Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om Amager Fælled.

Af Maria Reumert Gjerding (EL), Uffe Elbæk (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til transport-, bygnings- og boligministeren.

( Ministeren snubler på vej op til talerstolen ). Jeps, der var jeg.

Jeg må på det kraftigste anbefale, at beslutningsforslaget forkastes. Det er der flere grunde til.

For det første går beslutningen om at bebygge en mindre del af Amager Fælled langt tilbage. Helt konkret var det i 1992, at Folketinget i forbindelse med stiftelsen af Ørestadsselskabet I/S første gang traf beslutning om, at Ørestaden skulle udvikles. Senere i 2007 i forbindelse med stiftelsen Metroselskabet og By & Havn traf Folketinget beslutning om, at By & Havn skulle indtræde i samtlige rettigheder og pligter, der hørte til Ørestadsselskabets arealudviklingsaktiviteter. Loven blev vedtaget med et bredt flertal. Kun Enhedslisten stemte imod. Heller ikke i Københavns kommuneplan er udviklingen af Ørestaden en nyhed. Ørestaden blev første gang omtalt i en kommuneplan i 1991 og siden løbende i 1996, 1997, 2001, 2005, 2009, 2011 og senest i Kommuneplan 2015, hvor der står, at området kan udbygges fra 2012.

For det andet blev det i 1992, da man vedtog, at Ørestaden skulle udvikles, samtidig besluttet, at der skulle nedsættes et Ørestadsråd, som bl.a. skulle sikre hensynet til naturværdierne. Ørestadsrådet, som bl.a. bestod af repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, fik en væsentlig indflydelse på udformningen af den samlede plan for Ørestaden og dermed for varetagelsen af hensynet til områdets naturværdier. I 1995 blev der på baggrund af en international arkitektkonkurrence skabt en helhedsplan for Ørestaden.

Den del af Amager Fælled, som oprindelig var omfattet af Ørestadsarealet, var på 86 ha. Efter inddragelse af Ørestadsrådet blev projektområdet indsnævret til blot 18,7 ha svarende til kun 22 pct. af det oprindelig tiltænkte byggefelt på Amager Fælled. Samtidig blev man enig om placeringen af byggefeltet, nemlig i hjørnet af Vejlands Allé og Ørestads Boulevard. Man blev desuden enig om at friholde de mest værdifulde vådområder, herunder Grønjordssøen, fra bebyggelse. Folketinget vedtog herefter en ændring af Ørestadsloven, så naturområdet rundt om projektområdet og området omkring Grønjordssøen ikke kan bebygges, men alene anvendes til naturpleje og etablering af stier. Det projektområde, som vi i dag taler om, og som bl.a. Danmarks Naturfredningsforening har været med til at anbefale, er altså for at tilgodese naturen allerede blevet kraftigt indsnævret. Til sammenligning kan jeg nævne, at området udgør cirka 6 pct. af Amager Fælled, ca. 1 pct. af Kalvebod Fælled og ca. 0,5 pct. af Naturpark Amager, som i øvrigt er tre gange større end Dyrehaven. Så der vil altså fortsat være et meget stort naturområde tilbage, når projektområdet er blevet bebygget.

Københavns Kommune har udarbejdet en udviklingsplan med anbefalinger til rekreative muligheder og naturpleje for Amager Fælled og det nordlige naturområde i Ørestaden. Anbefalingerne i denne udviklingsplan følger By & Havn naturligvis. By & Havn vil bl.a. foretage en række tiltag, der forbedrer levevilkårene for de internationalt fredede padder, så deres økologiske funktion i området opretholdes. Tiltagene omhandler primært etablering af nye vandhuller og oprensning af eksisterende vandhuller uden for projektområdet samt sikring af en passagemulighed mellem paddernes ynglesteder nord og syd for projektområdet. Hvad angår fredede og sjældne planter, vil By & Havn i den videre bearbejdning af masterplanen for området vurdere, hvordan fællednaturen kan indgå som et vigtigt element i det nye byområde. By & Havn er således meget opmærksom på hensynet til naturen i projektområdet, herunder både den fredede natur og den mere sjældne natur.

Sidst, men ikke mindst, er der naturligvis også spørgsmålet om økonomien. Hvis området ikke udvikles som forudsat, vil det medføre et betydeligt hul i form af et milliardbeløb i By & Havns økonomi. Selskabet By & Havn er født med en betydelig gæld på 9,2 mia. kr. Selskabet har således upfront skullet bidrage til finansieringen af den københavnske metro, herunder både den nuværende metro og Cityringen, i forventning om, at By & Havn over årene kan forestå arealudviklingen af sine arealer og ejendomme, der igennem et efterfølgende salg kan medvirke til at nedbringe gælden.

Efter stiftelsen har selskabet desuden skullet bidrage til finansieringen af en række andre større infrastrukturprojekter, herunder metroen til Nordhavn, Sydhavnsmetroen samt Nordhavnstunnelen. Selskabet har i dag en nettogæld på ca. 15 mia. kr. En helt central forudsætning for, at selskabet kan nedbringe denne gæld, er, at der ikke sker en udhuling af selskabets ejendomsportefølje, herunder projektområdet Ørestad Fælled Kvarter. De infrastrukturprojekter, som vi alle sammen allerede i dag nyder godt af og kommer til at nyde godt af, finansieres altså i stort omfang gennem indbetalinger fra By & Havn. Betalingerne er gennemført. Dertil kommer, at selskabet har en forpligtelse til i givet fald at finansiere en budgetreserve på ca. 2 mia. kr. vedrørende Sydhavnsmetroen. Selskabet har derfor for sit vedkommende en større gæld, der skal afvikles gennem salg af arealer som forudsat af Folketinget. Der har fra start været et bredt flertal for denne model. Nu har vi også et fælles ansvar for at sørge for, at rammerne for gældsafvikling opretholdes. Vi kan ikke bare løbe fra regningen i elvte time. De løsningsforslag, der nævnes i beslutningsforslaget, har ingen gang på jorden.

For det første kan man ikke uden videre konvertere et hul i By & Havns økonomi til en forlængelse af tilbagebetalingstiden for Metroselskabets gæld. Der er tale om to selvstændige juridiske enheder. Endvidere er Metroselskabets gæld i forvejen tidligst tilbagebetalt i 2065. Det taler ikke for en yderligere forlængelse.

For det andet råder By & Havn ikke over andre arealer i Ørestaden til boligformål bortset fra ca. 120.000 etagemeter i Ørestad Syd. Derudover er det resterende område på fælleden, som ejes af henholdsvis staten og Københavns Kommune, fredet og kan derfor ikke bebygges. Dertil kommer, at det har været en planmæssig forudsætning for udviklingen af Ørestaden og metroen, at Ørestad Fælled Kvarter udvikles inden for det besluttede projektområde på Amager Fælled for at skabe sammenhæng og helhed med den øvrige Ørestad samt nærhed til metroforbindelsen og den allerede etablerede metrostation Sundby Station.

Enhedslisten og Alternativet nævner i deres beslutningsforslag, at det aldrig er for sent at omgøre en forkert beslutning. Det er jeg meget enig i. Men jeg mener ikke, at byggeriet på Amager Fælled, herunder Ørestad Fælled Kvarter, er en forkert beslutning, og med det brede flertal, der har været med til at træffe beslutningen i sin tid, i tankerne tænker jeg, at jeg ikke er alene om den holdning. Beslutningen om byggeriet på Amager Fælled går som nævnt tilbage til starten af 1990'erne, og allerede fra starten har de grønne organisationer, Dansk Naturfredningsforening og Friluftsrådet, været involveret i beslutningen om den konkrete placering af projektområdet, således at der blev taget mest mulig hensyn til naturen i Ørestaden. De bekymringer, der måtte være til naturen på det meget begrænsede projektområde, er der altså allerede én gang taget hensyn til og hånd om.

Beslutningsforslaget bør derfor forkastes.

Der er nogle korte bemærkninger, først fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak. Jeg kan forsikre ministeren om, at hvis vi skal tage hensyn til naturen på Amager Fælled, skal vi lade være med at bygge der. Så enkelt er det. Det her er ikke et hvilket som helst naturområde. Der er tale om en fuldstændig fantastisk og unik natur, der er mange tusind år gammel, og hvor der er arter, som vi har meget svært ved at finde andre steder i Danmark. Det er derfor, beslutningen fra 1992 ikke længere er tidssvarende. Den giver ikke nogen mening i år 2017, når vi kigger rundt i Danmark, hvor naturen overalt er forarmet og arter er i tilbagegang.

Så jeg vil bare gerne høre, hvorfor ministeren har så meget imod, at vi overvejer, om vi ikke skal passe på et helt unikt grønt åndehul tæt på Ørestad og i det mindste undersøge andre finansieringsmuligheder.

Ministeren.

Det er, fordi jeg ikke er enig i, at det er et helt unikt område. Det blev drøftet med grønne organisationer dengang, hvilke dele af Amager Fælled det var vigtigt at bevare, og i samarbejde med de grønne organisationer blev man enig om, at det område, som nu er udlagt til beboelse, var det mindst vigtige at bevare. Dertil kommer alle de andre naturværdier, som er på hele Amager.

Men jeg kan godt forstå, at Enhedslisten har nemt ved den her beslutning, for Enhedslisten var imod metrobyggeriet. Enhedslisten ønsker jo ikke en metro i København, og derfor påhviler det selvfølgelig heller ikke Enhedslisten at finde finansiering til den. Enhedslisten kan være imod finansieringen, fordi Enhedslisten var imod, at der skulle være en metro i København. Jeg tror måske, der er mange, der ikke ved, at Enhedslisten var imod metroen. Enhedslisten fremstår jo ofte som fortalere for kollektiv transport osv., men den var Enhedslisten imod.

Spørgeren.

Jeg kan anbefale ministeren at lade være med at komme med den slags sludder. Det, vi var imod, var, at man finansierede metroen ved salg af byggegrunde. Så enkelt er det. Og jeg synes, det er meget overraskende at høre ministeren sige, at et 5.000 år gammelt naturareal ikke er helt unikt i en dansk sammenhæng. Hvad i alverden baserer ministeren det på?

Ministeren.

Bl.a. på den indstilling, der var fra Danmarks Naturfredningsforening, dengang man traf beslutningen om det her.

Så må jeg også tilføje noget andet, som folk bør vide om Enhedslisten, nemlig at mens vi andre forsøger at skabe flere boliger i København, så flere mennesker kan komme til at bo der, og så priserne på boliger ikke stiger så meget, så er Enhedslisten konsekvent imod, hver gang der kommer forslag om f.eks. at bygge i højden eller som her at bygge på Amager – sådan at der altså kan komme flere mennesker ind i København og bo der, så priserne på boliger ikke stiger så meget.

Så er det fru Ida Auken.

Jeg tror, at rigtig mange københavnere, inklusive de store partier på Københavns Rådhus, faktisk er kede af, at man skal til at bygge nu på Amager Fælled. Sådan hører jeg i hvert fald mange repræsentanter fra partierne. Man er ked af, at det skal ligge i et af de få naturområder, der er i byen, og måske især ked af, at det bliver lagt i det mest naturmæssigt værdifulde område på Amager Fælled. Så hvis vi nu skulle være åbne over for at prøve at finde en anden løsning, så man selvfølgelig kan betale sine regninger, ville ministeren så være med til at kigge på at ophæve fredningen i den ene del, mod at den blev flyttet ned på det her stykke, som faktisk er det naturmæssigt mest værdifulde? Det tror jeg alle, der ved noget om natur, er enige i i dag.

Ministeren.

Jeg er jo ikke ekspert i natur. Hvis man ville have en ekspert i natur til at stå på denne talerstol, skulle man nok have taget den med miljøministeren og have fået en snak om, hvorvidt det her område, som ikke er fredet, er mere værdifuldt end andre områder, som er fredet.

Mit udgangspunkt er, at der blev truffet en beslutning dengang, og både SF, som fru Ida Auken, går jeg ud fra, var medlem af dengang, og Det Radikale Venstre, som fru Ida Auken er medlem af i dag, stemte for den beslutning og mente dengang, det var en god løsning. Men det er klart, at jo mere, man nærmer sig et projekts igangsættelse, jo tydeligere bliver de stemmer, der er imod det. Så det er selvfølgelig nemmere at stemme for det på det tidspunkt, hvor man skal finde finansieringen end at bakke op om det på det senere tidspunkt. Der er jo altid nogen, der er imod noget, sådan er det jo, der er altid nogen, der er imod noget, og så kan man få lidt lette point ved at tale de stemmer efter munden, og det er så det, jeg kan forstå Det Radikale Venstre gør i den her sag.

Spørgeren.

Nu er det 25 år siden, den første Øresundslov blev lavet, og jeg mener, at det var 1994, det her blev lavet om, og på det tidspunkt var jeg altså 16 år, og så kan man selvfølgelig godt bede mig om at stå til regnskab for, hvad et andet parti har lavet. Det synes jeg ikke er det interessante i dag. Jeg synes, det interessante er, at vi prøver at finde en løsning.

Nu siger ministeren, at han ikke ved så meget om natur, men jeg ved en lille smule om det, og jeg lytter til dem, der ved meget om det, og de siger, at natursynet har ændret sig. Engang mente man, at den natur, der levede i vandhuller, var vigtig, men i dag har man forstået, at der er nogle arter på den her del af Amager Fælled, som ikke er nogen andre steder i Danmark. Det er 5.000 år gammel natur, og sådan en type strandeng findes ikke andre steder.

Nu er det ministeren, der sidder med muligheden for at rykke en fredning, sådan at man faktisk kunne finde en løsning, der ikke rammer plet ned i det mest værdifulde naturområde. Ville ministeren ikke være villig til, at vi bare diskuterer den del, altså om vi kan flytte en fredning til et andet sted, sådan at man kan rykke projektet?

Ministeren.

Der må jeg så rette fru Ida Auken, som ved rigtig meget om natur. Transportministeren i Danmark kan ikke rykke rundt på fredninger.

Så er det hr. Kaare Dybvad.

Tak til ministeren, og tak for den redegørelse, som vi fik, omkring forløbet her. Det er jo mange år siden, at det er blevet vedtaget, at vi skulle bygge her. Det er jo hele forudsætningen for, at vi kan have den metro, som de fleste i dag jo bakker op om. Jeg ville egentlig spørge til det, som ministeren også kort var inde på, som handler om det københavnske boligmarked. Det drejer sig jo her om ca. 260.000 etagemeter, der skal bebygges i det her byggefelt. Hvad vil det betyde for boligpriserne og muligheden for de mennesker, som er interesseret i at få en bolig centralt i Københavnsområdet, hvis man simpelt hen fjerner de her 260.000 etagemeter fra det københavnske byggemarked?

Ministeren.

Det vil helt klart betyde, at boligpriserne stiger mere, end de ellers ville have gjort. Det er jo sådan, at jeg tror, det er hvert tiende år, der kommer ca. 100.000 nye borgere til København, som gerne vil have et sted at bo. Hvis der ikke bygges flere boliger i København, så medfører det et øget pres på den boligmasse, der er, og det får priserne til at stige. Derfor må København følge med, hvis det også skal være muligt for mere eller mindre almindelige mennesker at få et sted at bo i byen, følge med i forhold til at bygge nye boliger, ellers vil København blive en rigmandsghetto, hvor kun de allerallerrigeste har råd til at bo.

Hr. Kaare Dybvad.

Tak for det svar. Jeg vil egentlig også bare høre, om ministeren er bekendt med enten fra ministerens eget område eller andre områder, at der findes udviklingsområder i København på Grønttorvet, Østamager, Nordhavn og andre steder, hvor man kan finde de her 260.000 etagemeter og umiddelbart putte ind i stedet for de 260.000 etagemeter, man fjerner, hvis man vedtager det her beslutningsforslag.

Ministeren.

Altså, der er jo nye udviklingsområder i København, men dem har vi også behov for. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at hvis vi tager det her ud, så er der de mange etagekvadratmeter mindre til, at borgere kan bo i København, og så vil priserne stige tilsvarende.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg tror ikke rigtig, at Københavns trafik- og miljøborgmester kan genkende det billede af Enhedslistens boligpolitik, som ministeren prøvede at fremmane. Jeg kan opfordre ministeren til og varmt anbefale, at ministeren tager et møde med vores trafik- og miljøborgmester i København, for så vil han nemlig få at vide, at med den befolkningsprognose, der er for Københavns udvikling, som alle jo anerkender – jeg tror nu ikke, det er 100.000 om måneden, det er 10.000 om året netto, tror jeg nok det vokser med, men det er ligemeget – svarer det til et behov på cirka 45.000 til 50.000 boliger, og det behov vil ministeren få besked af trafik- og miljøborgmesteren om kan dækkes på de arealer, der er udlagt på de gamle industrihavnearealer, Carlsberg, havnen, Grønttorvet og industrigrunde. Så det kan løses, og det vil ministeren få at vide af hr. Morten Kabell, det kan løses uden at inddrage så meget som 1 m 2 grønt område.

Men det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er: Hvorfor er det så vigtigt at forhindre en undersøgelse af, om man måske kunne redde et 5.000 år gammelt naturområde?

Tak. Så får vi svaret. Værsgo.

Jeg tror ikke, at jeg sagde, at Københavns befolkning stiger med 100.000 pr. måned, jeg tror, jeg sagde 100.000 hvert tiende år. Uanset at der findes andre arealer i København, som så skal byudvikles senere, vil der alligevel på det senere tidspunkt mangle nogle, selv om man tager det her ud og byudvikler på dem tidligere. Det er jo altså et areal, hvor der kunne bygges boliger, som man tager ud af boligmassen, således at der er mindre areal til rådighed for byudviklingen i København. Det kan godt være, at man bare tager hul på noget, før man ellers ville have gjort det, men det er så bare at udskyde den pine, som kommer, når man mangler et areal til mange hundrede tusinde etagekvadratmeter, som ikke vil kunne være til rådighed for københavnske tilflyttere.

Spørgeren.

Jeg vil endnu en gang anbefale ministeren at tage det møde med Morten Kabell, så Morten Kabell kan få lejlighed til at forklare ministeren, at det boligbehov, der kommer i København i de kommende år – og vi er enige om, hvad nettotilvæksten er, kan jeg høre – kan dækkes uden at inddrage så meget som en kvadratmeter grønt område. Så er det bare, jeg har to spørgsmål. Det første er: Hvorfor er det så pokkers vigtigt for ministeren at forhindre, at vi får en undersøgelse af det? Det andet er: Vil ministeren tage et møde med Morten Kabell? Så vil ministeren nemlig også opdage, at Enhedslisten ikke er ligeglade i forhold til finansiering af metroen, vi er måske bare uenige om, hvordan det skal gøres.

Så er det ministeren.

Jeg vil gerne møde Morten Kabell i alle mulige sammenhænge. Jeg kan ikke lige se behovet for det her, for han repræsenterer jo ikke flertallet i Københavns Kommune. Hvis overborgmester Frank Jensen, der repræsenterer et flertal i Københavns Kommune, kom til mig og sagde: Jeg vil rigtig gerne have et møde om ikke at udvikle boliger på Amager Fælled, men i stedet et andet sted. Så ville det klart være relevant. Men Morten Kabell fra Enhedslisten repræsenterer jo kun Enhedslisten. Der er jo heller ingen andre partier i Københavns Borgerrepræsentation, som bakker op om det her.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak for det. Nu repræsenterer jeg jo Alternativet, så i og med at vi er et nyt parti, kan vi jo slippe for fnidderet om, hvad vi mente i starten af 1990'erne. Og det er jo fint. For mig er den her sag ny i politisk sammenhæng.

Jeg var til borgermøde den 30. november ude på Amager i nærheden af området, hvor flere hundrede mennesker var mødt op. Jeg blev meget klogere den dag, og det, jeg synes er spændende og grunden til, at jeg er med i det her, er jo, at jeg gerne vil være med til at bevare det her helt specielle stykke natur med 5.000 år gammel strandeng, men jeg hørte faktisk også på det her borgermøde flere bud på, hvordan man kunne få en win-win-situation. For i dag er Ørestaden jo blevet en ikke super velfungerende bydel, men man kunne faktisk via det forslag, som fremkom fra de arkitekter, der hedder BCVA, og som blev fremlagt på det møde, få en langt bedre integreret bydel omkring motorvejen i Ørestaden, samtidig med at man skånede arealet her. Det er da bare en fordel, er det ikke?

Ministeren.

Jo, alt godt er jo en fordel, men jeg går ud fra, at der også er nogle bagdele forbundet med det forslag – det skal jeg ikke vurdere.

Man har lagt en plan for området, som indbefatter, at der skal bygges boliger her på Amager Fælled. Det indgår i finansieringen af metrobyggeriet, som allerede er foretaget. Man har i processen rådført sig med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, som har sagt: Ja, det her område er ikke blandt de mest værdifulde, og det kan man godt bebygge. Og nu står vi så i en situation, hvor det er klart, at der er beboere i området, som hellere vil have et grønt område, end de vil have nogle nye naboer. Det ser man tit, også inde i København – hvis der har ligget et areal ubenyttet hen og der efterhånden har fået lov til at udvikle sig en folkets park eller lignende, så vil naboerne ikke have nye naboer; de vil ikke have nye mennesker ind på det sted i København, de vil have det her grønne område for sig selv. Og de interesser opstår jo, men det ændrer ikke på, at der er behov for det her udviklingsområde til boliger i København.

Hr. Christian Poll.

Men det, der er interessant, er, at man faktisk bare flytter udviklingsområdet til et sted, hvor det gør mere nytte, også bymæssigt. Det vil sige, at man får det, man egentlig gerne vil have, plus at man beskytter det her helt unikke område, plus at man altså får forbedret Ørestaden. Det er i virkeligheden tre gange win. Vi får det, vi forventer, vi får en byudvikling med det antal boliger, vi i forvejen havde tænkt os, men vi placerer det et bedre sted til fordel for både naturen og for Ørestadens funktion og struktur.

Så vil ministeren ikke tage et kig på de her forslag og se, om ikke det i virkeligheden var her, man kunne gøre en forskel ved at vælge en på mange måder bedre løsning?

Ministeren.

Mine øjne er åbne, og mine ører er åbne, og jeg lytter, og jeg ser. Men alle de her diskussioner har været taget én gang, nemlig tilbage i tiden, da man traf beslutningen. Og der er så stadig væk nogle, der er utilfredse med den beslutning, og de ønsker at tage diskussionerne en gang til forfra. Og det er ikke, fordi jeg ikke har forståelse for, at man hellere vil have et grønt område som nabo, end man vil have nogle huse, hvor der bor andre mennesker, som naboer. Grøn natur er attraktivt – det er klart, det er en god nabo at have. Men det betyder altså ikke, at vi træffer en anden beslutning end den, som blev truffet oprindelig.

Så er det fru Lea Wermelin.

Tak. Jeg synes bare, det er lidt ærgerligt, at der er nogle partier herinde, som lidt sådan er rejsende i nogle forkerte fortællinger om det her projekt i Ørestad. Jeg tror, det var begge mine kollegaer fra Enhedslisten, som sagde det her med, at det var mange tusind år gammel uberørt natur, og derfor vil jeg egentlig gerne spørge ministeren, om ministeren ikke i forlængelse af det kan bekræfte, at det er det jo ikke. Det er ikke uberørt natur. Det har været militært øvelsesområde, der har været gravet granater op, der er blevet drænet, der er blevet henlagt byggejord. Så den fortælling, man ligesom er rejsende i, passer simpelt hen ikke.

Ministeren.

Jo, det vil jeg meget gerne bekræfte.

Fru Lea Wermelin.

Det andet, som jeg så også gerne vil bede ministeren om at forholde sig til, er det, som min kollega fra Alternativet var inde på, nemlig om man ikke bare lige kunne flytte det her projektområde, som har været planlagt siden 1992. Men for det første har man jo kigget på de arealer, og for det andet er hele forudsætningen for det her projekt, det, som ligger til grund, en udvidelse af metroen, altså at vi har kunnet bygge den eksisterende metro. Og der ligger jo også en station allerede i dag, nemlig Sundby Station.

Kan ministeren ikke oplyse os lidt om forskellen mellem at have et beboelsesområde tæt på en station og at have det langt fra en station? Vil flere tage metroen eller færre tage metroen, afhængigt af hvor sådan et boligområde ligger henne?

Ministeren.

Jo tættere folk bor på metroen, jo flere vil tage metroen. Det er rigtigt, at man også har anlagt metroen, af hensyn til hvor folk kom til at bo, og derfor er det også et led i hele den her plan, at man anlægger metroen, på baggrund af at der opstår nye beboelseskvarterer.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går til ordførerrunden. Først er det fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Historien om Ørestad er en fantastisk historie om København, om en hovedstad, som har udviklet sig langt grønnere, med mere kollektiv transport og flere almene boliger, end de fleste andre store byer har kunnet præstere, fordi vi her i landet for mange år siden har taget de rigtige politiske beslutninger. Det er altså ikke kommet af sig selv.

Derfor kan man egentlig også kun undre sig over beslutningsforslaget i dag, hvis altså man er tilhænger af en grøn hovedstad og metroen med tusindvis af passagerer hver dag, som tager kollektiv transport frem for at sande byen til med biler og luftforurening, og hvis man er tilhænger af almene boliger til almindelige mennesker. For hvis man er tilhænger af det, er Ørestad Fælled Kvarter en del af løsningen, ikke det modsatte. Derfor er den skræmmekampagne, som både Enhedslisten og Alternativet forsøger at køre med forslaget her, også både ærgerlig og forkert.

I Socialdemokratiet er vi varme tilhængere af Ørestad Fælled Kvarter. Det er ganske lang tid siden, at Christian den Fjerde gik på jagt på Amager Fælled. Det er knap så lang tid siden, at området var losseplads og militært øvelsesområde. Men allerede i starten af 1990'erne blev en stor del af Amager Fælled fredet. Og tænk, hvor vigtigt det er i dag med så stort et grønt åndehul i København, fordi man var fremsynet og netop lagde vægt på natur midt i byen. Både Amager Fælled og Kalvebod Fælled indgår i Naturpark Amager, hvis samlede areal er på 3.500 ha. Det er et unikt område, og det skal selvfølgelig bevares. Det er vi helt enige i, men det er bare ikke det, som den her diskussion handler om.

For i den samme periode, i starten af 1990'erne, blev lov om Ørestaden vedtaget. Her besluttede et bredt flertal at udlægge en del af den ikkefredede del af Amager Fælled til byudvikling af Ørestad, og det er det område, som vi taler om i dag. Det er de 19 ha, som ikke er fredet, og som er en del af en vellykket byudviklingsstrategi i København, der startede for mange år siden, hvor man besluttede at finansiere metroen ved at sælge byggegrunde. Så udviklingen af den sidste del af Ørestad er også med til at finansiere den eksisterende metro. Derfor vil By og Havn også, som ministeren var inde på, stå med en milliardgæld, hvis Folketinget gør, som forslagsstillerne ønsker. For pengene er brugt på det grønneste transportsystem, vi har i landet, nemlig metroen.

Når Enhedslisten og Alternativet foreslår, at man bare lige kan finde andre byggemuligheder, så er det mod bedre vidende. By og Havn ejer ikke andre arealer, der kan erstatte den finansiering af metroen, som kommer af udviklingen af Ørestad Fælled Kvarter. Og placeringen er også tænkt sammen med Sundby Metrostation, som vi lige var inde på, fordi vi ved, at stationsnært byggeri har stor betydning for, om folk køber en bil, eller om de vælger den kollektive transport. Lige nu er stationen ikke overrendt, men den er bygget i tillid til, at der snart er et boligkvarter med tusindvis af indbyggere, som vi ønsker skal bruge den kollektive transport. Så partierne bag forslaget har fået flere ting galt i halsen.

Hvis man læser beslutningsforslaget, vil man se, at der bliver spurgt meget ind til, om der bliver taget hensyn til naturen. Og som jeg var inde på før i debatten, tror jeg, det for det første er vigtigt at slå fast, at naturen i projektområdet ikke er uberørt, som man kan få indtryk af. Tværtimod har det været drænet, og man har fjernet de her granater i området. Og for det andet findes de rødlistede planter, der nævnes, andre steder. Men By og Havn tager også en række naturforbedrende tiltag i forhold til f.eks. padder og brændeskærm, og helt fra starten har naturorganisationer været inddraget i følgegrupper og dialog, ligesom selve byggeriet er tænkt ind i forhold til at passe til Ørestads grønne profil og har brede landskabskiler.

Så glemmer forslagsstillerne helt, at Ørestad Fælled Kvarter også betyder, at Københavns Kommune får de her cirka 2.000 nye boliger, hvoraf 25 pct. vil være almene. Det giver plads til omkring 5.000 indbyggere, så når forslagsstillerne skriver, at København vokser hver måned, så er der da netop brug for, at vi bygger de boliger – almene boliger – hvis vi ønsker en hovedstad, hvor der er plads til alle, i modsætning til den udvikling, som vi jo ser mange andre steder i verden. Samlet set bliver Ørestad et bindeled mellem byen og naturområderne, og det bidrager til den positive udvikling, som København har været igennem i de sidste mange år. Tænk, hvor byen havde været uden metroen.

Så vil man have en bæredygtig by, støtter man med støtten til den københavnske metro Ørestad Fælled Kvarter – en grøn bydel, der er med til at gøre resten af byen grønnere, der med almene boliger er med til at give flere almindelige mennesker mulighed for at bo i byen, og som er med til at understøtte Københavns grønne udvikling og vision om en CO 2 -neutral by i 2025. Vi har brug for langsigtet politisk planlægning og visioner. Det her forslag er det modsatte, og derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Jeg synes, det er utrolig interessant at erfare, at Socialdemokratiet tilsyneladende ved mere om natur og biodiversitet end landets førende biologer. Det må unægtelig sætte visse perspektiver for den naturpolitik, vi fremover kan lave sammen, vil jeg sige, når jeg lytter til ordførerens spørgsmål og udtalelse i ordførertalen om, hvorvidt Amager Fælled er unik og helt fantastisk natur med arter, som er svære at finde andre steder.

Så vil jeg gerne sige, at der er alternativer til at bygge på Fælleden, det er der mange, der har peget på, det har vores egen teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune også, og der er også peget på alternative boligområder, som samtlige vil være stationsnære. Det har hr. Finn Sørensen tidligere redegjort for.

I forhold til finansieringen kan man vælge at udstykke andre områder, f.eks. ved magelæg, det ligger også i perspektivplanen, og man kunne f.eks. vælge Nordhavn.

I forhold til den station, vi har bygget derude, ligger den tæt på et psykiatrisk hospital, og den gør det muligt for københavnerne at komme ud og nyde et grønt område, som jeg synes i sig selv gør den station værd, også selv om vi dropper byggeriet. Det håber jeg ordføreren er enig i. Men jeg begriber ikke, at man sætter en ære i på den måde at have skyklapper på og nægter at forholde sig til bare at undersøge andre muligheder.

Så får vi svar fra ordføreren. Værsgo.

Jamen der er vi jo nok bare uenige, for jeg begriber ikke rigtig den position, som Enhedslisten kan have i det her. Altså, man siger, at man gerne vil have en grøn by, man siger, at man gerne vil have kollektive transportformer, og man siger, at man også gerne vil have almene boliger. Og når vi så har et forslag, som netop gør det, og som finansierer den eksisterende metro, så arh, så vil man alligevel ikke være med. Ovenikøbet bruger man tid og kræfter på at få det til at lyde, som om det er Amager Fælled, altså det store område på 3.500 ha med Naturpark Amager, der ligger som grønt område ude på Amager, som det her projekt handler om, for det gør det jo ikke. Så er det rigtigt, at der er naturværdier på den byggegrund, som der ligger, men hele Naturpark Amager vil jo fortsat være, som det er i dag.

Spørgeren.

Netop fordi vi gerne vil have en grøn by, mener vi, at man skal bevare et stykke helt unik natur, som man for nu 25 år siden ved en fejl besluttede skulle indgå i et byggeprojekt. Og jeg kan ikke forstå den her modstand mod at anerkende, at i 2017 er det ikke tidssvarende at skulle begynde at bygge på noget unik natur, som vi har så lidt af i Danmark, og det ved jeg ordføreren udmærket er bekendt med. Vi har jo ikke lagt os fast på en eneste løsning. Det eneste, vi beder om, er, at man undersøger muligheder for alternativer for at bevare noget helt fantastisk natur tæt på københavnerne.

Ordføreren.

Det, der er problemet i det her forslag, er, at man ikke har lagt sig fast på et eneste løsningsforslag. For der er ikke alternative byggegrunde. Og man har planlagt metroen ud fra den plan, som man lagde helt tilbage i 1992, så der er bygget en station til de tusindvis af boliger til almindelige mennesker, som nu kan komme til en by, som vokser, og hvor priserne stiger. Så problemet er jo, at man ikke anviser nogen vej, og at det projekt, der ligger her, i virkeligheden betyder, at vi får en grønnere by, at vi får flere boliger.

Så er det fru Ida Auken.

Jeg synes, det var interessant, at ministeren åbnede op for, at hvis overborgmester Frank Jensen kom og ville tage en snak om en mulighed for en anden placering, så ville han være åben for det. Vi er sådan set mange, der anerkender, at der skal findes finansiering, vi vil bare gerne drøfte, om der kunne være en anden placering. Og hvis man ligesom hele tiden bruger hinanden som undskyldning, hvor den ene siger, at det er fredet, og den anden siger, at pengene skal betales, så kan vi jo ikke løse problemerne. Hvis man går sammen, kommune og stat, og siger: Kunne vi f.eks. flytte fredningen, så vi flyttede den derhen, hvor det, vi i dag ved er den mest værdifulde natur, som netop strandengen er, så kan vi måske rykke byggeriet til et lidt mindre værdifuldt naturområde. Vil Socialdemokratiet ikke være med til at tage imod den invitation, der kom fra ministeren?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg faktisk også var overrasket og en anelse rystet over, at Radikale Venstre, som har været med i den her proces hele vejen, som har været med til at tage de her beslutninger, lige pludselig ikke står ved den aftale, man indgik, både for de mange år siden, men jo også som hele fundamentet for finansiering af metroen. Det stiller jeg mig meget uforstående over for, og jeg vil egentlig gerne høre, om det er det, som De Radikale står inde for her i dag, altså at den finansiering, man har lagt til grund for metroen, vil man ikke længere være med på. Jeg hørte ikke ministeren lave den åbning, som fru Ida Auken taler om her. Og det kan jeg egentlig godt forstå, for der er jo ikke andre muligheder for at bygge end på det projektområde, der er blevet udlagt som byggegrund.

Spørgeren.

Selvfølgelig er der andre muligheder. Det handler jo om politisk vilje. Og det kunne bl.a. være ved at ophæve fredningen på nogle andre dele af fælleden, der er mindre naturmæssigt interessante end det sted, man lige nu vil bygge. Der er jo sket det på de her 25 år, at vi faktisk er blevet klogere på, hvad det egentlig er for en natur derude, der er den mest interessante, som man kan frede. Dengang kunne man kun frede vandhuller, og det valgte man så at gøre, men det betyder, at fredningen faktisk ligger forkert. Så hvis man er optaget af at prøve at redde et stykke strandeng, som er helt unik, ved at det ligger i en storby, så kunne man jo prøve lige at stikke hovederne sammen og spørge: Hvis vi herindefra måske er villige til at rykke på fredningen og det, der ligger i Ørestadsaftalen, der jo er 25 år gammel, så er man på rådhuset måske villige til at prøve at se, om man kan rykke projektet en smule?

Så får vi svar. Værsgo.

Men det er jo ikke bare her i Folketinget, at der er et bredt politisk flertal for den plan, der ligger her, og som man har kendt i mange år, det er der jo også på Københavns Rådhus. Der er også et stort flertal for den plan, der ligger her. Jeg troede egentlig, som jeg sagde før, at Det Radikale Venstre også var en del af det her, og at man også gerne vil have metroen. For ellers må man jo sige, hvad det er for nogle metrostationer, der ikke skulle have været bygget. Og hvor er det, man vil finde den finansiering, når man bliver ved med at tale om, at der er andre og alternative muligheder? Det er jo ikke, fordi hverken By og Havn eller Københavns Kommune er tonedøve, man vil rigtig gerne lave det bedste projekt, og det var faktisk det, som man fandt ud af dengang tilbage i 1992.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak for det. Lad os nu slå fast, at det her jo ikke handler om metro og offentlig transport og den slags. Det, det handler om, er, at vi har et lille areal, som for mange år siden i starten af 1990'erne blev reserveret til at bygge på. Vi er nu blevet klogere på det og har opdaget, at det faktisk er en helt speciel lille biotop, der ligger der. Og så er det, vi søger med vores forslag, en åbenhed for den der anerkendelse af, at man godt kan blive klogere på 20 år. Vi kunne finde ud af, om ikke vi kunne flytte det lille areal til et andet lille areal i cirka samme størrelsesorden, eller hvad der nu er af muligheder. Vi vil gerne se på mange forskellige muligheder. Jeg har før fremhævet det forslag, der ligger fra de arkitekter, der hedder BCWA, hvor man søger at integrere alle de her kvadratmeter, som er planlagt, ind i Ørestaden, så man på samme tid gør Ørestaden til en bedre bydel. Det er jo helt stationsnært lige op ad Field's. Det giver faktisk en win-win på flere planer. Hvad siger Socialdemokratiet til det?

Ordføreren.

Jamen det, vi siger til det, er, at det her f.eks. også har været behandlet i Københavns Borgerrepræsentation, og derfor tænker jeg, at det må Alternativet jo også har fulgt, hvis det er sådan, at man fremsætter et forslag her i Folketinget. Og der har man jo belyst det areal, som netop ordføreren også spørger til, som er fredet, som er Natura 2000-område, og som jo ikke ligger stationsnært. Ordføreren siger, at det her ikke handler om metro, men det gør det. Det handler både om, at man har finansieret metroen, det handler om stationsnært boligbyggeri, og så handler det jo også om, at man i virkeligheden har lavet den fredning af det store grønne område og nu skal bygge på den grund, som man aftalte det tilbage i 1992.

Spørgeren.

Jamen der har været flere muligheder i spil for at finde andre arealer, og vi har selvfølgelig fulgt sagen. Det areal, som jeg refererer til her, kalder BCWA-arkitekterne for Ørestad 2.0, og det er i virkeligheden integrerede arealer ind imellem de andre bygninger i Ørestaden. Så det er meget stationsnært. Det er simpelt hen en udvidelse af byggefelter inden for Ørestadens allerede eksisterende områder. Det skulle gøre Ørestaden til en bedre by at være i, og det er jo et af problemerne i Ørestaden. Så det er det areal, jeg spørger til.

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Alternativet ikke vil forholde sig til det plangrundlag, som er besluttet tilbage for rigtig mange år siden, nemlig at man finansierede metroen. Og jeg har endnu ikke hørt Alternativet sige, hvordan vi så skal finansiere metroen, og hvordan vi så skal betale den regning. Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om, for det løser det areal, som ordføreren der peger på, jo ikke.

De bliver så nødt til at vente til lidt senere. Nu er det hr. Finn Sørensen.

Jeg takker mange gange for ordet. Jeg hørte altså meget tydeligt ministeren sige, at han ikke så meget idé i at snakke med Morten Kabell, som bare var trafik- og miljøborgmester, i øvrigt med ansvaret for sådan nogle ting, men hvis der kom en henvendelse fra Frank Jensen som overborgmester, var det en anden sag. Det synes jeg jeg hørte ministeren sige meget tydeligt, men dermed ikke sagt, at han så er enig i Enhedslistens synspunkt, sådan vil jeg ikke udlægge det. Men det var da en udstrakt hånd, som man skal diskutere i Borgerrepræsentationen.

Det, jeg gerne vil høre, er: Hvorfor er det så magtpåliggende at forhindre, at man undersøger de her ting en gang til? Det er jo sådan set det, der er essensen i det her beslutningsforslag. Og hvis det nu forholder sig sådan, som ordføreren siger, at beslutningsforslagsstillerne er så uvidende, som ministeren, nej, undskyld, ordføreren, men også ministeren, mener, at de er, og at de ikke har forstand på det der, og der ikke er andre muligheder, så kunne man jo gennemføre den proces, og så ville det være en smal sag at få dokumenteret, at der slet ikke er hold i alle de der flyvske drømme om, at det måske kunne gøres på en anden måde. Så hvorfor tager man ikke bare imod det? Så er den diskussion jo ude.

Ordføreren.

Men det er jo præcis det, vi har gjort. Det jo det, man har gjort i Københavns Kommune. Man har jo haft debatten, man har jo belyst alle de forslag, der er kommet her om arealer, i forhold til: Kunne man gøre sådan? Eller kunne man gøre sådan? Nej, det kan man ikke. Så den proces har man jo været igennem. Så man kan sige, at hvis Enhedslisten så stiller sig tilfreds, og man måske bare ikke har lyttet til den debat, der har været i Københavns Kommune, så kan jeg godt forstå, ordføreren siger sådan. Men ellers tænker jeg, at det er lidt mystisk, at man tager det op her i Folketingssalen, når man netop har været igennem den proces, som der nu bliver skitseret af Enhedslisten.

Finn Sørensen.

Det er vel ikke så mystisk, i betragtning af at det i sidste ende handler om en lov, der er vedtaget i Folketinget, som man skal have åbnet for og ændret på en eller anden måde, hvis man vil bevare det stykke natur, vi taler om her. Og så må jeg bare sige, at jeg oplever det som et forsøg på at undgå diskussionen. Man forholder sig ikke til, at der her ligger et forslag om, at vi får undersøgt, om der skulle være andre muligheder. Og med det, ordføreren selv har stået og sagt, i forhold til at vi skal bevare København som en grøn by, var det da naturligt at tage imod et sådant forslag, for det gør man altså ikke ved at ødelægge et stykke 5.000 år gammel, ikke uberørt, men oprindelig natur.

Ordføreren.

For mig handler det ikke om at bevare en grøn by, det handler om at udvikle en grøn hovedstad, om at sørge for at tage politiske beslutninger, der gør, at vi har en grøn hovedstad her i Danmark. Og det er jo faktisk det, der er nogle rigtig fremsynede politikere, der gjorde allerede tilbage i 1992, sådan at man tænkte det i en helhed, sådan at man fik fredet Amager Fælled og Kalvebod Fælled, sådan at man i dag har en naturpark, men hvor man samtidig også har fået finansieret, at vi kan have en metro, som er et af de grønneste transportsystemer, vi har. Så man kan ikke både ville have det og så ikke ville betale regningen, og det er jo lidt det, som Enhedslisten foreslår.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror ikke, at jeg vil sige så meget om selve forslaget, men måske lidt mere om, hvad Dansk Folkepartis holdning er. Jeg var også med til det borgermøde, der var derude, hvor hr. Christian Poll også deltog, og jeg sad i øvrigt og undrede mig lidt over at være til stede.

Der står en masse om natur i forslaget, og der er sikkert også en masse god natur på Amager Fælled, men noget af det, som jeg synes beslutningsforslaget mangler, er rent faktisk, at man nu, hvor vi har fået en metro derud, egentlig ikke forholder sig til, hvad man synes skal ændres. Sådan opfatter jeg det.

I Dansk Folkeparti er vi ikke indstillet på at ændre på den aftale, der ligger. Det er et spørgsmål om at få finansieret den metro, der er. Der ligger en klokkeklar aftale om, at der skal sælges noget jord, og så skal By og Havn lægge nogle penge til det. Det kan jeg ikke se at vi kan gøre på anden måde. Det er vigtigt, når man laver stationer, som jo i øvrigt ligger derude, at man så også bygger stationsnært. Og det forslag, som hr. Christian Poll nævnte, og som jeg også hørte om på selve borgermødet, går jo meget ud på at lave – hvad kan man sige – en fortætning af byggeriet. Det kan man jo synes er rigtig godt, men det kan også være noget, vi først laver 20 år. Jeg ville i hvert fald, hvis det var mig personligt, blive meget ked af at have købt en ejendom eller en lejlighed i den tro, at jeg havde udsigt, men fordi man ikke synes, at man vil overholde den plan, der ligger, og den finansiering af metroen, der ligger, ville jeg miste min udsigt – på grund af noget natur.

Det, jeg synes er endnu mere påfaldende, når man hører debatten her og alle de spørgsmål, som fru Lea Wermelin har fået, er, at i alle andre sammenhænge har jeg aldrig hørt Enhedslisten eller andre sige: Pyt med Natura 2000-områder, pyt med fredede områder, pyt med vandhuller. Det har jeg altså aldrig nogen sinde hørt fru Maria Reumert Gjerding sige. Det må jeg indrømme. Til gengæld har jeg ofte hørt fru Maria Reumert Gjerding sige, at vi har en helt unik natur, som vi skal bevare. Det er sådan set ligegyldigt, hvor vi er henne, om vi taler om strandbeskyttelseslinje eller som nu om Amager Fælled, er det helt unikt, og vi skal bevare det. Man kan jo så spørge Enhedslisten om, hvor pokker de så har ønske om at udvikle noget som helst, for det har jeg simpelt hen svært ved at se.

En anden ting, som også undrer mig, er, at når man tager en tur ud på Amager Fælled, ligger der noget, der hedder et naturformidlingspunkt, som Naturstyrelsen har bygget. Det er faktisk dér, hvor der er den helt unikke natur, sådan som jeg må forstå det. Og det er jo imponerende, at der ikke har rejst sig et ramaskrig over, at Naturstyrelsen har bygget et naturformidlingspunkt, men det er måske bare det, vi skal kalde det, når vi bygger boliger; at det er naturformidlingspunkter til alle de her beboere og borgere, som gerne vil bo derude, og så kan de se på den unikke natur. Det synes jeg da egentlig kunne være rigtig godt.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at støtte forslaget. Jeg synes, det er fint med den aftale, der er. Jeg synes, det er godt, at vi har noget finansiering af en metro. Det er næsten noget af den mest grønne beslutning, der er taget her i København. Det synes jeg er godt, og det synes vi i Dansk Folkeparti er godt. Og det er godt, at vi får udviklet den metro, og det er godt, at vi har fået det gjort med den finansieringsmulighed, der har været her.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg tror nu heller ikke, at ordføreren i dag har hørt mig sige, at det var ligegyldigt med Natura 2000-områder og vandhuller. Jeg peger ikke på et Natura 2000-område i forhold til at erstatte Amager Fælled. Men virkeligheden er jo, at man har udlagt det til fredning, og store dele af det, der ligger rundt om Amager Fælled, er jo gammel losseplads, og så har man en 5.000 år gammel naturgrund, som man gerne vil bygge boliger på, en del af den. Det er jo det, der er virkeligheden.

Jeg er jo enig med ordføreren i, at vi skal finde finansiering, og at vi skal finde andre steder at bygge boliger, så vi sikrer, at vi stadig kan tilbyde borgerne i København billige boliger. Det er vi fuldstændig enige i. Hvis nu ordføreren fik at vide, at det kunne vi gøre på en måde, så vi sparede Amager Fælled, at vi kunne finde finansieringen et andet sted, og at vi kunne bygge boligerne andre steder, der alle sammen var stationsnære, vil jeg gerne understrege, kunne ordføreren så sige: Okay, så vil det give mening at bevare et fantastisk naturområde tæt på København?

Ordføreren.

Nej, det vil jeg ikke i den her sag, og det vil jeg ikke, fordi det område, der er lagt ud, er, sådan som jeg har forstået det, et område, som ejes af By & Havn, og det er et område, som de selvfølgelig ønsker at udvikle – det er derfor, de har fået et ejerskab af det. Så er der andre områder, som har andre ejerforhold, men det der bytte, bytte købmand, som Enhedslisten synes er så nemt, synes jeg ikke er nemt. Altså, der er nogle ejerforhold, og man laver ikke bare bytte, bytte købmand og siger, at så er syv og syv lige – det er det ikke.

Så jeg har svært ved at forstå, hvordan man vil gøre det. Jeg kan godt forstå, at der er nogle ønsker, som Enhedslisten har, men hvor var I henne, da Naturstyrelsen byggede? Altså, dengang var der da ikke noget stort ramaskrig derude om, at nu blev der bygget et naturformidlingscenter lige midt i den unikke natur. Nej, det var der ikke, men fordi det nu er boliger, og fordi det er en udvikling, som i øvrigt er aftalt tilbage i 1992, så synes man, det er ganske forfærdeligt. Og det forstår jeg simpelt hen ikke.

Spørgeren.

Altså, hvorfor skulle vi have noget imod et naturformidlingscenter? Det, vi taler om, er at udstykke en del af Amager Fælled til byggeri. Det er det, diskussionen i dag handler om. Og jeg kan ikke forstå den modvilje mod i det mindste at undersøge det, når der nu har været mange, der har peget på, at man ved hjælp af magelæg eller andre metoder kunne finde lige præcis de to ting, som ordføreren efterlyser, nemlig en alternativ finansiering og andre steder at bygge boliger, så der stadig er billige boliger i København, som alle sammen er stationsnære. Hvorfor skal vi så ikke undersøge det nærmere, så vi kan friholde Amager Fælled for byggeri?

Ordføreren.

Men igen vil jeg sige, at jeg bare ikke kan forstå, hvorfor man kommer nu – det kan jeg ikke. Den her plan har været kendt siden 1992, så det er ikke en ny plan – det er det altså ikke. Men så kommer man i elvte time og synes, at nu skal vi lave det hele om, fordi man nu har opdaget en frø. Altså, det forstår jeg ikke. Det er mig ganske ubegribeligt.

Så spørger fru Maria Reumert Gjerding: Hvorfor skulle vi have noget imod et naturformidlingscenter? Altså, jeg ved ikke, om fru Maria Reumert Gjerding har set det, men det er bygninger. Der er en restaurant derude. Og det er så helt okay, bare det er Naturstyrelsen, der laver det. Sådan noget undrer mig. Så kan vi vel også lave andre restauranter.

Den næste spørger er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Ordføreren nævner, at det forslag, som jeg har omtalt før, der kaldes Ørestad 2.0, som BCVA har lavet, vil give problemer nu og her, fordi folk vil miste udsigt. Ordføreren foreslår så at skyde det 20 år ud i tiden og bygge til den tid, men vil de så ikke miste deres udsigt til den tid og dermed få en masse vrøvl og naboklager? Og er det ikke sådan, at lige meget hvor vi udbygger store arealer på en gang, vil der være nogle, der føler, at der kommer noget i vejen, som de ikke havde i går, og som nu pludselig står foran dem? Det er vel en grundpræmis for udbygning.

Det, som vi hører fra folk, der bor i Ørestaden og bruger Ørestaden, er, at den ikke rigtig fungerer. De uderum, der er der, er forblæste, de er for store, de duer ikke som byrum. Det er jo derfor, at de her arkitekter er gået ind og lavet en løsning, hvor man integrerer og skaber bedre byrum og flere kvadratmeter at bo og være på. Det er jo det, som jeg synes er det geniale ved den her løsning. Kan ordføreren ikke se, at der kunne være en fordel i, at man altså både redder naturen og skaber en bedre Ørestad på en gang?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg godt, og må jeg ikke anbefale hr. Christian Poll at blive lokalpolitiker, fordi det her drejer sig om lokalplaner, der kommer i høring. Jeg har også været lokalpolitiker, fordi jeg syntes, det var interessant, for der kommer man nemlig helt ned i materien. Men vi sidder altså i Folketinget nu, og det er os, der laver den overordnede lovgivning. Hvis man vil lave lokalplaner, foregår det ude i de lokale byråd eller i Borgerrepræsentationen, hvis det drejer sig om København. Hvis man er interesseret i at lave lokalplaner for Amager Fælled, så bliv lokalpolitiker.

Spørgeren.

Jeg vil også sige, at min første reaktion, da jeg kom til borgermødet den 30. november, var at spørge, hvorfor jeg var inviteret. Men det gik op for mig, hvorfor jeg var det. Det var jo, fordi det hele baserer sig på en aftale indgået her i starten 1990'erne med en mystisk konstellation. Man delte nogle arealer ud, og med dem skulle man så finansiere metroen, som i øvrigt blev tre gange så dyr og derfor hænger på en meget større gæld. Det er derfor, at jeg synes, det sådan set er rimeligt nok, at vi tager sagen op her i Folketinget. Det er en ganske særlig sag. Det er vores hovedstad. Det er et helt unikt stykke natur, vi med et lille snuptag, tænker jeg, faktisk kan redde og samtidig skabe en bedre Ørestad.

Ordføreren.

Da jeg kom til samme borgermøde, havde jeg præcis de samme tanker. Min konklusion var så bare en lidt anden, fordi jeg tænkte: Okay, nu sidder der 200 borgere, som ikke har kunnet råbe deres lokalpolitikere op, og så går de til Folketinget. Og vi kom gudhjælpemig derud! Det var fint nok. Jeg har ikke noget imod at interessere mig for Amager Fælled, men jeg mener ikke, at vi skal lave loven om metroen om. Jeg mener ikke, at vi skal lave loven om alt det, vi har gjort derude, om. Det var en aftale, der blev lavet med Københavns Borgerrepræsentation dengang, som lov. Hvis der er noget, der skal ændres, er det først og fremmest Borgerrepræsentationen, der skal ændre noget. Det er ikke os.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Videre i rækken er det hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, hr. formand. Enhedslisten og Alternativet foreslår med beslutningsforslaget her, at regeringen pålægges at iværksætte nødvendig lov og administrative ændringer, som kan være med til at forhindre det planlagte byggeri på Amager Fælled. Med stor patos i teksten til beslutningsforslaget taler man ligefrem om et »fejltrin«, der skal omgøres.

Venstres opfattelse er, at der aldeles ikke er tale om noget fejltrin. Der er tale om en af de mest visionære aftaler, der er indgået i nyere tid, da man tilbage i starten af 1990'erne besluttede det her, og det er det, fordi det er første gang i danmarkshistorien, man for alvor begyndte at samtænke byudvikling med vores transportmæssige infrastruktur – helt konsekvent. Det er oven i købet samtænkt med, at der i hovedstaden skal være en boligudvikling, hvor der er brug for flere boliger, og det forudså man allerede dengang; det er samtænkt med, at når der kommer flere folk ud og bor der, har de brug for at blive transporteret; det er samtænkt med, at der takket være økonomien i det her blev råd til at lave en metro, som bl.a. indgår i en rigtig god sammenhæng med vores store internationale lufthavn ude på Amager.

Så der er i den grad tale om et visionært projekt, og jeg er den dag i dag stolt over, at en bred kreds af partier står bag det her, bl.a. var Det Radikale Venstre meget for den her plan på det tidspunkt. Så derfor er der aldeles ikke tale om noget fejltrin. Der er tale om langsigtet byplanlægning, og jeg kan bare sige for Venstres vedkommende, at den aftale forpligter vi os på, og dem, der foreslår det her, synes jeg at jeg skylder at fortælle, hvor pengene skulle komme fra, for pengene er brugt. Pengene er brugt til en metro, der i den grad vil give København et kollektivt trafikløft og har ført en meget stor del af trafikken langt ned under gaderne. Derfor må jeg sige, at jeg gned mig en ekstra gang i øjnene, at det lige netop var Enhedslisten og Alternativet, der kom med det her forslag, for de har da ellers for mig stået for nogen, der godt ville have mere kollektiv trafik, godt ville have en grønnere transport i byerne, og det er metroen jo netop udtryk for.

Jeg synes også, man maler et falsk billede af, at nu bomber vi naturen på Amager tilbage til stenalderen. Det er et billede, der forsøges malet her. Vel gør vi da ej. Der er da masser af natur stadig væk på Amager, og i øvrigt var det faktisk, da partierne lavede den her plan i sin tid, og det var før min tid, i tæt samråd med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, hvor man spurgte dem, hvordan man kunne lave det her, så det blev så skånsomt som muligt for naturen. Og det syntes jeg var klogt man gjorde, det skal vi gøre, hver gang vi bygger noget infrastruktur, vi skal da selvfølgelig rådføre os med Danmarks Naturfredningsforening, ganske som man gjorde her.

Jeg noterer mig også, at i By & Havns planer er der faktisk indarbejdet forbedring af levevilkår for padderne og de beskyttede planter, der er i de her områder. Og man vil også sikre, at det kommende byggeri bliver indkorporeret med fællednaturen som et vigtigt element i hele byggeriet derude. Så derfor synes jeg, vi er nødt til at forholde os til realiteterne i det her.

Der ligger en aftale, den står Venstre ved, og der er et meget bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation, som bakker det her op, og de har haft teten i det her projekt, og det bakker vi andre op i respekt for den aftale, der er indgået. Og den snak med, at man bare kan finde nogle andre arealer og så bygge der, er jo noget sniksnak, for det er der ikke noget finansiering i. Her er en finansiering, som indgik i en helhedsplan, og pengene er brugt.

Derfor vil jeg som en sidste pointe sige, at netop de partier har jeg også forstået er interesseret i, at der er nogle fornuftige boliger udbudt i København. Man skriver sågar i beslutningsforslaget, at befolkningstallet stiger måned for måned i København, og det er rigtigt, men så har vi da også brug for at bygge nogle boliger, for ellers vil priserne stige enormt, hvis ikke man på en eller måde imødekommer den efterspørgsel.

Så jeg synes, der er mange selvmodsigelser i det her forslag, og Venstre kan ikke støtte det.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg begriber ikke, hvordan det for Venstre kan være visionært at ville bygge boliger på noget meget særligt og fantastisk natur. Det har jeg meget svært ved at forstå skulle være visionært. Jeg er meget glad for, at ordføreren henviser til Danmarks Naturfredningsforening, for Danmarks Naturfredningsforening bakker meget stærkt op om det her forslag og mener jo, at man skal tage bestik af tidligere tiders fejltagelser. For vi kan jo alle sammen tage fejl, og sådan er det. Det, der gav mening at gøre for 25 år siden, giver ikke nødvendigvis mening i dag, og det er det her forslag et udtryk for.

Jeg vil gerne bede ordføreren om at svare på: Hvis vi nu kan finde en finansiering, f.eks. ved magelæg, ved at finde en anden grund at udstykke til bygninger, hvis vi nu kan bygge boliger andre steder stationsnært, så vi stadig væk kan lave den udbygning, som man havde forventet for Amager Fælled, hvad er det så for Venstre, der gør, at man er så meget modstander af, at man prøver at gøre det for at redde det her område?

Ordføreren.

Jamen vi står som sagt ved den meget, meget brede aftale, der er bag det her. Dengang det var til afstemning i Folketinget, var det kun Enhedslisten, der stemte imod. Vi står bag det meget brede flertal, der er i Borgerrepræsentationen om det her. Der er jo netop en helhedstanke i det. Den infrastruktur, der nu er bygget derude, med de stationer, der er, er tænkt ind i en helhed. Det kan man da ikke begynde sådan nogle år efter at kaste op i luften. Jeg kan ikke se, hvor der skulle være en alternativ finansiering til det her. Det er jo simpelt hen luftpenge, der tales om her. Så Venstre glæder sig over, at man har lavet det her på en måde, der er skånsom for naturen, og at der stadig væk vil være masser af natur på Amager – bynær natur – også når det her er bygget, og vi står ved aftalen.

Spørgeren.

Det er ikke skånsomt for naturen at bygge på et naturareal. Punktum. Så er den ikke længere. Det er i virkeligheden ret enkelt.

Jeg forventer ikke, at ordføreren selv skal gå ud og kunne finde de arealer, vi eventuelt kan bruge til alternativ finansiering. Jeg forventer ikke, at ordføreren selv kan gå ud og finde de områder, hvor vi kunne bygge boligerne i stedet for. Men jeg kan ikke begribe den modstand, der er, mod i det mindste at undersøge sagen, alene med det argument, at man står ved en aftale fra 1992. Hvorfor kan man ikke erkende, når andre har gjort det, at det var en fejltagelse, og så rette op på fejlen?

Ordføreren.

Jamen jeg kan ikke se, der er noget afgørende nyt i sagen. Igen vil jeg sige, at der er et meget bredt flertal i Borgerrepræsentationen. Jeg synes, ordføreren skulle gå ned og spørge der, hvad holdningen er til det her projekt. Der er fuld opbakning til det her og et bredt politisk flertal, og det står vi ved, det bakker vi op omkring. Og så glæder vi os over, at vi her for en gangs skyld har fundet en helhedsorienteret løsning, som vi skal se at få gennemført.

Tak. Næste spørger er hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Ordføreren sagde med store ord, at det var et visionært projekt. Og det er jeg jo meget enig i. Jeg synes, det er et fantastisk projekt, at vi har fået metro i København på den her måde, at den er blevet udbredt, og den er jo stadig ved at blive udbygget. Sådan skal det fortsat være.

Det, som den her sag handler om, er, at vi gerne vil have, at I lige kigger på en lille ændring. Det er, fordi vi simpelt hen er blevet klogere undervejs. Den beslutning, der blev taget for 25 år siden, byggede ikke på den samme viden, som vi har i dag. Det er et kvart århundrede siden. Det er meget rimeligt, at man bliver klogere på den tid. Det, vi egentlig spørger om, er bare om at få en undersøgelse af, om ikke man kunne bytte købmand med nogle arealer, sådan at vi kan bevare den her lille, meget lille, del af Amager Fælled, som nogle i mellemtiden har opdaget er helt unik.

Det er jo sundt at blive klogere. Det er jo fantastisk, det er jo det, der sker hver dag – forhåbentlig. Og så skal vi reagere på at blive klogere. Til det lille areal er der nogle, der har sagt, at det jo altså er her, vi har den helt specielle natur, og nu vil vi bygge på den. Så prøv lige at være kreativ, det er bare det, vi siger, og spørg: Hvad kunne man ellers gøre? Bytte nogle arealer, bytte nogle fredninger, og hvad der ellers skal til, og så få bygget noget. Og så er det jo, at jeg flere gange har fremhævet et projekt, som rent faktisk samtidig ville gøre Ørestaden omkring Field's og det der endnu bedre. Win-win – det kan da kun være en fordel.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om forslagsstillerne har gjort sig den ulejlighed at prøve at rådføre sig med dem, der ligesom står for projektet derude, nemlig By og Havn. De er faktisk temmelig meget inde i det her, og der ligger utrolig grundige analyser som baggrund for hele den her helhedsplan, herunder af natur og miljø.

Jeg hører ikke nogen i By og Havn eller som sagt Københavns Kommune, som anbefaler, at vi revurderer det her. Derfor finder Venstre ingen anledning til at begynde at kaste ting op i luften igen. Det er jo selvfølgelig nemmere for et parti, der slet ikke var med dengang, men vi er altså mange her i salen, som har ansvar for at leve op til den aftale, og fordi man opdager et eller andet nyt aspekt, så vil man til at kaste en plan til rigtig mange penge op i luften. Det bliver altså ikke med Venstres medvirken. Vi står ved den aftale, der blev indgået dengang, og vi fastholder, at den var visionær.

Spørgeren.

Jamen By og Havn har selvfølgelig ingen interesse i at gøre noget, der er mere besværligt. De har jo køreplanen, og det er naturligt for dem at sige, at vi kører bare videre, som det hele tiden har været planen. Derfor er det ikke dem, vi skal spørge, om det kunne være en god idé at kigge på det her. Det, vi skal, er, at vi skal reagere på ny viden og vi skal reagere på, at en masse borgere rent faktisk gerne vil bevare den her 5.000 år gamle natur, og så skal vi give køb på noget andet. Men her er altså faktisk en løsning, hvormed man måske ikke engang behøver at give køb på noget andet natur, men derimod samtidig kan skabe en bedre Ørestad. Det har der jo også været meget polemik om derude. Så jeg tænker, at det jo er win-win. Vi kan jo bare bytte arealer. Selvfølgelig er der nogle ting, der skal undersøges, og noget, der skal ordnes, og nogle papirer, der skal skrives under, men overordnet set er det jo det samme, vi får ud af det, bare bedre.

Ordføreren.

Nej, der er altså lidt for meget hokuspokus i det der. Det er ikke gjort ved bare at bytte arealer. Der er nogle grunde og nogle byggerettigheder, som skal realiseres for at finansiere det metrobyggeri, som vi har lavet, og som jeg håber alle glæder sig over. Så der er nogle realiteter der. Og det der med at foregøgle, at man bare kan bytte rundt på nogle arealer, og så kommer den finansiering ind alligevel, køber vi simpelt hen ikke. Det har vi ikke set dokumenteret, og derfor holder Venstre fast i aftalen og den visionære plan, der er lagt.

Der er en enkelt kort bemærkning mere, og den er fra fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Så ordføreren skal blive på talerstolen. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare godt lige spørge om en enkelt ting. For der bliver ved med at blive henvist til beslutningen tilbage i 1992. Men den 16. september sidste år, hvilket jo trods alt ikke er særlig lang tid siden, havde man jo den her diskussion i Københavns Borgerrepræsentation, hvor der også blev stillet en række spørgsmål om, om man kunne placere det her, og om man kunne placere det der. Der er jo så blevet lavet sådan en lang gennemgang af de forskellige områder – jeg står med den her – hvor de bliver nævnt en efter en, altså hvad med Ballonparken, hvad med Politiskolen, hvad med langs Amagerfælledvej osv. osv.? Og konklusionen er jo, at der ikke er andre arealer. Kan ordføreren ikke bare bekræfte, at det er sådan, det er?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget relevant, at fru Lea Wermelin henleder opmærksomheden på det, der skete i Københavns Borgerrepræsentation. For det bekræfter jo bare, at vi er på rette spor, og at der har været undersøgt alternativer, og der er altså et meget, meget bredt politisk flertal, der står bag det her, både på landsniveau og her i Tinget, men også lokalt i Borgerrepræsentationen. Så tak for at henlede opmærksomheden på det. Det er højst relevant.

Spørgeren.

Der er så en anden ting, som jeg også kan høre er noget, der optager ordføreren for Alternativet, og det er spørgsmålet om, at Ørestaden ikke skulle være en særlig velfungerende bydel. Jeg vil bare spørge ordføreren for Venstre, om man deler den opfattelse.

Ordføreren.

Det gør jeg ikke. Det er klart, at det altid er en svær start at lave en helt ny bydel, og det kan da godt være, at der er en og anden derude, der savner lidt mere caféliv og lidt flere restauranter. Men når man ser på det sådan over årene, kan man se, at Ørestaden er ved at udvikle sig til en succes, og jeg er sikker på, at det, når det er fuldt udbygget, bliver en bydel, der i mange, mange generationer frem vil skabe gode livsrammer for rigtig mange mennesker. Så jeg synes ikke, det er en fiasko derude.

Så må ordføreren få fri denne gang. Den næste i rækken er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg skulle måske indledningsvis lige gøre opmærksom på, at jeg jo sådan set egentlig kun er vikar i den her sammenhæng, da vores sædvanlige trafikordfører, hr. Villum Christensen, desværre er forhindret, men som miljøordfører er det jo et fantastisk beslutningsforslag at få lov til at være vikar på, og tak til forslagsstillerne for med det her beslutningsforslag at give os en mulighed for at vende emnet en gang mere og se på, om vi nu gør det rigtige. Også tak til beslutningsforslagsstillerne for at nævne Per Smed i bemærkningerne; det varmer et geologhjerte som mit at se det. Men slut med at takke, vil jeg så sige. For med det her beslutningsforslag vil man jo stoppe byggeriet på Amager Fælled, og det er Liberal Alliance imod.

Når vi er det, skyldes det ganske enkelt, at vi ikke ser, at der skulle være rejst de nødvendige og tungtvejende grunde til at stoppe byggeriet, når der nu engang foreligger en indgået aftale. Det her er jo en arealdiskussion og en pladsdiskussion. Det ikkefredede projektområde udgør så de ca. 19 ha, som er blevet omtalt tidligere, ud af de i alt 318 ha. Ud af de 318 ha er det vist så omkring 200 ha, der er fredet, og så er der vist – sådan som jeg har forstået det ud fra debatten – 70 ha, som man faktisk har valgt ikke at bebygge. Det synes jeg og det synes vi i Liberal Alliance jo egentlig er et meget fint udtryk for, at der er taget et fint arealmæssigt hensyn til naturen i den her sammenhæng.

Så er det samtidig med det ud fra et byudviklingsperspektiv jo også en god idé, at man bygger i området omkring Sundby Station for at binde Ørestaden lidt bedre sammen. Øvelsen er også med til at udvikle København, idet projektet, som vi har hørt ad flere omgange i debatten i dag, jo også er med til at skabe finansiering til metroen. Derfor synes vi sådan set, at der er rigtig god fornuft i det her samlede projekt, og derfor er vi også nødt til at sige nej tak til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg var inviteret til et borgermøde den 30. november om Amager Fælled i den her sammenhæng, som sagen handler om, altså at det skal bebygges. I første omgang var jeg lidt forvirret over, hvorfor jeg var inviteret, fordi det jo er en lokal sag, som man efter min overbevisning som regel bør klare lokalt. Men undervejs gik det op for mig, hvad sagen handlede om i detaljer, bl.a. at den er baseret på den her folketingsbeslutning fra starten af 1990'erne om, hvordan man finansierede metroen, og hvordan udviklingen skulle være på Amager for at støtte op om den her finansiering, og der er man altså siden hen blevet klogere. Man har fundet frem til, at det lille stykke natur, som man har lagt ind som en reservation, og som derfor ikke er fredet, og som man skal til at bebygge nu, faktisk lige er det stykke natur, som har en helt særlig naturstatus og en helt særlig naturinteresse. Her er der et biodiversitetshotspot, som man kalder det, der vokser orkideer, og der er en natur, som rækker 5.000 år tilbage, i modsætning til det meste af Amager Fælled, som er langt nyere natur. Derfor er der selvfølgelig nogle, der har kæmpet kampen for at bevare det her stykke natur – tak til dem – og det er også dem, der har skabt den bevægelse, som har gjort, at der på det her møde altså var flere hundrede mennesker til stede.

Jeg synes, det er relevant, at vi som Folketing går ind og blander os i den her sag, fordi det er en stor og vigtig sag. Og det er i virkeligheden på samme tid også en ret lille sag, fordi det handler om et areal på ganske få kvadratmeter ude på Amager, som man kan flytte rundt på, hvis man er indstillet på at finde en løsning, og vi blev på det borgermøde præsenteret for flere mulige løsninger. Nogle af dem handlede om at vælge arealer, som er naturbeskyttede, men som har en lavere biologisk kvalitet, og bytte med dem. Men det mest geniale forslag var fra dem, der hedder BCVA Arkitekter, og det var sådan set at slå to fluer med et smæk, nemlig at forbedre bymiljøet, byrummene, i Ørestaden, som i dag går for at være lidt vindblæste og lidt for store og ikke særlig rare at opholde sig i udendørs, samtidig med at man altså kan spare det her helt unikke stykke natur.

Derfor synes jeg, det er helt oplagt at gå ind med et forslag sammen med Enhedslisten her i dag og bare lægge op til, at man dog får undersøgt det her til bunds og måske kan finde en løsning, som er win-win, altså til fordel både for det at redde det lille spændende naturområde og samtidig skabe en bedre Ørestad. Det er da bare en positiv historie, hvis det kunne lade sig gøre. Der ændres altså ikke på finansieringen af metroen, der ændres ikke på den måde, metroselskabsloven er skruet sammen på, der flyttes blot nogle arealer og skabes en løsning, der er bedre for alle parter. Og det er derfor, jeg står bag det her beslutningsforslag sammen med Enhedslisten.

Der er foreløbig tre fra Socialdemokratiet, der har korte bemærkninger, og den første er fru Lea Wermelin.

Der er mange ting, som jeg egentlig vil spørge om, men jeg kunne godt tænke mig at starte med det, som jeg kan høre at ordføreren bliver ved med at sige, nemlig at Ørestaden ikke er et særlig rart sted at bo. Det er i hvert fald ikke noget, jeg er bekendt med, i forhold til, kan man sige, alle de mennesker, der bor derude, hele det liv, der er, daginstitutioner og et voksende erhvervsliv osv. Altså, hvad bygger ordføreren det med, at Ørestaden ikke skulle være et godt sted at bo og være, på?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at det kan være et fint sted at bo, og at der er en masse velfungerende funktioner derude. Det, som jeg har hørt især mange arkitekter sige, og det er ikke bare dem bag forslaget her, men også andre fra arkitektverdenen, er, at byrumsmæssigt er Ørestaden ikke særlig vellykket. Det er en svær ting at bygge gode byrum og skabe gode rum imellem bygninger og skabe gode pladser, som folk har lyst til at opholde sig på, hvor der er læ, og hvor der også er mulighed for et godt liv udenfor. Og det er på det plan, at Ørestaden ikke er særlig velfungerende. Det er alene på det plan, og det er jo det, man så nemt kan løse, eller nemt og nemt, men det, man i hvert fald kan løse med den løsning, der er peget på her fra BCVA's side.

Spørgeren.

Så det er nogle arkitekter, ordføreren har rådført sig med, som ikke synes, at Ørestaden fungerer så godt. Det kunne være, at man skulle spørge nogle af alle de beboere, som bor derude. Men når man kigger på det projekt, der skal være derude, ser det sådan set rigtig godt ud. Der har man også tænkt hele den grønne profil og landskabskiler ind, og det ser sådan set rigtig godt ud, og jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget i den forbindelse. Ordføreren var tidligere inde på, at den finansieringsmodel, man har lagt til grund for metroen, som jo er en finansiering af den eksisterende metro, som det her skal bidrage til, var en lidt mystisk konstruktion. Så bare for at forstå Alternativet rigtigt: Er man så ikke for den finansieringsmodel, vi har for metroen i dag, altså hele den udbygning, vi har lavet af metroen i København? Er man imod den?

Ordføreren.

Nu har vi jo ikke været med tilbage fra dengang, fordi da eksisterede Alternativet ikke, og derfor kan jeg ikke forholde mig til den konkrete beslutning om, hvordan man skruede den model sammen, og hvad man ellers havde af muligheder. Men modellen gør jo i dag, at fordi metroen blev tre gange så dyr, som man havde planlagt, er der pludselig et tre gange så stort behov for at få udbygget og få fundet penge. Og det gør bl.a., at man her har en løsning, som man presser på med, og måske ikke lige har tid til at stoppe op og tænke sig om.

Tak. Næste spørger er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Nu når Alternativets ordfører udtaler sig om, at der er mange problemer i Ørestaden, så vil jeg da bare lige nævne, at jeg i hvert fald kender mange, der er rigtig glade for at bo der; så jeg er da noget ked af, at Alternativet bruger Folketingets talerstol til at tale grimt om en bydel i København, hvor folk er glade for at bo.

Det har jo været fremme i debatten, at de undersøgelser, som bl.a. Alternativet taler så meget om der er brug for, faktisk er nogle undersøgelser, der er foretaget. De alternative arealer, Alternativet nævner, er også blevet undersøgt. Så der findes faktisk ikke rigtig andre muligheder end det, man allerede har godkendt, og som forskellige miljøinstanser også har sagt god for.

Så jeg skal bare lige høre: Når Alternativet lægger så meget energi i det her spørgsmål, er det så i virkeligheden, fordi man bare principielt er modstander af en metro og af bedre boliger i København?

Ordføreren.

Som jeg også håber det fremgik af mit foregående svar til fru Lea Wermelin, er det ikke sådan, at jeg vurderer, hvordan det er at leve i Ørestaden. Jeg tror, det er et fantastisk sted på mange områder, men der er bare mange arkitekter og byplanlæggere, der fremhæver det som et sted, hvor byrummene ikke endnu er kommet til at fungere ordentligt. Og det er jo noget af det, man kan løse med den model, der hedder Ørestad 2.0.

Som jeg forstod på det borgermøde, jeg var til, så har man ikke kigget særlig meget ind i den model. Man har kigget på nogle af de andre modeller, hvor man lægger arealet ud som en stribe mod Amager Fælled eller langs andre linjer, og der bliver det måske ikke stationsnært nok. Men det gør det i den her Ørestad 2.0-model, fordi der er det jo lige ved stationen ved Field's. Så man får en stor stationsnærhed, og man får samtidig forbedret byrummene i Ørestad by.

Spørgeren.

Jeg synes ikke rigtig, at Alternativets ordfører fik svaret på det, jeg spurgte om til sidst, nemlig om den principielle stillingtagen til det at have en metro og det at bygge nye boliger. Altså, kunne vi ikke stå i den situation, at hvis det var den tilgang, man havde haft – også tilbage i 1992 – at selv om ting var undersøgt, ville man lige have en undersøgelse mere; altså, at hvis det var det, der havde været gældende, så havde vi aldrig fået en metro, så havde vi aldrig fået den byfornyelse og den udvikling, som vi har fået.

Er det i virkeligheden Alternativets politik – altså sætte alt i stå og bare blive ved med at diskutere tingene og undersøge tingene, selv om de er undersøgt en gang? Skulle vi bare have droppet metroen dengang?

Ordføreren.

Alternativet er stor tilhænger af offentlig transport. Vi mener, at metroen skulle bygges, og at den er blevet bygget, som den skal, og at den er en fantastisk del af den offentlige transport, vi har, i vores hovedstad. Jeg ved ikke, om finansieringsmodellen er den mest optimale, og det vil jeg undlade at gøre mig klog på, fordi det jo er en gammel beslutning, at man skruede det sådan sammen. Men dér, hvor vi står i dag, er det eneste, vi beder om, at man lige stopper op med hensyn til det lille areal, man er nået til nu, og overvejer, om man ikke lige kunne bytte nogle arealer og bevare noget natur og samtidig gøre Ørestaden bedre.

Så er det hr. Kaare Dybvad.

Mange tak. Jamen jeg er også noget overrasket over, at Alternativet er med på det her forslag. Jeg havde opfattelsen af, at Alternativet også delte den ambition, som mit eget parti har, og som er, at man gerne vil have mulighed for, at folk kan bo i København, også til en rimelig pris.

Jeg kan se på den model, der hedder Ørestad 2.0, som ordføreren omtaler, at man vil fjerne de her boliger, som det altså er planlagt, man skal bygge på Amager Fælled, fra området omkring Sundby Station og så i stedet bygge ved Ørestad Station. Men som man kan se, skal man altså bygge helt ud til, altså nærmest et par meter fra Amagermotorvejen, hvor der er en trafik på cirka 25.000 biler i døgnet. Er det ordførerens opfattelse, at det er lige så fuld og god en erstatning at bo i et højhus på 20-25 etager lige ud til Amagermotorvejen, som det er at bo i f.eks. en 6-etagersejendom ved Amager Fælled?

Ordføreren.

Nu kan man jo ikke fjerne noget, der ikke er bygget endnu, men vi kan snakke om at erstatte det areal, hvor man har planlagt at bygge noget, med et andet areal. Jeg skal ikke kunne vurdere boligkvaliteten af det ene areal i forhold til andet, men begge dele er i hvert fald stationsnært. Og jeg vil tro, at mange vil synes, at det er fint at bo tæt på gode indkøbsmuligheder, som jeg tror er bedre ved Field's og med Ørestad 2.0-projektet. Så kan der være andre fordele ved det andet projekt – det skal jeg ikke kunne sige.

Men jeg ser det som parallelle projekter. To byggerier, som, når man vejer dem op mod hinanden, sikkert vil have lige mange fordele og ulemper. Det skal jeg ikke kunne gøre mig klog på. Men jeg tænker, at når arkitekter med speciale inden for byrum siger, at man kan skabe bedre byrum med Ørestad 2.0, så vil det være en fordel i forhold til det planlagte projekt.

Spørgeren.

Ja, arkitekter har jo forstand på arkitektur, men jo ikke nødvendigvis på økonomi, som ordføreren ikke vil gøre sig klog på. Jeg vil gerne gøre mig lidt klog på det og sige, at jeg ikke tror, man i pris får det samme for en kvadratmeter bolig, der ligger op til en motorvej med 25.000 biler i døgnet, som man gør på en kvadratmeter bolig, der ligger ud til et grønt areal. Det vil altså sige, at hele forudsætningen, som ordføreren jo i øvrigt anerkender, nemlig at man skal finde de her halvanden milliard til at bygge metroen for, jo skrider. Så må man bare sige: Hvor er det så, Alternativet har tænkt sig at finde de penge, som skal bruges til at bygge Københavns metro for?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad spørgerens grundlag er for at vurdere prisforskellen på de to byggerier. Jeg er ikke sikker på, at det vil forholde sig sådan, fordi man altså med Ørestad 2.0 f.eks. kommer tættere på Field's, som mange vil opleve som attraktivt. Så jeg tror faktisk, at det kan gå lige så meget op, som det kan gå ned med de priser.

Tak til ordføreren. Og den næste i rækken er fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Amager Fælled er jo noget helt unikt. Det er et stykke natur, der også har en helt unik del, som faktisk er noget strandeng, som vi ikke kan finde tilsvarende nogen andre steder i Danmark. Det ligger lige op ad vores hovedstad, i vores hovedstad og bliver brugt af rigtig mange mennesker fra både Amager og hele København, og det er jo virkelig et elsket område, noget, som jeg tror rigtig mange sætter pris på. Jeg håber og tror også, at rigtig mange af mine ordførerkollegaer herinde sætter meget stor pris på, at vi har Amager Fælled, og at vi har den inde i vores hovedstad.

Når Radikale Venstre sammen med SF og Enhedslisten på Københavns Rådhus har foreslået, at vi vil bede overborgmesteren om at prøve at kigge på en anden løsning, hvor man eventuelt flytter på projektet på fælleden, er det jo, fordi der faktisk er sket noget på de her 25 år, siden beslutningen blev taget. Dels kunne man dengang kun frede vandhuller, så det, man fredede, var en anden type natur, altså en del af fælleden, som ikke var den mest interessante naturmæssigt, artsmæssigt. Dels er der faktisk også sket det, at natursynet har ændret sig en lille smule. Så hvis man i dag taler med alle de grønne kræfter, biologerne, Danmarks Naturfredningsforening, er de faktisk alle sammen enige om, at vi ikke har fået fredet den mest interessante del af fælleden. Det synes jeg bare at vi herinde på Christiansborg så må tage til efterretning.

Jeg synes jo, at det her er en lokal beslutning. Jeg synes, det er en beslutning, som Københavns Kommune skal tage for deres by. Når den så alligevel ender herinde hos os på Christiansborg, er det, fordi den bl.a. involverer lov om Ørestaden, der siden er blevet ændret til lov 551, tror jeg, og involverer en fredning, som selvfølgelig også kræver vores involvering, altså hvis den skal ændres. Og sådan som jeg hører dem, der går op i fredning og i naturen, vil de faktisk være villige til at se på, om man kunne bytte om på fredningerne derude, så man kunne flytte på det her projekt for at få det væk fra den allermest værdifulde del af Amager Fælled.

Vi så også gerne, at man i samme undersøgelse kiggede på, om der var andre muligheder, men der forstår jeg godt skepsissen fra bl.a. Socialdemokratiets side, med hensyn til at det sådan lige skulle være let at finde nogle andre arealer andre steder; det er jeg sådan set i tvivl om. Men jeg synes, det kunne være gavnligt, her 25 år efter at en beslutning er blevet taget, faktisk at turde at tage op til diskussion herinde, om der var mulighed for at bytte arealer eller lignende for at sikre, at det her ikke kommer til at ligge på det allermest utrolige stykke natur, som ligger på den del af Amager, hvor man lige præcis har valgt at bygge.

Beslutningsforslaget siger, at man ligefrem skal forhindre det planlagte byggeri. Fra radikal side synes vi ikke, at det er vores opgave herinde at sidde og forhindre noget, der egentlig er en kommunal beslutning, men vi vil gerne være med til at se på, om vi herindefra kan lade være med at stå i vejen for, at der bliver kigget på alternative løsninger, sådan at Københavns Kommune har nogle flere muligheder for at undersøge andre arealer.

Tak. Der er en række korte bemærkninger, den første er fra fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Som jeg også sagde, da jeg selv stod på talerstolen, undrer jeg mig rigtig meget over Det Radikale Venstres holdning til det her, når man jo har været med til at stemme metroen igennem og derfor også godt ved, at det her er noget, der blev besluttet i 1992. Det hører ikke til den fredede del af Amager Fælled, men sådan kan man jo godt opfatte det, når fru Ida Auken står og taler om den grønne Amager Fælled, som vi alle sammen elsker. Det tror jeg at vi alle sammen gør, men den byggegrund, som vi taler om her, er ikke en del af den fredede grund, og det er 6 pct. af Amager Fælled. Derfor synes jeg både, at ordføreren bidrager til at give urigtige oplysninger, men jeg synes sådan set også og lige så vigtigt, at det er relevant at få Det Radikale Venstres holdning på bordet. Altså, støtter man den aftale, man har lavet om metroen, og derfor også finansieringen? Altså, står man ved den aftale?

Ordføreren.

Jeg forstår godt, at Socialdemokratiets ordfører undrer sig, hvis man ikke har hørt talen, hvor jeg meget tydeligt sagde, at problemet jo er, at man har fredet den forkerte del, altså at det ikke er den naturmæssigt mest interessante del, man har fået fredet. Og derfor er byggeriet lige nu planlagt på det sted på fælleden, der er det mest værdifulde stykke natur.

Så har vi ikke på noget tidspunkt – ikke på noget tidspunkt – sat spørgsmålstegn ved aftalen, og det synes jeg at Socialdemokratiets ordfører skulle tage at anerkende. Og så skulle man i stedet for give os andre et svar på, hvorfor man ikke fra Socialdemokratiets side vil gøre forsøget – bare gøre forsøget – sammen med sine flertalskolleger på rådhuset i København på at se, om der var en anden mulighed. Hvorfor vil man ikke det?

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om det var fru Ida Auken, der ikke lyttede til debatten her tidligere. Men altså, jeg står med materialet her, som man brugte, da man diskuterede sagen i Københavns Borgerrepræsentation. Og de forslag, som er kommet, i forhold til om man kan gøre det her eller man kan gøre det her osv., er jo blevet afdækket. Og konklusionen er også meget klar, nemlig at man ikke har et areal, der kan bruges som erstatning til det byggeprojekt, der ligger nu. Man har ikke det areal.

Derfor må Radikale Venstre jo også tage konsekvensen og enten sige, at man er glad for den plan, der ligger, fordi den både gør København grønnere, men jo også finansierer metroen, som er et meget grønt transportsystem. Eller også må man tage konsekvensen og sige, at det vil man ikke være en del af, at den finansieringsplan og den aftale er man ikke en del af. Og det er sådan set bare det, jeg spørger om: Hvor står Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Jamen en af grundene til, at man siger, at det areal ikke er der, at der ikke er et alternativt areal, er jo, at man henviser til, at resten er fredet. Der siger vi fra radikal side, at vi er villige til at gøre noget, vi ellers meget sjældent vil gøre, nemlig at flytte på en fredning. Så vi har faktisk åbnet for en mulighed, der ikke ligger i det her materiale, og det er derfor, det er kommet herind på Christiansborg.

Så jeg synes igen, jeg vil sende spørgsmålet tilbage til Socialdemokratiet med den åbning, at vi faktisk kunne kigge på, om fredningen ligger det rigtige sted. Og vi kunne måske endda kigge på, om kommunens og By og Havns og statens arealer kunne lave en arrondering, altså at man faktisk byttede arealer, for at flytte det her hen et sted, hvor det ikke lige kommer til at ligge midt i den mest værdifulde natur. Så hvorfor er det, at overborgmesteren og Socialdemokratiet ikke vil være med til at undersøge, om der er en anden mulighed, hvis vi herinde på Christiansborg vil stille os åbne over for at hjælpe Københavns Kommune med det?

Den næste spørger er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Jeg synes alligevel, det er lidt bemærkelsesværdigt, at fru Ida Auken får det til at lyde, som om vi Socialdemokrater ikke vil undersøge noget. Altså, sagen er, at det her er undersøgt – og det er undersøgt, og det er undersøgt osv. Det er jo på et fuldt oplyst grundlag, at man har valgt at gøre de her ting, også på så oplyst et grundlag, at fru Ida Aukens eget parti er med i et forlig om at bruge de her penge til at sikre en metro.

Når det er sådan, at fru Ida Auken står og siger, som hun gør på talerstolen i dag, så kan det ikke opfattes som andet, end at Det Radikale Venstre er ved at løbe fra et forlig om metroen, at Det Radikale Venstre er imod, at københavnerne skal have metro, at man er imod den form for nytænkning, den form for ny og bedre kollektiv trafik, og at det i virkeligheden er det, man står og siger her. For det er jo undersøgt, lad være med at sige andet. Det er undersøgt.

Er Det Radikale Venstre imod metro til københavnerne? Er man ved at løbe fra forliget nu, for det er sådan, det bliver opfattet?

Ordføreren.

Sludder og vrøvl. Der er ikke nogen, der løber fra en eneste aftale. Og så vil jeg bare sige til hr. Rasmus Prehn: Nej, det er ikke undersøgt, om vi kan flytte på en fredning. Det har jeg ikke set nogen undersøgelse af. Ligger hr. Rasmus Prehn inde med en undersøgelse, der ser på, om man faktisk kunne flytte på fredningen, og ser på, om man kunne bytte arealer på fælleden? For den undersøgelse har jeg ikke set. Så hvis hr. Rasmus Prehn ligger inde med den, må han meget gerne komme frem med den.

Spørgeren.

Det, man kan undersøge, er undersøgt. Københavns Kommune har foretaget de her undersøgelser. Det, vi oplever nu, er jo helt det samme scenarie som det, vi oplevede tilbage i 1990'erne, da Københavns Kommune gik i gang med at arbejde med at få en metro. Der var alverdens mennesker, som havde travlt med at gøre opmærksom på det ene og det andet og det tredje og hele tiden finde hårene i suppen i stedet for at finde mulighederne. Hvis vi fortsætter på den måde, som fru Ida Auken lægger an til nu, så får vi ikke udviklet metroen, og vi synes altså i al beskedenhed fra socialdemokratisk side, at vi skal have mere metro, ikke mindre.

Jeg kan ikke opfatte det, som fru Ida Auken siger i dag, som andet end et udsagn om, at vi hellere må undersøge og undersøge og undersøge – selv om det er undersøgt – frem for at få mere metro, og det er jo et brud på den aftale, der ligger.

Ordføreren.

Aftalen er 25 år gammel. Der er sket det i mellemtiden, at man har fået et andet natursyn. Man er blevet klar over, at den fredning, man lavede på det tidspunkt, ikke var en fredning det rigtige sted. Og derfor vil det være klogere nu, når man er blevet klogere på naturdelen, at se på, om man kan flytte den. Det er det, som Radikale Venstre ønsker at gøre. Man ønsker simpelt hen bare at afdække de muligheder, der er, og her er en mulighed, som hr. Rasmus Prehn jo ikke kunne komme op med noget som helst dokument der viser at man har undersøgt.

Så det ville jo være rart, hvis Socialdemokraterne i København i stedet for at skælde ud og hidse sig op og komme herned i salen med en hel hær af folk, der vil beskylde os for alt muligt, satte sig for at prøve at se på, om man kunne gavne københavnerne ved at sige: Det er helt unikt, at I har det her stykke natur; vi er blevet klogere på, at det er den forkerte del af fælleden, der er fredet; lad os da prøve at løse det problem sammen.

Den næste spørger er hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg er glad for, at ordførerens parti, i hvert fald her på Christiansborg, bakker op om aftalen. Det er ærgerligt, at man ikke kan gøre det samme i Borgerrepræsentationen. Men anerkender ordføreren, at når man har store byudviklingsprojekter som det her, hvor man bygger 260.000 etagemeter, så foregår der en planlægning, som er langsigtet? Anerkender ordføreren, at der er en Fingerplan 2007, som gør, at man kun må bygge inden for 600 m fra højklasset offentlig transport? Anerkender ordføreren, at der i HOFOR, som laver ledninger og rør til de her byggerier, er en planlægning, som går 10-20 år ud i fremtiden?

Anerkender ordføreren, at der er en rækkefølgeplanlægning af institutioner og skoler, som gør, at man ikke bare fra den ene dag til den anden kan tage et område og sige, at man hellere vil have den anden ende af Amager Fælled, eller at det skal være helt ude på sydspidsen, som Politiken foreslog, eller andre steder? Altså, anerkender ordføreren, at den planlægning, der ligger til grund for det her, som er meget grundig – og ikke bare er i Københavns Kommune, men også på statsniveau, også i forsyningsselskaberne og i Fingerplan 2007 – og som skal sikre, at flere tager den offentlige transport, gør, at man simpelt hen ikke bare kan bytte et område ud sådan her i sidste time før lukketid?

Ordføreren.

Ja, ting tager tid, og de kræver politisk vilje. Derfor synes vi – og det er også derfor, vi ikke står herinde på Christiansborg i dag og siger som Enhedslisten og Alternativet, at man skal forhindre kommunen i noget – at vi gerne vil stille værktøjer til rådighed for Københavns Kommune for at have mulighed for at undersøge, om der kan rykkes på projektet på fælleden. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er sådan, at det ikke er det her projekt, der kan bruges. Det handler simpelt hen bare om at undersøge muligheden, så vi ved, at vi har gjort vores allerallerbedste for at passe på den allermest værdifulde natur, vi har i København.

Vi har jo ikke stået og ladet, som om det bare kan rykkes alle mulige andre steder hen. Det tror vi ikke er let. Men her er i hvert fald en mulighed. Jeg blev heller ikke specielt populær på borgermødet på at stå og sige, at det jo kunne være, at det var inden for fælleden, at man skulle rykke på det. Men det er sådan set en af de muligheder, jeg tror der overhovedet er på det her område, og som vi synes man skulle undersøge.

Spørgeren.

Men altså, som det ligger nu, har Københavns Kommune jo allerede foretaget den undersøgelse. Man har i By og Havn, som er et stort udviklingsselskab, der har størstedelen af Københavns Kommunes byudviklingsområder, vurderet, at det her simpelt hen ikke kan lade sig gøre, at man ikke bare kan finde et nyt område, hvor der er institutioner, hvor der er rør til fjernvarme, hvor der er stationsnærhed til de borgere, der skal bo der. Så når man nu har fået den vurdering, hvad er det så egentlig, man vil have ud af nu her alt, alt for sent, som jeg ser det, at tage den her diskussion op i stedet for bare at sige: Vi har en aftale, vi har stået ved den hele tiden, og den står vi selvfølgelig stadig ved?

Ordføreren.

De undersøgelser, som By og Havn har lavet, som Københavns overborgmester bliver ved med at referere til, og som hr. Kaare Dybvad refererer til, udelukker jo mange arealer på fælleden på grund af fredningen. Derfor er vi så openmindede, for at bruge et moderne ord, at vi faktisk vil være villige til noget, vi ellers aldrig gør, nemlig at se på, om vi kan rykke på en fredning. Jeg tror faktisk, at vi vil have hele naturfolket med os, og jeg tror, vi vil have alle de grønne organisationer med på at undersøge en mulighed, som endnu ikke er undersøgt, og som hverken hr. Rasmus Prehn eller hr. Kaare Dybvad eller fru Lea Wermelin har kunnet komme og sige er undersøgt. Nej, der er en mulighed her, der ikke er undersøgt, og det er selvfølgelig super ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke synes, at man kan undersøge den her mulighed, når nu der er en åbenhed herinde fra Folketingets side over for at flytte på nogle af de ting, som ellers har stået i vejen for Københavns Kommune.

Den næste spørger er hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det. For 25 år siden var Radikale Venstre varme tilhængere af den her visionære helhedsplan, hvor man for første gang sådan for alvor sammentænkte en ny bydel med en attraktiv natur nær boligerne og infrastrukturen – Radikale Venstre var varme tilhængere. Nu kommer det meget bag på mig, at Det Radikale Venstre som forligspartner og som et parti, der stemte for den her lov, der ligger til grund, nu sætter spørgsmålstegn ved det her, for det er jo reelt det, man gør. Man lader, som om man kan flytte rundt på nogle byggefelter, som om det er legoklodser, men det er jo netop en helhedsplan. Daginstitutioner, forsyningsselskaberne til investeringerne, den metro, der er bygget, stationen osv. hænger jo sammen. Og så maler man et billede af, at vi da bare lige kan rykke rundt på det. Det er jo det, de har undersøgt i Københavns Borgerrepræsentation, og det er ikke muligt. Derfor vil jeg spørge De Radikale, om man dybest set står bag den aftale, der ligger til grund for det her, og dermed står bag metrobyggeriet i København, for de ting hænger jo sammen.

Ordføreren.

Ja, vi står bag aftalen, og det har jeg også sagt meget tydeligt. Vi har så bare sagt, at der er en mulighed, der ikke er undersøgt, og det er den, vi gerne vil undersøge. Det er det med, om vi kan flytte den her fredning, så projektet kan ligge et andet sted end midt i den allermest værdifulde natur. Det er sådan set bare at sige, at når en beslutning er taget for 25 år siden, er det lang tid siden. Det kan godt være, at hr. Kristian Pihl Lorentzen ikke synes, at 25 år er lang tid, men det er vi andre der gør; jeg tror, at jeg dengang var 14 år. Altså, 25 år er lang tid, og derfor kunne vi jo godt tage og se på, om den fredning ligger det rigtige sted. Det er det, der er vores opgave herinde på Christiansborg, og det er det, vi fra radikal side siger at vi er villige til.

Spørgeren.

Jo, 25 år er lang tid, men det er unægtelig en ny stil hos De Radikale, at man ikke anerkender, at netop ved infrastruktur, byplanlægning osv. tænker man altså i langsigtede horisonter. Der kan man ikke lige pludselig komme og sige, at man kaster det op i luften, og så ser man, hvordan det går, og man skal have undersøgt dit og dat. Til det der med at sige, at vi skal tage meget hensyn til naturen: Jeg synes, at De Radikale kører på frihjul i den her sag. Man vil gerne sige, at man er dem, der skåner naturen, mens vi andre er nogle, der i et anfald af frådende ondskab og totalt sort natursyn, må jeg forstå, bare kører videre efter den plan, som vi alle sammen har vedtaget for 25 år siden. Jeg synes simpelt hen, at De Radikale kører på frihjul, og jeg håber sandelig, at man stadig væk står bag den plan, der ligger for metrobyggeriet, for det har man egentlig skabt lidt tvivl om i dag, synes jeg.

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg har svaret meget klart. Vi står fuldstændig bag planen. Det eneste, vi er villige til, er at være åbne over for at kigge på det, der har stået i vejen, da man undersøgte alternativerne, nemlig en fredning. Den vil vi godt være villig til at kigge på. Hr. Kristian Pihl Lorentzen får det jo til at lyde, som om alternativerne ikke er blevet undersøgt i mellemtiden, og at man bare har lagt en plan for 25 år siden, og så er det bare sådan, det kører, for ellers kan man ikke gøre noget. Sådan er det jo heller ikke. Vi har jo lige hørt, at København Kommune synes, at de har undersøgt andre muligheder. Og så er der altså en mulighed her, der ikke er blevet undersøgt, og som Radikale Venstre synes det er værd at undersøge, før vi lægger os fast på, at det er der, det skal ligge, fordi det faktisk ligger midt i det mest værdifulde natur, vi overhovedet har, her i København, og er noget af det mest værdifulde strandeng, vi har, i hele Danmark.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I SF er vi positive over for intentionerne i beslutningsforslaget. Amager Fælled er en unik naturperle i vores hovedstad, og det er hjemsted for et rigt dyre- og planteliv. Vi støtter op om et grønnere Danmark og mener, at det er helt særligt, at vores hovedstad har så stor en grøn lunge små 2 km fra byens centrum. Med tanke på byggefeltets karakter som gammel strandeng og som den sidste rest af oprindelig natur i Københavns Kommune skal vi gøre alt for at bevare området. Fredningen af Amager Fælled-strandengen handler for os i SF både om et grønt hensyn, hvor vi skal forsøge at bevare så meget af vores rene og ægte natur som muligt, men det handler også om et demokratisk hensyn, hvor vi som politikere må lytte til de borgere, som vores beslutning har betydning for. Og rigtig mange borgere ønsker ikke, at Amager Fælled skal anvendes til byggeri, i hvert fald ikke strandengen.

Derfor vil vi i SF gøre alt, hvad vi kan, for at finde alternative løsninger på den her problematik, både i respekt for borgerne i området, som har kæmpet en stor kamp, men ikke mindst for biodiversiteten og naturen i området. SF København har gjort en stor indsats for at søge at finde alternative løsninger, så fælleden kan bevares. Så sent som den 24. november sidste år stillede vores kommunalpolitikere et medlemsforslag om, at Københavns Kommune skulle pålægges at undersøge, om der kan findes alternative placeringer for de 2.500 boliger, som efter planerne skal rummes i Amager Fælled-kvarteret. SF Københavns forslag opnåede desværre ikke opbakning. Forslaget blev stemt ned af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative i Borgerrepræsentationen. Det er brandærgerligt, for det er fra Københavns Kommune, at initiativet til en alternativ løsning skal komme.

I SF er vi klar til at gå i konkrete forhandlinger med Københavns Kommune og regeringen om, hvordan vi kan finde alternative løsninger i forhold til en eventuel fredning. Men det er helt afgørende, at begge parter er indstillet på sådan en drøftelse. Samtidig vil jeg gerne understrege meget tydeligt, at en alternativ løsning skal findes inden for rammerne af metroforliget, som vi indgik i i 2006. Det står vi fuldstændig bag. I SF går vi derfor konstruktivt ind i den kommende udvalgsbehandling af beslutningsforslaget, hvor vi håber at kunne få svar på en række spørgsmål og få uddybet uklarhed i forhold til konsekvenserne af beslutningsforslaget. Gennemføres forslaget, som det ligger nu, vil der ret beset være tale om en ekspropriation, som derfor vil udløse krav om erstatning. Vi er derfor også nysgerrige efter at høre, hvad forslagsstillerne har tænkt på med hensyn til finansiering. Der er allerede nævnt nogle, men det kunne jo også være, at vi i fællesskab kunne finde andre løsninger og inklusive det også andre placeringer af byggeriet.

Vi mener på den ene side, at alle muligheder for at bevare den unikke natur på Amager Fælled skal afsøges, og samtidig mener vi, at en alternativ løsning skal ske i en forhandling med Københavns Kommune. Med andre ord er vi åbne for at finde et flertal og er indstillet på at finde løsninger på de bindinger, som flere partier måtte have. Med de ord går vi positivt ind i forhandlingerne videre i processen.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Mange tak. Det er desværre sådan – det har jeg i hvert fald oplevet med SF – at man principielt godt kan gå ind for Ørestaden og for metroen, men når det kommer til stykket, er der altid et eller andet, der er i vejen. Jeg husker bl.a. SF-politiker Margrete Auken, der altid sagde, at vi jo ikke byggede metroen til badegæsterne, så derfor kunne man godt sløjfe metroplanen ud til Amager Strand og videre ud til lufthavnen. Og hver gang, der blev foreslået nye ting, var der et eller andet nyt i vejen. Så på den måde synes jeg, det er lidt ærgerligt, at SF holder fast i den kurs, som man nu har kørt med, nærmest lige siden metroen blev foreslået første gang, netop at man sådan principielt synes, at det er okay, men at man altid finder et eller andet hår i suppen.

Men jeg hører ordføreren, og det, jeg egentlig gerne vil spørge om, er: Anerkender ordføreren det grundlæggende behov for langsigtet planlægning og dermed også at stå ved aftalen; behovet for, at man kan planlægge stationsnært; behovet for, at man kan planlægge institutioner og skoler i samme tempo som de byudviklingsområder, man laver; og behovet for, at forsyningsselskaber og dem, der er ansvarlige for vejtrafik osv., har mulighed for at planlægge langsigtet, så vi får det så billigt som muligt for vores samfund?

Ordføreren.

Ja, det behov anerkender jeg, men jeg synes også, det bør være sådan, at det, når vi har så lange planlægningsperioder, skal være okay, at man bliver klogere undervejs, og at der opstår nye ønsker og behov. Det her er jo ikke et forsøg på at lægge hele metrobyggeriet i graven. Det er et lille hjørne af det forlig, og det er bare det, vi siger. Kunne vi dog ikke sammen prøve at undersøge, hvad der er af muligheder?

Spørgeren.

Men det er jo undersøgt af den demokratiske forsamling, som skal tage stilling til det her, nemlig Københavns Borgerrepræsentation. Der er jo ingen grund til, at vi i Folketinget skal til at forstyrre deres arbejde med at udvikle deres kommune, på samme måde som vi ikke skal ligge og forstyrre alle mulige andre kommuner rundtom i landet, i forhold til hvordan de skaber byudvikling. Anerkender ordføreren ikke, at Københavns Kommune har undersøgt de muligheder, som er på bordet her?

Ordføreren.

Det er ikke min opfattelse, at det er undersøgt til bunds, fordi de har undersøgt den del af det, der handler om Københavns Kommunes bidrag i det her. Men der er jo ikke åbnet for nogen af de her forandringer. Det er også det, der er lidt spøjst ved den her diskussion. På den ene side kan man i Københavns Kommune sige, at nej, vi kan ikke gøre noget, fordi vi er bundet af aftaler med staten, og omvendt kan vi så sidde her og sige, at vi ikke kan gøre noget, fordi Københavns Kommune har nogle andre planer eller har truffet nogle andre beslutninger. Det kunne jo godt være, at beslutningen i Borgerrepræsentationen ville se anderledes ud, hvis de vidste, at der faktisk var et samarbejde med staten om det. Det ved vi jo ikke. Det er ikke afsøgt, og det er ikke prøvet. Derudover vil jeg også sige, at det også er min opfattelse, i hvert fald ud fra det, jeg har hørt fra Borgerrepræsentationen, at der er stillet en række spørgsmål, men ikke kommet nogen reelle svar.

Så er det fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er ikke kommet reelle svar, siger man. Altså, jeg står her med bilag 3 fra den diskussion, man har haft i Københavns Borgerrepræsentation, og jeg synes da, det virker til, at der er rimelig mange sider med svar på de spørgsmål, der er blevet stillet. Og det er jo rigtigt, at det er den demokratiske forsamling, som i virkeligheden også afgør det her spørgsmål. Men ordføreren er jo, som ordføreren sagde, også selv med i et forlig om metroen, og der er jo nogle ting, der ikke hænger sammen, med hensyn til at man både siger, at man vil gøre alt for at bevare det her område, og samtidig siger, at man vil stå bag aftalen.

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil stå bag aftalen, for metroen er en fantastisk ting i København, men ordføreren må jo ligesom vælge, om man bakker op om den aftale, der er blevet lavet – det grønne transportsystem, som gør, at tusindvis af københavnere hver eneste dag tager metroen – eller om man siger, at den aftale, der er lavet om det, kan der ikke regnes med, altså at det areal ikke kan bebygges, og at aftalen dermed heller ikke kan finansiere den gæld på 1,5 mia. kr. i By & Havn, altså penge, som er brugt. Eller hvad er SF's forslag?

Ordføreren.

Altså, først vil jeg sige, at jeg har set spørgeren stå og vifte med de der papirer mange gange, og jeg synes – hvis jeg skal være helt ærlig – at det lidt er en dårlig undskyldning for ikke at ville undersøge alternativer. Tænk, hvis man faktisk blev klogere ved at undersøge det. Tænk, hvis der nu opstod muligheder, man ikke havde set. Vi har lige hørt fru Ida Auken foreslå, at der kunne rykkes på fredningen. Det er f.eks. ikke undersøgt. Det kunne også være, at der var andre ting, der ikke var undersøgt. Og det var jo derfor, at SF i Borgerrepræsentationen stillede et forslag om at pålægge embedsværket at komme med nogle alternativer; for så kunne de jo komme tilbage at sige: Det er udelukket, det kan slet ikke lade sig gøre. Men det er jo ikke sådan, processen har været.

Spørgeren.

Det er jo ikke nogen dårlig undskyldning. Det er, fordi man fra Folketingets talerstol vil få det til at fremstå, som om folk, der sidder herinde, ikke er interesseret i at lytte eller blive klogere. Det er jo bare undersøgt, og det er ikke en del af den fredede Amager Fælled. Og derfor synes jeg, at man lidt rejser i nogle fortællinger, som forvirrer meget ude på den anden side.

Derfor spørger jeg sådan set helt konkret ind til: Hvad er det, SF's forslag er? Ordføreren må jo rette mig, hvis jeg tager fejl, men kan ordføreren ikke bekræfte, at det projektområde, der ligger nu, har været militært øvelsesområde, har været drænet, og at naturen også findes andre steder?

Ordføreren.

Jo, men der findes ikke så unik natur 2 km fra et bycentrum andre steder. Det er ret unikt, og det er jo det, tror jeg, der gør, at rigtig mange netop bosætter sig i København – fordi man værdsætter, at det er en kommune, hvor man kan få naturen tæt på, altså hvor der ikke kun er kunstigt etablerede parker, men faktisk også er gammel natur tæt på byen.

Så glemte jeg lige spørgsmålet. Men jeg vil bare igen sige det her med, at jeg ikke mener, at alle muligheder er undersøgt. For Københavns Kommune har undersøgt en del af det, men der er jo ikke nogen, der har sat sig rundt om et bord og spurgt: Hvis vi fra både statens og kommunens side skulle prøve at finde på løsninger, findes der så nogen? Og det er bare det, jeg synes vi skulle prøve at undersøge.

Så er det hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Jeg må indrømme, at jeg tror, der er nogle flere københavnere, som bosætter sig i København, fordi de kan gå ned på gaden og så tage en metro på arbejde eller ind til Danmarks Radios Koncertsal eller Det Kongelige Teater eller til biografen eller noget andet, end at der er folk, der bosætter sig i København, fordi der er en tusind år gammel strandeng. Det må jeg simpelt hen sige. Det er ikke det samme, som at man ikke skal undersøge det, men der synes jeg bare også, at SF skylder at anerkende, at tingene er undersøgt, man har undersøgt det her. Og ja, man kan altid undersøge ting en gang mere, men er det formålstjenligt, hvis det, der er konsekvensen, er, at det, der er så vigtigt, nemlig at få lavet en udvidelse af metroen, få lavet nye boliger, går i stå?

Er Socialistisk Folkepartis budskab fra talerstolen i dag til folk her i hovedstaden: Vi vil faktisk gerne udskyde metroen og lave mindre metro, og vi vil gerne have færre boliger til almindelige mennesker? Er det det, der er budskabet i dag, for det er jo det, konsekvensen er, hvis man lige vil undersøge noget, der i øvrigt er undersøgt adskillige gange, først?

Ordføreren.

Jeg synes godt nok, det er en underlig fortolkning af mit budskab heroppefra. Nej, vi vil ikke ændre på, at metroen skal bygges. Vi står ved den aftale, vi har om metrobyggeriet, men det, vi bare siger, er, at vi ikke mener, det er undersøgt nok. I skylder i Socialdemokratiet stadig væk at svare på det spørgsmål, som fru Ida Auken stillede fra talerstolen: Er det muligt f.eks. at ændre på en fredning?

Spørgeren.

Det er jo det, Københavns Kommune har undersøgt. Jeg skal lige høre fru Trine Torp om noget. Er det sådan, at fru Trine Torp er opmærksom på, at Metroselskabet sådan set har bundet nogle lån op på det her selskab eller på det her areal, og at økonomien i Metroselskabet sådan set kan komme i problemer, hvis det er, man bliver ved med at undersøge noget, der i øvrigt er undersøgt og undersøgt og undersøgt? Er det det, der er Socialistisk Folkepartis ærinde, altså at skabe endnu mere usikkerhed om Metroselskabets økonomi?

Ordføreren.

Nej, det er jo derfor, vi siger, at der skal findes alternativer. Vi anerkender, at det er en del af finansieringen i Metroselskabet, og jeg er fuldt ud klar over, hvad det er for nogle bindinger, der ligger i det. Det er også derfor, jeg i min ordførertale sagde, at vi alle i de partier, der er en del af det forlig, har nogle bindinger, og det er ved at anerkende dem og ved at prøve at finde løsninger på dem sammen, at vi ønsker at komme videre i den her sag.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg skal gøre det forholdsvis kort. Vores transportordfører, hr. Rasmus Jarlov, har bedt mig om at meddele, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det skyldes to ting. Bebyggelsen af den lille del af Amager Fælled var en del af aftalen om at bygge metroen i København. Selskabet By & Havn har fået lov til at bygge for at finansiere metroen, og den aftale løber vi ikke fra. Så har vi derudover noteret os, at Københavns Borgerrepræsentation ikke støtter op om forslaget om at stoppe byggeriet, og når kommunalbestyrelsen i byen ikke bakker op om ønsket om at stoppe byggeriet, mener vi heller ikke, at Folketinget skal gribe ind, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så ordføreren slipper nu. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Amager Fælled er helt unik. Bor man i midten af København, kan man hoppe på en cykel, og kort efter står man ude på et område af Amager Fælled, hvor der nu skal bygges. Står man på byggefeltet, vil man, hvis man kigger efter, opdage, at man står i ikke mindre end et såkaldt biodiversitetshotspot. Helt konkret betyder det, at man kan være så heldig at se sjældne fuglearter som kærsanger, tornsanger og græshoppesanger, og kigger man ordentlig efter, finder man måske den udryddelsestruede plante brændeskærm, der har et af sine sidste voksesteder i Danmark på netop det her areal. Og hvis man sætter sig ned, er der en god chance for, at man måske ser nogle af de over 20 arter af hjemmehørende vilde strandengsplanter og måske nogle af de 7 truede svampearter, som kun findes her i Københavns Kommune.

Bygger man her, risikerer man, at nogle af de her planter og arter forsvinder. Med andre ord så står man på Amager Fælled, ikke på et eller andet tilfældigt grønt område, når man står på byggefeltet. Man står på et helt unikt område, og det er, fordi der er tale om et område, der ikke har været bebygget eller opdyrket i 5.000 år. Det er en 5.000 år gammel strandeng og dermed en af de allersidste rester af oprindelig natur i Københavns Kommune. Resten af Amager Fælled er fyldjord fra en gammel losseplads, men lige det her område er helt specielt.

Og hvorfor står vi så i den her i virkeligheden vanvittige situation, at man vil placere boligblokke på noget af Københavns Kommunes allerfineste natur? Det skyldes, at København tilbage i starten af 1990'erne, da metroen skulle finansieres, valgte at gøre det ved hjælp af grundsalg, herunder ved salg af Amager Fælled. Og rigtig meget er sket – heldigvis, kan man sige – på 25 år. Vi er nu meget mere bevidst om, hvor vigtige åbne, grønne områder er, hvor vigtigt det er at kunne finde ro og opleve natur, især når man bor i en hektisk storby som København. Og vi kan i dag se, også hvis vi løfter blikket og kigger ud over Danmark og den natur, vi har her, at Amager Fælled er noget helt særligt. Også i national sammenhæng er det et stykke helt unik natur, vi har med at gøre her, og derfor bør den beslutning, der blev truffet helt tilbage i 1992, selvfølgelig genovervejes.

Dengang beslutningen om, at Amager Fælled kunne bruges som en byggegrund, blev truffet, var der langt dårligere forståelse for, hvad natur tæt på byen faktisk kunne betyde, og man vidste heller ikke, at man 25 år senere stod i en situation, hvor vi er så langt fra at leve op til helt basale målsætninger om at standse tabet af natur og biodiversitet i Danmark, at der ingen chance er for, at vi når vores mål om, at man i 2020 skal standse ødelæggelsen af naturen. Og så er der selvfølgelig naturen, som der ikke bør være tvivl om er helt unik og uvurderlig.

Hvis vi nu i dag i 2017 skulle træffe den her beslutning og virkelig besluttede, at den mest unikke natur på Amager Fælled skulle bebygges, ville folk uden tvivl tro, at vi var vanvittige. Og det er lige præcis der, hvor man bør tage ansvar og stoppe op og sige: Måske var det ikke den bedste beslutning, måske bør vi undersøge, om der er alternativer. I stedet for trækker man på skulderen og siger, at gjort er gjort, og placerer ansvaret for den her fejlslagne beslutning hos politikere, der traf beslutningen for mange år siden.

Jeg vil også godt understrege, at det her er en sag for Folketinget, fordi det er en lov herinde, der skal ændres, for at det her kan blive muligt. Det håber jeg efterhånden står klart for de fleste. Så er det klart, at så skal der findes alternativ finansiering, hvis det er, at den her grund skal holdes fri for gravemaskiner, og der har været forskellige forslag til alternative byggegrunde på bordet, men indtil videre er det strandet i kommunen, da man fra nogle byrådsmedlemmers side ikke har fundet forslagene til alternativ finansiering realistisk.

Men da man for ikke så lang tid siden behandlede det her i Borgerrepræsentationen – og nu vil jeg gerne komme nogle af de spændende spørgsmål, jeg meget håber på at få senere, i forkøbet – afviste man netop at undersøge det her til bunds, og det er det, vi mener man bør gøre for at være sikker på, at alle muligheder er udtømt for at sikre Amager Fælled.

Så det her beslutningsforslag skal sådan set ses som et ydmygt ønske fra Enhedslisten og fra Alternativet for at sikre, at vi har gjort alt, hvad vi kunne, inden vi vælger at bygge på den strandeng, der er 5.000 år gammel, og som er fuldstændig fantastisk med den placering, som den har, og at vi har undersøgt både mulighederne for alternativ finansiering, men også mulighederne for at bygge boliger andre steder, for der er jo ingen tvivl om – nu kommer jeg sikkert et andet spørgsmål i forkøbet – at vi selvfølgelig skal kunne tilbyde billigere boliger. Det skal der slet ikke være nogen tvivl om.

Vi håber meget på, at vi i det efterfølgende udvalgsarbejde – jeg vil gerne kvittere for meget positive toner fra både De Radikale og fra SF, det synes jeg er rigtig dejligt – kan få en drøftelse om en beretning, der i det mindste kan sætte det i gang, som vi lægger op til med det her beslutningsforslag, nemlig at få kortlagt muligheder for lige præcis boliger og lige præcis finansiering. For hvis vi får det på plads, kan vi redde Amager Fælled, og det synes jeg ærlig talt vi skylder hinanden og vores børn og børnebørn, altså at forsøge at prøve alt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er foreløbig tre korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg må ærlig talt indrømme her i dag, at jeg er meget ærgerlig over at se, at Enhedslisten fremsætter det her forslag, ja, jeg kan måske godt forstå, at Alternativet fremsætter det, men ikke Enhedslisten, som altid har været et socialt bevidst parti, som altid har været et parti, som herrens mange gange har stået hernede i Folketingssalen og talt om, at København var ved at blive en rigmandsghetto; som har stået og ført kommunalvalgkamp på, at der skulle flere billige boliger og det skulle være nemmere at betale en bolig, når man boede i København. Det budskab har vi hørt så mange gange fra Enhedslisten, at vi nærmest kan gentage det i søvne. Vi kender præcis de ord og de udtryk, man bruger. Men nu står man og taler imod, når det gælder.

Der skal bygges 260.000 etagemeter boliger til de borgere, som rent faktisk har mulighed for at købe dem – det er jo Ørestaden, der er det billigste område i hele København at købe bolig i – men når man skal prioritere og vælge mellem nogle meget særlige naturinteresser og muligheden for at bygge boliger til borgere, herunder til de borgere, som ikke er indfødte københavnere, som har adgang til de lukkede lister, og de borgere, som kommer udefra, og som måske ikke tjener de høje lønninger, taler man imod det, selv om de borgere har brug for at få en bolig i København. Jeg fatter simpelt hen ikke, at Enhedslisten nu står og taler imod det.

Jeg må simpelt hen spørge ordføreren, om ordføreren er enig i den vurdering, som ministeren kom med, og som var, at det her kommer til at betyde dyrere boliger i København.

Ordføreren.

Enten har man en meget dårlig sag, eller også er man ved at løbe tør for argumenter, hvis man bliver nødt til at pakke det, man gerne vil sige, ind i sådan en række stråmandssager.

Jeg havde i går et møde med Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, for lige præcis at spørge ind til de to ting: Kan vi finde andre områder, hvor vi kan bygge, så vi stadig kan tilbyde københavnerne billige boliger, hvis vi ikke længere skal bygge på Amager Fælled? Og svaret var ja. Jeg spurgte også om noget andet: Kan vi finde andre områder, hvor vi kan finansiere det her fra? Og svaret var ja. Og det, man ikke ville, da man behandlede det i byrådet, var at undersøge de her ting til bunds.

Så der er intet til hinder for, at vi stadig kan bygge billigere boliger stationsnært i København, samtidig med at vi lader være med at bygge på Amager Fælled.

Spørgeren.

Nu er det jo svært at stå her i Folketingssalen og så skulle tage stilling til, hvad ordføreren og hendes partifælle har snakket om i går aftes, men det ændrer helt grundlæggende ikke ved det, vi kan se på kortet, og heller ikke ved finansieringen. Jeg ved godt, at Enhedslisten ikke altid går lige meget op i økonomi, men der skal finansieres en metro, som Enhedslisten går ind for, men ikke går ind for finansieringen af; der skal bygges nogle boliger til nogle folk, og ingen af de dele er der kommet nogen holdbare svar på, ingen af de dele er der blevet lagt noget frem om; der er ikke kommet et eneste kort med en beskrivelse af, hvorhenne det skal ligge.

Realiteten er, at når vi snakker stationsnærhed, som er afgørende for at sikre, at København kan blive mere CO 2 -neutral, hvilket Enhedslisten også går op i; hvis vi snakker planlægning af daginstitutioner, planlægning af infrastruktur, hvad enten det drejer sig om rør eller veje, så kan man ikke bare flytte tingene rundt. Den aftale har ligget her i 25 år. Enhedslisten har eksisteret i de 23 af årene. Hvorfor kommer I i sidste øjeblik med det?

Ordføreren.

Jeg vil gerne starte med at kvittere for, at man ikke fortsætter med et andet stråmandsargument om, at vi skulle være imod metroen, hvilket jeg ellers har hørt fra Socialdemokratiets side, men netop præciserer, at det er finansieringen. Så tak for det. Så har vi da fået det på plads, og så behøver vi ikke at høre mere på det.

Jeg kan jo kun sige, at jeg har rådført mig med et af de mennesker, som trods alt sidder med fingrene nede i det her område, og som har et overblik over, hvor der er udlagt muligheder for boliger, og hvor det er, vi kan bygge. For det er da fuldstændig klart, at det er helt afgørende for Enhedslisten, at de to ting er nødt til at gå hånd i hånd. Det er, at man netop skal kunne bygge billige boliger, at man skal finansiere metroen – det tager vi sådan set også ansvar for, selv om vi var imod, at man ville finansiere metroen med byggegrunde – og at man samtidig freder værdifuld natur. Og de tre ting kan gå op i en højere enhed. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Socialdemokratiet i det mindste ikke bare vil være med til at undersøge det, fordi det er det, der ligger i det her forslag: at vi skal undersøge det. Så hav dog tillid til, at Københavns borgmester, der ved noget om det her, måske ved, hvad han taler om!

Så er det fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg synes simpelt hen, at det er et nummer for godt, at Enhedslisten skal stå på talerstolen og sige, at man kan få de her tre ting, når man ikke på nogen mulig måde har lagt noget frem. For det er jo rigtigt, når fru Maria Reumert Gjerding siger, at der jo ikke sker meget i København i forhold til metroen takket være Enhedslisten.

Ordføreren gav sådan en meget malende beskrivelse af, at man kunne cykle ud til Amager Fælled. Og det er jo rigtigt, men jeg vil så også bare gerne spørge ordføreren: Er det ikke også rigtigt, at selv om vi ikke stemmer det her igennem, kan man stadig cykle ud og nyde Amager Fælled, fordi hele den fredede del af Amager Fælled rører man ikke ved i forhold til bebyggelsen af Ørestad?

Så vil jeg også gerne spørge, om man kunne have taget metroen ud til Amager Fælled, hvis det var sådan, at man ikke havde besluttet den lov i 1992. Altså var der kommet en metro, hvis ikke man havde taget den beslutning om også at finansiere metroen? Så kunne vi jo stadig have været for metroen i dag, men bare ikke haft nogen metro. Det er vel det, der er konsekvensen af det, som Enhedslisten siger.

Så som det sidste: Hvor mange flere biler tror ordføreren der ville være i København, hvis vi ikke havde metroen?

Ordføreren.

Nu kommer vi så igen lidt ind på det der, om man er for eller imod metroen. Det tror jeg jeg vil lade ligge. Det synes jeg vi har taget en tur om tidligere i dag.

Jeg kan pege på den yderste del af Nordhavn, som allerede ligger i perspektivplanen, som er en af de ting, som Enhedslisten peger på man kunne tage som finansiering i stedet for. Så kan jeg fortælle, at der allerede er mulighed for at bygge 45.000-50.000 nye boliger i områder som f.eks. havnen, Grønttorvet, industrihavnenarealet, Carlsberg og på andre industrigrunde.

Når vi ikke har sagt, at hvis vi beskytter og ikke bygger på Amager fælled, skal vi gøre lige præcis det her i forslaget, så er det, fordi vi sådan set ønsker en åben tilgang, i håb om at andre partier også kan være interesseret i at gå sammen med os og sige: Vi er enige i, at den her del af Amager Fælled er helt unik. Derfor skal vi have en åben undersøgelse af, om der er alternativer. Den her modstand mod åbne undersøgelse begriber jeg simpelt hen bare ikke.

Så er det hr. Rasmus Prehn.

Jeg tror, det var nr. 2 spørgsmål til fru Lea Wermelin. Hun får lige ordet igen.

Det er fuldstændig korrekt. Det beklager jeg. Værsgo.

Når der bliver talt om stråmandsargumenter, er det jo utroligt at skulle høre på det, der bliver sagt fra talerstolen lige nu, for vi er sådan set åbne. Vi er lykkedes med at være med til at skabe en grøn hovedstad; vi har været med til at sørge for, at man bevarer de naturarealer, der er, ude på Amager Fælled; været med til, at man ikke bare ønsker en metro, men også finansierer en metro; været med til, at man også bygger almene boliger, som der bliver talt så meget om, og som der er så meget brug for, og som man også skal kunne have råd til. Det er det, som vi har lagt på bordet.

Det, som Enhedslisten lægger på bordet, giver jo ikke nogen mening. Der er jo ikke finansiering til noget af det. Og når ordføreren så taler om, at naturen skulle være så unik, så kunne jeg egentlig godt tænke mig igen også at spørge Enhedslistens ordfører, om hun ikke kan bekræfte, at det har været et militært øvelsesområde, at der har været dræn derude, og at den natur, man finder derude, faktisk også kan findes andre steder.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Jeg kan bekræfte, at det har været et militært øvelsesområde. Hvis vi kigger rundt i Danmark, er nogle af de mest fantastiske naturområder faktisk de områder, som militæret har haft, fordi de så stadig væk ligger relativt uberørt hen. Der er jo ikke noget sted i Danmark, hvor der er natur, og hvor der aldrig har gået et menneske. Altså, lad os nu lige prøve at være realistiske her.

Der vil jeg bare anbefale fru Lea Wermelin at prøve at tale med nogle af de biologer, der har forstand på det her område. Jeg tror, at fru Lea Wermelin ville blive overrasket.

Tak. Så er det hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Ja, der har jo altså været biologer inde over, der har sagt god for det, som der er lagt fast nu, og når vi taler om stråmandsargumenter, så tror jeg altså hellere, at jeg vil sige, at det, jeg oplever fra Enhedslistens side i dag, jo er blålysargumenter. Altså, man taler om, at man går ind for metroen, men man er bare imod finansieringen. Man er imod at finde pengene. Man taler om, at man går ind for flere boliger, men man er bare imod at finde arealerne, hvor de skal ligge. Og man taler om, at vi skal have et København, hvor der er plads, og der er lys, og der er luft, og der er grønt, men man vil ikke have en metro og en udbygning af metroen, der gør, at vi ikke sander til i trafikkaos med os og forurening.

Det er jo ikke os, der er ude i noget med stråmandsargumenter, det er Enhedslisten, der simpelt hen har rodet sig ud i nogle blålysargumenter. Man får det også til at lyde, som om det er hele Amager Fælled, der skal bruges til udvikling. Kan ordføreren ikke bekræfte, at der er tale om 6 pct. af Amager Fælled, der skal bruges til at lave den her boligudvidelse, som skal være med til at finansiere metro og andet – 6 pct.? Det er jo ikke hele Amager Fælled.

Ordføreren.

Overalt i det her land er naturen presset – overalt. Så alle de steder, hvor vi har noget tilbage, hvor der er nogle af de unikke og særlige arter, der er med til at definere den natur, vi har, skal vi beskytte hver eneste procent. Det kan jeg bekræfte.

Nu kommer jeg ud i nogle gentagelser, men det må jeg så beklage over for tilhørerne. Vi skal finde en alternativ finansiering, hvis vi fjerner planerne om at bygge på Amager Fælled. Det er det, som det her beslutningsforslag handler om, at undersøge, om der er alternativ finansiering. Det har vi fået klare indikationer af fra nogle af dem, der ved noget om det, at det er der. Lad os nu forestille os, at vi laver undersøgelsen og finder ud af, at der ikke er det. Så har vi i det mindste undersøgt sagen. Og det handler om at finde andre steder at bygge almene, billige boliger end på Amager Fælled.

Lad os sige, at det viser sig at være umuligt. Så har vi i det mindste undersøgt sagen. Og det er jo det, der er kernen i det her forslag, nemlig at undersøge, om vi kan beskytte den her fantastiske natur. Jeg håber, at socialdemokraterne vil gå hjem og sove på det og møde op i udvalget, når vi skal behandle det her beslutningsforslag, og være med i den konstruktive dialog.

Spørgeren.

Jamen vi går også ind for at undersøge ting. Vi går også ind for at beskytte den natur, der er presset, og vi har faktisk sovet på det i mere end 25 år. For 25 år siden tog vi ansvaret for, at København i dag har en metro, så naturen er mindre presset, så der er mindre trængsel på vejene, så der er mindre forurening på vejene, end der ville have været, hvis der ikke var en metro. Havde det stået til Enhedslisten, havde vi stadig væk diskuteret, så havde vi stadig væk undersøgt, så havde vi stadig væk lige skullet have løftet en flig mere, men der var ikke blevet bygget en metro. Man havde siddet og talt om tingene i en uendelighed. Bliver naturen mindre eller mere presset af, at man undlader at bygge en metro, sådan at folk er nødt til at køre i bil, skal jeg lige høre Enhedslistens ordfører om.

Ordføreren.

Åh, så faldt vi alligevel ned i de der forvrøvlede stråmandsargumenter. Det er jo kontrafaktisk, om vi ville have siddet og snakket i 25 år. Vi er glade for, at der er kommet en metro. Vi er imod finansieringen af den, det var derfor, vi i sin tid ikke stemte for. Det kunne være, vi kunne have snakket os frem med ordførerens parti til en mere begavet finansiering end f.eks. at udstykke Amager Fælled og bygge på den. Det ville da have været en bedre løsning, så havde vi da i det mindste ikke stået her i dag.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.