Spm. nr. S 73

9) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af:

Mattias Tesfaye (S) :

Mener ministeren, at de frie fagskolers taxameter skal være på niveau med efterskolernes?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens svar på spørgsmål nr. S 22 af 6. oktober 2015.

Spm. nr. S 73

9) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af:

Mattias Tesfaye (S) :

Mener ministeren, at de frie fagskolers taxameter skal være på niveau med efterskolernes?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens svar på spørgsmål nr. S 22 af 6. oktober 2015.

Jeg giver først ordet til spørgeren for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at de frie fagskolers taxameter skal være på niveau med efterskolernes?

Ministeren.

Spørgeren henviser formentlig til spørgsmålet om, at regeringen på sit finanslovsforslag har indarbejdet en reduktion af tilskuddet til de frie fagskoler. Finanslovsforslaget indebærer således, at de frie fagskoler fremover får et tilskud til 10. klasse, der er på niveau med det tilskud, som efterskolerne får til 10. klasse.

Regeringens økonomiske kasseeftersyn har vist, at der er færre penge til rådighed til prioriteringer i 2016, end der var ventet før valget. Den tidligere regering gik – desværre, må man sige – helt til grænserne for den økonomiske politik, uden at der var en sikkerhedsmargen. De nye skøn betyder derfor, at råderummet i finanspolitikken isoleret set er reduceret med 3 mia. kr. i 2016 og i hvert af årene fremover. Derfor har det været nødvendigt at foretage en meget stram prioritering af finanslovsforslaget og dermed kigge de offentlige udgifter igennem. I den forbindelse har vi kigget på, hvad de frie fagskoler har haft af overskud. Over den seneste årrække har man haft et overskud på 6,5 pct., over 10 mio. kr., og med finanslovsforslaget har vi så indrettet forslaget og økonomien sådan, at vi har en tilpasning til det, der har været de reelle omkostninger og udgifter på området.

Det har derfor ikke været et selvstændigt mål, at det skulle ligge præcis på niveau med efterskolerne, men der har selvfølgelig været skelet til, hvad der har været af omkostninger ved de øvrige uddannelsesmål, der tilbyder en lignende eller tilsvarende eller lidt anderledes form for undervisning end det, de frie fagskoler gør.

Spørgeren.

Mange tak for svaret, og jeg tolker det som et ja, altså at når regeringen fremlægger en finanslov, som fastsætter de frie fagskolers taxameter på niveau med efterskolernes, så er det efter skelen til efterskolernes taxameter. Og i den forbindelse vil jeg så spørge ministeren, om ministeren er bekendt med, at vi i den lov, vi vedtog her i Folketingssalen i december måned, og som trådte i kraft den 1. januar 2015, og som etablerede det lovgrundlag, som er spritnyt, og som de frie fagskoler administrerer deres skoler efter, forpligter skolerne til at opfylde en række krav, som gør det dyrere at drive skole, bl.a. at mindst en tredjedel af undervisningstimerne skal foregå på værksteder, i køkkener, i teknikrum eller i sløjdlokaler. Og mener ministeren ikke, at det, når det er dyrere at drive en fagskole end en efterskole, er rimeligt, at det også afspejles i taxameteret?

Ministeren.

Nu drager ordføreren jo nogle konklusioner om, hvad jeg sagde, som ikke svarer til det, jeg sagde. Derudover må man sige, at det jo er fuldstændig korrekt, som ordføreren siger, at der er forskel på lovgrundlaget. Der er nemlig et krav i forhold til de frie fagskoler om, at en tredjedel af tiden skal bruges bl.a. på noget, der er mere praktisk orienteret. Det kan være på værksteder, det kan være i køkkener, det kan være andre steder. Gør det nødvendigvis skoleformen dyrere? Det kommer jo an på, hvad det er for nogle efterskoler, man sammenligner med. Der er en række efterskoler, der også har en række værkstedsfaciliteter, idrætsfaciliteter og en række andre ting, som ikke nødvendigvis er en standardomkostning. Men det ændrer ikke på, at det, jeg sagde i mit første svar, og som jeg gerne gentager, er, at reduktionen svarer til det overskud, der har været på de frie fagskoler de seneste par år. Det er altså ikke et udtryk for en harmonisering af tilskudsniveauet til efterskoleniveau, men derimod et udtryk for, at man ændrer tilskuddet, så det kommer ned på det, der har været de reelle omkostninger.

Spørgeren.

Tak for svaret. Altså, årsagen til, at jeg spørger, er, at ministeren selv argumenterer med, at taxametertilskuddet skal harmoniseres. Så jeg er interesseret i at finde ud af: harmoniseres til hvad? Og ministeren selv svarer, at tilskuddet er forholdsvis højt, og jeg er så interesseret i at finde ud af: forholdsvis højt i forhold til hvad? Jeg gættede så på efterskolerne, og jeg tolker stadig væk ministerens svar, som at det er det, man har skelet til, om ikke andet.

Jeg skal så spørge ministeren: Er ministeren enig med mig i, at det generelt set er dyrere at drive en skole efter de frie fagskolers lovgrundlag, end det er at drive en efterskole?

Ministeren.

De frie fagskoler har de seneste år haft et overskud, som har været på omkring 10 mio. kr. Det svarer til en overskudsgrad på 6,5 pct. Det er altså det, man har fået i overskud, efter at man har haft alle sine omkostninger ved at drive skoleformen. Det, vi gør med finanslovsforslaget, handler ikke om en harmonisering i forhold til andre skoletyper. Det handler om at kigge på, hvor mange penge der er blevet udbetalt, og hvor mange penge der reelt set er blevet brugt, så finanslovsforslaget afspejler det tilskudsniveau, der reelt set er blevet brugt ude på skolerne. Så det, der er blevet skelet til, er overskudsgraden i sektoren, og det er ikke udtryk for en uddannelsespolitisk prioritering, herunder en harmonisering, hvilket spørgeren ellers lidt indikerer.

Spørgeren.

Hvis ikke det er regeringens opfattelse, at taksterne nedsættes med den begrundelse, at taksterne skal harmoniseres, så vil jeg anbefale jer at bruge et andet ord, når I fremsætter jeres finanslov. Når jeg snakker med skolerne om den overskudsgrad, du talte om, så fortæller de mig, at årsagen til, at pengene ikke har været brugt den 31. december 2014, er, at der var skabt usikkerhed om, hvilket lovgrundlag de skulle operere deres skoler efter, fordi det først var i december 2014, at et i øvrigt enigt Folketing vedtog det nye lovgrundlag. De vidste med andre ord ikke, om de skulle være en efterskole og derfor skulle bygge en idrætshal, eller om de skulle være en fri fagskole og skulle bygge et værksted. Og man kan derfor ikke forvente den samme overskudsgrad i 2015.

Mener ministeren ikke, at det er lidt tidligt, at vi barberer de frie fagskolers taxameter med 20 pct., allerede inden det første år på det nye lovgrundlag er gennemført?

Jeg minder lige for en god ordens skyld spørgeren om, at vi jo ikke bruger den direkte tiltaleform – og slet ikke til ministeren. Men vi lader det passere, da medlemmet jo er relativt nyt.

Så er det ministeren til besvarelse.

Tak. Der er jo ikke blevet skelet til overskudsgraden i kun 1 år. Der er blevet skelet til de sidste 2 år. Derudover må man, som jeg også sagde i min første besvarelse, bare sige, at dansk økonomi desværre ikke er lige så stærk, som man kunne have ønsket sig. Isoleret set kommer der til at mangle 3 mia. kr. på råderummet bare til næste år i forhold til de, man have forventninger om før valget. Det kræver benhårde økonomiske prioriteringer, fordi der desværre ikke har været en sikkerhedsmargin i forhold til økonomien fra den tidligere regerings side. Det betyder også nogle prioriteringer på uddannelsesområdet. Og der har vi skelet til, hvad overskuddet på de frie fagskoler har været de seneste par år, i forhold til så at kigge på, hvad de reelle udgifter har været, i forhold til hvad tilskuddet har været.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Vi går videre til endnu et spørgsmål til samme minister. Det er af hr. Kaare Dybvad. Jeg giver ordet til hr. Kaare Dybvad, når han er kommet på plads.