Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber m.v.).

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 03.12.2014).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til skatteministeren.

SF ønsker med dette lovforslag at indføre skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber, selv om de ikke driver egentlig erhvervsvirksomhed i Danmark. Kommanditselskaber er ikke i sig selv skattesubjekter. Det er deltagerne, der er skattesubjekterne, hvis de i øvrigt er skattepligtige her i landet. Dette medfører, at udenlandske deltagere som udgangspunkt alene er skattepligtige i Danmark, hvis der drives erhvervsmæssig virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark. Ifølge SF skal lovforslaget hindre, at kommanditselskaberne misbruges til at skjule investeringen eller til at udnytte skattereglerne.

Regeringen kan selvfølgelig kun være enig i, at der ikke via kommanditselskaberne skal kunne spekuleres i skattereglerne, men SF's lovforslag rammer for bredt, da det vil berøre en række skatteydere, der ikke deltager i skatteplanlægning.

Regeringen har allerede stor fokus på at bekæmpe skattely og skattespekulation. Det er en løbende proces, hvor vi hele tiden skal være på tæerne. Midt i december lavede vi eksempelvis to ambitiøse aftaler på skattelyområdet. Det var dels en aftale på mit ministerområde, altså skatteområdet, dels en aftale på erhvervs- og vækstministerens område. I begge disse aftaler er der tiltag, som skal medvirke til bekæmpelsen af skattespekulation ved hjælp af konstruktioner, der benytter danske kommanditselskaber.

Aftalen på erhvervs- og vækstministerens område er indgået af et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at kommanditselskaber er en særlig selskabsform, der åbner mulighed for hurtigt og let at kunne starte en virksomhed og tiltrække udenlandsk kapital til Danmark.

Der har været kritik af, at man ikke kender ejerne bag kommanditselskaberne, og at selskaberne derfor kan misbruges til hvidvask af udenlandske formuer. Aftaleparterne er derfor enige om at lade kommanditselskaber omfatte af registeret over reelle ejere. Samtidig gennemføres i indeværende folketingssamling den nødvendige lovgivning, for at kommanditselskaber og andre virksomheder under lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kan blive omfattet af det nuværende register over legale ejere, idet der dog skal undgås dobbelt registrering i forhold til registeret over reelle ejere.

Erhvervs- og vækstministeren har sendt et lovforslag i høring, som skal udmønte aftalen. Ved at skabe åbenhed om ejerne af kommanditselskaber vil det ikke længere være muligt for ejerne bag investeringen at holde sig skjult.

Aftalepartierne i aftalen på skatteområdet – dvs. regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten – finder herudover, at der kan være behov for en særlig bevågenhed i forhold til kommanditselskaberne. Aftalepartierne har derfor i forbindelse med aftalen noteret sig, at det som led i Projekt Skattely undersøges, hvorvidt danske regler om kommanditselskaber anvendes til brug for skattely over for andre lande. Kontrollen har både fokus på manglende danske skatteindtægter og på strukturelle forhold i dansk skattetænkning i forhold til udlandet. Aftalepartierne har endvidere noteret sig, at det nedsatte erhvervsbeskatningsudvalg bl.a. skal belyse eventuelle uhensigtsmæssigheder ved det nuværende regelsæt for beskatning af erhvervsindkomst og det afkast af investeringer, som erhvervsdrivende foretager i egne virksomheder.

Aftalepartierne tager samtidig til efterretning, at hvis mere end 50 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i et kommanditselskab besiddes af personer eller selskaber i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, eller som ikke er medlem af EU, bliver kommanditselskabet efter gældende regler anset for at være et fuldt skattepligtigt dansk selskab. Det dækker derfor de væsentligste situationer, hvor deltagerne i danske kommanditselskaber er hjemmehørende i skattelylande.

Det er min vurdering, at de gældende regler imødegår, at Danmark misbruges som skattelyland. De beskytter nemlig mod de misbrugssituationer, hvor kommanditselskaber kontrolleres fra et skattely. Reglerne finder anvendelse, når mere end 50 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i et kommanditselskab besiddes af personer eller selskaber fra et skattelyland eller fra et land, som beskatter kommanditselskaber som selvstændige skattesubjekter. Hvis f.eks. et andet land beskatter kommanditselskaber som et selvstændigt skattesubjekt, ville det uden den allerede eksisterende værnsregel være muligt at opnå dobbelt ikkebeskatning. Dette er formentlig baggrunden for de russiskejede kommanditselskaber i Danmark, som har været omtalt i pressen. Rusland anser nemlig et dansk kommanditselskab for at være et selvstændigt dansk selskab, der ikke beskattes i Rusland. De gældende regler tager imidlertid højde for netop denne situation. Selskabet skal i denne situation betale dansk skat på linje med et dansk anpartsselskab. Udbyderne er enten ikke opmærksomme på de danske regler, eller også selvangiver selskaberne ikke.

Det er endvidere min vurdering, at de målrettede tiltag, der indgår i skattelypakkerne, herunder øget åbenhed om ejerskab af kommanditselskaber og SKATs undersøgelse som led i Projekt Skattely, er den rette fremgangsmåde.

Det er regeringens opfattelse, at det er målrettede initiativer, der er behov for, frem for lovgivning, der rammer for bredt og ufokuseret. Regeringen kan på baggrund af det her nævnte ikke støtte SF's lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil gerne spørge ministeren sådan lidt overordnet, hvad ministeren mener er grunden til, at vi overhovedet skal have kommanditselskaber. Hvad er baggrunden for, at man ikke bliver dækket ind af en af de mange andre selskabsformer, der findes i Danmark?

Ministeren.

Selve det, at der findes kommanditselskaber, er jo en del af den lovgivning, som ligger under erhvervs- og vækstministeren, og det skal jeg som sådan ikke blande mig i på netop erhvervs- og vækstministerens område. Men det er klart nok, at vi selvfølgelig i alle tilfælde løbende skal se på anvendelsen af forskellige selskabsformer. Der kan være udmærkede årsager til, at man har et kommanditselskab, men det er også klart, at man skal have øje for, hvis det er sådan, at det anvendes – det gælder jo ligegyldigt i hvilken sammenhæng – til skattespekulation eller andet. Så må man selvfølgelig se løbende på det.

Men jeg må så sige, at det ikke er sådan, at det er mit indtryk, selv om det ikke er mit ministerressort, at det er sådan, at der generelt er en udfordring i forhold til kommanditselskaber. Men det er rigtigt, at der i pressen har været fremført nogle konkrete eksempler, som jeg også var inde på i min tale indledningsvis.

Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes, det er i orden, at ministeren henviser til, at det er under en anden ministers ressort, det her foregår. Men når vi er her i salen i dag, er det jo også på grund af beskatningsformen. Derfor vil jeg gerne høre ministeren, hvorfor ministeren ikke mener, at der bør være samme skattepligtsregler for dansk registrerede kommanditselskaber, som der for eksempel er for danske aktieselskaber og danske anpartsselskaber.

Ministeren.

Som jeg var inde på i min tale, er kommanditselskaber som sådan ikke skattesubjekt, idet man beskatter de bagvedliggende ejere. Og den konstruktion er der for så vidt ikke nogen udfordringer med, medmindre man har de her situationer, som er beskrevet, altså hvor der er et andet land, som måtte anskue et dansk kommanditselskab på en anden vis. I det tilfælde må man selvfølgelig med nøje kontrol være sikker på, at der er en tilstrækkelig fokus i kontrollen.

Når det er sagt, vil jeg også gerne understrege, at det jo ikke er sådan, at vi ikke løbende vil se på udviklingen. Og det er måske nok så væsentlig en tilkendegivelse at give at sige, at det er klart, at vi med de to skattelyaftaler har besluttet os for en række indsatser, som vi nu skal se virke, og så kan vi jo evaluere dem, når de har virket, og se, om det er tilstrækkeligt.

Tak til skatteministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første er Venstres hr. Jan E. Jørgensen.

Lovforslaget er jo, som de fleste nok har opdaget, ikke et lovforslag, der er fremsat af regeringen, men af Socialistisk Folkeparti, og det går ud på at indføre skattepligt for kommanditselskaber, der ifølge forslagsstillerne ikke driver egentlig erhvervsvirksomhed her i Danmark.

I forbindelse med behandlingen af dette forslag vil vi fra Venstres side gerne starte med at kvittere for det samarbejde, vi har haft med regeringen, i forhold til dobbeltbeskatningsaftaler. Med de vedtagne dobbeltbeskatningsaftaler har vi nemlig sørget for at lukke nogle af de huller, der var, og sikret, at fremtidig beskatning foregår på et ordentligt og gennemsigtigt grundlag. Det er derfor også Venstres opfattelse, at der med den nye finanslov er gjort tilstrækkeligt, når alle deltagere i danske kommanditselskaber registreret i virksomhedsregisteret også skal omfattes af ejerregistrering. På den måde er disse tiltag i tråd med regeringens eget ønske om at skabe øget åbenhed om, hvem der ejer en given virksomhed.

I Venstre mener vi ikke, at yderligere beskatning er vejen at gå. I forvejen er vores hjemmehørende selskaber hårdt beskattet, og ved at gennemføre et sådant lovforslag vil vi risikere at skræmme mange investorer væk. Det betyder dog ikke, at Venstre ikke ønsker at forhindre omgåelse af skatteregler. Sammen med regeringen har vi været med til at gennemføre flere dobbeltbeskatningsaftaler, som sikrer, at der er åbenhed og gennemsigtighed omkring beskatning over landegrænser.

Endvidere mener vi, at de anvisninger, som rapporten om skattely fra 2014 peger på, taler sit tydelige sprog. Rapporten siger klart, at den eneste måde, vi kan komme reelt skattely til livs på, er ved at styrke det internationale samarbejde. Det drejer sig bl.a. om øget oplysning og øget myndighedssamarbejde om udveksling af oplysninger. Så er der jo også hvidvaskningsdirektivet, som hele tiden har været støttet af Danmark, og som sikrer, at oplysninger om de reelle ejere af en virksomhed er tilgængelige for myndighederne.

Med andre ord gøres der altså allerede meget for at komme netop dette problem til livs, og Venstre kan ikke støtte SF's forslag. At have problemer med penge, der forsvinder i skattely, er vi i Danmark ikke ene om, og derfor er de bedste løsninger også at finde internationalt og ikke ved nationale, snævre lovgivninger som den, forslagsstillerne forsøger sig med her. Vi kan derfor i Venstre ikke støtte dette forslag.

Så skal jeg hilse fra vores gode ven hos Det Konservative Folkeparti, hr. Brian Mikkelsen, og sige, at det kan Det Konservative Folkeparti heller ikke.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jamen der er jo ikke nogen, der er i tvivl om, at de her kommanditselskaber bruges til fifleri, som de gerne vil holde under radaren. Og mig bekendt opfylder kommanditselskaberne ikke nogen funktioner, som andre ejendomsformer ikke lige så godt kan opfylde; de kan endda gøre det bedre, fordi der dér er mere kontrol. Så skulle vi ikke bare afskaffe de der kommanditselskaber? Det er jo ikke alle lande, der har dem, og vi kunne jo bare gøre som andre lande og afskaffe dem.

Ordføreren.

Altså, det er jo ikke det, der fremgår af lovforslaget; her lægges der jo ikke op til en afskaffelse af kommanditselskaber, men det kan man jo fremsætte et lovforslag om, hvis man synes, det er en god idé. Det er en selskabsform, vi har haft i Danmark i mange år, og Venstre ser ikke noget behov for at afskaffe den.

Frank Aaen.

Jamen hvorfor? Altså, hvilken samfundsmæssig funktion udfylder kommanditselskaberne? De udfylder jo en funktion for dem, der gerne vil holde nogle ting under radaren. Så hvilke samfundsmæssige funktioner udfylder kommanditselskaberne, som, hvis man har rent mel i posen, ikke også kan bruges i andre ejendomsformer?

Ordføreren.

Jeg kan overhovedet ikke gå ind på Enhedslistens præmis om, at deltagere i kommanditselskaber er folk, der udelukkende ønsker at holde sig under radaren og forsøger at fifle og svindle med skattereglerne. Altså, det er ikke en præmis, jeg overhovedet vil gå ind på.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Jamen det håber jeg alligevel at ordføreren vil, for det var jo også det, jeg prøvede at spørge ministeren om, og som hr. Frank Aaen også var inde på, nemlig hvad det er for en funktion, som kommanditselskaberne udfylder. Grunden til, at jeg på vegne af SF ikke har fremsat et lovforslag om helt at fjerne kommanditselskaberne, var simpelt hen, at jeg regnede med, at det ikke kunne opnå flertal, hvorimod man jo kan spørge, om man ikke kan skabe et sammenligneligt skattepligtsgrundlag mellem kommanditselskaberne og andels- og aktieselskaberne. For hvad er det for en speciel funktion, som kommanditselskaberne udfylder, som andre selskabsformer ikke kan udfylde? Det vil jeg bare gerne bede ordføreren om at svare på.

Vi kigger jo f.eks. tit på, når det gælder iværksættere eller selvstændige, om der er nye selskabsformer, som bedre kan sikre dem, så de nemt kan opstarte et selskab. Det kigger vi jo løbende på, og vi er igennem de seneste par år også kommet med initiativer på det område. Så hvad er det for en funktion, som kommanditselskaberne udfylder?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er en lidt underlig diskussion. Altså, der er en efterspørgsel på det at drive et selskab i form af et kommanditselskab, ligesom der er en efterspørgsel på de andre selskabsformer, vi har. Det må jo være op til de virksomheder, som ønsker at drive deres virksomhed i form af et kommanditselskab, at foretage denne analyse og se, hvad der passer bedst til deres forretningsmodel, og hvad der passer bedst til deres ejerskabsforhold.

Lisbeth Bech Poulsen.

Altså, lovforslaget her er formuleret på sådan en måde, at det reelt kun vil ramme investorer, der er hjemmehørende i et skattelyland, eller som ikke har oplyst skattemyndighederne i det land, de er hjemmehørende i, om, hvad det er, de laver i Danmark. På den måde har vi jo prøvet at formulere lovforslaget sådan, at det egentlig reelt kun vil ramme dem, der ikke oplyser om skattepligt, enten i Danmark eller i det land, hvor de er hjemmehørende. Så på den måde vil, hvad skal man sige, helt reelle, almindelige mennesker, der deltager i et kommanditselskab, jo ikke blive ramt.

Ordføreren.

Det kommer ikke bag på mig, at fru Lisbeth Bech Poulsen synes, at det lovforslag, hun selv har fremsat, er rigtig godt, og jeg synes også, hun argumenterer godt for sin sag. Men Venstre støtter ikke forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, fru Astrid Krag.

Tak for det, formand ... eller formandsstol. Undskyld, hr. Bertel Haarder, det røg ud af mig. Det var ikke den korrekte titel, jeg ved faktisk ikke, hvordan man titulerer her ( Første næstformand (Bertel Haarder): formand). Nå, det er formand.

Godt, så starter vi forfra. Tak, formand. Og nu til min tale om SF's lovforslag her. Det er jo ikke første gang, vi diskuterer emnet skattely. Det har vi jo faktisk haft en del lejligheder til på det sidste – og godt for det. Aggressiv skattespekulation, brug af skattely og det at arbejde meget målrettet på ikke at svare den SKAT, man burde, er jo grundlæggende asocialt og noget, der rammer fællesskabet.

Derfor vil jeg også gerne starte med at slå fast, at det er noget, vi tager meget alvorligt fra Socialdemokraternes side. Vi mener sådan set ikke, at det hører nogen som helst steder hjemme, når virksomheder og enkeltpersoner aggressivt spekulerer i ikke at betale skat i det land, de har tjent deres penge. Det er at snyde fællesskabet for penge, der burde have været brugt til børnehaver, skoler, ældrepleje, sygehuse; vi kender de gode formål.

Derfor har vi jo også fra regeringens side ad flere omgange strammet grebet over for personer og selskaber, som snyder fællesskabet med grænseoverskridende skattespekulation. Lige før jul fik vi jo to skattelyaftaler på plads, som forslagsstillerne jo heldigvis også er med i – og tak for det. Det er aftaler, der på forskellig vis skal dæmme op for brugen af skattely og stoppe brugen af aggressiv skatteplanlægning. Og i aftalerne har vi jo også et skarpt fokus på brugen af kommanditselskaber.

I tillæg til det, vi altså allerede har gjort, ønsker forslagsstillerne med lovforslaget her at indføre en begrænset skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber og partnerselskaber. Formålet er at hindre, at kommanditselskaberne bliver misbrugt til at skjule investeringer eller til at udnytte skatteregler.

Vi er helt enige i, at kommanditselskaber ikke skal bruges som et led i at spekulere i skattereglerne, men vi mener, at forslaget her rammer for bredt, og at det også vil komme til at påvirke os skatteydere, som ikke spekulerer i skattereglerne.

Derfor fastholder vi, at det er de målrettede tiltag, der er vejen frem. Og det er jo derfor, at vi med den seneste skattelypakke både sikrer øget åbenhed om, hvem det er, der ejer kommanditselskaber, og også vil belyse, i hvilket omfang danske regler om kommanditselskaber bliver brugt som skattely for andre lande. For det er jo desværre sådan, at kommanditselskaber i nogle tilfælde har vist sig at være en selskabsform, der er særlig udsat for misbrug til hvidvask af midler.

Derfor har Erhvervs- og Vækstministeriet den 30. januar i år sendt et lovforslag om, at kommanditselskaber fremover skal registreres i et kommende register over reelle ejere, i høring – noget, jeg ved at forslagsstilleren også er tilfreds med og glad for. Hertil kommer, at vi allerede har en regel, der netop skal imødegå, at Danmark bliver misbrugt som skattely, og som beskytter mod situationer, hvor kommanditselskaber bliver kontrolleret fra skattelylande.

Alt i alt mener vi altså, at vi har gode redskaber i forhold til at undgå, at Danmark bliver misbrugt som skattely i den her sammenhæng, og nye tiltag er på vej.

Fra regeringens side vil vi blive ved med at have et skarpt fokus på den asociale spekulation i at undgå at betale skat både herhjemme og i særlig grad internationalt i EU og OECD. Det er jo et grænseoverskridende problem i sin grundnatur, og derfor vil det meget ofte også være de internationale løsninger, der er de effektive og virkningsfulde løsninger.

Vi er enige i, at kommanditselskaber ikke skal bruges til skattespekulation, men vi mener, at lovforslaget her rammer for bredt og derfor vil få uhensigtsmæssige konsekvenser.

Derfor kan vi ikke støtte SF's lovforslag.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Nu har kommanditselskaberne jo været genstand for noget opmærksomhed fra en række skatteministre – dem har der jo været nogle stykker af i den her regeringsperiode, startende med hr. Thor Möger Pedersen, som nu også er medlem af ordførerens parti – og på den måde er jeg jo også glad for og enig i, at det et godt forslag, altså at der kommer øget opmærksomhed omkring de reelle ejere. Men når ordføreren ligesom ministeren siger, at det rammer for bredt, kan jeg ikke se, hvem det er, det utilsigtet skulle ramme, fordi enten driver man jo virksomhed fra Danmark eller fra et fast driftssted uden for Danmark, og enten, kan man sige, har man en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, eller også skal der betales skat i det hjemmehørende land. Nu har der fra Børsens side hen over sommeren 2014 været en række artikler, der påpeger nogle af de her problemer. Jeg vil gerne høre ordføreren: Hvem er det, der utilsigtet vil blive ramt af det her forslag?

Ordføreren.

SF's ordfører har jo ret i, at hvis vi taler om de udenlandske investorer, som ikke er involveret i skattespekulation, altså hvor det, der foregår, er legitimt, så vil man ofte kunne undgå beskatning i forlængelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, men vurderingen er alligevel fra de embedsmænd, der sidder i ministeriet – som jeg forstår det – at det vil ramme for bredt, bl.a. fordi selv om man måske kan undgå at være skattepligtig i kraft af dobbeltbeskatningsoverenskomster, vil man stadig blive ramt af det øgede bureaukratiske setup, der vil være omkring det. Men jeg kan ligesom fornemme på ordføreren, at det er noget af det, det vil være godt at få belyst yderligere ved at stille spørgsmål, så det synes jeg da at ordføreren skal gøre. Jeg kan ikke komme det meget nærmere end det, jeg prøvede at redegøre for her.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Baggrunden for det her lovforslag fra SF må man formode er, at der har været en del historier gennem årene om, at Danmark reelt har været et skattelyland på grund af brugen af kommanditselskaber. Man har oplevet, at udenlandske investorer har brugt kommanditselskaber til at få kanaliseret penge videre til andre skattelylande, bl.a. fordi gennemsigtigheden i kommanditselskaber har været ret dårlig, hvilket har haft rigtig store konsekvenser for de lande, som pengene via Danmark er blevet kanaliseret til.

Så det har sådan set ikke været Danmark, der har tabt skattekroner på det, men Danmark har jo så fungeret som et mellemled, kan man sige, eller et skattelyland, og det er en helt reel problemstilling. Og jeg er enig i, at man ikke skal kunne bruge kommanditselskaber til skatteunddragelser, og også i at Danmark absolut ikke skal agere som skattelyland.

Det er netop også derfor, vi har forsøgt at finde nogle løsninger på det i de skattelypakker, der er blevet forhandlet i Erhvervsministeriet og Skatteministeriet, og hvor vi i Dansk Folkeparti sammen med bl.a. SF er med i begge pakker. Der har man jo taget nogle initiativer, bl.a. ved at lade kommanditselskaber omfatte af et register for reelle ejere. Og man er også ved at analysere, om de skal med i det register vedrørende legale ejere. Det er bl.a. for at give den øgede gennemsigtighed, som skulle være med til at modvirke problemet.

Der er også andre tiltag, der er taget, som skatteministeren og andre ordførere har været inde på, så vi synes faktisk, at man er i gang med at tage hånd om den her problemstilling. Vi er i hvert fald enige med forslagsstillerne i, at det her er en problemstilling, der skal løses, for det er ikke meningen, at Danmark skal være et skattelyland gennem kommanditselskaber.

Men som jeg bl.a. også lagde mærke til fru Astrid Krag sagde, så synes vi, at den løsning, der foreslås her, måske er lige vidtgående nok. Jeg synes, at man måske skulle prøve at vente at se, om de skattelypakker, som vi er enige om, men som dog ikke er vedtaget i Folketinget endnu, ikke løser problemet. Og hvis det kommer op til overfladen, hvis man kan sige det sådan, at der stadig væk skulle være nogle problemer, som gør, at Danmark kan bruges som skattelyland, så er det jo klart, at vi må kigge på nye initiativer.

Men som det er lige nu, er jeg godt tryg ved, at de initiativer, vi har fundet ud af, altså de skattelypakker, som vi er med i sammen med regeringspartierne og Enhedslisten og SF, gerne skulle kunne løse problemet. Det er i hvert fald min overbevisning. Derfor kan vi ikke støtte forslaget fra Dansk Folkepartis side.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes jo, at det er helt i orden, at man er uenig i lovforslaget. Jeg synes bare ikke, at det var særlig tydeligt, hvorfor DF's ordfører er uenig i lovforslaget. Dennis Flydtkjær siger, at det er for vidtgående. Hvorfor er det for vidtgående at sige, at man synes, der skal være den samme skattepligt, som der er for f.eks. aktie- og andelsselskaber?

Ordføreren.

Fordi det er en helt anden selskabsform og selskabskonstruktion. For her er det ejerne, der bliver skattesubjekter, og det er det jo ikke ved et anpartsselskab eller et aktieselskab. Der kan være forskellige fordele og grunde til, at man vælger de her selskabsformer. Og der synes jeg, at det er noget vidtgående, at man i SF foreslår, at man vil indføre en skattepligt for alle udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber, også selv om man nu ikke driver egentlig erhvervsvirksomhed i Danmark. Det synes jeg da virker til at være noget vidtgående.

Men dermed ikke sagt, at jeg ikke er med på problemstillingen, der kan være, eller i hvert fald har været omkring kommanditselskaber, som er blevet udnyttet af udenlandske investorer, så de ikke betalte skat i det land, de nu kom fra, og ikke har snydt den danske statskasse. Det er klart, at vi jo ikke skal agere skattelyland. Derfor har vi også været med til at tage nogle initiativer, bl.a. sammen med SF, men jeg synes ikke, at det her er en løsning på det på nuværende tidspunkt.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til hr. Nadeem Farooq, der taler for Det Radikale Venstre.

Tak for det. SF ønsker med dette lovforslag at indføre skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber, selv om de ikke driver egentlig erhvervsvirksomhed i Danmark. Jeg vil gerne på Radikale Venstres vegne sige, at vi ikke kan støtte lovforslaget.

Jeg er enig i, at der ikke ved hjælp af kommanditselskaber skal kunne spekuleres i skattereglerne. Det er vi meget optaget af at modvirke, og det er også derfor, vi bekæmper skattely. Vi er meget optaget af mere transparens og gennemsigtighed i forhold til borgere og virksomheder, som flytter rundt på penge. Vi ønsker og har faktisk allerede en meget målrettet indsats mod skattespekulation. Det er også derfor vi har landet to skattelypakker, her senest for et par måneder siden. Derudover ønsker vi mere internationalt samarbejde om bekæmpelse af skattely. Så der skal ikke herske nogen tvivl om, hvor regeringen står, og hvor Radikale Venstre står i forhold til kampen mod skattely.

Grunden til, at vi siger nej til SF's forslag, er, at vi frygter, at det vil ramme for bredt. Det, vi frygter, er, at en lang række udenlandske investorer, som ikke er involveret i international skattespekulation, vil blive skattepligtige i Danmark. For mange af de her investorer vil det så via dobbeltbeskatningsreglerne og de aftaler, der er i den sammenhæng, altså dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med deres hjemlande, medføre, at Danmark alligevel ikke vil kunne beskatte disse investorer. Men så vil de investorer blive pålagt en lang række administrative byrder.

Hvad vil det betyde? Ja, det er svært at spå om fremtiden, sagde Storm P., men det, vi frygter, det vil betyde, er, at Danmark vil blive stillet ringere i forhold til kampen om at tiltrække kapital. Nu, hvor vi taler meget om de udfordringer, vi har i Danmark, er det en af de udfordringer, vi måske ikke hører så meget om, altså i forhold til at tiltrække kapital til investeringer. Der ligger vi altså ikke så godt, som man kunne tro. Vi ønsker et bedre investeringsklima, vi ønsker, at Danmark skal være langt mere attraktiv at lave forretninger i, også for dem, der ønsker at investere i f.eks. iværksættere.

Så samlet set mener vi, at i forhold til det, som SF forsøger at dæmme op for, vil forslaget ramme for hårdt og for bredt, og det ønsker vi ikke. Tak.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge hr. Nadeem Farooq om, hvad han mener om det faktum, at der i København alene på to adresser forefindes over 170 kommanditselskaber, som betaler 0 kr. i skat, selv om der hvert år ruller milliarder af kroner gennem de 170 selskaber på de to adresser i København.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke afvise finder sted. Jeg vil heller ikke afvise, at der bliver spekuleret i forskellige sammenhænge, ikke bare i Danmark, men også andre steder. Det, jeg også ved, er, at SKAT hele tiden gør en indsats på området og hele tiden har fokus på at undersøge de her forskellige konstruktioner.

Så det er jo ikke sådan, at jeg siger, at der, hvis det er sådan, at vi siger nej tak til SF's forslag, overhovedet ikke vil finde skattespekulation sted inden for det felt. Det, jeg bare siger, er, at vi skal passe på med for at dæmme op for noget skattespekulation at komme til at ramme så bredt, at vi skyder os selv i foden.

Lisbeth Bech Poulsen.

For et års tid siden lavede P 1 Dokumentar en større udsendelse om de her kommanditselskaber, hvor det også blev afsløret, at vi faktisk har et fantastisk godt ry i Rusland og Ukraine og Baltikum som skattelyland. Vi bliver nærmest solgt som det ideelle sted at lave gennemstrømningsselskaber, hvor man kan føre milliarder af kroner som hvidvaskpenge igennem Danmark. Det er et ry, som jeg ikke ønsker Danmark skal have, og jeg synes, vi mangler i dag at få at vide, præcis hvilken samfundsfunktion kommanditselskaberne udfylder, som andre selskabsformer ikke kan udfylde.

Ordføreren.

Jamen det tilkommer jo ikke mig at sige, at investorer skal vælge en bestemt selskabsform. Altså, der er fordele og ulemper for investorer ved at bruge kommanditformen, og der kan være flere, der går sammen om at købe via den form. Det er det ene.

Men sådan kan man jo også sige om andre selskabskonstruktioner, altså at der kan være grobund for misbrug. Risikoen for misbrug er der jo altid. Den kan vi jo ikke altid eliminere.

Det andet er, at der faktisk findes en regel, som imødegår, at Danmark misbruges som skattely. Den beskytter faktisk mod misbrugssituationer, hvor kommanditselskabet kontrolleres fra et skattelyland. SKAT undersøger så, om der er nogen af de her virksomheder, som misbruger det. Men jeg mener ikke, at vi bør gå ind og stramme yderligere. Det rammer simpelt hen for bredt.

Tak til den radikale ordfører. Og så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Nadeem Farooq sagde, at det ikke kan være meningen, at Folketinget skal pådutte erhvervsfolk, hvilken selskabsform de skal bruge. Det kan jeg sådan set godt følge. Men det er jo os, der tager stilling til, hvilke selskabsformer vi vil tilbyde dem.

Her har vi altså en selskabsform – kommanditselskaber; vi har kendt dem i rigtig mange år, ikke i alle verdens lande, men i Danmark – som kun har haft som funktion, punkt 1, at holde al aktivitet skjult og, punkt 2, at kanalisere penge hen det sted, hvor der skal betales allermindst i skat, ikke af penge, der er tjent i Danmark, men af penge, der er tjent et andet sted og burde beskattes der, men som man så fører hen til et skattelyland, hvor man kan undgå eller næsten undgå beskatning. Og det er, så vidt jeg kan se, den eneste funktion, de her kommanditselskaber, vi taler om i dag, har: at holde aktiviteter skjult og at kanalisere penge i skattely.

Derfor undrer det meget, når vi hele tiden hører, at det rammer for bredt. Hvad er for bredt, hvis man skal skabe gennemsigtighed om aktiviteten og skabe sikkerhed for skattebetalingen? Det er da ikke for bredt, det er lige i skiven.

Når vi så spørger til, hvilken samfundsmæssig funktion de her kommanditselskaber har, kan vi ikke rigtig få det at vide af nogen. Altså, et anpartsselskab, et aktieselskab, et andelsselskab og alle mulige andre selskabsformer har en eller anden form for samfundsnyttig, stor eller mindre, betydning ved at være rammen om en eller anden form for økonomisk aktivitet. Men vi kan ikke rigtig få at vide af nogen, hvilken samfundsmæssig funktion de her selskaber har. Vi kan bare få at vide, at det rammer for bredt.

Vi så helst i Enhedslisten, som jeg også var inde på i forbindelse med spørgsmålene, at man helt afskaffede – det ved jeg også SF mener – den her form for selskaber, for der er ingen grund til at have dem, det er kun et blomsterbed for fifleri. Så lad os endelig afskaffe dem, hvis vi kan komme af sted med det. Men kan vi ikke det, så lad os i hvert fald få indført nogle regler om f.eks. skattepligt, også for udenlandske selskaber, udenlandske investorer, der deltager i kommanditselskaber. Det ville da være et stort fremskridt.

Jeg må sige helt ærligt efter debatten her, at jeg ikke har hørt et eneste seriøst argument imod at gøre noget mere på det her område. Det er ikke sikkert, det lige præcis skal være lovforslaget her, der skal nyde fremme. Det kan også være, man skal gå helt ind til benet og bare sige, at vi ikke vil have den form for selskaber i Danmark, fordi de bliver misbrugt af alle mulige udenlandske investorer. Det ved jeg ikke, men jeg vil bare sige, at jeg da håber, at den debat, vi har haft her i dag, gør, at vi får en god diskussion under udvalgsarbejdet.

Altså, vi vil gerne stemme for forslaget, som det ligger. Vi vil gerne stemme for forslaget, hvis det bliver ændret i en form, der hedder, at vi helt afskaffer den selskabsform. Vi vil også gerne stemme for, hvis vi i udvalgsarbejdet bliver enige om en beretning eller noget andet, der ligesom bringer os videre ad den vej. Og jeg vil da godt sige til skatteministeren og til SF: Altså, vi har jo, vi fire partier, lavet en del gode ting omkring skattelylande, lige før jul og også tidligere, som har bragt os skridt i den rigtige retning, og der er jo ingen grund til, at vi ikke prøver at se, om vi kan komme et skridt videre på baggrund af det her forslag. Det vil vi i hvert fald arbejde for.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så går vi til Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne medgive hr. Frank Aaen og fru Lisbeth Bech Poulsen, at de mange gange i den her debat har spurgt: Hvad skal vi med kommanditselskaber? Og jeg vil også gerne medgive, at det har de ikke fået svar på. Så vil jeg da prøve at svare.

Én ting, som kommanditselskaber er gode for, er, hvis ejeren – det kunne f.eks. være en familieejet virksomhed – ønsker at tiltrække investorkapital, men stadig væk ønsker at bevare kontrollen med selskabet eller med virksomheden, altså få investorkapital uden at give bestemmende indflydelse til investorerne. Så kan man lave et kommanditselskab, og så får man penge ind. Og investorerne gør det så i tillid til, at udstederen af kommanditterne kan bestyre selskabet troværdigt, og investorerne er så villige til at putte penge i det uden at kunne få bestemmende indflydelse på selskabet. Det er ét formål, og det synes jeg da er et udmærket formål, hvis man har det ønske, at man vil have en virksomhed på den måde. Og hvis der er investorer, som gerne vil investere i virksomheder uden at få bestemmende indflydelse, hvorfor skal de to parter så ikke kunne mødes i en selskabsform, som er anerkendt og velkendt i Danmark og har været det igennem mange, mange år?

Så siger man fra venstrefløjens side: Jamen fordi der ikke er beskatning af selskabet, men kun beskatning af investorerne, kommanditterne, separat, så kan man risikere, at der kommer penge til Danmark, som ikke bliver beskattet i Danmark, men som jo så først skal beskattes ude hos kommanditejerne, som er i andre lande, hvor de måske ikke bliver beskattet. Jamen det er da et ædelt formål at bekymre sig om, at skatterne bliver opkrævet i Rusland, men det er vel ærlig talt ikke vores problem her i Danmark, om russerne opkræver de skatter, de skal, af deres forretningsfolk. Der går da ikke noget af Danmark, fordi russerne ikke opkræver deres skat. Det er da ikke et problem for Danmark, at der eventuelt kommer nogle penge ind gennem nogle danske selskaber, og som har en sådan spekulativ karakter, og som så ikke kommer til beskatning i Rusland, som de skal i henhold til de danske regler på området. Altså, så længe den danske stat beskatter danske medejere af kommanditselskaber, skal vi da være glade. Hvad russerne gør, kan vi da være ligeglade med.

Så vi kan ikke støtte det her lovforslag.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nåh, men kan vi nu være helt ligeglade med, hvad russerne gør, og at de ovenikøbet bruger Danmark som trædesten undervejs? Altså, skattely, uanset om det er i den ene eller den anden form, betyder jo, at nogle selskaber slipper for skat og opnår dermed konkurrencefordele i forhold til de selskaber, der betaler deres skat. Er det ikke også et problem for Liberal Alliance?

Ordføreren.

Jamen det er en selskabsform, hvor det ikke er selskabet, der betaler skat, men hvor det er kommanditindehaverne, eller hvad man nu kalder dem, der betaler skatten, og hvis de bor i Danmark, sørger den danske stat for at opkræve skatten af dem, men hvis de bor i Rusland, er det så ikke den danske stat, der skal gøre det, så er det den russiske stat.

Jeg kan da godt forstå hr. Frank Aaens nidkærhed i forhold til at sørge for, at den danske stat får opkrævet de skatter, som den danske stat skal opkræve. Men jeg synes nu, at det går lidt for vidt, hvis hr. Frank Aaen er så ufattelig bekymret for, om den russiske stat får opkrævet de skatter, som den russiske stat har ret til at opkræve. Det her nærmer sig næsten en fetich, en skattefetich, for hr. Frank Aaen. Ikke alene bekymrer han sig om den danske stat, han bekymrer sig også for, om den russiske stat får opkrævet sine skatter.

Frank Aaen.

Jeg spurgte nu til, om Liberal Alliance som et liberalt parti ikke er bekymret over, at nogle selskaber får en konkurrencefordel sammenlignet med andre, fordi de kan undgå at betale skat. Det er da et helt generelt spørgsmål, som bør bekymre et parti, som synes, det er vigtigt, at selskaberne kan konkurrere på ordentlige vilkår.

Ordføreren.

Alle kommanditselskaber i Danmark bliver opkrævet den skat, som skal opkræves hos dem, hvilket er 0 kr., fordi sådan er reglerne i Danmark: Man opkræver ikke skatten hos kommanditselskabet, man opkræver skatten hos dem, der ejer kommanditenhederne. Så der er en fuldstændig ens beskatning af kommanditselskaber i Danmark. Der er så bare nogle af ejerne, der bor i udlandet, hvor de så skal betale den skat, som de skal betale, og så har hr. Frank Aaen fundet ud af, at der er nogle af deres hjemlande, der ikke opkræver den skat. Men det er jo ikke selve selskabet, der bliver forskelsbehandlet der. Det er jo ejeren, der betaler en lavere skat, end hr. Frank Aaen synes vedkommende skulle betale, men det er jo så, fordi man i det land har valgt at beskatte på en anden måde, end vi gør i Danmark. Og sådan er det.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Lige over for Christiansborg er der en bygning med en lejlighed i, hvor der er 110 adresser tilknyttet. Det er en lille lejlighed. Der er ikke nogen reception; der er et navneskilt på døren. Det var der i hvert fald for et års tid siden, da der igen, igen var fokus på kommanditselskaber og Danmarks rolle som skattelyland, fordi vi har selskaber, der bruger os til at videreføre kapital.

Jeg er ikke enig med hr. Ole Birk Olesen i, at det er ligegyldigt, om Danmark bliver brugt som skattelyland. Det er jeg ikke. Jeg synes, det er pinligt, at vi på russiske hjemmesider bliver markedsført som verdens bedste land at drive den her specifikke skattelykonstruktion i. Det synes jeg er pinligt. Jeg synes også, det er pinligt, hvis vi ikke tager vores ansvar alvorligt, når det gælder deltagelse i at bekæmpe international skattesnyd og skattelylande. Vi har haft en meget stor diskussion i Danmark senest om de her Luxleaks, de her afsløringer fra Luxembourg. Jeg synes, det er svært at holde fanen højt hævet, hvis vi selv bidrager til det her. Vi gør det ikke med vores gode vilje, men vi gør det, fordi vi har den her selskabsform, der kan og bliver brugt på den her måde. Det er dokumenteret igen og igen.

SF har fremsat det her lovforslag, fordi vi tænkte, der var en lidt større chance for, at vi i det mindste kunne sikre en beskatningspligt i stedet for at afskaffe den helt. Jeg har prøvet at efterspørge i dag, hvad det gode svar på spørgsmålet om, hvorfor de her selskaber overhovedet eksisterer i Danmark, er. Hvorfor er der ikke en af de mange andre selskabsformer, der kunne være dækkende? Det svar har jeg ikke fået, synes jeg. Jeg har fået et svar fra hr. Ole Birk Olesen, men jeg er ikke enig i det svar, men jeg takker alligevel. Så de spørgsmål vil jeg gerne stille gennem udvalget til ministeren.

Regeringen har jo bebudet, at der skal stilles krav om, at alle deltagere i et dansk kommanditselskab skal registreres i et virksomhedsregister, der skal omfattes af ejerregistrering, som det hedder. Det er jo rigtig fint, for så lever vi faktisk op til de internationale standarder, der er for bekæmpelse af skattely og hvidvask. Som det flere gange er blevet nævnt, har vi også inden jul lavet to rigtig fine aftaler om bekæmpelse af skattely, jeg gerne vil kvittere for. Vi nåede et rigtig godt stykke vej. Med det her lovforslag vil vi fra SF's side synes, at vi er nået et godt stykke videre.

Vi synes faktisk også, at det er en dansk forpligtelse, når vi har en række skatteministre, senest hr. Benny Engelbrecht, ministeren, som har talt dunder mod skattely og skattesnyd og international skatteomgåelse, at vi ikke selv skal være hjemland for en praksis, som bliver hyldet på russiske hjemmesider for at være det bedste sted i verden at snyde med skat og føre milliarder igennem.

Jeg vil ikke gå i detaljer med lovforslaget her. Vi har diskuteret det meget i dag. Vi synes kort sagt, at det er rimeligt, at der sker en beskatning af kommanditselskaberne. Vi synes, at med den måde, lovforslaget er udformet på, er der ikke nogen, der bliver utilsigtet ramt, og på den måde synes vi at der er en rimelighed i det her.

Vi har hørt flere gange fra forskellige ordførere, at det rammer for bredt, det rammer utilsigtet. Hvad er det grundlæggende problem? Jeg kan ikke se, hvem det kan komme til at ramme utilsigtet. Jeg kan ikke se, at det rammer for bredt. Ministeren var også heroppe som den første til at sige, at det rammer alt for bredt. Der er nogle, der vil blive ramt af det her. Men vi kan ikke få svar på, hvem det er, så nu vil jeg gerne stille spørgsmålene gennem udvalget og håber også, at vi, selv om partierne har sagt, hvad de mener om det her forslag i salen i dag, alligevel kan have en diskussion om det i udvalget.

Så vil jeg gerne takke hr. Frank Aaen og Enhedslisten, som vi har et fremragende samarbejde med på det her område, ligesom jeg også generelt er rigtig glad for samarbejdet med regeringen og regeringspartierne på det her område. Jeg ville synes, at vi var nået endnu længere i bestræbelserne på faktisk at gå forrest både herhjemme og internationalt for at få sat en stopper for skattely generelt og skatteomgåelse. Det er en praksis, som betyder, at der fosser milliarder af kroner ud af landet, som kunne være brugt til velfærd eller bare til at dække hullet i den slunkne statskasse. Jeg synes faktisk også, at vi har et moralsk ansvar for oven på finanskrisen, der har ramt almindelige mennesker og betydet tab af titusindvis af arbejdspladser, at vi gør en indsats for at få stoppet de huller, som vi kan, for at pengene, der legitimt skal beskattes i Danmark, bliver det, og at vi samtidig faktisk også hjælper eller får andre lande til at foretage den rette beskatning der, hvor de skal. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.