Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 142:

Forslag til folketingsbeslutning om at give andelsboligforeninger mulighed for at omdanne andelsboliger til ejerboliger.

Af Ole Birk Olesen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervs- og vækstministeren.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag ønsker Liberal Alliance et boligmarked, hvor borgerne selv kan vælge, hvilken boligform de ønsker at bo i. Jeg synes på mange måder, at der er nogle interessante tanker i beslutningsforslaget, der er fremlagt, men omvendt, som jeg har sagt det flere gange, synes jeg også, det er vigtigt, at vi får belyst, hvilke muligheder og konsekvenser der er ved en ophævelse af forbuddet mod omdannelse af andelsboliger til ejerboliger, som der er lagt op til her i forslaget.

Jeg synes også, det er vigtigt, at hvis man skal se på regelændringer og lave et serviceeftersyn af nogle regler, der på mange måder er af ældre dato, så er det vigtigt, at det sker på et oplyst og også et veldokumenteret grundlag. Det er jo sådan, at det i ejerlejlighedsloven forbydes at opdele andelsboligforeninger i ejerlejligheder. Dermed kan andelsboliger ikke omdannes til ejerlejligheder. Den oprindelige baggrund for forbuddet er et ønske om at bevare de forskellige boligformer på markedet, hvilket jo også på mange måder kan give mening. Vi må da også erkende, at der er sket en udvikling på boligmarkedet, som gør, at det er naturligt at se på, hvordan lovgivningen nu er indrettet i dagens Danmark.

Jeg har taget initiativ til sammen med Liberal Alliance, der har bedt om det, at der nu skal sammensættes et udvalg, som skal se på en modernisering af ejerlejlighedsloven. Udvalget får bl.a. til opgave at se nærmere på, hvilke muligheder og konsekvenser der er forbundet med at ændre eller ophæve det forbud, der i dag findes i loven, som jeg også startede med at nævne. Regeringen ønsker at afvente udvalgets anbefalinger, hvorefter der vil komme en politisk stillingtagen, og der vil også blive indbudt til politiske drøftelser, når vi kender det udvalgsarbejde. Det er meningen, at udvalgsarbejdet skal være afsluttet i efteråret 2017, og på det foreliggende grundlag kan regeringen derfor ikke støtte beslutningsforslaget, men vil gerne tilkendegive, at vi nu ser på muligheden for at lave et serviceeftersyn, som jeg har skitseret her i min tale i forbindelse med beslutningsforslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det var jo under vækstforhandlingerne, at Liberal Alliances erhvervsordfører, hr. Joachim B. Olsen, fik overtalt regeringen til at nedsætte sådan et udvalg. Og det er vi selvfølgelig rigtig glade for at regeringen var lydhøre over for. Men allerhelst havde vi set, at man havde aftalt, at man bare gjorde det her, for vi synes sådan set ikke, der er så meget at overveje.

Det handler bare om nogle mennesker, der bor i andelsboligforeninger. Dem er der kommet mange flere af i den senere tid, for skønt der er et forbud mod at omdanne andelsboliger til ejerboliger, er der jo ikke et forbud mod at omdanne lejeboliger til andelsboliger. Det er sket i meget, meget stor stil, så der er sket en forrykkelse af balancen – der er blevet stadig færre lejeboliger og stadig flere andelsboliger. Og så er spørgsmålet: Hvorfor må de ikke have lov til at blive ejerboliger?

Det er også spørgsmålet fra mig til ministeren: Hvad kan der være af indvendinger imod, at folk, der bor i en andelsboligforening, som er enige med hinanden om, at de gerne vil have ejerboliger i stedet, bare omdanner deres egen andelsboligforening?

Ministeren.

Det har vi jo sådan set haft rig lejlighed til at diskutere. Tidligere var det med hr. Joachim B. Olsen, og nu er det så hr. Ole Birk Olesen, der vil have den her diskussion.

Jeg synes, at vi som regering har en interesse i, at der er et forskelligartet boligmarked. Jeg synes ikke nødvendigvis, det er et problem, at vi har forskellige boligformer, men jeg synes bare ikke, at man på baggrund af det beslutningsforslag, der her er fremsat af Liberal Alliance, og den meget korte beskrivelse, der er, ligesom kan reflektere over, hvad der måtte være af konsekvenser. F.eks. kender jeg ikke indgående nok det skattemæssige aspekt af, at man omdanner en bolig fra den ene form til den anden; det synes jeg også er vigtigt at få belyst.

Så synes jeg generelt også, det er vigtigt, at vi ser overordnet på nogle af de relativt store udfordringer, der er, også i forhold til andelsboligmarkedet generelt, f.eks. hele spørgsmålet om sorte penge. Det er bestemt et relevant område, og jeg mener også, at det bl.a. er derfor, Liberal Alliance har taget den her debat op – sådan som jeg husker nogle af udtalelserne fra hr. Ole Birk Olesen.

Altså, så det er vel kun et spørgsmål om, hvor ambitiøs man er. Og jeg må sige, at jeg ønsker at tage den her diskussion på et andet grundlag end det, som hr. Ole Birk Olesen lægger op til.

Spørgeren.

Vi har også tålmodighed i vores parti. Vi er et ungt parti, der forventer at leve i mange år endnu, og vi skal også have noget at gennemføre resten af vores levetid.

Men jeg vil bare til det der med, at der skal være forskellige boligformer i Danmark, sige, at det er jeg enig i. Der skal være de boligformer, som danskerne ønsker. Vi ser mange steder, at udlejningsejendomme bliver omdannet til andelsboligforeninger, fordi beboerne ønsker det og får muligheden for det. Og det er ikke noget problem.

Hvorfor skulle det så være et problem, at de bliver omdannet fra andelsboligforeninger til ejerboligforeninger, hvis beboerne ønsker det? Det er jo det, der er udgangspunktet. De skal være forskellige, fordi folk har forskellige ønsker. Men i det her tilfælde ønsker de deres andelsboligforening lavet om til en ejerboligforening.

Ministeren.

Altså, nu skitserede jeg jo i mit første svar nogle af de udfordringer, som jeg synes man bliver nødt til at se på. Der er også en vurdering af – hvis man overhovedet skal gå ind i det her – hvor mange det skal være, der vil det. Skal der være enstemmighed? Eller er det bestyrelsen, der kan gøre det? Hvad er det helt præcis for kriterier, der skal være? Det kan jeg ikke nødvendigvis se ud af det, som Liberal Alliance lægger op til.

Derudover synes jeg faktisk, det er en ganske udmærket idé, at der er forskellige boligformer – og det er heller ikke det, som Liberal Alliance er uenige i – men det kommer selvfølgelig an på, hvordan de boligformer så bedst bliver indrettet. Og der synes jeg vi har et meget stærkt behov for at se på hele det her lovgivningskompleks. Nu har Liberal Alliance så benyttet lejligheden til at fokusere på ét element, men jeg tror også, at der kan være flere elementer, der fortjener en gennemgang.

Så jeg tror faktisk, at det her kommer til at dreje sig om et ordentligt serviceeftersyn på et område, der har været præget af, at der ikke har været så meget politisk fokus på det. Vi må jo bare kvittere for, at der så kan komme en bredere debat, og det er det, jeg lægger op til.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, den brede debat er vigtig, og det er også vigtigt at nuancere, hvad det er for nogle udfordringer, som de enkelte andelsboligforeninger kan have.

Der har været et vist fokus på nogle andelsboligforeninger, som har omlagt deres lån for ikke så længe siden og måske har fået nogle dårlige råd og så er kommet i økonomisk uføre. Men der er faktisk nogle af de andelsboligforeninger, der er blevet oprettet, som har været pålagt nogle bestemte indekslån, og som nu er i økonomisk uføre, fordi de lån stadig væk er dyre. Disse andelsboligforeninger har stadig væk en stor gæld, selv om de er etableret for mange år siden, og de kunne egentlig blive hjulpet, hvis de kunne få lov til at omlægge deres indekslån.

Så jeg vil godt spørge ministeren, når nu der er sådan et udvalgsarbejde, når nu der er en udredning, som ligesom skal differentiere problemerne, om det at omdanne en andelsboligforening til en almen boligorganisation også var noget, som kunne indgå i arbejdet, hvis beboerne ønskede at gå den vej i stedet for.

Ministeren.

Altså, det, der jo lidt er udfordringen for mig som erhvervs- og vækstminister, er, at det her ikke er et område, jeg har sort bælte i, da jeg ikke er boligminister. Nu hører den her del under mig, men jeg tror, det mest rigtige er, at jeg vender tilbage med en skriftlig besvarelse, for den almene boligsektor hører ikke under mit ministerie, og derfor tror jeg, at hvis jeg skal give et fyldestgørende svar, må jeg vende tilbage med det i skriftlig form.

Spørgeren.

Så vil jeg da komme med et spørgsmål mere, som kan tages med videre. Det drejer sig om det dilemma, der kan være i, at der er en del andelsboligforeninger, som har fået kommunal støtte, da de blev oprettet. Nu kommer Liberal Alliance så og vil give mulighed for, at man kan lave en form for privatisering af en andelsboligforening. Hvordan skal man så forholde sig til det kommunale tilskud, der blev givet i starten? Er det noget, som med rimelighed skulle betales tilbage til kommunen med renters rente, eller hvordan ville man håndtere det?

Ministeren.

Det er jo lige præcis derfor, det giver god mening at analysere nogle af alle de forskellige modeller, der er, hvis man skal se på en mere moderne form. Så de bekymringer, som Enhedslisten nu nævner, er jo også en af grundene til, at vi lægger op til, at det skal være et bredt sammensat udvalg med mange forskellige interessenter, så man kan få alle de her diskussioner på bordet.

Men altså, det er da nyt og spændende for mig, hvis Enhedslisten også bakker op om, at man skal have mulighed for at lave den her konvertering, og derfor vil jeg da kvittere for det, hvis det er det, der står tilbage efter det, hr. Søren Egge Rasmussen siger.

Tusind tak til ministeren. Den første ordfører er fru Mette Reissmann for Socialdemokratiet.

Liberal Alliance vil med beslutningsforslag B 142 give andelsboligforeninger mulighed for at omdanne andelsboliger til ejerboliger uanset boligtype. Det lyder umiddelbart besnærende, men der vil alligevel være en række konsekvenser ved forslaget, som gør det problematisk, synes Socialdemokraterne.

Først og fremmest mener Socialdemokraterne, at der er grund til at værne om andelsboligen. Og det virker oplagt, at en stor del af de mange andelsboligforeninger, der ligger i de store byer, vil se muligheden for en umiddelbar finansiel gevinst og derfor vil omdanne deres andelsbolig til ejerboliger. Det er jo også det, jeg kan forstå på hr. Ole Birk Olesen, altså at han også kender mange, der har det på den måde. Men Socialdemokraterne ønsker faktisk at værne om andelsboligen som boligform, og det gør vi, fordi det giver en gruppe, der måske ikke har økonomi til en ejerbolig, en mulighed for at købe en lejlighed, og det er en utrolig positiv ting for det danske boligmarked.

Forslaget vil dog utvivlsomt betyde, at en stor del af de andelsboliger, som er i dag, og som danner det her mellemlag på boligmarkedet, vil forsvinde, såfremt beslutningsforslaget nyder fremme. I København er der eksempelvis ca. 140.000 andelsboliger, og det er med andre ord et stort antal lejligheder, der bliver berørt af forslaget, og det vil være et tab. Vi ønsker at værne om andelsboligformen, som vi kender den i dag, med det praktiske og også sociale fællesskab, som hører den boligform til. Og det er vores overordnede indvending imod beslutningsforslaget.

Derudover kan man pege på en række problematiske forhold, der vil opstå, hvis forslaget skulle nyde fremme. Eksempelvis vil forslaget kollidere med lejeloven i forhold til omdannelse af lejeboliger til andelsboliger. Det er i dag muligt som lejer, sådan som hr. Ole Birk Olesen jo også sagde, at man, hvis ens bolig sættes til salg, kan købe sin lejebolig som andelsbolig. Og forslaget vil betyde, at man efterfølgende vil kunne omdanne sin andelsbolig til ejerbolig, hvilket ikke er intentionen med lejelovens bestemmelser. Samtidig kan det også forventes, at forslaget vil betyde, at der generelt bruges færre penge på ejendomsrenovering, da andelsboligforeninger renoverer mere end ejerforeninger, jævnfør andelsboligbevægelsens eget sekretariat.

Sluttelig kommer forslagsstillerne i bemærkningerne ind på udfordringerne med, at andelsboliger sælges med penge under bordet. Jeg anerkender, at det bestemt forekommer. Og det er jo ikke nogen ny problemstilling; det har været sådan, helt tilbage til da jeg købte min første andelsbolig tilbage i starten af 1980'erne. Og det er bestemt ikke i orden, det er direkte ulovligt.

Men først og fremmest vil forslaget have negative konsekvenser for den samlede mængde af andelsboliger. Socialdemokraterne ønsker at værne om andelsboligen som boligform, og vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi vil afvente det arbejde, der er igangsat, som jeg synes lyder rigtig spændende. Jeg kan jo se, at der er stor interesse for det her, og sådan var det også i det tidligere By- og Boligudvalg, hvor hr. Ole Birk Olesen jo selv var medlem. Og vi har drøftet det her flere gange. Så det er rart at se, at der nu kommer et udvalgsarbejde, og Socialdemokraterne ser med glæde frem til at gå konstruktivt ind i dialogen om det.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Fru Mette Reissmann siger, at Socialdemokraterne ønsker at værne om andelsboligtanken og andelsboligerne, og det gør Liberal Alliance bestemt også. Vi synes, at det fortsat skal være sådan, at hvis man ønsker at etablere en andelsboligforening, bygge en ny boligforening og organisere den som andelsboligforening, skal man have ret til det. Hvis man ønsker at beholde sin andelsboligforening, hvis den allerede er eksisterende, altså hvis man ikke ønsker at omdanne den til en ejerforening, så skal man have ret til det. Vi har ingen forslag om, at nogen andelsboligforening skal tvinges til at være ejerforening. Det, vi bare ønsker, er, at i de andelsboligforeninger, hvor der er et ønske om at være en ejerforening i stedet, skal man have lov til det.

Jeg forstår sådan set ikke rigtig bekymringen for antallet af andelsboliger, for det er jo blevet meget større de senere år. Der er rigtig, rigtig mange opgange i især København, som er blevet omdannet til andelsboligforeninger. Hvis man i de opgange nu tænker, at man hellere vil være en ejerforening, sker der så noget ved, at der så kommer lidt flere ejerboliger ud på markedet og bare lidt færre andelsboliger? Skal det virkelig være fastlåst, og skal det være sådan, at vi altid får flere og flere andelsboliger og færre og færre udlejningsboliger? Sådan behøver det vel ikke at være.

Ordføreren.

Ordføreren for Liberal Alliance nedlægger jo sådan en præmis om det i sit spørgsmål, som handler om, at det er alt eller intet – sådan en alt andet lige-diskussion, altså at enten skal det være det, eller også skal det være det. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at gå.

Men jeg vil sige, at lige præcis andelsboligtanken og andelsboligmarkedet er noget, som i høj grad er en socialdemokratisk ting, og som vi faktisk ønsker at værne om. Så ja, vi vil ikke sætte andelsboligmarkedet under pres og så fjerne en boligform, som vi finder ganske udmærket. Vi mener, måske modsat forslagsstillerne, at det er for folk med en eventuelt mindre økonomi, at andelsboligformen er et rigtig godt alternativ i forhold til også selv at komme til at eje noget.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne rette fru Mette Reissmann, som siger, at andelsboligtanken er en socialdemokratisk tanke. Det er den overhovedet ikke; det er en ejerform, som kan findes på lige vilkår med alle mulige andre ejerformer på et frit, liberalt boligmarked. Og vi bakker helt op om, at folk skal have lov til at bo i andelsbolig, hvis det er det, de helst vil. Men vi bakker altså også op om, at hvis man i en andelsboligforening er enige med hinanden om, at man hellere vil være en ejerboligforening, så skal man have lov til det. Det er ikke os, der ønsker at lægge snærende rammer her, det er fru Mette Reissmann, der er betænkelig ved at løsne op.

Ordføreren.

Jeg vil bare betrygge hr. Ole Birk Olesen med at sige, at vi ser frem til udvalgsarbejdet og det resultat, der kommer deraf. Og jeg vil med stor fornøjelse og glæde gå i dialog med Liberal Alliance, når vi ser resultatet af udvalgsarbejdet.

Tak til fru Mette Reissmann. Den næste ordfører er fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Liberal Alliance ønsker med det her forslag, at man skal kunne omdanne andelsboliger til ejerboliger. Jeg har sådan set forståelse for forslaget, hvis ikke man mener at andelsboligtanken bør overleve og have en fremtid. Men det vil efter Dansk Folkepartis mening medføre et endeligt opgør med andelsboligformen. Hvis det her forslag blev vedtaget, ville det formentlig føre til primært i storbyerne i første omgang, at andelshaverne meget hurtigt ville konvertere deres boliger til ejerboliger. Det siger sig selv. Jeg tvivler på, at der er mange, der ville sige nej tak i storbyerne til at omdanne deres andelsboliger til ejerboliger, da der vil være en kæmpegevinst at score for dem, der tilfældigvis på nuværende tidspunkt er indehaver af en andelsbolig.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at bevare den her brede vifte af boligmuligheder, man har i dag. Vi ønsker faktisk at udbygge dem. Det har vi gjort med andre ting, vi har stemt for igennem tiden, og vi vil ihærdigt arbejde for at fremtidssikre andelsboligerne. Vi anerkender også, at der i dag er nogle udfordringer i lovgivningen vedrørende andelsboliger, nemlig med låneformen og meget andet, og det ønsker vi faktisk at vi skal have en nærmere belysning af. I forlængelse af det, som ministeren har lagt op til, håber vi også, at der sideløbende vil være en politisk diskussion om, hvor vi ønsker at komme hen, så det her ekspertudvalg har noget at arbejde ud fra ud fra et politisk ønske.

Vi ønsker den her dialog fremadrettet og håber på, at konklusionen vil blive, at andelsboligerne selvfølgelig skal bestå, og at lovgivningen i fremtiden vil understøtte dette yderligere. Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte Liberal Alliances forslag i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo sådan i dag, at priserne på ejerlejligheder er stigende, især i København og de større danske byer. Det er, fordi der er mange flere, der gerne vil købe, end der er folk, der gerne vil sælge. Hvis der nu kommer en tilførsel af boliger, som tidligere har været andelsboliger, til ejerboligmarkedet, så er det jo med til at forhindre prisstigninger på ejerboligmarkedet, som er meget store. Jeg tror ikke, det kan forhindre prisstigninger, men jeg tror, at prisstigningerne alt andet lige ikke vil blive så store, som de ellers ville være blevet, fordi der kommer et større udbud af ejerboliger.

Hvad er der galt med det, hvis det er det, som folk efterspørger? Hvis folk virkelig gerne vil have en ejerbolig, og hvis det er det, de helst vil have, er det så ikke rigtig godt, at der kommer flere ejerboliger på markedet?

Ordføreren.

Der er også stor efterspørgsel på andelsboliger. Så kan man sige, at så skal vi også anskaffe flere andelsboliger, for der er efterspørgslen faktisk også rigtig, rigtig stor.

Jeg forstår ordførerens synspunkt om, at hvis man giver en hurtig saltvandsindsprøjtning med ekstra ejerboliger, kan det være, det kan holde prisniveauet lidt nede. Jeg tvivler godt nok lidt på, at det vil være det, der er effekten, for der bliver bygget rigtig, rigtig meget lige nu, specielt i storbyerne, og jeg ser ikke det tage pusten af de prisstigninger, som vi oplever. Så hvis det bliver lavet om til ejerboliger, tror jeg sådan set bare, at prispresset vil stige yderligere, og så vil vi bare fjerne en boligform fra dem, som ønsker en andelsbolig og kun har råd til en andelsbolig, i fremtiden.

Spørgeren.

Ja, så kom det på banen: dem, der kun har råd til en andelsbolig. Er Dansk Folkepartis ordfører bekendt med, hvor svært det er at få en andelsbolig i København, hvis man ikke lige kender de rigtige mennesker, og hvis man ikke lige er villig til at betale et forholdsvis stort beløb under bordet? For det lyder på debatten her og nu – og i det hele taget i dag – som om folk tror, at de her fine andelsboliger derude til lave priser faktisk eksisterer i virkeligheden og er til at få, hvis man som ungt menneske flytter til byen fra Jylland uden nogen kontakter og uden nogen penge til at betale under bordet. Findes de i virkeligheden derude?

Ordføreren.

Jeg ved udmærket godt, at en stor del af andelsboligerne bliver handlet inden for et netværk, hvor det kommer an på, hvem der kender hvem. Det har jeg som sådan ikke noget problem med. Der, hvor problemet opstår, er, når der betales penge under bordet. Det skal vi have gjort noget ved, og det håber jeg også er noget af det, som ekspertudvalget vil belyse. Det er også noget, hvor jeg selv har nogle input, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde videre med, til, hvordan vi eventuelt kan forhindre det i fremtiden.

Men i min verden er det ikke nødvendigvis et spørgsmål om billig-billige boliger. I min verden er det også et spørgsmål om, at den almindelige hr. og fru Jensen, som har almindelige mellemindkomstjob, har mulighed for at få en lejlighed, der ikke er billig-billig, men som har en helt almindelig pris, og at de har mulighed for at bosætte sig også i København og Aarhus og andre storbyer ud fra et normalt prisleje. Men ejerlejligheder i København er voldsomt oppe i pris, og der taler vi ikke længere om almindelig middelklasse.

Tak til fru Merete Dea Larsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi over til den næste ordfører, som er fru Britt Bager for Venstre, Danmarks liberale parti.

Så er scenen ligesom sat.

Det her forslag berører en boligform, som i de seneste år har udviklet sig meget, nemlig andelsboligen. Og i forslaget her efterspørger Liberal Alliance, at borgerne selv kan vælge, hvilken boligform de ønsker at bo i. Den udvikling, vi ser på boligmarkedet, skyldes især en enorm efterspørgsel efter boliger. Det har fået priserne til at stige markant de seneste år, både på leje- og ejerboliger. Og i den samme periode har priserne på andelsboliger været lovmæssigt fastsat på et maksimalniveau.

Netop den fastsatte maksimalpris har været baggrund for historier om et andelsboligmarked, hvor potentielle købere skal betale store summer for malerier eller gamle møbler for at sikre sig en andelsbolig, altså penge under bordet, så maksimalprisen omgås. Der er et hav af artikler, der omfatter penge under bordet – jeg har læst dem. Og jeg er faktisk ret overbevist om, at der finder en del handler sted af de mest attraktive lejligheder i Aarhus og København, hvor der bliver betalt penge under bordet.

Men for lige at perspektivere det her en lille smule, bliver jeg nødt til at nævne, at det er strafbart at tage penge under bordet ved salg af andelsboliger, og vi har endnu til gode at se, at der bliver fældet en dom, sågar rejst en tiltale i forbindelse med betaling af penge under bordet ved andelsbolighandler.

En konsekvens af det her beslutningsforslag vil være, at man bevæger sig væk fra en fastsat maksimalpris og hen imod en fri prissætning. Men forslaget her vedrører primært muligheden for at omdanne andelsboliger til ejerboliger. Det er en ændring af ejerformen, der umiddelbart underminerer den oprindelige andelstanke, og det er jeg absolut ikke tilhænger af, for andelstanken er i Venstres øjne både god og sympatisk.

Summa summarum: Jeg er klar over, at der er problemer i forhold til prissætningen på andelsboligområdet – problemer, som vi er nødt til at dæmme op for. Derfor er jeg også villig til at diskutere forskellige løsninger på, hvordan vi får en mere rigtig prissætning på andelsboliger i forhold til markedet, så vi kan få stoppet den sorte pengestrøm, der er. Men det skal være samtidig med – og det er meget vigtigt for mig at understrege – at vi bevarer andelsboligerne i den form, de har.

Jeg har også noteret mig, at ministeren allerede er i gang med at nedsætte et udvalg, der skal se på en modernisering af ejerlejlighedsloven, og på linje med ministeren ønsker vi i Venstre at træffe en beslutning om eventuelle ændringer på et oplyst grundlag.

Venstre kan ikke bakke op om det her beslutningsforslag, som det ligger. Jeg er dog positiv over for at drøfte, hvilke muligheder der vil være for at sikre mere tidssvarende priser på andelsboliger. Jeg er også positiv over for at aflægge en beretning i udvalget, og jeg ser frem til at drøfte de videre foranstaltninger, som ministeren har lagt op til.

Der er en kommentar. Denne gang er det fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg er selvfølgelig glad for den åbenhed, som også Venstres ordfører præsenterer, for at se på det her. Det er jo i god tråd med regeringens ønske om at nedsætte det her udvalg. Men jeg er lidt ked af sprogbrugen, når man siger, at det er en potentiel underminering af andelstanken. Altså, en andelsforening er en frivillig forening, som man har stiftet sammen frivilligt, og man burde være der frivilligt, og at sige, at det, at man ikke kan få lov til at lave det om til en ejerforening, er at underminere det at lave andelsforeninger, synes jeg er lidt forkert.

Det er ligesom at sige, at det, at man har lov til at blive skilt, er en underminering af ægteskabet, og derfor skal man ikke have lov til at blive skilt, hvis man ellers synes om ægteskaber. Så ville det jo være et tvangsægteskab, hvis man ikke kunne få lov til at komme ud at det. Det går man vel ikke ind for. Men man går så åbenbart lidt ind for tvangsandelsboligforeninger, for folk skal ikke have lov til at omdanne det til noget andet – ligesom man kan være ægtefæller, og så bliver man gode venner bagefter, det er tilladt. Men du må ikke have lov til at være en andelsboligforening og så lave sig selv om til en ejerforening. Jeg synes ikke, at det er en underminering. Jeg synes, at det er en frisættelse af folk, så de selv kan vælge deres boligform.

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald gerne starte med at afvise, at vi i Venstre går ind for tvangsægteskaber, for det gør vi ikke. Jeg kunne tale lang tid om det her. Hvis jeg skal hive det op på et lidt andet niveau, vil jeg gerne spørge mig selv om, hvad det er for et samfund, jeg ønsker at leve i, og jeg ønsker at leve i et samfund, hvor der er plads til alle. Det er jo logisk, at hvis jeg har købt mig en andelsbolig og får mulighed for at sælge den og tjene langt mere på den, end hvis jeg skulle sælge den til den favorable pris, som jeg er kommet ind på markedet på, at jeg så ønsker at omdanne boligen – selvfølgelig ville jeg gøre det – med en kæmpe fortjeneste. Så hvem er det, det gavner? Det er den nuværende andelshaver. Det er den, der har andelen, i det øjeblik hr. Ole Birk Olesen laver sit beslutningsforslag.

Spørgeren.

Det gavner i høj, høj grad også de mange andre boligkøbere derude, der gerne vil købe en ejerbolig, fordi der jo er mangel på ejerboliger i dag i København, i forhold til hvor mange der gerne vil bo i København. Det er derfor, at priserne stiger. Nu kommer der så, hvis det her bliver vedtaget på et tidspunkt, flere ejerboliger derude, og der er dermed et potentiale for, at prisen ikke behøver at stige så meget, for at udbud og efterspørgsel møder hinanden. Så det er en imødekommelse af alle de mange, der gerne vil ind på boligmarkedet i København, og som ikke har kontakter, og som ikke har lyst til at gå ind i en tusket handel med penge under bordet. Det er en imødekommelse af dem.

Ordføreren.

Det er jeg uenig med ordføreren i, men jeg er enig med ordføreren i, at vi skal se at få set på markedet, så der ikke florerer så mange sorte penge, for det gør der i øjeblikket, og det må vi selvfølgelig ikke lukke øjnene for. Derfor er jeg også glad for, at ministeren sætter et stykke arbejde i gang, og jeg vil på det kraftigste opfordre til, at vi får set på det med de sorte penge. Jeg vil også meget gerne være med til at afgive en beretning i udvalget, hvor vi opfordrer til at der bliver set på de sorte penge.

Tak til fru Britt Bager. Der er ikke flere kommentarer, og den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen for Enhedslisten.

Enhedslisten mener ikke, at det er en god idé at omdanne andelsboligforeninger til ejerboligforeninger. Omdannelsen vil medføre, at andelsboligformen kommer under pres i de større byer, hvor andelsboligerne primært er beliggende, fordi der vil være en kortsigtet spekulativ gevinst ved at omdanne til ejerboliger, hvorved der opnås en fortjeneste for de mennesker, der tilfældigvis bor i boligerne lige nu. Dermed vil forslaget her i realiteten gøre op med den maksimale pris, der har været gældende indtil nu. Forslagsstillerne anfører, at det vil gøre andelsboligsektoren mere gennemsigtig. Dette med at gøre det mere gennemsigtigt støtter Enhedslisten, men vi vil gå en helt anden vej. Vi vil gøre det obligatorisk, at nøgleoplysninger om andelsboligforeninger er offentligt tilgængelige, og at det skal være lovpligtigt at føre en ekstern venteliste for andelsboligforeningerne. Det kan forhindre vennetjenester og penge under bordet og den slags.

Enhedslisten vil modsat Liberal Alliance faktisk støtte andelsboligsektoren. Hvor Liberal Alliance alene vil hjælpe andelsboligforeningerne til at afskaffe sig selv, ønsker Enhedslisten, at der skal være flere andelsboliger. Samtidig er vi meget åbne over for at se, hvad det er for nogle barrierer, som forhindrer, at andelsboliger kan laves om til almene boligorganisationer. Vi kan se i Liberal Alliances bemærkninger til beslutningsforslaget, at man egentlig principielt synes, at det skulle være helt frit, hvilken ejerform en andelsboligforening kunne vælge. Så i bemærkningerne har Liberal Alliance taget den mulighed med, at en andelsboligforening kunne gå den anden vej og sådan set vælge at omdanne sig til en almen boligorganisation.

Det kan jeg se nogle perspektiver i, for der er en række andelsboligforeninger, som har problemer med, at de har nogle indekslån, som de er blevet pålagt at skulle have lige siden deres oprettelse. De indekslån er dyre for de andelsboligforeninger, og der er mange mindre andelsboligforeninger, i hvert fald ovre i Jylland, som står i den situation, at de er dybt forgældede, selv om det er en boligorganisation, der har eksisteret i mange år, og som står i den situation, at det er svært at få råd til vedligeholdelse. Så det er nødvendigt at se på, hvordan vi får sikret, at flere andelsboligforeninger får billigere lån. Altså, hvorfor skal andelsboligforeningerne fastholdes i nogle indekslån, som nu er dyre for dem? Hvorfor ikke åbne for, at de lån kunne laves om? I den forbindelse kunne man så åbne for, at der var en frihed til at omdanne sig til en almen boligafdeling. Det kunne løse de økonomiske problemer for nogle andelsboligforeninger, og vi er i Enhedslisten meget åbne over for, at man tager det med videre i det arbejde, der skal laves.

Så er der et aspekt, som ikke er belyst i beslutningsforslaget her, og det er, at der er en række andelsboligforeninger, som har fået kommunal støtte, da de blev oprettet. Hvis nu det skulle komme så vidt, at det her beslutningsforslag blev vedtaget, hvordan skulle man så forholde sig til den kapital, som er blevet tilført fra en kommune? Skal den tilbagebetales, eller skal det være de andelsbolighavere, som tilfældigvis lige ejer boligen nu, som kan kapitalisere det indskud, der har været fra starten?

Så jeg synes, at det er et rigtig skidt forslag, og Enhedslisten kan ikke støtte det.

Hr. Ole Birk Olesen har en kort kommentar.

Så vil jeg bare besvare hr. Søren Egge Rasmussens spørgsmål om, hvad man gør, hvis der ligger kommunale støttekroner i en andelsboligforening, for det spørgsmål er meget nemt at besvare. For det er jo sådan, at der er andelsboligforeninger i dag, som har ret til at omdanne sig selv til ejerboligforeninger – det er rækkehuse, det er dobbelthuse, og det er de få steder, hvor andelsboligforeningen består af enkeltstående huse. Nogle af de steder er der nylig givet kommunale lån og støtte til, og der er allerede regler for, hvordan de så skal tilbagebetales ved omdannelsen til ejerboliger. Så de findes, og der er slet ingen problemer med det.

Det her er jo lidt sjovt, for nogle andelsboliger allerede i dag har ret til i henhold til loven at omdanne sig til ejerboligforeninger, og det foregår helt fint i de tilfælde, hvor man beslutter det – andre har ikke denne ret. Så der er forskelsbehandling.

Så spørgsmålet er: Hvis man er meget imod, at andelsboligforeninger skal have lov til at lave sig selv om til ejerboligforeninger, ønsker man så nu at forbyde det for dem, der har lov til det i dag?

Ordføreren.

Jeg ville da synes, det var en fordel, at man ikke havde den ret til at lave sin bolig om til en ejerbolig. Jeg synes, at man skal gå den anden vej og gøre fællesskabet stærkere og gå i retning af at danne almene boligorganisationer. Det er sådan set den mest frie boligform, hvor man ikke er stavnsbundet til at blive boende i sin bolig, hvor man nemt kan sige boligen op, og hvor man nemt kan flytte til en anden by. Og hvis man bliver skilt, har man sådan set også nemt ved at slippe af med sin bolig med 3 måneders varsel.

Så jeg ser nogle kæmpe ulemper ved de her ejerboligformer, fordi de stavnsbinder mennesker, og det synes jeg er en ulempe. Så jeg ser meget gerne, at man får fremmet den mest frie boligform, som er den almene sektor, hvor man kan bo i en bolig, og hvor man sådan set ikke er underlagt, at der er nogen, der tjener penge på, at man bor i en bolig. Man har her et fællesskab med sine naboer, og man har indflydelse på en række ting, når der er det årlige afdelingsmøde, hvor man skal vedtage et budget og dermed har indflydelse på, hvad ens husleje bliver fremadrettet. Det er en boligform, som skulle fremmes langt mere.

Spørgeren.

Der er Enhedslisten og Liberal Alliance så forskellige, for vi ser det sådan, at nogle mennesker har fordele af at bo i en udlejningsbolig, andre mennesker har fordele af at bo i en andelsbolig, nogle tredje mennesker har fordele af at bo i en ejerbolig. Derfor er der rigtig mange mennesker, der bor i en ejerbolig – de kan godt lide de fordele, som er der. Vi synes, at der skal være noget til dem alle. Vi går ikke efter at fremme en bestemt boligform.

Angående forslaget om at omdanne andelsboligforeninger til almennyttige boligforeninger er der det ene problem ved det, tror jeg, at det nok udløser en masse offentlige støttekroner, hvis man ryger fra andelsbolig til almennyttig bolig. Hvis der ikke var den udfordring, var jeg helt med på, at det skulle de selvfølgelig have lov til.

Ordføreren.

Jeg er glad for den åbning mod, at det kunne være en løsning med, at der også er en mulighed for, at andelsboligforeninger kan laves om til almene boligorganisationer. Jeg kan sagtens se nogle fordele i det, hvis man samtidig laver en låneomlægning og dermed får sikret, at de nuværende beboere, som jo så har en ret til at blive boende, har mulighed for at blive boende til en lavere husleje, fordi man omlægger lånene. Det synes jeg ville være alle tiders.

Jamen så er det jo nok sådan, at mennesker, der ikke har prøvet friheden, ikke ved, hvad den er. Så hvis man synes, det er fedt at bo i en ejerbolig og være låst af at skulle betale en høj termin og have en usikkerhed omkring, hvordan boligpriserne bliver i fremtiden, så er det jo et frit valg.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Vi mener sådan set, at mangfoldighed gør samfundet rigt. Det betyder også, at der skal være mangfoldighed i vores byer, vores boligområder, og det betyder, at der skal være en mangfoldighed af forskellige boligformer. Derfor er vi glade for, at der er noget, der hedder andelsboliger, og der er noget, der hedder ejerboliger, og der er noget, der hedder alle de forskellige ting, alle de forskellige boligformer, der er. Vi så meget gerne, at vi udviklede, hvordan vi kunne skabe endnu mere mangfoldighed i de boligformer, der er, men ikke en ensretning. Og det er jo desværre det, der vil ske med det her forslag fra Liberal Alliance. Det er jo en ensretning.

Som Venstres ordfører var inde på, er det jo en meget kortsigtet frihed, der kommer her, da der vil være en stor, stor pengegevinst, i det sekund et sådant beslutningsforslag vil blive gennemført, og så ville vi være låst fast, så ville det jo være et dyrt boligmarked, der ville være tilbage i byerne, og ikke med de fordele, som der netop er ved andelsboligerne, som skaber den mangfoldighed i byerne, som der er behov for, sådan at det ikke kun er folk med meget høje indtægter, der kan bo der.

Jeg mangler lige det sidste: På SF's vegne skal jeg sige, at de heller ikke støtter det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Nu skal jeg fortælle hr. Rasmus Nordqvist noget. Det, der i øjeblikket sker i København, er, at mangfoldigheden bliver mindre. I den ældre bymidte af København bliver den ene udlejningsejendom efter den anden solgt og omdannet til andelsboligforening, sådan at der efterhånden kun er ganske få private udlejningslejligheder i Københavns bymidte, fordi der er efterhånden kun er andelsboligforeninger og ejerboligforeninger. Hvis der var flere ejerboliger, og det i øvrigt var muligt at udleje på en rimelig måde, så ville de ejerboliger nok blive udlejet privat af de folk, der har boligerne, og som flytter derfra og flytter et andet sted hen og synes, at det er bedre at udleje end at sælge osv. Der sker faktisk en udryddelse af mangfoldigheden i dag, og jeg er ked af at sige det, men det er andelsboligforeningerne, der overtager næsten det hele.

Ordføreren.

Jeg er meget, meget uenig i hr. Ole Birk Olesens ræsonnement, for det, der vil ske med det her forslag, er jo så bare en ensretning i forhold til, at det hele vil være ejerboliger. Så jeg kan ikke se, at det løser den problematik, som hr. Ole Birk Olesen ser. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi i vores byplanlægning ude i kommunerne bliver meget bedre til at se på, hvordan vi kan blande boligformer, måske også inde i nybyggeri, sådan at det ikke er en blok med det ene og en blok med det andet, men at vi ser en meget større mangfoldighed. Det vil ikke løse den udfordring, der er i forhold til mangel på lejeboliger i København, hvis det hele bliver til ejerboliger. Det vil kun ensrette markedet endnu mere og gøre det endnu dyrere.

Spørgeren.

Men det er faktisk ikke muligt at være uenig i min fremstilling af, hvad der foregår for øjeblikket med de private udlejningsejendomme i de ældre bymidter, især i København, og hvordan de en efter en bliver omdannet til andelsboligforeninger, sådan at det efterhånden ikke er muligt at flytte til København og bo inde i København K eller i brokvartererne, uden at man skal ud enten at finde en ejerbolig eller en andelsbolig. Der kunne godt være flere private udlejningsboliger, hvis f.eks. folk, der var indehavere af en ejerbolig, kunne få lov til at udleje til den pris, som det koster dem at have ejerboligen. Det forbyder lovgivningen at de kan gøre, fordi det er ældre boligmasse, som ikke må udlejes til prisen. Så der er store problemer med den her lovgivning, og det her med, at vi begunstiger andelsboligforeninger ved, at de kan oprettes ved tilbudspligt, gør, at der bliver mindre mangfoldighed i udlejningen.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke enig i, at det her forslag vil øge mangfoldigheden blandt de mennesker, der kan bo i de bymidter, som jo er de dyre steder at bo og de svære steder at få bolig. For det at skabe et hav af ejerboliger og så endda med frie priser på leje vil jo netop gøre, at det kun er de allerrigeste, der kan bo der, og det mener vi bare ikke er den gode by, den kreative by, den levende by.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist, og velkommen til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Mange tak. Det sker sjældent, at Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er fuldstændig enige. Man kan sige, at ordførerens tale i dag lige så godt kunne have været Radikale Venstres ordførertale, for jeg synes, det var nogle vigtige ting, der blev sagt. Jeg sad og tænkte, at det er sjovt, for det er næsten det, der stod på mit papir.

Men altså, for Radikale Venstre er det rigtig vigtigt, at vi har nogle byer, hvor der kan bo folk med alle typer indkomster. Det betyder, at vi helst ikke skal have byer, der udvikler sig til rene rigmandsghettoer, og det betyder, at der skal være mulighed for at have forskellige boligformer. En af dem er andelsboligerne, og det er stadig et sted, hvor man kan komme ind som relativt ny på boligmarkedet og også ofte uden at have meget, meget store friværdier med sig.

Derfor synes vi ikke at det er nogen god idé at give det frit, så dem, der lige præcis på det her tidspunkt ejer en andelslejlighed, kan omsætte den til en ejerlejlighed og tjene rigtig mange penge på det. Det synes vi faktisk ville være ærgerligt.

Men vi vil være åbne over for at se på, hvad der kommer ud af erhvervs- og vækstministerens redegørelse. Vi synes egentlig også, at tilføjelsen om at kigge på, om man kan komme nogle af de her sorte penge, som formentlig er i nogle af de her foreninger, til livs, er en god idé, så det vil vi gerne støtte, men vi kan altså ikke støtte Liberal Alliances beslutningsforslag i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det Radikale Venstre har inden for de senere år haft et slogan, der hedder: »Vi lytter. Også til økonomer.« Kan fru Ida Auken pege på en dansk boligøkonom, som ikke synes, at det danske boligmarked trænger til at blive liberaliseret, og som ikke mener, at det her er et skridt i retning af et mere liberaliseret boligmarked?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at hr. Ole Birk Olesen har fået det her taget op i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget med erhvervsordførerne. Så hvis man vil have den diskussion om det samlede boligmarked, skal man nok sørge for, at det er vores boligordfører, der modtager det her forslag.

Men nej, jeg synes ikke, det er nogen god idé. Og jeg kan ikke umiddelbart trække en boligøkonom op af lommen. Men jeg er sikker på, at der sidder en række af dem og arbejder i erhvervs- og vækstministerens udvalg, og så vil jeg lytte til dem, når de udtaler sig.

Spørgeren.

Det her er taget op i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, fordi den her lovgivning hører under erhvervs- og vækstministeren. Det er ikke noget, Liberal Alliance har besluttet.

Så derfor vil jeg gerne bede den relevante ordfører for Det Radikale Venstre svare på det her spørgsmål, selv om den radikale ordfører mener, at det var en anden, der burde have svaret på det: Mener fru Ida Auken, at vi skal lytte – også til økonomer? Og mener fru Ida Auken, at på det her område bør vi også lytte til økonomerne, som siger, at vi skal liberalisere boligmarkedet, og at det her er et skridt i retning af en liberalisering af boligmarkedet?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne lytte til økonomerne. Jeg siger ikke, at de altid har sandheden og svaret på alting, for det kan godt være, at der er andre hensyn at tage end de økonomiske.

Så må jeg sige, at jeg synes, det er fair nok, når selv erhvervs- og vækstministeren svarer, at han ikke har sort bælte i boligreguleringen, at jeg også som erhvervsordfører tillader mig at sige, at der er finere nuancer af boligreguleringen og boliglovgivningen, som jeg ikke er ekspert i. Og det vil jeg så også tillade mig ikke at være i den her sammenhæng.

Tak til fru Ida Auken. Den sidste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, så jeg kan med glæde byde velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Liberal Alliance også bakker op om folks ret til at bo i en andelsbolig, hvis det er det, de foretrækker. Folk skal være hjertelig velkomne til at stifte nye andelsboligforeninger, og folk skal være hjertelig velkomne til ikke at omdanne deres andelsboligforening til ejerforening, hvis de ikke ønsker det. Det her er ikke et forslag om, at andelsboligforeninger ska l omdannes til ejerforeninger. Liberal Alliance foreslår, at medlemmer af andelsboligforeninger skal have den frihed til selv at bestemme, om de fortsat ønsker at være i andelsboligforeninger, eller om de er kommet til et nyt stadie i deres liv, har fået nye præferencer, som gør, at de hellere vil bo i ejerbolig end i andelsbolig. Det her er en frisættelse af folk i andelsboliger.

Der er mange forskellige mennesker i Danmark. Nogle mennesker foretrækker at bo i en lejebolig, fordi det netop giver den mulighed, som Enhedslisten besynger som så smuk, at man kan flytte, når man vil, uden de store omkostninger. Man kan blive skilt, og man kan flytte, som også Enhedslisten talte om. Man kan få job i en anden by og flytte uden de store omkostninger. For de mennesker er det rigtig godt at få fat i en lejebolig, hvor der ikke er store engangsomkostninger forbundet med at flytte ind og flytte ud.

Andre mennesker har lyst til at bo i eget hus med have omkring, og de fleste huse er i privat eje, og derfor skal de mennesker ind på ejerboligmarkedet. Så er der folk, der har lyst til at bo i andelsboliger. Nogle steder stifter man nye andelsboligforeninger, og andre steder overtager andelsboligforeninger opgange, som nu er private udlejningsboliger. Det er rigtig, rigtig fint. Men der er store udfordringer forbundet med den måde, som vi har organiseret andelsboligmarkedet på i dag. Det er et problem, at politikerne har besluttet, at prisen helt officielt skal ligge i nogle tilfælde langt under, hvad folk er villige til at give for at flytte ind i den bolig. Det, der så sker, er, at der opstår en kø af mennesker, som gerne vil ind i den bolig. Nogle mennesker i den kø er villige til at give penge under bordet for at komme ind.

Andre steder oplever man, at attraktive andelsboliger med attraktive beliggenheder og attraktive priser går i arv i familier gennem generationer. Når mor flytter ud, flytter datteren ind. Eller når broren flytter ud, flytter søsteren ind. Eller når hr. Hansen flytter ud, flytter hans gode ven hr. Jensen ind. Det gælder om at have de her kontakter for at komme ind på det her marked. Sådan er det, når man sætter priserne langt under, hvad folk er villige til at give. Det giver den her slags problemer.

Så er det rigtigt, at det her forslag ikke alene giver folk frihed til at vælge en anden boligform, hvis de ønsker det. Det løser også det problem, der er på andelsboligmarkedet, med, at andelsboligerne fordeles til folk med penge under bordet eller andelsboliger fordeles til folk med kontakterne i orden. Så det er i det lys, vores forslag skal ses.

Vi glæder os selvfølgelig over, selv om vi er kede af, at ingen ordfører indtil videre har været her på talerstolen og sige, at man bakker op, at regeringen og Venstre trods alt er åbne for at få belyst det her område og nedsat et ekspertudvalg. Det er jo også noget, vi har været med til at overtale regeringen til under vækstforhandlingerne, så vi har også en finger med i spillet der. Så håber vi, når eksperterne melder ud, at folk bedre vil kunne se de store problemer, der er forbundet med at holde andelsboligforeninger i en lovgivningsmæssig tvangssituation. I stedet skal man give dem frihed, så boligmarkedet også på det her område kan udvikle sig frit.

Så skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at de også bakker op om beslutningsforslaget.

Der er korte bemærkninger. Den første er fra fru Merete Dea Larsen.

Interessant tale. Jeg tænker lidt, at vi vel er enige om, at en bolig er en bolig, hvad enten den går til en fætter eller en kusine eller en nabo. Uanset hvad, er det jo en person ekstra eller en familie mere, der får lov til at blive i en attraktiv bolig til en forholdsvis lav pris. Så tænker jeg lidt med hensyn til det her med at stille det frit, at hvis man et eller andet sted ønsker en ejerbolig, er man da meget velkommen til at købe en ejerbolig, så kan man jo bare lade være med at stille sig i kø til en andelsbolig, hvis det en ejerbolig, man ønsker.

Ordføreren.

Ja, og man kan sige, at hvis en person hellere ville være gift med Jens, så skulle vedkommende jo bare lade være med i første omgang at gifte sig med Allan, men nogle gange skifter folk mening. Så er Allan alligevel ikke så god en ægtefælle, som hun troede, så derfor foretrækker hun Jens, og man skal selvfølgelig have lov til at skifte mening, fordi alt andet ville jo være tvang.

Sådan ser jeg også på det med andelsboliger. Det kan godt være, at man på et tidspunkt i sit liv har syntes, at det var det rigtige at bo i en andelsbolig, men nu synes man altså, at man gerne vil noget andet, uden at man af den grund har lyst til at flytte. Så hvis man i andelsboligforeningen er enige med hinanden om, at man gerne vil lave ejerformen om, hvorfor skulle man så ikke have mulighed for det?

Så spørger DF's ordfører: Hvad er problemet med, at boliger går i arv? Problemet er, at vi har etableret et privilegium, et privilegium, som er forbeholdt nogle få mennesker, nemlig at bo i en attraktiv bolig til en billig pris, og det lovgivningsmæssige privilegium går i arv fra mor til søn og fra søn til ven osv. osv., og det er jo ikke et åbent og frit samfund. Det er jo et privilegiesamfund, det er jo næsten et feudalsamfund, som man gjorde op med for nogle år siden.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... og det går jeg også ud fra er noget af det, ekspertudvalget skal se på. Jeg har selv haft tænkt tanken om, at det måske ikke skulle være enkeltpersonen, der får lov til at sælge videre, men derimod andelsboligforeningen. På den måde kunne man undgå den her person til person-kontakt. Det glæder jeg mig til at få belyst lidt nærmere.

Så tænker jeg lidt, at hvis man så vælger at blive skilt, og man ønsker at tage sig en ny, kan man sige, at man også kan give nogle incitamenter til rent faktisk at gøre det, som ikke nødvendigvis var følelserne, men som jo er en hardcore gevinst, man kan få her og nu. For som ordføreren er inde på, er det altså voldsomt mange penge, man kan score lige her og nu, og det vil altså ikke komme dem, der efterfølgende kunne have haft glæde af en andelsbolig, til gode.

Ordføreren.

Det kan være voldsomt mange penge, hvis vi går ud fra, at andelsboligen blev solgt til den pris, som lovgivningen satte som max.-pris. Hvis virkeligheden er, at der gives penge under bordet, ved vi jo ikke, om det er så mange penge. Altså, forskellen på den virkelige pris og den pris, man ville kunne få ved at have den som en ejerbolig og sælge den som ejerbolig, er måske ikke så stor. Men måske er der bare er et ønske om, at man gerne vil operere inden for lovens rammer og ikke uden for lovens rammer, og det synes jeg da at vi skal imødekomme.

Den næste er fru Britt Bager.

Som boligordfører modtager jeg også rigtig mange e-mails fra andelsboligejere, der gerne vil vide, hvornår vi sætter markedet fri. Det er sjovt nok nogle, der alle sammen har en andelsbolig, de skal til at sælge. Det får mig til at spekulere på, om ordføreren på nogen måde har overvejet, at det er helt tilfældigt, hvem der vil få den gevinst, hvis det her forslag bliver til virkelighed. Har ordføreren overvejet, at det er den person, der tilfældigvis i det her øjeblik ejer en andelsbolig, der vil få en kæmpe fortjeneste?

Ordføreren.

Ja, det har jeg overvejet, men jeg har ikke noget problem med det, for det er ikke kun den person, som tilfældigvis – korrekt – får en gevinst, fordi vedkommende tilfældigvis har en andelsbolig på det rigtige tidspunkt. Det er hele samfundet, der får en gevinst, fordi vi får et mere frit og fleksibelt boligmarked. Det er alle de mennesker, som leder efter ejerbolig i København i de her år, som får priserne til at stige, som nu få et større udbud af ejerboliger, hvis flere ejerboliger kommer ud på markedet. Det vil så føre til, at priserne ikke stiger helt så meget, som de ellers ville have gjort, fordi der er et større ejerboligmarked at tage af. Så det er hele samfundet, der får gevinst af det. De får så en ekstra stor gevinst, men det er plus-plus.

Spørgeren.

Jeg skal bare forstå ordføreren ret. Det, ordføreren siger, er, at et rigt samfund, et fleksibelt boligmarked faktisk er færrest mulige boligformer?

Ordføreren.

Nej, et frit boligmarked og et frit samfund er karakteriseret ved, at der er de boligformer, som folk ønsker at bo i og ønsker at oprette og ønsker at betale for. Det kan selvfølgelig ikke være sådan, at hvis man ønsker at bo i en strandvejsvilla, men kun vil betale 1.000 kr. om måneden, så er der også sådan en bolig til rådighed for en, for så er der nogle andre, der skal betale, og det er ikke særlig fedt.

Tak til hr. Ole Birk Olesen.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.