Spm. nr. S 1056

15) Til justitsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF) (medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til, at der allerede er uddannet 400 soldater, som vil kunne bistå med forskellige opgaver ved grænsen, som man endnu ikke har benyttet sig af?

Spm. nr. S 1056

15) Til justitsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF) (medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til, at der allerede er uddannet 400 soldater, som vil kunne bistå med forskellige opgaver ved grænsen, som man endnu ikke har benyttet sig af?

Spm. nr. S 1056

15) Til justitsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF) (medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til, at der allerede er uddannet 400 soldater, som vil kunne bistå med forskellige opgaver ved grænsen, som man endnu ikke har benyttet sig af?

Værsgo, hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Hvad er ministerens holdning til, at der allerede er uddannet 400 soldater, som vil kunne bistå med forskellige opgaver ved grænsen, som man endnu ikke har benyttet sig af?

Ministeren.

Det er helt rigtigt, at der er en beredskabsstyrke på 400 mand i forsvaret, der med kort varsel kan bistå politiet med bevogtning af modtagecentre. Det er dog vigtigt, at man husker på, at de pågældende modtagecentre – og altså bistanden fra forsvaret – kun skal bruges i en situation, hvor politiet på kort tid får behov for at tilbageholde et ekstraordinært stort antal flygtninge og migranter, indtil der er klarhed over, hvem de er, og hvad de vil i Danmark. Det er ikke den situation, vi er i i øjeblikket.

Så er det selvfølgelig et politisk valg, om man ønsker, at vores soldater skal løse politiopgaver, f.eks. midt i København og i selve gadebilledet. Det mener jeg ikke er nødvendigt på nuværende tidspunkt. Derimod er det regeringens vurdering, at der er behov for at få aflastet politiet ved grænsen. Derfor har regeringen med opbakning fra politiforligskredsen besluttet, at hjemmeværnet skal bistå politiet i forbindelse med grænsekontrollen. Samlet vil hjemmeværnet kunne aflaste politiet med 125 årsværk, der kan vende tilbage til politikredsene.

Lad mig derfor også sige, at jeg er glad for, at hjemmeværnet kan levere dygtige og kompetente folk, som kan hjælpe politiet, så vi på den måde kan frigøre politifolk til andre vigtige opgaver.

Spørgeren.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne takke for det svar, som justitsministeren kom med, men jeg synes bare ikke, at det ændrer ret meget på selve grundforudsætningen set i forhold til den udfordring, som vi jo står med, og som måske eskalerer i de kommende måneder, når vi begynder at få bedre vejr. Så er det jo også typisk, hvad man næsten kunne kalde en sæson for, at der bliver en større frekvens af, hvor mange der kommer til Danmark med henblik på at søge asyl. Det er da rigtigt, som justitsministeren siger, at man har lavet en aftale, og den er vi selvfølgelig også meget glade for i Dansk Folkeparti, om, at hjemmeværnet kan bistå med løsningen af en lang række opgaver, hvor også deres personel er uddannet til at kunne håndtere de udfordringer, som måtte komme.

Men det ændrer bare ikke ved, at vi stadig væk i Dansk Folkeparti undrer os over, at man ikke også føler trang til at inkorporere en del af den kompetence, vi jo har, i forhold til at vi faktisk allerede tilbage i januar måned har fået uddannet de første 200 og efterfølgende 200 flere inden for forsvaret, som netop er i stand til også, som bl.a. integrationsministeren var ude at meddele tilbage i januar måned, at gå ud og varetage det, der hedder ganske almindelig grænsekontrol langs de danske grænser, pasovervågning, personovervågning osv.

Vi kan jo se – det er så justitsministerens eget ressortområde – at økonomien bliver presset forhold til de budgetter og de arbejdsopgaver, som vi lægger på det danske politi. Derfor vil det jo i vores optik i hvert fald give god mening, at vi udnytter de her kompetencer, som allerede ligger, og som igennem flere måneder har været hos det danske forsvar, og at vi lægger nogle af de her operationelle opgaver ud til bl.a. øget bevogtning langs de danske grænser.

Jeg er udmærket klar over, at regeringen kun har en midlertidig grænseovervågning i gang med direkte grænsekontrol, og at man prøver på at få den udvidet, men det ændrer ikke på, at politiet jo kunne aflastes fra nogle af de opgaver, som de har, og fra den store overarbejdspukkel, der har været, og fra nogle af de opgaver, som man måske mere eller mindre har måttet nedprioritere i de nye politikredse. Det ville alt andet lige være til gavn, hvis man kunne få de her 400 årsværk ud i en funktionel indsættelse bl.a. til permanent hjælp hos grænsekontrollen. Tak.

Ministeren.

Altså, nu er det jo ikke sådan, at de pågældende soldater ikke i dag løser opgaver, for det gør de i forsvaret. Men der er en ting, jeg gerne vil sige til spørgeren. Jeg kan meget, meget tydeligt huske det øjeblik, hvor grænsen kom under pres den 6. september, og det, der fulgte efter, bl.a. med noget, der mindede om opløb på motorveje. Vi så togstationer, hvor folk sprang, jeg havde nær sagt for livet, og børn og kvinder løb ud over togskinner etc. Og jeg har altså sat mig for, at det med sikkerhed med de ressourcer og muligheder, jeg har, i hvert fald under ingen omstændigheder skal gentage sig. Det er bl.a. derfor, at vi har etableret de pågældende modtagecentre og altså har gjort klar til, at de pågældende styrker kan overtage bevogtning af de pågældende modtagecentre, hvis det skulle ske.

Derfor er det jo vanskeligt at sige, at så trækker vi de selv samme mennesker tilbage, som står i beredskab til den pågældende opgave, hvis det skulle ske og gå så galt, som vi så i september, altså i øvrigt at tage dem ud udover de opgaver, de i forvejen løser i forsvaret, og bede dem om at lave endnu mere. Vi skal ikke se forhold igen som dem, vi så på motorvejene i september i fjor.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne kvittere for. Det ved justitsministeren så sandelig også. Det er noget, vi helt og holdent er enige om. Det, der sådan set bare er udfordringen, og det, som vi ikke er helt enige om, er, hvordan vi skal bruge de ressourcer, der er til rådighed. Vi synes jo i Dansk Folkeparti, at det ville give god mening, hvis vi øger intensiteten langs de danske grænser; at vi får en større mulighed for at straksafvise på grænsen i de kontroller, der måtte blive på vores grænser. Det, som regeringen lægger op til, er jo, at vi mere skal bruge de her modtagecentre, hvor folk så bare skal lukkes helt ind i hele landet, og så skal vi bagefter til at sortere lidt i dem, altså hvem der er asylberettiget, og hvem der ikke er. Nogle skal måske udvises, og så kan vi ikke udvise dem, fordi vi ikke har noget sted at udvise dem til. Og så skal de ud i en udsendelsesposition osv. Det giver måske bedre mening, hvis man gør det, som vi beder om, og det er altså, at vi sætter de her medarbejdere ind aktivt allerede nu.

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at sige, at grænsekontrollen som sådan ikke sorterer under mig som minister, men under min kollega, fru Inger Støjberg. Det, jeg bare er nødt til at sige, er, at hele det her med, hvordan grænsekontrollen administreres etc., jo er et spørgsmål. Det, jeg skal stå på mål for, også over for spørgeren – og det er jo rigtig nok; det er vi nemlig enige om – er, at de situationer, vi så i fjor, vil vi ikke have igen. Derfor er det også vigtigt at have et beredskab til at håndtere denne situation, at det er det beredskab, der er etableret. Og så skal man passe på, at man ikke tror, at ressourcerne kan strækkes til en række andre ting.

Der er ingen tvivl om, at der er en ressourceudfordring for dansk politi i øjeblikket. Den har vi delvis løst i fællesskab, og det er i hvert fald min ambition, at vi også kan få løst resten af den udfordring i fællesskab.

Så skal jeg byde velkommen til hr. Hans Kristian Skibbys medspørger, hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne kvittere for det, ministeren siger om hele grænsekontrolopgaven. Jeg var en af dem, der sidste år tog til Padborg i de dage, hvor det var allerværst, for at se, hvordan det udviklede sig. Og jeg må sige, at jeg var noget chokeret over, at det var en dansk virkelighed, som jeg og min generation skulle forholde os til, nemlig den strøm, der var, og det pres, der var på vores grænser. Men noget af det, der er chokerede mig allermest, var, at huset her, demokratiet, politikerne, reagerede ved efter kort tid at give efter. Den situation håber jeg ikke vi nogen sinde kommer til at opleve igen, at vi altså giver efter for det pres, der kommer udefra, og ikke står fast på, at der selvfølgelig skal være kontrol, så man ikke bare kan vandre uhindret ind i Danmark. Sådan må det efter min mening aldrig nogen sinde blive igen.

Jeg vil gerne høre ministeren om de 400 soldater, der allerede er taget ud og har fået noget træning: Hvorfor bruger vi ikke dem? Jeg har indtryk af, at dansk politi er i en presset situation, men vi kunne sagtens lette det pres ved at tage 400 mand i brug med det samme.

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det, der skete i fjor, var uholdbart, men jeg er ikke enig i, at demokratiet reagerede uhensigtsmæssigt. Man reagerede efter forholdene. Og så gjorde bl.a. spørgeren og jeg og en række kollegaer det, at vi i øvrigt under kritik meget hurtigt vedtog 34 stramninger, herunder stramninger, som i nødstilfælde kunne suspendere de normale retsgarantier, f.eks. i forhold til at kunne holde flygtninge og migranter tilbage – det er jo netop det, modtagelsescentrene skal bruges til – set i forhold til de normale standarder, vi opererer med her i huset. Der opstod en situation, som var meget vanskelig håndterbar, hvorefter demokratiet reagerede. Man kan jo kigge ud over Europa, og jeg mener sådan set, at den her regering har været den regering i Europa, der har håndteret den situation bedst. Jeg kan i hvert fald ikke pege på andre, der har haft de selv samme resultater.

Når det kommer til spørgsmålet om de 400 soldater, er det jo sådan, at de står i beredskab til at håndtere en ny situation a la den, vi taler om her. Og i øjeblikket varetager de pågældende funktioner i forsvaret, som man så skulle fjerne dem fra. Det er man så villig til at gøre i yderste nødstilfælde, som jeg godt vil beskrive situationen i september som. Men den ressourcediskussion, vi har omkring dansk politi, er spørgeren og jeg efter min opfattelse nødt til at fortsætte på anden vis.

Medspørgeren.

Vi går gerne ind i en diskussion om ressourcer til dansk politi. Det er noget, som vi i Dansk Folkeparti gerne vil prioritere højt. Det viste vi også ved det forlig om politiet, som vi jo indgik sammen. Men vi vil også gerne prioritere det endnu højere i fremtiden.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at holde fast i det her om at aflaste dansk politi, for de er enormt presset af de opgaver, der er nu. Vi kan kigge tilbage og være bagkloge – det har jeg ikke lyst til – men der var nogle i det her hus, som allerede for i hvert fald 10 år siden sagde, at vi ville ende i en situation, der ville være faretruende for dansk politi, medmindre man straks begyndte at uddanne flere politibetjente. Det var der desværre nogle der fik ret i. Jeg ville ønske, at vi havde taget fejl, for så havde vi ikke stået i situationen nu, men sådan er det. Nu drejer det sig om at reagere på den og handle på den. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke allerede nu træffer en beslutning om selvfølgelig at bruge dygtige soldater til at aflaste politiet, så vi ikke fuldstændig knægter den gruppe betjente, der gør en kæmpe indsats, men som altså er ekstremt hårdt presset for tiden.

Ministeren.

Jeg synes egentlig, at jeg har svaret rimelig klart på de spørgsmål, der er blevet stillet til mig i relation til det, som jeg så at sige har magt og agt over. Hvis det kommer til en yderligere anvendelse af forsvarets personel, synes jeg jo i al rimelighed, at spørgsmålet må stilles til forsvarsministeren. Men sagen er, at de 400 soldater altså står klar til at forhindre en gentagelse af det, vi så i september. Det er en sag. Så har vi så i fællesskab heldigvis kunnet inddrage hjemmeværnet til en aflastning af politiets opgaver på grænsen. Der resterer så en udfordring på ca. 300 årsværk i forhold til det pres, vi har, når vi både opererer med grænsekontrol og med terrorbevogtning. Den er der ingen som helst tvivl om at vi kommer til at kigge på i fællesskab.

Tak til medspørgeren. Så har hr. Hans Kristian Skibby en mulighed for et sidste spørgsmål.

Tak. Jeg vil da gerne kvittere for de svar, som vi har fået fra ministeren, og jeg er selvfølgelig også udmærket klar over, at meget af det her er vi sådan set enige om, men der, hvor jeg sådan kan tolke at tingene adskiller sig, er, med hensyn til hvad justitsministeren mener beredskabet skal bruges til. Der mener vi jo sådan set at det skal gå på to ben, bl.a. set i forhold til at de her 400 soldater også godt kan sættes ind til det, der hedder øget grænsekontrol og optimering langs de danske grænser. Ministeren lægger så mere op til, at de kun skal bruges i forbindelse med modtagecentrene, og det er der, hvor vi så må konstatere, at der er vi altså overhovedet ikke enige. Vi mener faktisk, at man kan udnytte de her ressourcer langt bedre til gavn både for politiets almindelige driftsopgaver, men så sandelig også, i forhold til hvis der kommer et øget pres på de danske grænser igen, som vi oplevede sidste år. Så med de ord vil jeg selvfølgelig takke for ministerens besvarelser her i Folketinget i dag.

Har ministeren mere?

Ja, ganske kort. Hele hensigten med at etablere en sådan styrke med de kompetencer, som uddannelsen har medført, er jo netop, at de kan træde til i en nødsituation, men jeg er nødt til at understrege, at de pågældende 400 soldater jo anvendes i dag i forsvarsmæssig sammenhæng, og det vil så betyde en belastning af forsvaret, hvis man tager dem ud. Det er vi villige til i en situation a la den, vi oplevede i fjor i september. Det tror jeg at enhver kan forstå. Det tror jeg ikke der vil være nogen som helst former for uenighed om i dag, men vi er også nødt til at anerkende, at forsvaret altså også har en udfordring, og derfor vil jeg henstille til, at man, hvis man mener det her er en forkert anvendelse af ressourcer, tager den drøftelse med den minister, der har ansvaret for forsvarets ressourcer.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby og medspørgeren.

Vi går over til spørgsmål nr. 16, der også er til justitsministeren, og spørgeren er denne gang hr. Peter Kofod Poulsen.