Spm. nr. S 86

10) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af:

Kaare Dybvad (S) :

Hvilken betydning vurderer ministeren, at det vil have for undervisningskvaliteten i yderområderne, hvis man lukker læreruddannelserne i Skive, Nørre Nissum, Haderslev, Vordingborg og Rønne?

Spm. nr. S 86

10) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af:

Kaare Dybvad (S) :

Hvilken betydning vurderer ministeren, at det vil have for undervisningskvaliteten i yderområderne, hvis man lukker læreruddannelserne i Skive, Nørre Nissum, Haderslev, Vordingborg og Rønne?

Værsgo til hr. Kaare Dybvad for oplæsning af spørgsmålet.

Jeg læser op: Hvilken betydning vurderer ministeren, at det vil have for undervisningskvaliteten i yderområderne, hvis man lukker læreruddannelserne i Skive, Nørre Nissum, Haderslev, Vordingborg og Rønne?

Ministeren.

Undervisningskvaliteten i folkeskolen er central. Engagerede og dygtige lærere er afgørende for elevernes læring og trivsel, og med folkeskolereformen har vi bl.a. indført, at der skal være flere timer, der skal være dækket af en lærer med kompetence i faget, og regeringen forventer, at kommunerne lever op til de krav. Men vi har sådan set også et ønske om, at der ikke lukkes uddannelsessteder i tyndtbefolkede områder, tværtimod har regeringen et klart ønske om og en klar holdning til, at vi skal have uddannelser i hele Danmark. Det har også været og er en prioritet for regeringen.

Jeg er opmærksom på, at professionshøjskolerne har fået en ny opgave, da de nu også er omfattet af det generelle omprioriteringsbidrag, men regeringen har tillid til, at professionshøjskolerne løser den opgave under hensyn til varetagelsen af deres regionale dækningsforpligtelse, herunder i forhold til læreruddannelsen. Regeringen ser ingen modsætninger imellem krav om effektiviseringer og krav om et regionalt udbud af læreruddannelser i hele landet.

Jeg gør også opmærksom på, at uddannelsesstederne i Skive, Nørre Nissum og Vordingborg, som bl.a. bliver nævnt af spørgeren, hører under henholdsvis UC VIA og UC Sjælland, som ligger under uddannelses- og forskningsministerens ressort. UC VIA har siden 2007 haft en stigning i optaget på 41 pct., parallelt med at professionshøjskolen har fastholdt det samme antal lokaliteter. UC Sjælland har tilsvarende haft en stigning på 75 pct. Man kan jo spørge sig selv, om en så stor vækst i antallet af studerende ikke også kunne give mulighed for, at der nu også kan findes nogle effektiviseringsgevinster, uden at det går ud over det regionale udbud.

Spørgeren spørger derudover til læreruddannelsen i Rønne. Der kan jeg oplyse, at regeringen allerede i dag giver et særligt tilskud til udbuddet af videregående uddannelser på Bornholm, og det gør vi jo netop ud fra et ønske om, at vi skal have læreruddannelser og uddannelser generelt af høj kvalitet i hele landet.

Spørgeren.

Jeg er jo glad for ambitionen og intentionen, som jeg tror at vi deler. Det er sådan, at hvis man spørger University College Sjælland, som er det, jeg er bedst inde i, siger de, at de jo allerede, siden det blev oprettet, har sparet 20 pct. af deres administration, og med de kommende besparelser vil de altså skulle spare yderligere to tredjedele af de udgifter, som de i dag bruger på administration. Man kan jo godt tro, at det ikke kommer til at gå ud over undervisningskvaliteten, at de skal spare, hvad der svarer til to tredjedele af administrationen, men det er en anden diskussion.

Det er jo en stor udfordring for mange områder, hvor man har lukket seminarier, at de ikke har nogen skolelærere. I Vestsjælland, hvor man har lukket to lærerseminarier, er det sådan i Slagelse Kommune, at en tredjedel af de lærere, der underviser i folkeskolen, ikke har en lærereksamen. Tilsvarende oplevelser har de i Svendborg og i det sydfynske øhav, hvor Skårup Seminarium er lukket ned.

Jeg er glad for, at ministeren også deler den ambition om, at alle lærere, der underviser i folkeskolen, skal undervise i deres linjefag og skal være læreruddannet. Men det er jo samtidig dårligt nyt for yderområderne, hvis man ser på de omkostninger, som det enkelte university college har, og hvis man ser på – nu er jeg klar over, at jeg bevæger mig på tværs af regeringens ressortområder – den samlede regerings politik, for de skal på university colleges, som allerede nu betaler en langt højere pris for at uddanne en lærer, f.eks. i Vordingborg, hvor det koster 70 pct. mere, end det gør i f.eks. Roskilde, også spare. Vurderer ministeren, at man på trods af besparelserne kan garantere, at niveauet for læreruddannede undervisere i folkeskolen også i yderområderne vil være på niveau med det i de store byer?

Ministeren.

Som ordføreren jo også er blevet gjort opmærksom på, hidrører alle university colleges – eller vores professionshøjskoler – under uddannelses- og forskningsministeren og er ikke mit ressort.

Det, der er mit ressort, og som jeg gerne svarer på spørgsmål om, er folkeskolerne, herunder kvaliteten i folkeskolen. Og der har spørgerens parti og mit parti og en række øvrige partier en fælles aftale om, at der inden 2020 skal være fuld kompetencedækning for de skolelærere, der underviser. Det betyder ikke kun de skolelærere, der underviser i de store byer. Det betyder de skolelærere, der underviser over hele landet. Det er en ambition, som KL sådan set også har meddelt at de er enige i, og det betyder jo også, at der lige nu sker meget både efteruddannelse og opkvalificering af mange lærere, så vi får sikret, at vi på skolerne i Danmark netop har både læreruddannede og også læreruddannede med linjefag på skolerne, som dermed kan være med til at sikre en høj kvalitet.

Spørgeren.

Nu er jeg jo desværre ikke herre over opdelingen af ressortområder i regeringen, men det er et konkret problem i en konkret del af Danmark, som jeg gerne vil spørge til, og så må man gå til de ministre, som har noget at gøre med det. Det er jo bl.a. ministeren, som har ansvaret for folkeskolen.

Så jeg vil gerne spørge konkret. Der er selvfølgelig skoler og kommuner, hvor man har over en tredjedel, som ikke er læreruddannede. Bekymrer det så ministeren, at man i Vejen Kommune og andre steder er nødsaget til at benytte sig af private rekrutteringsbureauer for at opnå at ansætte den nødvendige læreruddannede arbejdskraft?

Ministeren.

I forhold til hvordan kommunerne vælger at rekruttere deres medarbejdere, vil jeg sige, at det er en kommunal opgave. Man kan have en stor ambition på folkeskoleområdet i en kommune, hvilket betyder, at man siger, at man simpelt hen vil have de bedste af de bedste. Man vælger derfor at sige, at det vil man gerne gøre en indsats for. Det gælder ikke kun, når man skal have en direktør ind i den kommunale forvaltning, men det handler faktisk om at rekruttere de bedste skoleledere og de bedste skolelærere. Er det så skidt, at en kommune vælger at sige: Det her tager vi så seriøst, at vi også sætter nogle til at lave en håndholdt indsats for at få de bedste lærere? Det kan godt være, at spørgerens parti mener det. Jeg synes ikke nødvendigvis, det er et udtryk for, at kommunerne ikke prioriterer området, nok snarere tværtimod.

Spørgeren.

Nu er det jo sådan, at en stor del af folkeskolelærerne her i landet er fra de store efterkrigsårgange, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der ikke et eller andet sted i ministerens sind er en bekymring over, at vi nu står med besparelser for ministerens eller regeringens samlede politik, som ifølge produktionshøjskolerne står til at lukke læreruddannelsessteder, samtidig med at vi inden for de næste 5-10 år vil se, at de store årgange af lærere går på pension. Altså, er der ikke bare et gran af bekymring over niveauet i folkeskolen i de områder, som i dag ikke er lærerdækkede, og som ser ud til måske at skulle miste yderligere uddannelsessteder inden for det her område?

Ministeren.

Underviserne i folkeskolen skal jo i udgangspunktet være læreruddannede. Det, vi har en fælles aftale om, er, at de også skal være læreruddannede inden for de fag, de underviser i. Den aftale har vi lavet, fordi der skal ske en styrkelse af kvaliteten, og det skal også være sådan, at lærerne er rustet til at undervise i de fag, de underviser i, og rustet til de situationer, som de stilles i. Og som jeg startede med at sige, ønsker regeringen, at der skal være uddannelser til stede i hele landet. Det fører vi også en politik der har fokus på. Jeg ved godt, at ordføreren forsøger ligesom at indikere, at der er nogle institutioner, der nærmest allerede er lukket. Sidst, jeg tjekkede, var der både en læreruddannelse i Skive, i Nørre Nissum, i Rønne og nogle af de andre steder, og spørgeren indikerer, at de nærmest er lukket. Regeringen har jo også meddelt, at et af de parametre, som vi lægger meget vægt på, også hvis der skal kigges på et nyt taxameterprincip, bl.a. er den regionale tilstedeværelse. For der skal være gode uddannelser i hele landet.

Spørgsmålet er afsluttet. Vi siger tak til ministeren og tak til spørgeren.

Det næste spørgsmål er til sundheds- og ældreministeren, og det er stillet af fru Pernille Schnoor.