejde med de nordiske lande der, hvor problemet er størst, og bruger også private inkassofirmaer. Jeg tror, vi vil nå langt med den arbejdsfacon.

Jeg vil godt lige sige en ting til sidst, formand, selv om jeg godt ved, at tiden er gået. Den her problemstilling har der været arbejdet seriøst med i temmelig lang tid, og det er jo rigtigt, at alle Folketingets partier har været involveret i det, men jeg synes ikke, at hr. Jens Henrik Thulesen Dahl bør være ærgerlig over, at initiativerne er fremlagt i dag, for jeg synes, det er en vigtig problemstilling, Dansk Folkeparti har rejst. Og vi har arbejdet knaldhårdt for at prøve på at tilfredsstille det store flertal i Folketinget, som ønskede noget gjort. Længere er den sådan set ikke.

Vi takker ministeren for dagens indsats indtil nu. Og så vil jeg gerne byde velkommen til den socialdemokratiske bornholmer, hr. Claus Larsen-Jensen.

Tak til formanden. Først havde vi en minister, der har relation til Bornholm, og så repræsenterer jeg Bornholm, men det har jo ingen sammenhæng med det her.

Det er fuldstændig urimeligt, det er utåleligt, at folk ikke betaler, hvad de skal. Det er simpelt hen en hån imod skatteyderne, det er en hån imod de studerende i Danmark, som betaler af på deres gæld. Det er sådan set ikke i orden. Mere behøver man sådan ikke at sige om det.

Derfor er det helt afgørende at sige, hvad vi så kan gøre ved det her. Der er bilaterale aftaler med de lande, det drejer sig om, og det er jo ikke nogle bananrepublikker, vi taler om, men det er vores nabolande, der er velordnede samfund, og der må vi have nogle bilaterale aftaler. Og når det gælder det nordiske område, jamen så lad os da bruge Nordisk Råd som platform til at få styr på det internt imellem de nordiske lande. Vi ligner hinanden på en masse områder. Og lad os så lave bilaterale aftaler med dem, der ikke er inden for det nordiske område, og så i øvrigt gå ad EU-sporet, men ikke løbe blind på det.

Men sagen må være, at hvis vi har et europæisk samarbejde, hvor der er mulighed for, at man kan studere og man kan arbejde på tværs af landegrænserne, så må det være et krav til Kommissionen og til de beslutninger, der bliver taget i EU, at så er det selvfølgelig muligt at forfølge gæld og få den inddrevet – på lige fod med andet, som er grænseoverskridende. Det kan jo ikke nytte noget, at rettighederne for den enkelte går over landegrænserne, mens rettighederne for den enkelte stat stopper ved landegrænsen.

Vi bakker sådan set op om de initiativer, som regeringen har præsenteret i dag. Vi mener, det er vejen frem, og så må vi have det her inddrevet. Det er trods alt mange penge, men alligevel ikke i den store sammenhæng så mange penge, så den opbakning giver vi.

Det betyder selvfølgelig også, at vi ikke kan bakke op om forslagsstillernes forslag om bare at stoppe. Vi går den anden vej, ud fra de argumenter, jeg har brugt, og som sådan set også ministeren har anvendt. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Første spørgsmål: Nu, hvor ordføreren ikke vil forholde sig til problemet med EU, så kan vi da indføre den model i forhold til tredjelande. Hvad skulle problemet være ved det? Og er ordføreren ikke enig i, at hvis vi indførte sådan en model, så ville det være et yderst effektivt redskab, for så ville de lande, der gerne vil have, at deres borgere også får mulighed for at studere i Danmark, selvfølgelig skynde sig at lave en god aftale med os, og så er problemet løst? Det var det første spørgsmål – jeg har lidt tid endnu.

Det andet spørgsmål er: Vil ordføreren erkende, at i det her spørgsmål er EU en del af problemet, fordi EU-reglerne gør, at vi ikke kan styre, hvor mange udenlandske studerende der skal komme fra EU-lande og få ret til dansk su?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det da sådan set er rigtigt nok. Det viser jo bare det, jeg siger, nemlig at vores EU-samarbejde er halvt i den forstand, at vi har bygget nogle rettigheder ind, som du ikke i tilstrækkelig grad kan forfølge grænseoverskridende. Det skal du arbejde for, men vi parkerer ikke kun løsningen i EU-sammenhængen. Jeg tror grundlæggende, at det, der er mest effektivt i den her sag, er, at vi i Nordisk Råd mellem landene i Norden aftaler at gøre noget ved det her i form af bilaterale aftaler med de lande, som leverer det højeste antal studerende, som ikke har betalt deres gæld tilbage. Det er Tyskland, det er England, det er de nordiske lande osv. Så lad os koncentrere os om den del.

Men det ændrer da ikke det grundlæggende synspunkt, at de fordele, som vi f.eks. ser i et europæisk samarbejde, ikke kan have nogle huller, med hensyn til at vi også meget gerne vil have, at vi får udbygget den grænseoverskridende forfølgelse af f.eks. gæld eller rettigheder. Men vi deponerer det da ikke der.

Spørgeren.

Tak. Jeg tror sådan set, jeg deler ordførerens opfattelse. Når vi taler om de lande uden for EU, de nordiske og England og måske et enkelt mere, vil der være gode muligheder. Til dem kan man jo bare sige, at vi faktisk overvejer at indføre et sådant midlertidigt stop, hvis ikke vi får en fornuftig aftale. Den skal selvfølgelig også gælde os. Det skal være en gensidig aftale om, at vi skal hjælpe dem med at inddrive gæld, hvis det er danske studerende i udlandet, der skaber et problem. Det er klart. Det er nemt at løse.

I forhold til EU: Altså, tror ordføreren ikke, det kunne sætte lidt skub i systemet, i stedet for at vi går og venter på, at Kommissionen kan tage sig sammen til engang at løse det her? Måske kan det, som ministeren lige har sagt, slet ikke lade sig gøre. Hvorfor skal vi bede andre magter om at gøre noget, vi kan løse selv?

Ordføreren.

Det kommer jo lidt an på, hvor man vil lægge tyngden. Jeg synes i virkeligheden, at der, hvor vi skal lægge tyngden i den her sag, sådan set er på at få drevet de penge ind. Det handler om at få lavet nogle aftaler og se at få pengene ind. Altså, i virkeligheden skal man jo have fat i nakken på hver enkelt af dem, der har lånt pengene, og så skal vi have lavet nogle aftaler med de pågældende lande. Og det synes jeg at vi skal gå efter.

Men det ændrer da ikke ved det principielle i synspunktet om, at vi er nødsaget til i en EU-sammenhæng at få sagt: Kære venner, der gælder det samme, når vi diskuterer arbejdsmarkedspolitik. Det kan jo ikke nytte noget at have fri bevægelighed, hvis ikke vi har en sikkerhed for fair arbejdsvilkår for dem, der kommer til os og skal arbejde i landet.

De her ting skal hænge sammen, men det er jo en større og lidt længerevarende diskussion og et større slagsmål i en europæisk sammenhæng. Og der kan vi bare ikke deponere den her sag. Vi kan godt forfølge et EU-spor parallelt, men vi går den anden vej. Det er det, vi anbefaler, og det er også det, regeringen gør.

Tak. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Det er jo ikke, fordi jeg på nogen måde er uenig i, at vi skal forfølge alle de spor og alle de ideer, der ligger i regeringens udspil. Man kan jo håbe, at de kommer til at virke, og der er ingen grund til ikke at følge de veje. Men indtil det måtte kunne lade sig gøre, hvorfor så ikke sige, at dem, der kommer fra lande, som vi ikke kan indkræve fra, ikke kan få su-lån? Altså, det er så enkelt en ting at sige, at så stopper vi med det. Jeg vil også tro, at det måske også kan motivere de lande til, at man fik nogle aftaler med dem.

Jeg hørte ikke nogen begrundelse for, at vi ikke skulle gøre det, samtidig med at man selvfølgelig kan arbejde ud fra den plan, som regeringen er kommet med i dag.

Ordføreren.

Jo, men jeg skal bare lige sige, at der er noget EU-retligt i den her sag, vi er nødt til at respektere. Det er også det, ministeren siger. Man kan jo altid vælge, om man vil have en strategi, hvor man går efter en konkret løsning, eller om man vil hugge bremsen i og stoppe. Det er to forskellige arbejdsmetoder, og min anbefaling er, at vi i stedet for at bruge den sidstnævnte metode prøver at gå den anden vej og ser, om vi kan få drevet de her penge ind ved at lave nogle fornuftige aftaler. Hvis det ikke er muligt, kan der jo foreligge en ny situation, men vi vælger det spor.

Tak. Så er det anden runde.

Ordføreren siger det en lille smule, som om det er et valg mellem at gå den ene eller den anden vej. Jeg ser ikke nogen hindring i, at man kan arbejde med alle de spor, der ligger i regeringens udspil, og samtidig sige, at indtil vi har nogle løsninger på det, kan de unge fra de andre nordiske lande, som det jo i høj grad drejer sig om, altså ikke få su-lån. Så kan det være, at det medfører en sag ved EU-Domstolen. Jeg ved ikke, hvem der vil forsvare, at vi bare skal give lån til nogle, der ikke betaler dem tilbage. Så jeg synes, at det ville være helt oplagt at lægge det pres.

Ordføreren.

Det er jo i givet fald et valg af metode, og der er jeg bare ikke enig. Det er sådan set her, vandene skilles. Sådan er det. Vi går den anden vej rundt, og vi har da en tiltro til, at hvis ellers det her bliver sat i værk, så får man jo også drevet pengene ind.

Tak. Så er der ikke flere på listen. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er Venstres ordfører, hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Tak for ordet. Også tak til forslagsstillerne for at rejse denne vigtige debat. Jeg vil meget gerne understrege, at vi i Venstre deler bekymringen og ser med alvor på udenlandske studerendes ubetalte studiegæld. I Venstre er vi grundlæggende af den holdning, at man skal betale sin gæld, og det gælder naturligvis også udenlandske studerende, som kommer til Danmark og nyder godt af en gratis uddannelse, og som tilmed får mulighed for at optage su-lån. Det er ganske enkelt fuldstændig urimeligt, at danske skatteydere skal betale for udenlandske studerende, der ikke betaler deres gæld til det offentlige.

Det er vist tydeligt for enhver, at vores udfordringer med inddrivelse af udenlandsk su-gæld er en meget kompliceret sag, hvor der ikke findes nogen hurtige eller enkle løsninger. Hos Venstre er vi meget opmærksomme på, at der skal styres uden om løsningsmodeller, som blot erstatter et problem med et andet, at der skal styres uden om den løsningsmodel, det ville være at rette en uret ved at begå en ny uret. Vi mener ikke, at svaret på gældsudfordringerne er at bryde med de grundlæggende rettigheder, der følger af EU-retten og retten til fri bevægelighed i EU.

Dansk Folkepartis forslag om at stoppe midlertidigt for studielån til udenlandske studerende vil stille andre EU-/EØS-borgere dårligere end danske statsborgere. Der vil med andre ord være tale om forskelsbehandling, som ikke er forenelig med EU-retten. Løsningen skal derfor findes et andet sted, og jeg er rigtig glad for det udspil og de initiativer, som skatteministeren og uddannelses- og forskningsministeren i dag har præsenteret, også selv om det kom så sent, at jeg måtte være længe oppe for at læse op på det.

Som ministeren også redegjorde for, fordeler udspillet sig på et nationalt og et internationalt spor. Det indeholder en række konkrete initiativer, og jeg ser frem til, at der arbejdes videre med det, og håber, at vi med det kan løse meget af den her problemstilling.

Jeg har sådan set forståelse for forslagsstillerne, og jeg vil gerne understrege, at vi deler frustrationerne, men vi er nødsaget til at finde en holdbar og konstruktiv løsning, der ikke bryder med de aftaler, som vi selv har været med til at indgå – det står vi os bedst ved.

På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Tak. Vi har en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Når ordføreren nu taler om forskelsbehandling, tænker jeg, at den forskelsbehandling, vi ser i det her, jo handler om, at unge studerende får et su-lån, som de godt kan kalkulere med at de ikke skal betale tilbage. Og så har vi danske unge studerende, som får su-lån, som de godt kan regne med bliver opkrævet, og som de kommer til at betale tilbage. Det er også en forskelsbehandling. Er den mere rimelig end den, hvor vi siger, at de unge – der kommer fra lande, hvor vi godt ved man ikke kan opkræve de her penge – ikke kan låne de her penge? Det ville da være den rimelige, ensartede behandling.

Ordføreren.

Det er aldrig rimeligt ikke at betale sin gæld, og derfor skal vi selvfølgelig arbejde for at lave et system, hvor vi med bilaterale aftaler og det system, der er på området, forsøger at udvide det, så vi kan få inddrevet den her gæld, sådan at den gæld, som danskere skal svare, svares, og så udenlandske statsborgere, der kommer til Danmark og får offentlige ydelser i Danmark, som su er, også svarer deres gæld.

Værsgo.

Jeg vil gerne høre, hvad ordføreren egentlig tænker der ville ske, altså hvis vi nu sagde, at indtil vi får de her ting på plads, stopper vi for su-lån til udenlandske studerende. Hvis vi nu bare gjorde det i morgen, hvad ville der så ske?

Ordføreren.

Jens Henrik Thulesen Dahl nævnte tidligere, at man kunne bruge nødret på det her område. Og jeg fornemmer lidt, at det er det samme, du siger nu, altså at situationen er så alvorlig, at man kunne trække i håndbremsen. Nødret er jo et juridisk udtryk for talemåden, at nød bryder alle love. Men nødret er også strafbart, hvis der findes lovlige midler, som kan løse problemet i stedet for. Og derfor har vi jo en række initiativer, som netop er blevet fremlagt, som skal løse problemet. Og måske skal man kigge på dem, før man tyr til at indføre noget, som vi ved vil være i strid med de regler, vi selv har underskrevet.

Tak. Så har vi ikke flere på listen. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre i ordførerrækken, og det er Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Mange tak. I Enhedslisten synes vi jo, det er rigtig fint, at udlændinge kan komme her til landet for at studere. Vi synes såmænd også, det er fint, hvis nogle af dem vælger at blive boende og får så meget tilknytning, at de også søger dansk statsborgerskab. Vi skal ikke være et lille lukket land, vi kan lære noget af de fremmede, ligesom de forhåbentlig også kan være noget af os. Vi synes også, det er fint, at udlændinge kan opnå ret til dansk su, hvis vi vel og mærke selv styrer reglerne, sådan som vi jo gør i forhold til udlændinge fra tredjelande.

Men der skal være orden i tingene, og det er der ikke. Baggrunden for det forslag, som vi behandler her, er jo den kendsgerning, som alle i Folketinget er opmærksomme på, nemlig at udenlandske studerende tilsammen skylder de danske skatteydere en hel del penge. Jeg blev lidt forvirret over ministerens tal og måtte lige tjekke nogle svar, vi har fået, og jeg er altså kommet frem til, at det drejer sig om over 400 mio. kr. i su-lån, som ikke er blevet betalt tilbage af udenlandske studerende, og at studerende fra EU-lande tilsammen skylder 123 mio. kr. i det, der hedder misligholdt su-gæld. Det står i svaret på spørgsmål 164.

Vi kan jo også konstatere, at gælden er voksende. Og hvad værre er, må vi konstatere, at den danske stat åbenbart ikke har effektive inddrivelsesmuligheder – og det er da trods alt positivt, at vi her i Folketinget er enige om, at det har vi ikke. Det er jo dejligt, at vi kan diskutere, hvad vi så gør.

Så har vi det specielle problem i forhold til EU, at vi kan konstatere, at det ikke er det danske Folketing, der styrer reglerne for, hvor mange EU-borgere og hvilke der skal have adgang til dansk su. Det er EU, der har bestemt det. Det har vi i realiteten afgivet indflydelse på. Det, der er problemet der, er jo, at nogle ganske få timers arbejde om ugen kan give status af det, der på EU-sprog hedder vandrende arbejdstager, og når man opnår den status, har man ret til dansk su.

Problemet er jo så også, at Kommissionen åbenbart er ret ligeglad med, om vi har mulighed for at inddrive den misligholdte gæld. Det kan måske komme på tale om 4-5 år, hvor det måske, måske ikke kan komme med i en eller anden revision af en forordning. Måske kan det slet ikke lade sig gøre, som ministeren antyder, på grund af retsforbeholdet. Det er jo simpelt hen ikke godt nok.

Vi har i Enhedslisten bemærket, at ministeren her til morgen har orienteret om en række initiativer, som han vil sætte i værk, altså skatteministeren. Vi synes, de er udmærkede. Enhedslisten har deltaget i drøftelsen af de initiativer, så det er godt, at de bliver sat i værk. Men det er altså vores opfattelse, at de ikke er så effektive som det princip, der foreslås her af Dansk Folkeparti, og som vi så synes er et udmærket forslag. Vi synes, det er en god idé at indføre et midlertidigt stop for studielån til udenlandske studerende, til der kommer en effektiv løsning på de problemer, enten i form af nogle gensidige aftaler om gældsinddrivelse med de enkelte lande eller, når det drejer sig om EU-lande, med nogle klare, fælles retningslinjer.

Så bliver der sagt: Jamen det vil jo bryde med EU-lovgivningen. Ja, det er da muligt, men kunne vi ikke engang imellem i det her Folketing sætte nogle ting i værk, som ville sætte skub i systemet? Jeg tror, det er sådan noget, der skal til, når vi taler om EU. De enkelte lande skal sige: Her har vi altså et problem, som EU har skabt for os, og hvis ikke EU kan finde ud af at løse det, må vi jo selv tage nogle mere effektive skridt. Vi kan ikke bare gå og vente på, at vi får EU-systemet til at løse et problem, som vi selv kan løse. Så bliver der sikkert en farlig ballade, og Domstolen kommer på banen, og hvad ved jeg: Lad os dog tage det, når det kommer, i stedet for på forhånd at pålægge os al den der underdanige selvcensur, så vi af frygt for, at EU måske vil skælde ud på os, ikke tør foretage noget, som faktisk er helt rimeligt i alles øjne.

Vi har bare nogle forudsætninger, vi gerne vil have opfyldt, for at vi kan støtte det her forslag. Jeg håber ikke og tror egentlig ikke, at Dansk Folkeparti er uenige, men det er lidt vigtigt for os at få understreget, at det ikke må ramme udenlandske studerende, som allerede har fået tilkendt retten til su. Der har vi lavet en aftale med åbne øjne, og den skal vi stå ved.

Forslaget skal ikke ramme herboende flygtninge og deres familier med opholdstilladelse eller midlertidig opholdstilladelse eller for den sags skyld fremtidige flygtninge.

Forslaget skal ikke ramme udenlandske studerende fra lande, med hvilke Danmark eventuelt allerede har en aftale om inddrivelse af misligholdt studiegæld. Det tror jeg i hvert fald Dansk Folkeparti er enig i.

Endelig skal det kun føre til et midlertidigt stop for udbetaling af su. Lånemuligheden skal derfor genoptages for udenlandske statsborgere, så snart der er indgået en aftale med moderlandet om en mulig inddrivelse af gælden. Hvis vi kan få præciseret de ting, vil vi med glæde stemme for forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslag B 64 bringer Dansk Folkeparti et meget vigtigt problem på banen. I dag er der alt for mange udenlandske studerende, som misligholder eller, for at sige det på mundret dansk, sjofler deres studiegæld. Det er både dyrt, umoralsk og irriterende, og derfor går det selvfølgelig ikke an.

Skal man så indføre et midlertidigt stop med de komplikationer i forhold til EU og EØS, som ministeren allerede har gjort rede for, eller skal man bakke op om den vifte af initiativer, der også er blevet gennemgået? Der synes jeg, at Folketinget skal gå den vej, som regeringen foreslår, fordi det vil medføre, at gælden bliver inddrevet, samtidig med at vi bliver sparet for de komplikationer, der også er omtalt.

Vi er altså enige i, at det problem, som Dansk Folkeparti har beskrevet, er væsentligt, og at der skal gøres en indsats, men da vi så samtidig også bakker op om det løsningsforslag, som regeringen kommer med, så er det klart, at det er DF's løsningsmodel, der må vige, og det er så den, vi ikke kan bakke op. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt med en kort bemærkning, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Jeg undrer mig jo igen over, at det bliver udlagt, som om det er et enten-eller. For mig at se er det et både-og. For vores beslutningsforslag handler jo også om et midlertidigt stop, indtil man finder løsningerne.

Så kan jeg jo spekulere lidt over, hvad Liberal Alliance egentlig mener. Da vi kom med forslaget, sagde hr. Joachim B. Olsen, at forslaget var udmærket og umiddelbart fornuftigt. Så tænker jeg, at når det nu er det, ville det vel være en glimrende løsning her og nu, indtil vi får skabt den permanente løsning.

Ordføreren.

Grunden til, at vi i Liberal Alliance har et system med ordførere, er at sikre, at de enkelte MF'er er sådan nogenlunde godt inde i sagerne, inden de udtaler sig om dem. Så hvad folk, der ikke er ordførere, har lyst til at sige, må stå for deres egen regning. Den, der tegner partiet i de her spørgsmål, er mig.

Så er det anden runde.

Sådan kan man selvfølgelig også udlægge det. Så ved jeg jo, hvor jeg skal spørge, hvis jeg skal høre, hvad Liberal Alliance mener på de her områder.

Men sådan rent løsningsmæssigt lød det lidt på ordføreren, som om man så sådan på det, at nu kom de her tiltag, og så har vi en løsning lige om lidt. Det synes jeg ikke jeg læser ud af forslagene at der er noget der tegner til. Så ville det ikke være grundlæggende fair og rimeligt over for dem, der med ordførerens ord sjofler deres studielån, at sige: Nej, I kan ikke få lån, indtil vi får de løsninger og de aftaler på plads?

Ordføreren.

Altså, der er jo overhovedet ikke nogen tvivl om, hvor den her sag står moralsk, men det er jo som regel sådan, at blot der er en fare for en eller anden form for procesrisiko i forhold til f.eks. EU, vælger man i regeringen at gå med livrem og seler og sikkerhedssko og beskyttelseshjelm, og derfor gør vi det ikke.

Så er det hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Men hvad sker der lige for Liberal Alliance? Altså, jeg kan da i hvert fald forstå af en artikel, jeg har læst, af 16. januar 2018, at Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, kalder Dansk Folkepartis forslag for udmærket og umiddelbart fornuftigt. Så hvad sker der lige?

Ordføreren.

Ja, hvad er det lige, der sker? Altså, det er uddannelsesordføreren, der tegner partiet på det her område, og uddannelsesordføreren mener det, som uddannelsesordføreren lige har sagt, og når skatteordføreren siger det, som skatteordføreren siger, så står det for hans egen regning.

Spørgeren for anden runde.

Tak. Men så ville det vel have været på sin plads, hvis uddannelsesordføreren i Liberal Alliance omgående havde sat partiets skatteordfører på plads, da han udtalte det til medierne her for over en måned siden. Jeg synes ikke, jeg har set sådan en dementi. For det burde uddannelsesordføreren jo have reageret på.

Eller skyldes det i virkeligheden, at skatteordføreren kom til at sige det, som egentlig er Liberal Alliances holdning, men at man efterfølgende har fået at vide af en eller anden relevant minister, at nu sidder man i regering, og så er det altså noget helt andet?

Ordføreren.

Jeg noterede mig, da hr. Finn Sørensen tidligere var på talerstolen, at hr. Finn Sørensen har en utrolig liberal holdning til, at regeringen kan bøje alle mulige internationale regler og tage chancen, og skidt med, at der er en procesrisiko, og vi gør det bare, og gung-ho. Det er da også nogle spændende toner fra Enhedslisten, som måske også kunne gælde for f.eks. integrationsministeren og den måde, som hun forvalter sit embede på. Så vi er da glade for, at Enhedslisten nu er slået ind på en stil med sådan friske initiativer, der strider imod al mulig sund fornuft i forhold til de problemer, der måtte være.

Men hvis jeg havde set den udtalelse, der var kommet – nu overså jeg den her – så havde jeg nok lige gjort anskrig.

Tak. Så er der ikke flere på listen. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Alternativets ordfører. Det er hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Det er selvfølgelig et problem, at Danmark ikke kan inddrive gæld fra udenlandske studerende, der ikke bliver i Danmark efter endt uddannelse. Men i vores optik er der ikke nogen nemme, hurtige løsninger på den problematik, men derimod langsigtede og holdbare løsninger, som ligger i, at vi går ind der, hvor vi har lavet reglerne, nemlig os alle sammen i EU, og forbedrer reglerne på det område. Løsningen er ikke, at vi bryder de forpligtelser, vi selv har været med til at indgå med åbne øjne. Den ligger i, at vi fortsætter der, hvor regeringen også har fokus, netop på at få ændret på reglerne.

Så synes jeg, det er vigtigt at få flere perspektiver ind, når vi står og diskuterer det her. Først er der hele størrelsen på det. Det er et problem, at vi ikke kan få de penge ind, men når vi ser på, hvad der generelt set skyldes i su-lån, hvilket ministeren var inde på, så har vi et større problem der.

Så er der også det her med, at det er et problem med gældsinddrivelsen, hvis de studerende flytter fra Danmark efter endt uddannelse. Men forslagsstillerne henviser jo til Uddannelses- og Forskningsministeriet, og vi ser, at det faktisk er over halvdelen, der bliver i Danmark, og der kan vi godt inddrive gæld. Så hvad med at arbejde på at få flere til at blive i Danmark, som et andet forslag fra Dansk Folkeparti jo netop nævner, nemlig den her sprogtermsbank, netop at vi skal fastholde de udenlandske studerende. Det er også en proaktiv måde at gå ind i at løse den udfordring på, vi står med.

Så skal vi også huske på, at de mange studerende, der faktisk bliver i Danmark, er en rigtig god forretning som sådan for Danmark. Det ved vi fra den rapport, der kom fra Tænketanken EUROPA i 2016. Særlig peger de jo så på, at studerende fra Østeuropa er en rigtig god forretning for os, fordi de i højere grad bliver her, får arbejde og dermed betaler skat og er med til at putte penge i fælleskassen. Derfor er det også sjovt, når der i beslutningsforslaget henvises eksplicit til stigningen af udenlandske studerende fra Rumænien. Men vi kan jo se af svaret på spørgsmål nr. 8, vi fik fra uddannelses- og forskningsministeren den 22. november, at Tyskland, Island, Sverige og Norge er nogle af de lande, hvorfra der er suverænt flest udenlandske studerende, som misligholder deres gæld. Og modsat det er det faktisk kun 28 rumænere.

Så det er lidt sjovt med de der forskellige tal, man vælger at putte ind i bemærkningerne til sådan et beslutningsforslag her, altså hvad det egentlig er, vi skal kigge på.

Så alt i alt deler vi selvfølgelig frustrationen over, at der er noget gæld, der bliver misligholdt, det skal vi gøre noget ved, det skal vi gøre noget ved de steder, hvor udfordringen er, og dvs. i EU, hvor vi sammen med de andre medlemslande går ind og får ændret de her regler. Det er regeringen i gang med at presse på for, og det skal vi selvfølgelig bakke op om fra Folketingets side.

Endelig vil jeg gerne sige, at jeg også synes, det er meget vigtigt, at vi i de her debatter ikke kommer til at mistænkeliggøre og dæmonisere de mange udenlandske studerende, som faktisk søger til Danmark for at dygtiggøre sig, og som beriger vores land og vores uddannelsesinstitutioner.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Tak for det. Gæld skal betales, selvfølgelig skal den det. Det er jo helt utilstedeligt ikke at betale sin gæld. Sådan er jeg opdraget, det håber jeg også I er, og det er de fleste. Der er så udenlandske studerende, der skylder, som jeg forstod det på ministeren, 80 mio. kr., og danske tidligere studerende, der skylder ½ mia. kr. i studiegæld. Det er jo amoralsk, men det viser vel nogenlunde, at gruppen af amoralske mennesker er sådan pænt konstant, uanset hvilken baggrund de har. Det skal vi selvfølgelig sætte ind over for.

Derfor er jeg rigtig glad for, at uddannelsesministeren og skatteministeren har meldt en række konkrete initiativer ud. Dem bakker vi op i Radikale Venstre. Gæld skal inddrives, og vi skal gøre det på alle de måder, vi kan komme til. Og vi skal jo helst have et samarbejde med andre. Det giver mest mening, når det er på tværs af grænser, og derfor ærgrer jeg mig endnu en gang over det retsforbehold, der forhindrer, at vi kan være med i fælles aftaler om gældsinddrivelse.

Det er ikke EU's skyld, at vi ikke kan inddrive gæld, hr. Finn Sørensen. Det er desværre sådan, at vi ikke er med i de aftaler, fordi vi har et retsforbehold, som hr. Finn Sørensen og hans parti har støttet. Det må vi jo drage konsekvensen af, og så må vi se, om vi kan lave så mange aftaler om det som overhovedet muligt. Jeg forstår, at udspillet fra uddannelsesministeren og skatteministeren er, at det vil der blive arbejdet for, og det bakker vi fuldt og varmt op om.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Jeg vil da bare bekræfte, at det ikke er EU's skyld. Det, der er EU's skyld, er, at der er EU-regler, der gør, at vi ikke selv bestemmer, hvor mange udenlandske studerende fra EU-/EØS-lande, vi skal give su-lån til. Men det er vores egen skyld, at vi har tilsluttet os de regler, og det er også vores egen skyld, at vi ikke benytter os af et helt indlysende ganske enkelt og fornuftigt og rimeligt greb som det, der foreslås i det her forslag.

Ordføreren.

Tak for den bekræftelse. Sådan opfattede jeg ikke ordførerens tale. Det er vores eget ansvar, hvordan vi vil samarbejde, og det er jo en opgørelse af, hvor helt utrolig mange fordele der er bl.a. for danske studerende ved at være med i Den Europæiske Union, som giver dem et hav af fordele i forhold til udveksling. Det vil jeg kæmpe for, indtil jeg dør. Men jeg har forstået, at hr. Finn Sørensen tager ansvaret på sig i forhold til det konkrete.

Hr. Finn Sørensen i anden runde.

Jeg håber da, at alle tager ansvaret på sig, også de politikere, der mener, at det er pragtfuldt, at vi har tilsluttet os et system, hvor vi ikke selv kan bestemme, hvor mange udenlandske EU-/EØS-borgere, vi vil give studielån til, og hvilke regler der skal gælde, og at vi dermed har afskåret os fra at bruge de i det store og hele fornuftige regler, der gælder i forhold til borgere fra tredjelande. Det ansvar synes jeg også ordføreren skulle tage på sig. Tak.

Ordføreren.

Det gør jeg i den grad, for med rettigheder kommer forpligtelser, og de er gensidige. Man kan ikke kun tage fra bordet og ikke give noget igen. Det er jo det, EU handler om.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører. Det er hr. Holger K. Nielsen. Værsgo.

Det er en vigtig problemstilling, som Dansk Folkeparti rejser med det her beslutningsforslag. Og som andre har været inde på, synes vi også, at det er forargeligt, at så mange ikke betaler deres gæld. Det er en del af det at være samfundsborger, at når man har gæld, også til det offentlige, skal man naturligvis betale tilbage. Det er et krav, vi stiller til os selv her i Danmark, men som jo også skal stilles til de udenlandske studerende, som kommer til Danmark. Så jeg er ligesom andre helt enig i, at problemstillingen er vigtig og relevant.

Spørgsmålet er så, hvordan man skal håndtere det. Jeg må sige, jeg synes, at ministeren kom med en række gode argumenter for, at vi ikke skal stemme for det her forslag. Der var faktisk sammenhængende argumenter for det, synes jeg. Først og fremmest er der initiativer, som er gået i gang, eller rettere sagt er blevet annonceret i dag. Derfor handler man jo også på det. Det skal man også gøre. Men man gør det så på en måde, hvor man ikke kommer i konflikt med EU-retten. Det synes jeg heller ikke man skal, for, som også ministeren påpegede, så er der jo efter vores mening – det er så der, der måske er en uenighed i forhold til forslagsstillerne – meget store fordele ved vores EU-samarbejde.

Der kan være tilfælde, hvor man skal tage det store crash i forhold til EU, det vil jeg slet ikke udelukke at der kan være, men det er ikke her, man skal gøre det. At bruge udtrykket nødret er jo fuldstændig ved siden af i forhold til det her problem, for, som det blev sagt af ministeren, er der også mange danske studerende, der skylder i udlandet. Der er en meget stor su-gæld i Danmark, men det er jo primært danskere, som skylder i forhold til det offentlige.

Så derfor synes jeg i og for sig, at Dansk Folkeparti skal have tak for at rejse diskussionen her. Vi kan ikke stemme for det her forslag, men vi følger meget gerne med i, hvordan regeringen fortsætter sine initiativer for at få det her problem løst.

Tak. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Jeg vil gerne høre ordføreren, hvorfor vi skal være så bange for EU, når det anerkendes, at det her er et problem, og at vi skal gøre noget ved det. Ja, der er nogle initiativer, som muligvis engang giver nogle resultater, men længere er det jo ikke kommet. Det er lige kommet ud i dag. Og i beskrivelsen står, at det er noget, der har meget lange udsigter. Hvorfor skal vi være så bange for at sige til EU, at det her bare ikke er i orden, så derfor stopper vi nu, indtil vi får de aftaler på plads?

Ordføreren.

Jamen der er, som det også blev sagt, en gensidighed i det her. Det er også sådan, at danske studerende har fordele ved at kunne studere i udlandet, og der er også danske studerende, som har gæld i forhold til udlandet. Derfor er det her jo ikke et ensidigt dansk problem, det er et eller andet større problem. Derfor kan det ikke hjælpe noget, at et enkelt land nu lige pludselig vil lave det her store crash i forhold til EU-retten. Det er vi ikke tilhængere af, og som sagt synes vi, det er udmærket, at regeringen er gået i gang med at løse det her.

Så er det anden runde.

Det er nyt for mig, at der er en stor gruppe af danske studerende, der har su-gæld til udlandet. Jeg ved ikke lige, hvor de har studeret henne, og hvor de har fået su-lån, som de så kommer her til Danmark og ikke betaler tilbage. Så synes jeg jo, at vi skal gå ind og få lavet en aftale med de lande, for de er sikkert meget interesserede i at lave aftalen. Så kan vi hjælpe dem med at få deres su-gæld tilbage, og de kan hjælpe os med, at vi får vores. Så jeg synes ikke, det er en begrundelse for at sige, at det er et kæmpe crash. Det er jo et spørgsmål om at sige, at nu skal vi have det her på plads, og indtil vi får det, er der ikke mere su-lån.

Ordføreren.

Jamen der er da ikke noget i vejen for, at der bliver lavet aftaler med andre lande. Det har vi da ikke noget mod. Men det skal bare holdes inden for den gældende internationale lovgivning.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu er der jo to dele af problematikken. Den ene del er tredjelandsborgere. Der kan vi uden vanskelighed indføre den regel – der kommer vi i hvert fald ikke på kant med EU, hvis det er det, man er bange for – nemlig at hvis ikke vi kan få en gensidig aftale om inddrivelse af gæld, giver vi ikke lån til udenlandske studerende fra det land. Vil ordføreren støtte den del?

Ordføreren.

Vi synes faktisk, at regeringen har taget fat på det her problem, og derfor støtter vi ikke Dansk Folkepartis forslag.

Hr. Finn Sørensen i anden runde.

Vi kan jo bare konstatere, at lige nøjagtig det værktøj ikke er i værktøjskassen, selv om vi vel alle sammen må indrømme, at det er det mest effektive værktøj. Så hvorfor ikke bare støtte den del? Så kunne det være, at vi kunne lave en beretning, hvad det angår. I virkeligheden er det jo også størsteparten af gælden, der ligger hos studerende fra tredjelande. Så hvorfor ikke bare støtte den del?

Det kan være, at vi kan lave en fornuftig beretning i udvalget, så vi kan give regeringen et rigtig effektivt værktøj at have med i de forhandlinger.

Ordføreren.

Vi er altid villige til at diskutere beretninger om private beslutningsforslag. Det er ofte en god måde at komme videre på. Hvis der kan laves en beretning om det her, er vi ikke afvisende over for at deltage i diskussionen af det. Men det er noget andet end at stemme for det her forslag, som det ligger.

Jeg har ikke flere på listen til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser, at der ikke er nogen ordfører for Konservative, så vi går til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for debatten her i dag. Det var lidt af en overraskelse, da jeg i aftes kunne se i pressen, at regeringen havde lavet en plan for en stærkere indsats med hensyn til inddrivelse af su-gæld i udlandet. Det var ikke sådan, at jeg, som ministeren tidligere nævnte, blev skuffet eller syntes, at det var en dårlig idé. Jeg syntes, det var en glædelig overraskelse, at det kom, for så kunne der også komme nogle input fra den diskussion, vi har her i eftermiddag. Så det er da absolut glædeligt, og jeg kan så glæde mig over, at beslutningsforslaget har haft den effekt. Det egentlige udgangspunktet for beslutningsforslaget var jo, at vi ikke havde en oplevelse af, at man kunne gøre noget eller var indstillet på at gøre noget.

Nu har vi så hørt om den nye indsats. Hvad er det så, vi får? Vi får to spor, og det er jo godt, for hvis det ene spor blokeres, har vi det andet at køre på.

Inden for det ene spor, det nationale spor, får Gældsstyrelsen en særlig enhed, og det er da dejligt, at der dermed kommer til at sidde nogle, som skal forsøge at inddrive gælden. Jeg var nok et eller andet sted så naiv at tro, at det sad der nok nogle og kiggede på i forvejen, men det skal ikke være nogen hindring for det.

Så er der et pilotprojekt, der går ud på at bruge udenlandske inkassofirmaer og tvangsinddrivelse gennem retssager i Danmark, og som efterfølgende skal danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i andre EU-lande, og det er selvfølgelig også et forsøg værd at lave nogle pilotprojekter på det.

Endelig er der i det nationale spor en adresseoplysningspligt. Den pligt, jeg læser om i forslaget, er allerede beskrevet, for pligten er der i dag, i og med det følger af su-lånebetingelserne, at su-lån forfalder til omgående indfrielse, hvis låntager flytter til udlandet og ikke giver oplysning om en ny adresse. Men det er da godt at understrege, at man har pligt til at sige, hvor man rejser hen, så vi kan få pengene kradset ind. Så fint med det.

Så er der det internationale spor, spor to; det lyder næsten som et vigespor. Første punkt er nordisk samarbejde, og det vil sige aftaler med de andre nordiske lande. Næste punkt er så bilaterale aftaler med andre lande, i første omgang Tyskland, Storbritannien og Polen, fordi det er de lande, der sammen med de nordiske lande har flest statsborgere med misligholdt su-gæld.

Det er også rigtig fint, det er lande, der ligger lige omkring os, og hvis vi ikke også kunne få nogle aftaler med de skandinaviske lande, ville jeg da synes, det var mærkeligt. Det håber jeg da man kan gøre relativt hurtigt.

Det tredje og sidste punkt i spor to er så et nyt EU-redskab, og det lyder måske lidt mere tungt og måske lidt mere op ad bakke. Jeg har ikke indtryk af, at EU-systemet hidtil har været særlig imødekommende med hensyn til at forsøge at finde løsninger, men man har altid lov til at håbe, og det er naturligvis godt, at regeringen gør noget. Men som der også bliver skrevet i forordet til udspillet, er der desværre ingen nemme løsninger, og flere af initiativerne kommer til at tage tid. Det er nok rigtigt.

Så min konklusion her i dag er, at jeg glæder mig over regeringens tiltag, men at jeg stadig tror, at det vil være en god idé at stoppe for nye lån. Det kunne så give os tid til at få afprøvet alle tiltagene, der er jo gældsposter nok at øve sig på, og så kan vi lukke op igen, når vi har fået helt styr på, hvor de to spor fører os hen.

Med det vil jeg sige mange tak for debatten i dag.

Der er ikke nogen, der har korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.