Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 62:

Forslag til folketingsbeslutning om SU-handicaptillæg til elever på erhvervsuddannelser.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 02.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Uddannelses- og forskningsministeren.

Jeg vil gerne takke forslagsstillerne for, at vi skal drøfte et vigtigt emne, nemlig elever med handicap og deres mulighed for at gennemføre en uddannelse. I forslaget pålægges regeringen at sikre, at elever på erhvervsuddannelserne fra august 2018 får adgang til at modtage handicaptillæg. Forslaget begrundes med, at forslagsstillerne ønsker, at elever på erhvervsuddannelserne får adgang til at modtage handicaptillæg til deres SU, sådan som studerende på de videregående uddannelser i dag har mulighed for. Forslagsstillerne lægger op til en udvidelse af ordningen for handicaptillæg finansieret ved at reducere SU til vandrende arbejdstagere fra EU.

I dag har studerende på de videregående uddannelser mulighed for at få et handicaptillæg ved siden af deres SU. Tillægget gives til studerende, som har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der giver meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. Det er en betingelse, at den studerende modtager SU eller slutlån. Tillægget er et tillæg til det almindelige SU-stipendium eller slutlån og udgør 8.555 kr. om måneden før skat.

Ordningen blev indført tilbage i 2004. Formålet var at afskaffe det såkaldte dobbelte optag. Tidligere kunne studerende med funktionsnedsættelser søge om revalideringsydelse i stedet for SU, og for at få revalidering til deres uddannelse skulle de studerende opfylde to krav. For det første skulle de opfylde de almindelige krav for optagelse på de videregående uddannelser, og for det andet foretog den studerendes kommune en vurdering af, om den pågældende var studieegnet og ville kunne komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende.

Med ændringen i 2004 blev handicappede studerende ligestillet med andre uddannelsessøgende med hensyn til muligheden for at vælge en videregående uddannelse. Baggrunden for, at handicaptillægget blev begrænset, var bl.a., at ungdomsuddannelsen udbydes langt flere steder end de videregående uddannelser. Det betyder, at elever på ungdomsuddannelser ikke har samme behov for at flytte hjemmefra og etablere egen husholdning. En anden betragtning bag SU-handicaptillægget var, at studerende med handicap på videregående uddannelser, der har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde, kunne få kompensation for den manglende erhvervsindtægt. Denne erhvervsindtægt giver den studerende bedre mulighed for bl.a. at betale udgifter til f.eks. husleje og mad. Elever på ungdomsuddannelser er typisk yngre end studerende på videregående uddannelser. De har derfor ikke generelt samme udgifter til selvstændig husholdning. Personer med handicap, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, har mulighed for at søge økonomisk støtte hertil.

Forslagsstillerne ønsker, at elever på visse ungdomsuddannelser, nemlig erhvervsuddannelser, ligestilles med studerende på de videregående uddannelser. Forslaget er sympatisk, og jeg er enig i intentionen. Vi skal understøtte elever med handicap med muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Forslagsstillerne lægger op til, at en udvidelse af ordningen med handicaptillæg skal ske gennem en reduktion af SU til vandrende arbejdstagere fra EU. Jeg er altid åben over for at drøfte, hvordan vi anvender SU-midler bedst muligt, men en reduktion af SU til vandrende arbejdstagere fra EU, som ikke samtidig pålægges danske statsborgere, vil være i strid med EU-retten. Derfor kan regeringen ikke bakke op om den foreslåede finansiering til udvidelse af ordningen, men som nævnt er regeringen enig i intentionen. Derfor er regeringen åben over for at drøfte initiativer, som kan understøtte, at flere unge med handicap kan få uddannelse og komme i job.

Jeg mener dog ikke, at overvejelserne om at udvide ordningen skal ses løsrevet. Overvejelserne bør indgå i en samlet drøftelse af, hvordan vi bedst muligt anvender de midler, der er til rådighed inden for den økonomiske ramme i SU-systemet. I den forbindelse mener jeg også, det er vigtigt at drøfte, hvordan SU-systemet mest hensigtsmæssigt kan understøtte unge med handicap og deres mulighed for at gennemføre en uddannelse. Mit forslag er derfor, at vi i forbindelse med det kommende SU-udspil også drøfter, hvordan vi udformer ordningen om handicaptillæg bedst muligt, og på den baggrund kan regeringen altså ikke støtte forslaget til folketingsbeslutning.

Der er et par enkelte korte bemærkninger. Først er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg kan jo konstatere, at en del af ministerens besvarelse svarer til de svar, som jeg tidligere har fået fra ministeriet, og det er selvfølgelig heller ikke så underligt. Men jeg undrer mig alligevel over, at ministeren står og siger, at studerende på erhvervsskolerne har mindre behov for det. Altså, hvis man er ung og har et handicap, har man så et anderledes behov for støtte? Og hvis man ikke kan være hjemmeboende af forskellige grunde, har man så mindre behov for at få det her handicaptillæg, hvis man går på en erhvervsuddannelse, end hvis man går på en videregående uddannelse?

Ministeren.

Det er jo spørgsmålet om det decentrale element, som jeg også berørte i min tale. Men det kan man se forskelligt på, og det er jo en ærlig sag.

Spørgeren.

Det forstod jeg ikke helt. Ministeren svarer noget med, at det er decentralt, som jeg hørte det. Hvis man er ung og har et handicap, hvorfor gør det så en forskel, om man går på den ene eller på den anden uddannelse? Er ens behov ikke præcis de samme, uanset om man har den ene eller den anden alder, hvis man har det samme handicap eller har de samme problemer, de samme udfordringer og de samme behov? Er behovet så ikke det samme?

Ministeren.

Jo, hvis behovene er nøjagtig de samme, så er det selvfølgelig rigtigt. Men det, der jo er spørgsmålet, er, om de er det.

Så er det Marlene Harpsøe.

Tak til ministeren for i hvert fald at imødekomme os lidt ved at sige, at ministeren vil se på det her i forbindelse med nogle kommende forhandlinger. Nu er vi jo i Dansk Folkeparti meget optaget af, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, og sådan som vi ser systemet i dag, må man jo sige, at hvis man er handicappet og tager en videregående uddannelse, kan man få et handicaptillæg, men det samme incitament er der ikke i forhold til at tage en erhvervsuddannelse. Kan ministeren ikke godt se, at der er nogle forhold her, som vi på en eller anden måde bør ensrette, hvis vi også ønsker, at der skal komme flere faglærte? For regeringen siger jo også selv, at Danmark har brug for flere faglærte. Så hvordan vil ministeren imødekomme det?

Ministeren.

Men jeg tror, at den bedste måde at håndtere det her på, fordi der jo er rammer, vi skal finde sammen om, er, at vi drøfter det i de forhandlinger, som jeg har varslet, og som jeg håber og ved at Dansk Folkeparti også vil deltage i. Så må synspunkterne jo stå deres prøve i de forhandlinger, og så må vi finde en løsning, som vi i øvrigt plejer at gøre.

Spørgeren.

Tak for det. Det er nok ikke en overraskelse, at vi i Dansk Folkeparti er sådan lidt utålmodige på det her punkt, for det er brændende nødvendigt hurtigst muligt at få flere faglærte. Så det gør ikke noget, at ministeren kommer sådan lidt hurtigt i arbejdstøjet her. I forhold til finansiering er ministeren lidt uenig. Det, som jeg hører, er, at udgifterne til vandrende arbejdstagere er gået fra et niveau på 19 mio. kr. i udgifter i 2012 til nu et forventet niveau på 0,5 mia. kr. i år. Så tænker ministeren ikke, at der er en mulighed for at finde nogle penge inden for det her område? Jeg synes i hvert fald, at det lyder, som om det er gået helt amok med udgifterne på det her område, og jeg synes, at de handicappede på erhvervsuddannelserne ville have mere gavn af de her penge.

Ministeren.

Men det er jo fuldstændig rigtigt, at det fremgår af det forlig, der er på SU-området, at de udgifter ikke må overstige 420 mio. kr., og gør de det, har forligspartierne forpligtet sig til at finde pengene inden for rammen. Det er jo derfor, at vi skal snakke sammen, og det har jeg faktisk fuld tillid til at vi kan – og også finde løsninger. Når grænsen er sat ved de 420 mio. kr., er det jo, fordi vi mener, at det er det, vi vil acceptere, og overskridelser skal vi forholde os til at gøre noget ved.

Så er det hr. Jacob Mark.

Tak for det. Normalt er jeg ikke så optaget af processuelle spørgsmål i politik. Jeg synes, at politikken er mere spændende, men det lader til, at vi alle sammen er enige om, i hvert fald hvad jeg hører, i et bredt flertal i SU-forligskredsen, at det her skal ændres, og at der skal ligestilles, sådan at erhvervsuddannelseselever også kan få et handicaptillæg til SU'en. Når en hel forligskreds er enig, hvorfor er det så, at man ikke bare kan mødes i forligskredsen med det samme og prøve at se, om man kan finde en løsning på problemet? Sådan som jeg forstår processen for en SU-reform, er den udskudt til næste år, og vi ved jo så ikke, hvornår næste år den skal forhandles. Det er så i øvrigt en reform til flere milliarder kroner, hvor det her koster 45 mio. kr. efter tilbageløb. Ville det være smartere at gøre det nu?

Ministeren.

Jeg forstår godt dele af oppositionens interesse i at splitte alle forhandlingsforløb op og bare løse tingene en for en, men jeg synes, at det er rimeligt, når der er tale om et forlig, som der jo er tale om på SU-området, at man ser tingene i en helhed, og hvor alle parter bliver hørt ordentligt og grundigt, og man får et rigtigt forhandlingsforløb. Så det er årsagen. Men jeg har noteret mig Folketingets utålmodighed. Det behøver hr. Jacob Mark slet ikke at være bekymret for.

Spørgeren.

Tak. Det er jeg glad for at ministeren har noteret sig. Så vil jeg bare høre for det første: Mener ministeren, at det her bør ændres? Det var sådan det, jeg opfattede i talen. For det andet: Kan man ikke gøre det her uden at lave en SU-reform til flere milliarder?

Ministeren.

Jeg tror, at de svar, jeg gav i min tale, dækker de spørgsmål, som hr. Jacob Mark havde.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrunden. Først er det fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Med B 62 sætter forslagsstillerne fokus på vilkårene i uddannelsessystemet for studerende med handicap. Mulighederne for at tage en uddannelse for studerende med handicap skal ligesom for studerende uden handicap selvfølgelig være gode. Derfor er det også vigtigt, at vi i Danmark arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for, at en persons handicap ikke begrænser vedkommendes mulighed for at kunne uddanne sig, så langt evner og flid rækker. Det er en vigtig debat. Derfor er det også godt, at vi tager fat på den nu, og Socialdemokratiet vil også gerne sige tak til forslagsstillerne for at sætte den på dagsordenen i dag.

I dag har mennesker med handicap på videregående uddannelser mulighed for at modtage et økonomisk tillæg til deres SU i form af et handicaptillæg. Tillægget skal kompensere for, at handicappede kun i begrænset omfang kan påtage sig et erhvervsarbejde, mens de studerer. Der er ingen tvivl om, at studerende i dag kun meget, meget sjældent kan opretholde det, vi kalder et fornuftigt levegrundlag, mens de læser, og samtidig have fuld fokus på deres studier. Studerende med handicap har om muligt endnu større udfordringer med det.

Som det rigtigt er påpeget i bemærkningerne til beslutningsforslaget, er studerende med handicap på erhvervsuddannelser ikke omfattet af denne mulighed. Der har været forskellige grunde til, at tillægget i sin tid har været udformet, som det er. Ministeren har været inde på det. Forslaget tager imidlertid fat på den rigtige problemstilling i den her sammenhæng, i og med at både videregående uddannelser og erhvervsuddannelser er kompetencegivende. Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet lægger lige vægt på de kompetencer, som erhvervsuddannelser og videregående uddannelser giver. Der er brug for begge dele.

På den baggrund er det selvfølgelig også rimeligt at overveje, om det ikke er på tide at få udlignet den ulighed, der er i muligheden for, at studerende med handicap kan være omfattet af det her handicaptillæg. Hvis man er indskrevet på en erhvervsuddannelse, skal man selvfølgelig sidestilles med personer med handicap, der læser på en videregående uddannelse. Eksempelvis er der i dag adgang til specialpædagogisk støtte for personer med handicap både på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Hvis jeg skal sammenfatte Socialdemokratiets indstilling til det her, vil jeg sige, at vi er utrolig positivt indstillet over for det materielle, beslutningsforslagets intention og baggrunden. Forslaget kan dog ikke støttes fra vores side, fordi vi ikke mener, at finansieringsanvisningen er rimelig set ud fra beslutningsforslagets vinkel.

Det er ikke et spørgsmål, der skal håndteres gennem dette i Folketinget. Det skal håndteres i forligskredsen. Jeg vil selvfølgelig også, som man allerede har kunnet forstå på nogle af spørgerne i salen, opfordre til, at forslagsstillerne tager spørgsmålet op i den relevante forligskreds. Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet vil gå konstruktivt og også positivt ind i en drøftelse af problematikken.

Men vi støtter ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg takker for den, kan man sige, principielle tilslutning, og så vil jeg gerne høre ordføreren, om finansieringen ligger så langt væk, i og med at vi jo på det område, vi peger på, har haft en stigning fra at bruge 19 mio. kr. i 2012 til at bruge forventeligt 500 mio. kr. i år. Kunne Socialdemokratiet ikke være enige i, at der godt kunne være mulighed for, potentiale for at finde de midler, hvis vi fik taget fat på den her problemstilling, som jeg godt ved at vi skal diskutere lidt senere i dag? Men for måske at tage forskud på det vil jeg lige høre, om ordføreren ikke er enig i, at der faktisk godt kunne være et økonomisk potentiale, vi kunne bruge til det her formål.

Ordføreren.

Nu har hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fuldstændig ret i, at vi lige om lidt skal til at diskutere også en meget spændende ting, som Dansk Folkeparti jo er forslagsstillere til, nemlig SU til vandrende arbejdstagere. Vi kan godt lave noget brobygning her. Det vil jeg godt være med til.

Men jeg vil så også bare igen understrege, at vi ikke ønsker, at vi skal have sådan nogle løsrevne beslutningsprocesser på et utrolig vigtigt område, hvad bl.a. også det med studerende med handicap jo altså er udtryk for, men også for SU-systemet generelt. Vi vil gerne se det i en sammenhæng. Jeg synes, det er rimeligt, at vi får god tid i SU-forligskredsen til at få alle elementer på bordet og se alle fordele og ulemper ved de forskellige ting.

I forhold til pengene, beløbets størrelse, som bliver diskuteret, vil jeg sige, at rent sådan udregningsmæssigt kunne det da være let nok bare at sige: De kan sagtens findes inden for det der. Men det kan jeg ikke på nogen måde stå her og sige. Vi bliver nødt til at tage en grundig drøftelse af det set i sammenhæng med de andre elementer, som hele SU-fænomenet indeholder, når vi sidder i forligskredsen.

Jeg vil også gerne sige, som hr. Jacob Mark fra SF jo bl.a. sagde i sit spørgsmål: Kunne det ikke være sådan, at vi kunne komme i gang?

Spørgeren.

Fru Mette Reissmann giver et langt og forblommet svar på et for mig at se i og for sig ganske enkelt spørgsmål, nemlig om der ikke i den finansiering, vi har påpeget, rent faktisk er et potentiale for at finde midler til det her, og om det nødvendigvis behøver at blive klædt ind i en samlet forhandling om det samlede SU-system, eller om man godt kunne sige, at det her sådan set er et lille hjørne, som vi er enige om at løse, og dermed gør vi det.

Ordføreren.

Med al respekt vil jeg igen bare med frygt for at gentage mig selv sige til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, at det er vigtigt, at tingene ses i sammenhæng. Jeg synes faktisk, at det borger for en professionel indstilling til arbejdet og til forholdene, at man betragter tingene i sammenhæng og ikke begynder – og lad mig bare sige, at 45 mio. kr. ikke er håndører, men nu bruger jeg alligevel udtrykket – at dele håndører ud til et godt nok utrolig legitimt formål. Derfor er svaret kort og godt og uden at pakke det ind nogen steder: Nej, vi tager ikke stilling til det her ; vi tager stilling til det, når vi mødes i forligskredsen.

Så er det fru Marlene Harpsøe.

500 mio. kr., som man forventer at bruge på SU til vandrende arbejdstagere, er jo heller ikke håndører, vil jeg sige til fru Mette Reissmann. Derfor synes jeg, at det jo er på sin plads, at man hurtigst muligt finder en løsning for de eksplosivt stigende udgifter, man har her, og får nogle udgifter til handicappede på erhvervsuddannelserne på plads i stedet for. Er fru Mette Reissmann ikke enig i, at vi kunne gøre så meget godt, hvis vi rent faktisk sikrede det her handicaptillæg til handicappede på erhvervsuddannelserne, også for at sikre, at der er flere, der tager en erhvervsuddannelse?

Ordføreren.

Socialdemokratiet ønsker også at gøre godt. Det skal der ingen tvivl være om. Jeg ønsker også personligt at gøre godt, også for studerende med handicap, og også for studerende, som generelt er på vores erhvervsuddannelser, også dem, som er der uden handicap. Men jeg har faktisk også bare den tilgang, at når det kommer til økonomi, så tager jeg det meget alvorligt. Jeg går faktisk til alle økonomiske forhandlinger med en stor grad af professionalisme, og jeg mener også, at man bedst gør det her ved at tage det over i forligskredsen, hvor det hører hjemme.

Spørgeren.

Jeg er selvfølgelig glad for, at man vil bringe professionalisme ind i vores arbejde her i Folketinget. Det er jeg kun glad for at man gør. Inderst inde burde vi have løst det her for mange år siden. Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke har været opmærksomme på det før. Derfor har vi jo også en dagsorden fra Dansk Folkepartis side, for også i erkendelse af, at vi mangler rigtig, rigtig mange faglærte, kunne vi godt tænke os at få det her på plads hurtigst muligt. Har Mette Reissmann selv sådan en tidsfrist for, hvornår Socialdemokratiet ønsker at det her er kommet på plads?

Ordføreren.

Socialdemokratiet går også op i, at vi får flere unge mennesker uddannet inden for den erhvervsrettede del af vores uddannelsessystem. Det tror jeg at vi har sat flere initiativer i gang for i andre fora, og der håber jeg selvfølgelig, at Dansk Folkeparti vil støtte op om dem. Det kan vi tage en anden gang, men det er utrolig vigtigt. Vi står og mangler faglærte unge mennesker, og vi står også og mangler folk, der er midt i livet, som kan tage en videreuddannelse eller blive efteruddannet, således at de kan imødekomme de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet.

Til det helt konkrete her vil jeg bare sige: Det skal tages i forligskredsen, og jeg vil gerne være med til at støtte en opfordring til ministeren om, at vi bliver inviteret, når det nu er, at ...

Tak til fru Mette Reissmann. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne indledningsvis takke forslagsstillerne for at tage debatten om elever med handicap op. Det, at erhvervsuddannelserne – den nye eux – og reformen bliver en succes, er noget, der personligt ligger mig meget på sinde, og det er også noget, vi bør drøfte i forligskredsen, som flere af mine kollegaer har nævnt.

Det er ingen hemmelighed, at flere undersøgelser fra bl.a. AE-rådet og sågar Dansk Industri – jeg tror måske endda også, CEPOS har kigget på det – viser, at vi om få år kommer til at mangle rigtig mange faglærte på vores arbejdsmarked. Det er inden for byggebranchen, det er inden for servicefagene, og det er inden for de merkantile områder, og vores samfundsøkonomi kan faktisk risikere at lide et tab, hvis man ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Derfor er det også vigtigt, at vi får gjort op med en af de uddannelsesfordomme, der findes, og som mange ikke taler om, men som eksisterer og viser sig, når man taler med de forældre, der skal hjælpe deres børn med at vælge en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Den fordom er ved at blive bekæmpet, men den eksisterer stadig væk, nemlig at det er finest at gå på gymnasiet. Jeg har før sagt, at hvis jeg havde mulighed for det, ville jeg gerne samle alle danske mødre i en sportshal først i Jylland, så i Odense og så i København og sige: Vi vil gerne lige understrege, at vi måske har talt lidt for meget om stx, og at det ville være rigtig godt, hvis vi så på den enkelte elev og vurderede, hvad der var bedst for vedkommende rent ungdomsuddannelsesmæssigt/erhvervsuddannelsesmæssigt. Og med den nye eux synes jeg at der er rigtig gode argumenter for at skabe den her parallelitet. Derfor er det også mig og Venstre meget magtpåliggende, at der ikke forfordeles, at det ikke er sådan, at der er bedre forhold det ene sted i forhold til det andet sted. Derfor vil jeg også gerne anerkende, som jeg var på vej til at gøre før, at det er et område, vi bør se på. Det er et problem, når det er sådan, at der findes et større handicaptillæg det ene sted, mens man det andet sted skal søge om det hos kommunen.

Jeg vil så også sige, at det undrer mig lidt, at vi ikke er blevet gjort opmærksom på det i forligskredsen, og at man ikke har bedt om at få en drøftelse af det der, men at man i stedet for har fremsat beslutningsforslaget. Jeg er med på, at det selvfølgelig også giver en anledning til debat, og den anledning får vi så selvfølgelig nu, og det er jo også på den baggrund, at jeg udtrykker mig positivt om intentionen og i øvrigt også på vegne af mit parti og helt generelt anerkender, at der findes en udfordring, som vi bør drøfte.

Når det er sagt, kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg fornemmer ikke, at det kommer som den helt store overraskelse, da ministeren jo allerede har udtrykt det. Men vi er interesserede i at tage dialogen. Vi er også interesserede i at få udboret, hvordan man inden for de gældende retningslinjer både fra EU og med værnsinitiativer kan finde eventuelle midler. Men som ministeren også understregede, ser vi det jo altså også i et bredere perspektiv. Med de ord vil jeg sige tak for taletiden.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i ordførerrækken, og det er hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Tak for det. Det er et vigtigt princip i FN's handicapkonvention, at deltagerne skal sikre, at personer med handicap har adgang til både almindelige videregående uddannelser og til erhvervsuddannelser, og at de vel og mærke har adgang til det uden diskrimination og på lige fod med andre. Det indebærer bl.a., at der skal sikres ordentlige økonomiske vilkår for de pågældende, og som flere ordførere allerede har været inde på, er unge med handicaps mulighed for at påtage sig erhvervsarbejde ved siden af deres uddannelse meget begrænset.

Derfor er det rigtig godt og ovenikøbet i god overensstemmelse med handicapkonventionen, at det er muligt for studerende med handicap at modtage et handicaptillæg til deres SU, når de går på en videregående uddannelse.

Til gengæld savnes der en rimelig forklaring på, at unge, der går på en erhvervsuddannelse, ikke har en tilsvarende ret til et handicaptillæg på deres uddannelse. Hvorfor skal det være sådan, at den unge med handicap, der går på en erhvervsuddannelse, er ringere økonomisk stillet end den unge med handicap, der ikke går på en erhvervsuddannelse?

Der er tale om en urimelig forskelsbehandling, og det stemmer umådelig dårligt overens med de gode intentioner, der ustandselig udtales, så sent som for et øjeblik siden her fra talerstolen, om, at vi skal prioritere erhvervsuddannelserne stærkere og gøre, hvad vi kan, for at motivere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Hvordan den gode intention hænger sammen med, at der er et væsentlig bedre økonomisk grundlag, når man tager en videregående uddannelse, end når man tager en erhvervsuddannelse, har jeg, ligesom jeg formoder at forslagsstillerne har det, meget vanskeligt ved at se.

Så jeg vil ganske enkelt sige, at vi ser det sådan, at man med det beslutningsforslag, der ligger fra Dansk Folkeparti, lægger op til at fjerne forskelsbehandlingen, så unge med handicap, der går på en erhvervsuddannelse, ligestilles med unge, der går på en videregående uddannelse, og det er vi i Enhedslisten fuldstændig enige i, og vi bakker derfor op om forslaget.

Hvad finansieringen af forslaget angår, var det måske noget forudsigeligt, at vi ville få en debat om den. Der er åbenlyst en knast omkring finansieringen. Jeg skal ikke foregribe den diskussion, som kommer her i salen lidt senere i dag. Vi er enige i, at der er store problemer i den måde, hvorpå udgifterne til SU til vandrende arbejdstagere er eskaleret, det vil vores ordfører på området komme nærmere ind på. Så vi deler helt bekymringen.

Jeg tror til gengæld det er rigtig vigtigt, hvis det er en reel knast i forhold til at få løst det problem, hvis det er sådan, at der ikke kan samles et flertal bag det her forslag, alene under henvisning til at det strider mod de aftaler, vi har lavet i EU, eller mod den EU-domstolsafgørelse, der findes, om vandrende arbejdstageres modtagelse af SU, at vi tager en debat om, om der er andre finansieringsformer. For jeg synes, at formålet med det her forslag er så utrolig vigtigt, at det ikke bør skubbes til side på grund af de politiske uoverensstemmelser, der er, om, hvordan vi håndterer hele SU-området i forhold til den domstolsafgørelse, der er faldet i EU.

Der er en kort bemærkning fra fru Carolina Magdalene Maier.

Det er helt kort, for jeg blev bare en lille smule usikker på, hvor meget af beslutningsforslaget ordføreren støtter. Det er sådan af ren nysgerrighed: Så Enhedslisten bakker altså op om hele beslutningsforslaget, inklusive det forslag til finansiering, der ligger her?

Ordføreren.

Jeg vurderer det sådan, at det formodentlig vil være umuligt at skaffe en finansiering, og det gør jeg ud fra de drøftelser, vi har haft forud for førstebehandlingen i dag, og de meldinger, som man både har kunnet høre offentligt og her i salen.

Derfor ser jeg gerne, at vi gør noget ved det problem, der er med SU'en i forhold til vandrende arbejdstagere. Det har vi en drøftelse af senere, hvor der jo også skal træffes beslutninger i den forbindelse, altså når der efter forespørgselsdebatten skal stemmes om forslag til vedtagelse her i salen.

I forhold til finansieringen er vi nået til den erkendelse, at der ikke kan opnås flertal for et sådant forslag, og derfor synes vi, det er rigtig vigtigt, at det ikke bare ender ud i ingenting på grund af skærmydslerne om SU, men at det bliver drøftet, hvordan man kan finde en anden finansiering.

Så siger vi tak til hr. Jakob Sølvhøj, og så ... Det var i sidste øjeblik. Fru Marlene Harpsøe, værsgo.

Jeg troede, at fru Carolina Magdalene Maier havde en kort bemærkning mere.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål, for jeg synes, det var et noget vævende svar fra Enhedslistens side. Det plejer I ikke at være kendt for. Jeg synes, der blev stillet et meget konkret spørgsmål: Støtter Enhedslisten finansieringen i det her forslag, eller støtter man det ikke – ja eller nej?

Ordføreren.

Vi er enige i, at der er et stort problem. Spørgeren har selv fremhævet tallene flere gange i debatten allerede, altså at udgifterne kommer til at eskalere og vil ligge oppe omkring de 500 mio. kr.

Jeg vil ikke udelukke, at vi kan stemme for et sådant forslag, når det kommer til afstemning her, altså stemme for, at finansieringen foregår på den måde. Jeg vil bare sige, at vi skal se hinanden i øjnene og spørge: Er det sådan, at vi tror, at et sådant forslag bliver vedtaget, hvis der er den SU-finansiering?

Som jeg hører det, er den sikre vej til ikke at få vedtaget det her forslag, som det umiddelbart ligger, at holde fast i den finansiering. Derfor er vi enige med spørgeren i, at vi har et stort problem med SU'en i forhold til vandrende arbejdstagere. Vi synes til gengæld, det ville være rigtig dumt bare at rende panden mod en mur.

Man kan sige, at vi så kan stå med den sejr, at der er blevet afsløret et problem med spørgsmålet om SU i forhold til EU, og til gengæld har vi ikke fået løst problemet for de handicappede borgere.

Så siger vi tak til hr. Jakob Sølvhøj og går videre til hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Beslutningsforslag nr. B 62 er et forslag, som pålægger regeringen at sikre, at elever på erhvervsuddannelser fra august 2018 får adgang til at modtage handicaptillæg til deres SU.

Den oprindelige begrundelse for at sondre mellem videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, når det gælder handicaptillæg, var, at elever på erhvervsuddannelserne var yngre end de studerende på de videregående uddannelser, og derfor boede hjemme. Og fordi de boede hjemme, havde de ikke de ekstraudgifter, de udeboende studerende havde, og deraf kom så behovet for tillæg.

Det, der på et tidspunkt kan være en god begrundelse, som kan samle et flertal, kan på et andet tidspunkt vise sig at være en dårlig begrundelse, som der ikke er flertal for. Sådan er det. Vi er selvfølgelig tilhængere af, at staten støtter personer med handicap i deres bestræbelser på at få en uddannelse, og vi vil gerne se på hele området.

Der kommer så alligevel noget rigtig kedelig processnak ind i det. For jeg har også den opfattelse, at vi altså er nødt til at betragte hele SU-området samlet. Vi skal senere diskutere spørgsmålet om vandrende arbejdstagere mere indgående, og der er sat en udredning i værk. Fra de møder, jeg selv har været til, husker jeg også, at manøvremulighederne i relation til EU er meget, meget vanskelige. Så det bliver yderst kompliceret at se på alle de her ting.

Og fordi det simpelt hen bliver så kompliceret at gå ind i hele det her spørgsmål, er det altså sådan, at jeg støtter, at den problemstilling, der bliver bragt på bane, bliver analyseret rigtig grundigt, og at vi finder en fornuftig løsning. Men jeg mener altså, at det må med i de samlede forhandlinger, når man på et eller andet tidspunkt skal finde en samlet ordning og en samlet reform af Statens Uddannelsesstøtte.

Så Liberal Alliance vil meget gerne være med til at prøve at finde en eller anden form for løsning. Men i den form, som det her beslutningsforslag har, kan vi altså ikke bakke det op.

Der er en kort bemærkning til Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Principielt er jeg i og for sig enig i, at vi bør se tingene samlet. Når vi bringer det her op nu, er det bare, fordi vi mener, at der her er en åbenlys skævhed, som vi bør rette op på. Jeg hører egentlig også bredt, at alle herinde inklusive ordføreren er enige om, at det bør vi rette op på. Derfor vil jeg spørge, om ikke ordføreren alligevel kunne være indstillet på, at det her ikke er noget, vi bare venter med, indtil vi engang ad åre skal diskutere SU samlet set, men at det faktisk er noget, vi godt kan tage fat på og sige at vi er enige om skal løses. Så kan vi tage en diskussion om finansieringen, det er jeg sådan set med på. Men kan ordføreren bekræfte, at Liberal Alliance godt vil være med til at finde en løsning på det her og også finde den hurtigere end ad åre?

Ordføreren.

Jeg interesserer mig rigtig meget for politisk historie, og jeg interesserer mig også rigtig meget for, at vores demokrati sådan i det hele taget virker bedre, end det gør i dag. Et af de problemer, vi har, er lappeløsninger, altså at vi har en tilbøjelighed til at lave lappeløsninger. Det vil jeg altså gerne have lov at advare imod, samtidig med at jeg synes, det er glimrende, at man gør noget for at forbedre de handicappedes forhold. Så fordi lappeløsninger så ofte er et problem, tror jeg altså, at vi skal prøve at undgå at lave en her.

Spørgeren.

Ordføreren siger lappeløsninger, men her står vi med en problemstilling, hvor der jo er bred enighed om at forholdene bør ændres. Vi er også enige om, går jeg ud fra, at erhvervsuddannelserne er rigtig vigtige. Vi ser et stigende behov, og alle prognoser siger, at det bestemt ikke bliver mindre de kommende år. Hvordan kan det så være, at vi ikke kan blive enige om at sige, at det her ikke er nogen lappeløsning, men at det sådan set er en naturlig del, som vi har glemt at få med tilbage i 2004, da man lavede den her ordning, og at vi derfor bare løser det nu, og så kigger vi videre på helheden på et andet tidspunkt?

Ordføreren.

Som jeg også var inde på, kan man ligesom sige, at det, der i et årti er en god begrundelse, kan i årtiet efter vise sig at være en rigtig dårlig begrundelse, og det er jo det, der ligesom er sagen her. Det kan vi meget hurtigt blive enige om. Men som flere ordførere også har været inde på, er der et finansieringsproblem, og med hensyn til den finansiering, der er foreslået, har jeg bare den erindring fra de møder, jeg selv har været til, om SU til vandrende arbejdstagere, at det er en teknisk meget, meget vanskelig problemstilling, fordi EU faktisk indskrænker Folketingets råderum ret kraftigt.

Fru Marlene Harpsøe.

Tak for det. Noget af det, som vi siger fra Dansk Folkepartis side i det her beslutningsforslag, som vi nu behandler, er jo, at vi pålægger regeringen at sikre, at elever på erhvervsuddannelserne fra august 2018 får adgang til at modtage handicaptillæg til deres SU. August 2018, det vil sige, at der er over et år til. Hvordan vil Liberal Alliance medvirke til at sikre, at det her forslag så kommer igennem, hvis man ikke vil stemme for forslaget i dag?

Ordføreren.

Jamen det vil vi gøre på den måde, som vi jo altså åbenbart er politisk uenige om, nemlig ved at sige, at det er en vigtig del af en samlet drøftelse af SU-systemet. Det kan man mene er en korrekt analyse, det kan man mene er en forkert analyse, men jeg har den virkelig grundfæstede overbevisning, at vi skal prøve at finde en samlet løsning.

Spørgeren.

Jeg synes også, det er vigtigt, at vi drøfter noget tidshorisont i det her, for vi har en situation, hvor Danmark virkelig, virkelig har brug for flere faglærte. Jeg ved godt, at det her måske er en mindre del i forhold til det store samlede hele og alle de faglærte, vi faktisk har behov for, men det er vigtigt. Og jeg synes, at en tidslinje, der siger, at senest august 2018 skal det her være på plads, er god. Vil Liberal Alliance medvirke til en sådan?

Ordføreren.

Vi har desværre kun 13 mandater, så vi skal jo medvirke til det sammen med nogle andre. Men nu er der jo så i hvert fald givet en motivation til, at vi forhandler hurtigt og effektivt, sådan at vi måske kan komme i mål med den tidsplan, som der er forudset i forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg skal også starte med at kreditere Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, særlig i relation til hensigten med det, altså at få en ligestilling mellem de studerende med handicap, der modtager SU, og som er på de videregående uddannelser, og så dem, der går på vores erhvervsuddannelser. Vi er i Alternativet fuldstændig enige i, at der ikke er nogen rimelig grund til, at der er forskel i forhold til retten til at modtage handicaptillæg. Så den del af det, særlig ud fra et ligestillings- og mangfoldighedsperspektiv, bakker vi hundrede procent op om, og vi vil også gerne være med til at finde en løsning.

Så kommer vi til finansieringsspørgsmålet, som jeg jo også må forholde mig til – det må vi selvfølgelig alle sammen – når nu det er nævnt som et forslag i det her beslutningsforslag, at finansieringen skal findes gennem en reduktion af SU til de vandrende arbejdstagere fra EU. I det hele taget er begrebet vandrende arbejdstagere jo et interessant begreb, for det lyder jo, som om alle de studerende, der kommer til Danmark fra EU, kommer herop og får SU, tager en uddannelse og så smutter de igen. Det er der nogle der gør. Men der er jo rigtig, rigtig mange, der bliver i Danmark, og som bidrager til dansk velfærd, og der er da også mange af dem, der faktisk tager hjem, efter at de er færdige med at arbejde, men inden de skal have folkepension. Det er der da et mønster der viser. Så der er jo også rigtig mange gevinster ved de europæiske studerende, som kommer til Danmark.

Jeg var for 2 dage siden med Uddannelses- og Forskningsudvalget på besøg hos Novozymes, og noget af det, vi drøftede med Novozymes, var faktisk, hvordan de sikrer at få den nødvendige arbejdskraft, som de skal bruge, altså de kompetente medarbejdere, som er de bedste inden for særlig biologi, som jo er det, de arbejder med. Der var der ingen tvivl om, at de rekrutterer deres studerende allerede i studietiden for at sikre sig, at de kan blive i Danmark og få et arbejde i Novozymes, når de er færdige med deres uddannelse. Så vi skal bare heller ikke lukke øjnene for, at vi har brug for udenlandske studerende i Danmark.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. For vi kan ikke støtte finansieringsmodellen, og så foregriber jeg de spørgsmål, der hedder, hvor man så skal finde pengene henne, og det ved jeg ikke, men vi vil gerne være med i drøftelserne. Vi vil også bare gerne sige med det samme, at det er set før, at man har lavet politiske aftaler inden for et ressortområde, hvor man har fundet pengene på et andet ressortområde, og jeg kan bare nævne politiforhandlingerne sidste år, hvor man jo så ærgerligt nok fandt pengene inden for Uddannelsesministeriets ressortområde. Men det er set før, og det kunne jo være, at man skulle overveje, om ikke vi skulle finde pengene til det her handicaptillæg et andet sted end inden for Uddannelsesministeriets ressortområde. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Også i Radikale Venstre er vi sådan set rigtig positivt indstillet over for indholdet i beslutningsforslaget. Det giver udmærket og god mening, at studerende på erhvervsuddannelser, som jo netop skal ud rigtig mange af dem i direkte beskæftigelse bagefter, også får adgang til handicaptillæg i de tilfælde, hvor det ellers ville være en hindring for dem at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er ikke nogen tvivl om, at vi har brug for mange flere dygtige håndværkere, og vi har også brug for det, som flere ordførere har været inde på, reelt lige adgang til alle vores uddannelser.

Så har jeg de skeptiske bemærkninger, som andre har været inde på. Vi er som andre lidt skeptiske over for at trække forslaget sådan alene ud af forligskredsen. Det er jo en forligskreds, Dansk Folkeparti også er en del af, men endnu vigtigere, så er vi altså uenige i finansieringen her. Vi mener, at det er et gode, at vi får udenlandske studerende til Danmark, og vi har jo så en fælles aftale, i øvrigt også i forligskredsen, om at følge rammerne for SU-forbruget også her. Det kan vi jo diskutere om lidt med forespørgslen. Men vi ønsker altså ikke at handle med internationaliseringen af vores uddannelser her.

Til gengæld bakker vi varmt op om, at vi går videre med forslaget om reelt lige adgang til uddannelserne, også erhvervsuddannelserne, og så finder en finansiering, som vi kan blive enige om. Det behøver for Radikale Venstres vedkommende ikke at vente.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Jacob Mark, SF.

I SF synes vi også, at det her er et glimrende forslag. Det har jeg også været ude at sige flere gange i dag. Vi har jo den grundlæggende holdning, at vi skal give de unge de bedste forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, uanset hvor de kommer fra, uanset hvad deres forældre tjener, og uanset hvad de har af fysiske muligheder eller mangel på samme.

Derfor vil jeg også gerne tage udgangspunkt i Bo, som jeg også har nævnt par gange i dag, som illustrerer det her eksempel om SU-handicaptillæg ret slående. Hvis en fyr, der hedder Bo, som har et handicap og er berettiget til et handicaptillæg på de videregående uddannelser, vælger at gå ind og læse statskundskab, kan han få et tillæg, der skal hjælpe ham igennem hans uddannelse og videre ud på arbejdsmarkedet efterfølgende, men hvis Bo i stedet for havde valgt at ville være tømrer eller tage en anden erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse f.eks., kunne han ikke får handicaptillæg. Det giver ikke rigtig nogen mening, og derfor er jeg egentlig også ret glad for, at der er sådan bred erkendelse af i Folketingssalen, at det her er vi nødt til at gøre noget ved.

Jeg kunne sådan set også godt tænke mig at kigge på det bredt, altså på ungdomsuddannelsesområdet, fordi ligesom jeg mener, at der er flere, der skal tage en erhvervsuddannelse, mener jeg, at hvis man har et handicap, skal man have hjælp til de ungdomsuddannelser, man nu gerne vil læse.

Det sjove ved den her debat er jo, at den har kredset mest som finansieringen af forslaget, og det kan jeg egentlig meget godt lide, fordi så er man meget tæt på en konkret forhandling, hvor det her måske kan lade sig gøre, lige indtil jeg hørte ministeren sige, at det tager vi først næste år med en kæmpe reform, der kan risikere at blive udskudt, hvis man ikke bliver enige i forligskredsen flere år frem. Hvis man nu valgte den anden model og blandt de partier, der er enige, sagde, at man ville sætte sig sammen og finde ud af, om vi kan finde de her 45 mio. kr. et sted, hvad ville der så være af muligheder?

Så har Dansk Folkeparti fremlagt et forslag om, at man skal tage det på de vandrende arbejdstagere, og jeg er ret overbevist om, at Dansk Folkeparti godt ved, at det sandsynligvis ville betyde, at vi ville blive slæbt i EU-retten, hvis vi gjorde forskel på de studerende. Det har ministeren også redegjordt for. Dansk Folkeparti ved også meget vel, at de partier, der mener der er brug for et EU i fremtiden, kan vi ikke være med til.

Men omvendt er det jo også rigtigt, som fru Marlene Harpsøe har sagt, at vi bruger mange penge, og vi bruger også flere penge end nogen sinde før, på de vandrende arbejdstagere, der får SU. Jeg har det sådan, at hvis nogle af de initiativer, vi allerede har sat i gang, kunne virke, eller hvis vi kunne sætte nogle nye initiativer i gang, der kunne sikre, at færre vandrende arbejdstagere kom til at modtage SU, og hvis man kunne få sænket den udgiftsramme, vi har lagt på det her område – jeg tror, den ligger omkring 400 mio. kr., måske 420 mio. kr. – så der var penge i overskud, og så ville jeg da gerne være med til at finansiere den del her med det.

Omvendt er jeg også klar med en finansiering, som jeg har foreslået i dag. Det var, at man til uddannelsesinstitutionerne sagde: Vi lægger simpelt hen et loft over, hvor meget I må bruge på reklame. Det er en genganger i den politiske debat. Man sagde, at I maksimalt må bruge en vis procentdel af jeres budget på reklame. Hvis man så sammenligner det med det, de bruger i dag, så tager man de overskydende midler og bruger dem på at indføre det her handicaptillæg. Jeg tror, at tidligere har tallene fra Uddannelsesministeriet vist, at det gav et provenu på mere end 100 millioner at lave sådan et loft, og i dag har jeg tænkt mig at bede om opdaterede tal, så vi kan se, om det kunne være en finansieringsmulighed.

Men når alt kommer til alt, er jeg sådan set bare interesseret i, at det her kommer igennem, fordi det vil betyde en masse for nogle mennesker, der har rigtig meget brug for noget særlig hjælp, og derfor synes jeg også, at man i forligskredsen, og måske allerede ved en beretning blandt forligskredspartierne, kunne blive enige om, at det her altså er noget, vi skal gøre noget ved, for det giver rigtig god mening. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt.

Vi nyder jo alle sammen her i Folketingssalen hr. Jacob Marks små menneskelige historier. I dag er det Bo, det handler om; i sidste uge var det en anden karakter. Jeg er simpelt hen nødt til at vide, hvor gammel ham Bo er, og hvor lang tid han har eksisteret i hr. Jacob Mark univers.

Ordføreren.

Mine små karakterer er jo fiktive. Ellers skulle jeg nok sige det eksplicit – hvis jeg kendte Bo rigtigt. Det var mere for at sige, at hvis en type, der hedder Bo, uanset hvor gammel han var, havde lyst til at læse en erhvervsuddannelse, ville han ikke kunne få SU-handicaptillæg, men hvis han på et tidspunkt valgte at komme ind på en videregående uddannelse, ville han godt kunne få det. Den forskel synes jeg ikke giver nogen mening, og det er så, uanset om personen hedder Bo eller Jacob, eller hun hedder Birthe.

Spørgeren.

Jeg kan også godt lide at kommunikere på samme måde som ordføreren. Når jeg tillader mig sådan at spørge ind til Bos alder, er det jo, fordi min egen erfaring fra erhvervsuddannelserne fortæller, at han enten er voksen eller kommer direkte fra folkeskolen eller noget efterfølgende – og så er Bo i hvert fald ældre end den her valgperiode. Når jeg tillader mig at påpege det, at det bare, fordi det ikke er mere end få år siden, hr. Jacob Marks parti var medforfatter til en SU-reform, hvor det her problem også var anerkendt, men hvor man dengang ikke gjorde noget ved det. Jeg er med på, at hr. Jacob Mark ikke sad i Tinget på det tidspunkt, men hr. Jacob Mark kunne måske redegøre for, hvorfor man ikke dengang fandt problemet værd at løse.

Ordføreren.

Jeg har jo ikke stået og skudt på Venstre i dag og sagt, at det er for dårligt, at Venstre ikke indfører det her. Tværtimod har jeg faktisk set sådan en erkendelse hos alle partier af, at det er problem, at vi ikke har gjort noget ved det her tidligere, og dermed er det også et problem, at SF ikke har gjort noget ved det her tidligere, da vi havde muligheden. Derfor er jeg også bare så meget obs på, at vi så griber den her mulighed nu. Vi er enige om, at vi skal gøre noget ved det her. Der ligger – måske – forskellige finansieringsmuligheder: Lad os så gøre noget ved det!

Tak til ordføreren. Så er vi fremme ved, at det er ordføreren for forslagsstillerne, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for debatten. Vi har en tid, hvor vi taler mere og mere om erhvervsuddannelser; vi har en tid, hvor vi taler meget om, at erhvervsuddannelserne er vigtige, ligeså vigtige som videregående akademiske uddannelser. Men mener vi det?

Jeg har nu over lang tid søgt at fremme mindre tiltag som det, vi diskuterer i dag, nemlig at der skal være ligestilling mellem uddannelserne. Det skal naturligvis ikke være, hvilken uddannelse man vælger, som afgør, om man kan få støtten. Jeg har flere gange spurgt skiftende ministre, om vi kunne gøre noget ved det her, men har fået svar, som handlede om, at det var så få, det handlede om, og at det ikke var relevant, og at med de personer, der gik på erhvervsuddannelserne, som var spredt ud over landet, så der var ikke det store behov. Men når jeg så hører, at der er nogle, der fravælger erhvervsuddannelsen, fordi der ikke er mulighed for handicaptillæg, når jeg hører om Bo, der sikkert også har siddet i det her og ikke har kunnet finansiere gennemførelsen af sin uddannelse, fordi der ikke er et tillæg, så må jeg bare sige, at det ikke er godt nok. Det kan ikke være det, vi vil.

Så hører jeg i debatten i dag sådan positive stemmer stort set hele vejen rundt, der siger, at det her skal vi kigge på, men jeg hører også mange, der siger, at det må vi kigge på engang, når vi alligevel sidder og kigger på noget andet. Der må jeg indrømme at vi i Dansk Folkeparti synes, at det egentlig er for vigtigt. Og når vi nu er enige om, at vi gerne vil erhvervsuddannelserne, når vi er enige om, at det her er en ligestilling, vi bør opretholde, så forstår jeg jo ikke helt, at vi ikke også kan være enige om, at det er noget, vi vil tage fat på hurtigere. Vi har jo også bevidst skrevet, at det ikke er noget, der skal virke nu til sommer, men fra næste sommer, for at der faktisk også var en mulighed for, at vi sammen kunne finde finansieringen.

Vi har foreslået den finansiering her – og vi skal debattere det tema om lidt herinde i salen – fordi vi har et område med vandrende arbejdstagere, hvor udgiften fra 2012 til i dag er steget 2.600 pct., tror jeg det er, fra 19 mio. kr. i 2012 til forventeligt 500 mio. kr. i 2017. Burde der ikke være noget at hente der? Så er jeg fuldstændig med på, at man kan sige, at det vil man ikke være med til, og så er jeg da klart indstillet på, at vi må finde pengene på en anden måde, for det her er en vigtig problemstilling. Selvfølgelig kan vi sætte os sammen og finde de 45 mio. kr., det handler om, så vi kan etablere den her ligestilling.

Jeg er også klar på – der bliver snakket forligskreds – at det, jeg selvfølgelig skal bestræbe mig på, er at samle forligskredsen. Jeg hører alle i forligskredsen sige, at det her er en god ting. Derfor burde der også være mulighed for at skrive en beretning, der egentlig forpligter forligskredsen til at tage fat i det her. Og jeg håber, at vi også kan få bred enighed om, at vi kan tage fat lidt hurtigere, end hvis vi venter til 2018, 2019 eller 2020 med overhovedet at tage på det.

Så bliver der spurgt lidt om, hvorfor vi ikke løste det sidst, og der må vi jo nok alle sammen kigge hinanden i øjnene og sige, at det ikke var oppe som et problem, vi skulle have løst. Det kan jeg da være ærgerlig over – hvorfor har vi ikke løst det for længst? – men det er jo ikke nogen begrundelse for ikke at tage fat på at løse det nu. Det er jo netop nok for mig at se en ekstra begrundelse for – når vi er enige om, at vi burde have haft det taget med – at vi nu får gjort noget ved det.

Derfor vil jeg egentlig ikke sige så meget mere end at takke for debatten, takke for inputtene og sige, at jeg vil bestræbe mig på, at vi kan lave en beretning, hvor vi tager fat i det her og skaber et grundlag for en finansiering, som kan dække det her. Og som Enhedslisten siger – og jeg er glad for, at man fra Enhedslistens side vil støtte vores finansiering – er der selvfølgelig en pointe i, at vi ikke skal lade det gode formål forsvinde, fordi vi holder fast i en finansiering, som vi måske ikke kan komme igennem med, for det er formålet, det handler om, og det er indførelsen af handicaptillæg på erhvervsuddannelserne, som er det centrale for os at få gennemført relativt hurtigt. Så med disse ord vil jeg egentlig sige tak for debatten, og jeg håber, at vi fremadrettet kan skabe enighed.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu hørte jeg ikke min egen ordfører, hr. Jakob Sølvhøj, formulere sig sådan, at han sagde, at vi støtter finansieringen. Han påpegede jo bare, at der åbenbart ikke er flertal for den. Det er jo et smaddergodt forslag, det er alle enige om, og det er en skam og en skændsel, hvis ikke Folketinget kan finde ud af at finde de penge i en rimelig fart, så enkelt er det.

Men jeg vil gerne spørge til finansieringen, for jeg forstår faktisk ikke, hvorfor Dansk Folkeparti fremsætter det forslag om, at det skal finansieres ved at spare på udgifterne til SU til vandrende arbejdstagere. For som Liberal Alliances ordfører gjorde opmærksom på, er det ikke Folketinget, der bestemmer, hvad det skal koste. Det er EU-Domstolen, der har sagt, hvilke regler vi skal følge, og det er jo baggrunden for, at udgifterne på det område er vokset, som flere har gjort opmærksom på. Så hvordan vil Dansk Folkeparti bære sig ad med at spare på det område? Måske kunne vi finde ud af i fællesskab at udfordre EU-Domstolen på det der felt, det vil Enhedslisten gerne være med til. Men det ved vi på forhånd at der er et bastant flertal i Folketinget der vil afvise. Så hvordan vil Dansk Folkeparti bære sig ad med at spare på vandrende arbejdstageres adgang til SU?

Så er det ordføreren, der skal svare.

Tak for spørgsmålet. Det er jo noget, vi kommer til at debattere lige om lidt her i salen, for den næste forespørgsel handler lige præcis om, hvordan man kan gribe den her problemstilling an. Man kan sige, at vi har en SU-aftale fra 2013, hvor der er beskrevet, at man jo aktivt fra regeringens side skal arbejde på at få ændret reglerne nede i EU – det ved vi nok begge to hverken sker i dag eller i morgen, men det er trods alt en klar aftale, at det skal foregå – og derudover kunne der være forskellige værnsinitiativer. Det vil sige, det kunne handle om nogle krav, man kunne stille til de studerende, der studerer i Danmark, som selvfølgelig skal være de samme som dem, de danske studerende skal leve op til. Det kunne f.eks. være, at man skulle kunne tale dansk. Så er vi nok nået et stykke på den her vej.

Der er forskellige muligheder for at opstille nogle værn i det her – vi er jo nødt til at gøre noget for at stoppe den stigning, der er – og hvis vi gør det effektivt, så kunne vi måske ramme et stykke under, så vi måske kun var 10 eller 15 gange over det niveau, vi havde i 2012, og så ville vi have rigelig med midler til at gennemføre det her forslag.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg tror, ordføreren udmærket godt ved, hvad Domstolen vil sige til et krav til udenlandske studerende om, at de kun kan studere her, hvis de kan tale dansk, og hvis ikke de kan det, skal de ikke have dansk SU. Så der er nok heller ikke nogen vej der. Altså, ordføreren må nok se i øjnene, at det er EU, der styrer, hvad de vandrende arbejdstageres SU skal koste, og så må ordføreren jo komme med et bud på, hvor vi så skal finde pengene. Mit spørgsmål er i forhold til, at det lyder, som om det skal findes inden for SU-systemet, som ordføreren siger. Så spørger jeg så: Vil ordføreren virkelig være med til at spare andre steder i SU-systemet for at finansiere det her?

Tak. Så er det ordføreren.

Det var jo flere spørgsmål på en gang. Først vil jeg sige, at jeg ikke mener, at der er noget problem i forhold til EU-Domstolen, hvis vi stiller de samme krav til danske og udenlandske studerende. Så hvis vi stillede krav om, at det foregik på dansk, så mener jeg, vi er fuldt berettiget til det, og det mener jeg ikke Domstolen kunne komme efter. Så der er faktisk en vej der. Bortset fra det har vi jo set det her som en mulighed for at finde midler til det. Det er ikke, fordi vi nødvendigvis siger, at det skal findes andre steder i SU-systemet; vi er også med på at se efter andre finansieringsveje. Det er jo noget af det, vi må tage i den opfølgende drøftelse.

Tak for det. Vi er godt undervejs inde i den næste forhandling, kan jeg høre, men nu er det hr. Jakob Engel-Schmidt, værsgo.

Jeg nærer jo meget stor veneration for DF's ordfører, men jeg kunne ikke lade være med at blive en anelse provokeret af det, der blev sagt til sidst. Min uddannelsesmæssige baggrund er, at jeg har læst 3 af de 5 år, jeg har studeret, på engelsk. Jeg læste international business som kandidat, og de studerende, der har læst det samme, har fået fornuftige jobs og bidrager i høj grad igennem topskatten til statskassen, ligesom alle mulige andre gør, i det her tilfælde fra handelshøjskolen. Hvis hr. Jens Henrik Thulesen Dahl ønsker at nedlægge den uddannelse, så vil det koste Danmark et anseligt provenu. Er det virkelig fornuftigt?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et område, vi er nødt til at tage en diskussion om. Samtidig ved jeg jo også, at der en hel del uddannelsessteder, hvor der stort set udelukkende er udenlandske studerende, som kommer for at tage en uddannelse og derefter tager hjem igen. Ja, det mener jeg godt at vi kan stoppe for. Om vi skal have uddannelser, der foregår på engelsk eller ej? Vi har vores akkrediteringssystem, vi får også debatten senere i dag, hvor man kan sige, at hvis man skal have en engelsksproget uddannelse, så skal der faktisk være behov for den på det danske arbejdsmarked. Det er en hel debat for sig, som jeg tænker, at vi formentlig får lidt senere i dag.

Spørgeren.

Ja, jeg kan erklære mig fuldstændig enig i det synspunkt, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fremfører. Og så kan jeg bare til almindelig information oplyse, at CBS's uddannelser på engelsk er de uddannelser inden for samfundsvidenskab, der har den absolut laveste dimittendledighed – og højeste startløn.

Ordføreren.

Jo, men det forestiller jeg mig ikke at de har, fordi undervisningen foregår på engelsk. Det har de nok, fordi de er rigtig gode, og at de derude lærer de studerende rigtig meget, så de kan komme ud på det danske arbejdsmarked og bemande det med nogle rigtig kloge folk.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet til den her debat – men måske til den næste debat – så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.