Spm. nr. S 725

23) Til forsvarsministeren af:

Annette Lind (S) :

Hvilke konsekvenser har det efter ministerens opfattelse, at forliget om det statslige beredskab er udløbet, og hvornår indkalder ministeren forligskredsen til forhandlinger?

Spm. nr. S 725

23) Til forsvarsministeren af:

Annette Lind (S) :

Hvilke konsekvenser har det efter ministerens opfattelse, at forliget om det statslige beredskab er udløbet, og hvornår indkalder ministeren forligskredsen til forhandlinger?

Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke så skidt, at det ikke er godt for noget at blive først. Hvilke konsekvenser har det efter ministerens opfattelse, at forliget om det statslige beredskab er udløbet, og hvornår indkalder ministeren forligskredsen til forhandlinger?

Ministeren.

Tak for det. Indtil videre fortsætter det statslige redningsberedskab med at løse de opgaver, som det plejer. Det betyder jo, at de assisterer de kommunale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder ved større og længerevarende indsatser i Danmark. Det så vi bl.a. for nylig, hvor der var en ulykke i Fredericia. Så man kan egentlig grundlæggende sige, at for beredskabet giver det ikke nogen ændring, at man ikke har gennemført besparelser endnu.

Tak. Spørgeren.

Tak for det. Det var ikke helt fyldestgørende, med hensyn til hvornår vi bliver indkaldt. I hvert fald er det sådan, at vi faktisk står uden en aftale fra den 1. januar. Vi har ikke nogen aftale på området. Det er da rigtigt nok, at økonomien måske følger med, men måske gør den ikke. Med aftalen om kommunernes økonomi i 2015 og vækstpakken vedtog den tidligere regering, herunder bl.a. Socialdemokratiet, sammen med Dansk Folkeparti og Venstre den her aftale. Vi står selvfølgelig ved de besparelser, der er. Vi er bare mere interesserede i, om det egentlig kan gå at have et beredskab, som står fuldstændig uden en aftale. Hvis det er ligegyldigt, om man har en aftale, hvorfor indgår vi så aftaler gang på gang på Christiansborg?

Så er det jo ikke den mest meddelsomme minister, vi har, tænker jeg. Jeg spurgte i januar, hvornår vi skal indkaldes. Da svarede ministeren, præcis som han gør nu, nemlig at indtil videre fortsætter det statslige beredskab, som det gør, og han forventer, at drøftelserne af fremtidens beredskab fortsætter i løbet af de kommende måneder. Men nu er vinteren altså gået. Kan vi få sat en dato på, vil jeg spørge forsvarsministeren om. Hvornår skal vi have den her aftale? Det er vel ikke ligegyldigt, om et land står uden en aftale om det statslige beredskab?

Ministeren.

For at tage det sidste først vil jeg nu nok påpege, at en forudsætning for, at en statslig styrelse eller andet kan fungere, ikke nødvendigvis er, om der er en politisk aftale herom. Det, der er afgørende, er, hvad for en økonomi der er til stede.

Virkeligheden er jo også den, at jeg fra den tidligere regering har overtaget en aftale med bl.a. Venstre om, at man skal finde 125 mio. kr. inden for beredskabets område. Da jeg så konsekvenserne af at skulle finde 125 mio. kr., forstod jeg, at det ville have den konsekvens, at man ville blive nødt til at lukke centre ude i landet. Det er min politiske holdning. Derfor tror jeg nu også, at hvis man spurgte beredskabet, og hvis konsekvensen af at skynde sig var at lukke centrene, ville de nok gerne være med til at bruge tid. Tid har jeg brugt og er i gang med at bruge på at finde alternative måder at tilvejebringe en økonomi på, der gør, at vi ikke skal lukke centre rundt i landet.

For at svare på det andet spørgsmål har jeg til hensigt at indkalde Folketingets partier til drøftelser om, hvordan man kan løse den her udfordring inden for ganske kort tid.

Spørgeren.

Inden for ganske kort tid, siger man, og at man ikke har en aftale. Målet med den sidste beredskabsaftale var jo at sikre, at Danmark i fremtiden har et redningsberedskab, der er indrettet med den højest mulige effektivitet, kvalitet og koordination.

Derfor er det jo nødvendigt at have en aftale. Danmark skulle jo gerne fortsat have et velfungerende beredskab, som borgerne kan være trygge ved, og som kan håndtere daglige hændelser, ligesom det skal kunne håndtere, når vi har store storme, i særtilfælde, og også når vi har haft det her modbydelige terrorangreb.

Som ministeren selv sagde, oplevede man for nylig en voldsom brand i Fredericia. Kan ministeren forstå, hvis det er sådan, at Danmark måske godt kan føle sig en lille smule utryg ved, at man ikke har en aftale for det statslige beredskab, som det ser ud lige nu?

Ministeren.

Det kan jeg helt sikkert ikke forstå. For hvis vi skulle tage det socialdemokratiske udgangspunkt, som det bliver sagt her, nemlig at man står ved den besparelse på 125 mio. kr., som man fik igennem, da man havde regeringsansvaret, så er det, vi reelt står og diskuterer, jo, om det skaber utryghed, at man ikke har gennemført besparelsen endnu, eller om man skulle prøve at finde en alternativ finansiering. Der er jeg nu ganske sikker på, at danskerne også mener, det er en fordel, at vi har beredskabscentre over hele landet, så afstanden til at kunne rykke ud og hjælpe bl.a. de kommunale beredskaber ikke er for stor.

Så igen: Jeg har været optaget af at mindske de konsekvenser, der var, af den tidligere regerings besparelsesforslag på 125 mio. kr. Og jeg håber sådan set også, at Socialdemokratiet i de kommende drøftelser vil være indstillet på at mindske besparelseskravet for dermed også at mindske konsekvenserne for beredskabet.

Spørgeren.

Fra Socialdemokraternes side er vi selvfølgelig meget villige til at indgå i det. Som jeg siger, har vi også en del af det ansvar, og derfor tager vi selvfølgelig det ansvar som et ansvarligt parti.

Når jeg er ude i landet, møder jeg aldrig nogen sinde nogen, der så dedikerede som de folk, som arbejder her. De står i kulde og blæst, og de er ude, indtil den her ting, som de nu gør, er løst.

Det er sådan, at hvis ministeren ikke anerkender, at en manglende aftale gør den almindelige danske utryg, hvordan tænker du så, at folk, som er ansat i det statslige beredskab må have det i forhold til deres fremtid? Kan du se, undskyld, kan ministeren se, at det måske er noget utrygt for de her mennesker, som er ansat i det statslige beredskab, at de ikke kender deres fremtid?

Tak til spørgeren, fordi hun korrigerer sig selv. Det er en fornøjelse.

Ministeren.

Jeg tror, at mange medarbejdere vil sætte pris på det, når der kommer en afklaring. Sådan vil det altid være. Det uafklarede skaber altid bekymring eller kan skabe bekymring.

Men hvis alternativet er at bruge tid på at prøve at se, om man kan finde noget alternativ finansiering, så man ikke skal spare alle 125 mio. kr., er jeg ganske overbevist om, at samtlige medarbejdere i Beredskabsstyrelsen og i øvrigt danskerne vil sige: Brug nu lige lidt tid, lad være med bare automatisk at implementere det, den tidligere regering foreslog, for konsekvenserne heraf vil være store.

Konsekvenserne vil helt konkret være – og det var jo det, jeg fik indblik i, da jeg blev minister – at man vil være nødt til at lukke centre rundt i landet. Og det mener jeg faktisk er en forkert prioritering i en tid, hvor både vejret og i øvrigt flygtninge og andre problemstillinger jo taler for, at vi skal have et statsligt beredskab, der kan gå ind og hjælpe de kommunale beredskaber, politiet og andre, der måtte have brug for assistance.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Spørgetiden er også afsluttet.