Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om Den Danske Naturfond.

Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl).

(Fremsættelse 19.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anni Matthiesen som Venstres ordfører.

Tak for det. L 77, som vi førstebehandler her i dag, er et lovforslag, som sætter rammerne for Den Danske Naturfond. I forbindelse med finansloven for 2014 indgik Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og vi i Venstre en aftale om at etablere Den Danske Naturfond sammen med VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond. Efter en lidt hård og lang fødsel er rammerne for den uafhængige naturfond endelig nået til lovbehandlingen her i Folketingssalen.

Naturfonden, som var blandt Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, skal være politisk uafhængig og have sin egen bestyrelse. Den Danske Naturfond skal styrke den danske natur og den folkelige opbakning til arbejdet med naturgenopretning og naturbeskyttelse, og det har som tidligere nævnt været helt afgørende, at Den Danske Naturfond er uafhængig, og at naturfonden får en bred folkelig forankring.

Vi ved, at VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond håber, at Den Danske Naturfond på sigt vil være i stand til at engagere den brede befolkning i naturrigdomme i Danmark. Det sker allerede i f.eks. lande som Storbritannien og Holland. Her deltager flere tusinde aktivt i naturarbejdet i tilsvarende nationale naturfonde. I de her lande er der også mange private, som vælger at donere penge eller for den sags skyld tid til naturen. Jeg har selv deltaget i en tur sammen med Miljøudvalget på et besøg i Storbritannien netop for at høre og se, hvordan man her formår at inddrage befolkningen i naturpleje. Jeg håber rigtig meget, at det også vil lykkes for fondens bestyrelse herhjemme, i Danmark, på samme vis. Jeg mener nemlig, at når projekterne vokser op i fællesskab og vokser op nedefra, og når landmænd, skovejere, grønne organisationer og fonde i samarbejde når et mål, bliver det en succes fra starten, og glæden bliver endnu større og spredes til endnu flere.

Jeg er overbevist om, at Den Danske Naturfond vil bidrage positivt til den danske natur. Fonden er et nyt og spændende initiativ inden for naturpolitik, og derfor ser jeg også meget frem til at se resultaterne af fondens arbejde, når de engang foreligger. Jeg håber, at fonden vil fokusere indsatsen, hvor der er behov. Der er i dag store områder, som kræver naturpleje, og jeg håber, at Den Danske Naturfond i første omgang vil fokusere på at gøre en positiv forskel på disse arealer frem for at begynde at købe god landbrugsjord op. Det er afgørende, at vi får plejet den natur, som vi allerede har, og som trænger til at blive plejet.

Vi har i Venstre nogle få opklarende spørgsmål i selve lovarbejdet, som jeg naturligvis vil stille her efter førstebehandlingen.

Venstre er som nævnt en af aftaleparterne bag etableringen af Den Danske Naturfond, og derfor støtter vi naturligvis også lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Torben Hansen som socialdemokratisk ordfører.

Tit bliver der sagt fra den her talerstol af forskellige ordførere, at det er et historisk lovforslag, der behandles netop nu, og så bliver det krydret med rosende ord. I dag er det ikke overvurdering og slesk tale. I dag vil jeg sige, at det er helt korrekt at kalde det et historisk lovforslag, for med det her lovforslag opretter vi Den Danske Naturfond. Med oprettelsen af den her fond bliver der både skrevet danmarkshistorie og naturhistorie. Socialdemokratiet har ønsket denne fond og støtter forslaget varmt.

Med 875 mio. kr. de kommende år i startbagagen skal og vil fonden investere i en rigere og mere mangfoldig natur. Fonden skal arbejde for mere natur i Danmark, og den er resultatet af et visionært og unikt samarbejde mellem private fonde og staten. Jeg vil rose og takke regeringen, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond meget. Fonden er også et direkte resultat af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, som kom i april 2013, og statsministerens aftale med fondene i december 2013.

Fondens formål ligger jo i loven og lovens bemærkninger, men jeg vil nævne, at noget af det bl.a. er at opkøbe jord og udlægge arealerne som natur for at beskytte truede arter, sikre et godt vandmiljø, og det er også – og det er meget, meget vigtigt – et centralt og selvstændigt formål for fonden at styrke den folkelige forankring og opbakning til arbejdet med naturgenopretning og naturbeskyttelse. Det er en kæmpesejr for naturen og miljøet.

I dag er der mange af vores dyre- og plantearter, der er truet, og vandmiljøet er presset. Socialdemokratiet vil have et renere vandmiljø og mere sammenhængende natur i Danmark, så arterne kan vokse og brede sig. Det er et af hovedformålene i »Naturplan Danmark«, som vi fremlagde for 4 uger siden, og er også et af formålene med fonden. Der kommer vi kun med en langsigtet plan og et urokkeligt folkeligt engagement. Det sikrer fonden, der er en uafhængig privat erhvervsdrivende fond, fordi den netop er skræddersyet til at kunne arbejde med langvarige indsatser til gavn for alle, fordi den også kommer til at arbejde uafhængigt af valgperioder og politiske vinde. Det er med andre ord på alle tænkelige måder naturens fond. Fonden gør det muligt for alle at investere i naturen. Bemærk ordet alle, for det er, uanset om man er privatperson, organisation, lokalsamfund eller kommune, og det håber og tror Socialdemokratiet også vil betyde at der kommer betydelig flere penge end de 875 mio. kr., som fonden starter med. Det er jo helt afgørende, at vi får så mange danskere som overhovedet muligt med i den her fond på sigt, så de også bliver endnu mere interesserede og engagerede i naturbeskyttelse og naturgenopretning.

Nu håber jeg så, at det her forslag bliver vedtaget i løbet af december, så vi kan vel godt sige, at fonden kommer til at køre pr. 1. januar 2015, så der er ingen tid at spilde, og der er bestemt grund i dag til at juble over denne både historiske og langsigtede beslutning.

Med de ord burde det vist stå klart efter talen, at Socialdemokratiet varmt støtter forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Pia Adelsteen står parat som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget er, som det tidligere er blevet sagt, en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Konservative. Selv om Dansk Folkeparti ikke var med til at vedtage finansloven for 2014, vil jeg da sige, at vi har de positive briller på, når det drejer sig om den her fond. Det er jo rigtig godt, at man ligesom får nogle midler til at få noget mere natur, få et bedre vandmiljø og større biodiversitet m.m. Det er jo egentlig det, hele formålet er her.

Staten stiller 0,5 mia. kr. til rådighed, og så er der to private fonde, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, som stiller henholdsvis 250 mio. kr. og 125 mio. kr. til rådighed, og samtidig bidrager staten så med 49 mio. kr. i startkapital og til drift i startfasen.

Alt det her er rigtig godt, men ikke desto mindre har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber jeg kan få opklaret under udvalgsbehandlingen. Der er i hvert fald nogle ting, der undrer mig.

Man påpeger meget tydeligt, at det her skal være en uafhængig fond. Det skal være en fond, der ligesom kører efter privatretlige bestemmelser, som en helt almindelig fond ville gøre, men samtidig giver man faktisk miljøministeren bemyndigelse til at sige, at vedkommende kan udpege alle bestyrelsesmedlemmer, på trods af at der skal være uafhængighed. Det er noget, som jeg i hvert fald gerne vil spørge ind til, for på mig virker det, som om man mister den her uafhængighed. Det synes jeg virker lidt underligt.

Jeg håber, der er nogle ting ved fonden, der gør, når man fra regeringens side har lavet »Naturplan Danmark«, hvor man siger, at der skal være noget sammenhængende natur, og der skal være nogle områder, som får bedre natur, at vi i forbindelse hermed også bruger fonden til at udpege, hvilke områder der skal opkøbes, hvilke arealer vi f.eks. ikke vil have dyrket, hvor går vi ind og investerer, og hvad vi kan bruge fondens midler til. Sådan kommer vi ikke til at se, at noget vil trække i en retning og noget i en anden retning, for det er jo egentlig det, vi ønsker at undgå. Så det håber jeg også meget på. Og der vil være nogle opklarende spørgsmål til det under udvalgsarbejdet.

Til sidst må jeg indrømme, at der er en ting, der undrer mig, og det er, når man så tydeligt påpeger, at det er en uafhængig fond, som normalt ville blive revideret af Statsrevisorerne, fordi der er statslige midler i, og man så flytter det over, så det kan være almindelige revisorer. Det kan da måske være fint nok, men jeg forstår bare ikke helt, at man tager lidt fra det ene og lidt fra det andet og blander sammen i én stor suppegryde, kan man sige. Men det skal ikke forhindre Dansk Folkeparti i at sige, at formålet med fonden i hvert fald er fint.

Umiddelbart støtter vi forslaget, men har dog nogle opklarende spørgsmål, kan man sige.

Tak til ordføreren. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Så kom den endelig – loven om Den Danske Naturfond, som bidrager til, at vi får en bedre natur, mere natur og et bedre vandmiljø i Danmark. Knap var regeringen tiltrådt, før den nedsatte en Natur- og Landbrugskommission, som fik i opdrag at komme med bud på, hvordan landbruget kan udvikles under hensyntagen til både natur og miljø. Naturen har længe været under pres af mere og mere intensiv landbrugsdrift, af grænseoverskridende luftforurening og udvaskning af næringsstoffer, og da kommissionen barslede i april 2013, var en af de bemærkelsesværdige anbefalinger at etablere en naturfond som et offentlig-privat partnerskab om at skabe projekter til genopretning og udvikling af lokale naturområder og dermed sikre en mere mangfoldig natur og bedre muligheder for oplevelser rundtomkring i den skønne danske natur.

Med finanslovsaftalen for 2014, som blev indgået med V og K, indgik regeringen samtidig som opfølgning på kommissionens anbefalinger en principaftale med VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond om en fond, der kan supplere og forstærke de eksisterende offentlige og private indsatser for naturtilstanden og vandmiljøet.

Den Danske Naturfond skal arbejde for at beskytte, forbedre og udvide de eksisterende naturområder. Der skal være offentlig adgang, ligesom det er et selvstændigt formål at sikre lokal opbakning og forankring. Som fru Anni Matthiesen også var inde på, har vi set, hvordan det i England har givet et stort folkeligt engagement.

Allerede fra første dag har der været mange forventninger til, hvad fonden skulle prioritere, og derfor holdt vi også i Miljøudvalget tilbage i februar en høring om muligheder og om afstemning af forventninger. Men snart skulle det vise sig, at selve konstruktionen af det offentlig-private partnerskab var den første store udfordring. Nu er der med imødekommenhed fra alle sider en model for at etablere fonden som en privat erhvervsdrivende fond, som på en række områder kommer til at følge forvaltningslovens bestemmelser om offentlighed.

Fonden starter med næsten 1 mia. kr. i startkapital, heraf er 500 mio. kr. fra staten, 250 mio. kr. fra VILLUM FONDEN og 125 mio. kr. fra Aage V. Jensen Naturfond. Og så snart den er etableret, er det tanken at søge kapital fra nye investorer. For det er jo sådan, at naturen kræver langtidsinvesteringer. Det haster med at komme i gang, fordi det tager lang tid at rette op på de skader, der er sket.

Nu kan man læse i Jyllands-Posten i dag, at nogle partier i Folketinget mener, at regeringen har opretholdt et fokus på natur og miljø i en sådan grad, at balancen er tippet. Der kan vi nok få lange diskussioner om, hvordan vi finder den balance, eller hvad der skal til, men der er ingen tvivl om, at ifølge Natur- og Landbrugskommissionens rapport har vi et efterslæb i forhold til at få genoprettet og passet på vores natur. Og derfor er loven om Den Danske Naturfond et meget vigtigt og, som Socialdemokraternes ordfører sagde, et historisk skridt i forhold til at få etableret en fond, som rækker langt ud i fremtiden. Og det er afgørende, at så mange som muligt, borgere og andre interessenter, bliver involveret i arbejdet med Den Danske Naturfond.

Så fra radikal side er vi naturligvis meget, meget positivt stemt over for det her. Vi har armene højt oppe over hovedet.

Tak til den radikale ordfører. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Den Danske Naturfond, Naturplan Danmark og anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen kan blive det helt store gennembrud for mere natur og mere biologisk mangfoldighed i Danmark. Det rigtig store udestående er omstillingen af jord- og skovbruget ved hjælp af de mange anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, og dermed om det lykkes at få afviklet de mange års skyttegravskrig mellem benyttere og beskyttere af natur og vandmiljø. Det fine ved anbefalingerne fra kommissionen er jo netop, at der er en balance, som vil gavne både landbruget og naturen – således også Naturfonden, som er en af kommissionens anbefalinger.

I SF er vi meget begejstrede for Naturfonden og vil gerne rose miljøministeren og fondene bag aftalen for det fine arbejde, der har bragt os frem til i dag til førstebehandlingen af lovforslaget. Den brede politiske støtte til fonden her i salen lover også rigtig godt for fondens fremtid.

Ud over at sikre nye naturarealer hæfter vi os ved, at fonden også vil udvikle den biologiske mangfoldighed eller biodiversiteten, som den også kaldes. For nogle er det et luftigt begreb, men det er ikke mere luftigt, end at Danmark har forpligtet sig til at vende den igangværende tilbagegang for natur- og levesteder til fremskridt inden 2020. Folketinget og regeringen skal ikke blande sig direkte i fondens arbejde, men vi håber, at fonden også vil arbejde ud fra brandmandens princip om at tage udgangspunkt i natur, der kan reddes og forbedres, og ikke udelukkende koncentrere sig om at oprette nye naturarealer, som først får høj naturkvalitet efter mange år. Selv om der også er et stort behov for at etablere nye naturarealer, er der også et stort potentiale i at forbedre kvaliteten i den etablerede – det er faktisk en forudsætning for at kunne nå biodiversitetsmålene.

Som andre har sagt det, er også SF meget begejstrede over, at vi førstebehandler det her lovforslag i dag, vi synes, det er en rigtig stor dag.

Tak til SF's ordfører. Jeg kan ikke se nogen ordfører fra Enhedslisten, og så er det hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Da jeg læste lovbemærkningerne til det her forslag om etablering af en grøn fond, måtte jeg til sidst holde op med at tælle, hvor mange gange der står, at den er uafhængig, og at miljøministeren ikke kan blande sig. Så bliver man sådan en lille smule betænkelig.

Det er selvfølgelig en god ting, at man har et armslængdeprincip, men jeg ser også, at fondens bestyrelse skal udpeges af ministeren, som det jo allerede er nævnt af Dansk Folkeparti, at der skal etableres et sekretariat, som lige får et starttilskud på 50 mio. kr. og et etableringstilskud på 0,5 mia. kr., og at en række af forvaltningslovens regler i øvrigt skal gælde – så det så meget som muligt ligner en offentlig instans, selv om det egentlig er privat – på grund af samfundsmæssige interesser, som det er nævnt. Jeg ser også, at fonden ikke skal erstatte de rigtig mange indsatser, man i forvejen gør på naturområdet, men supplere og forstærke ordningerne.

Bundlinjen er altså den klassiske: Her kommer godhedsfolket og foreslår – primært på fællesskabets regning ikke at forglemme – at etablere endnu en instans med sekretariat, bureaukrati og offentligt forbrug som de sikre vindere, en helt klassisk knopskydning, som får det offentlige forbrug til at vokse. Det er jo ikke første gang, vi ser det.

Jeg kan sagtens forstå, at man kan etablere nye og sammenhængende naturområder, hvis man køber de sårbare områder op, men det forekommer uendeligt, hvad vi skal bruge på dette område, hvor vi i forvejen formentlig hører til verdenseliten i forhold til miljøbeskyttelse med eller uden effekt, kan man sige, som vi praktiserer det her i landet. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå, at man ikke kan få mere ud af naturforvaltningen inden for de eksisterende rammer, akkurat som da man etablerede et selvstændigt klimaråd, som skulle lave stort set det samme som Det Miljøøkonomiske Råd. Altså, velviljen er ganske enorm på det her område.

Jeg vil derfor gerne have afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvad vi i forvejen bruger på de her ordninger omkring naturforvaltning og på tilskud til ådalsprojekter osv. Jeg har taget sådan en lille rapport med fra min egen kommune. Det er et åprojekt til 35 mio. kr. fra Naturstyrelsen. Jeg kan læse et hav af rapporter om miljøkvalitetsindsatser, Natura 2000-indsatser og you name it. Jeg opgav at tage dem alle sammen med, men min pointe er, at vi gør rigtig meget i forvejen. Og hvordan foregår koordineringen så på det her område? Hvordan sikrer vi, at vi ikke alene ender i massebureaukrati med rapporter osv. som resultat, uden at vi har sikkerhed for, at vi også får en effekt for alle de her mange penge?

Som jeg sagde før, kan jeg godt se nogle fordele i, at man kan købe op og få nogle sammenhængende resultater af miljøindsatsen, men jeg har svært ved at se, hvorfor vi herinde hele tiden skal vælge at sende nye penge af sted efter det her og få nye instanser og et nyt regelgrundlag. Og det er egentlig det, der er min hovedpointe, og det, der bekymrer mig mest ved forslaget.

Der var vist en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen. Ja.

Tak, hr. formand. Jamen hvis vi sådan lige skræller alle de der traditionelle og rituelle besværgelser fra Liberal Alliance om sekretariatet væk, kan Liberal Alliance så ikke godt se, bl.a. på høringssvarene, at der er meget bred begejstring fra landbruget i den ene ende til jægerne, til Danmarks Naturfredningsforening i den anden ende, ja, at alt, hvad der overhovedet kan krybe og gå, rent faktisk siger, at det her synes de er rigtig, rigtig godt for dansk natur?

Anerkender Liberal Alliance ikke også Natur- og Landbrugskommissionens både analyse og anbefalinger fra 2013, hvor de siger, at den danske natur er presset og har behov for hjælp, og at Den Danske Naturfond, som ligger i det her, vil være et glimrende instrument?

Anerkender Liberal Alliance ikke også, at der er to private fonde, der vælger at skyde 375 mio. kr. ind i det her, fordi de synes, at det er vigtigt og rigtigt for dansk natur?

Så lad os nu skrælle alle de rituelle besværgelser væk og høre: Hvad vil Liberal Alliance i forhold til det her lovforslag? Vil man sige ja til mere natur, ja til alle høringssvarene og ja til de private fonde, der vil hjælpe, eller vil man sige nej til det hele og blive ved med at gå rundt i naturmørket?

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke fortsætte med retorikken om naturmørke, men alene gentage det, som jeg har sagt nogle gange, når jeg har fået spørgsmål fra samme ordfører om slige emner, nemlig at jeg tror, det er godt, at vi herindefra bare har ét parti, der engang imellem stiller spørgsmålet: Skal vi fortsætte ad den her vej med at sætte penge af og finde nogle mål, der ligger godt i maven – bevar mig vel, det synes jeg også man gør her – og nedsætte et sekretariat, lave nye regler, ansøgninger osv.? Og jeg stillede også i mit indlæg spørgsmålet om, hvordan vi får koordineret alle de her ting. Jeg er selv miljøudvalgsformand i min kommune, og jeg kan garantere for, at vi i forvejen bruger rigtig meget på det her område, og det er ikke altid, at det er særlig koordineret.

Så jeg stiller bare det spørgsmål: Er det nu det rigtige middel for at sikre en god natur, som vi alle sammen gerne vil have, at vi skal have en ny instans på området med ikke få midler til rådighed? Så er det rigtigt, at der også er private midler, og det ser jeg selvfølgelig som noget meget positivt.

Men mit svar er altså, at en gang imellem må man også stoppe op og spørge, om det her skal blive ved med at køre ud ad den samme linje i en uendelighed, hvor vi bare hælder på og skaber ny knopskydning igen og igen.

Hr. Torben Hansen.

Tak, formand. Jamen nu siger ordføreren, at han selv er udvalgsformand, og så siger han bagefter, at det, der foregår, ikke er særlig koordineret. Det er jo da en tilståelsessag, så det klodser noget. Det tror jeg da de er glade for at vide i den kommune, som ordføreren kommer fra.

Men jeg mangler stadig væk egentlig at høre: Hvad vil Liberal Alliance i forhold til det her? Er det et forslag, som man vil stemme for, eller er det et forslag, som man vil stemme imod?

Her er ideen jo netop, at man får lavet et uafhængigt sekretariat. Kan Liberal Alliance heller ikke, sådan som Socialdemokratiet kan, se ideen i, at vi rent faktisk med det her får skabt et yderligere folkeligt engagement, hvor Jensen, Pedersen, Hansen, Sørensen, organisationer, kommuner, arvinger og alle også har mulighed for at testamentere og komme med penge til det her og sørge for, at vi får en bedre natur for de kommende generationer? Hvorfor er det egentlig, at Liberal Alliance ikke vil være med til det?

Så takker jeg i øvrigt for tilståelsen vedrørende ordførerens egen kommune. Det er sjældent, at vi får så direkte tilståelser på talerstolen.

Ordføreren.

Vi har jo allerede et meget stort folkeligt engagement. Min pointe er – og jeg vil gerne gentage det – at det jo ikke er sikkert, at man skal fortsætte ud ad den her bane, hvor vi bliver ved med at finde nye penge, få et nyt sekretariat, et nyt bureaukrati til at opnå nogle af de samme ting, som vi prøver at opnå ved mange af de andre måder, vi gør tingene på. Og det er egentlig det, der er det helt afgørende: at vi herindefra en gang imellem, synes jeg, skulle være lidt mere optaget af, om det her nu ikke er anden eller tredje gang, vi prøver at gøre noget af det samme, som vi gør andre steder.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører.

Tak for det. Vores smukke natur er et kæmpe aktiv for Danmark, den tiltrækker turister og gæster og beriger vores hverdag, når vi husker at værdsætte og nyde den. Vi skal beskytte vores natur, vi skal bevare den, og vi har en forpligtelse til at udvikle vores skønne natur, herunder at sikre mangfoldigheden, den vilde natur, levesteder for vores dyreliv og meget mere. Vi ønsker at give den smukke natur videre til de næste generationer, og det kræver politisk og økonomisk prioritering. Derfor støtter vi også forslaget om at oprette Den Danske Naturfond. Fonden vil netop sætte fokus på vores skønne natur; den vil indgå samarbejder med bl.a. private, kommuner og organisationer om projekter over hele landet.

Vi er enige i, at fonden skal være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, men at den dog samtidig er underlagt flere af de krav, som gælder for offentlig forvaltning. At fonden oprettes i et offentlig-privat partnerskab mellem staten, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond, finder vi rigtig positivt, ikke mindst fordi de to private fonde indbetaler henholdsvis 250 og 125 mio. kr. til Den Danske Naturfond.

I Det Konservative Folkeparti ser vi mange spændende perspektiver i fondens kommende virke, både for Danmarks enestående natur, men også til gavn og glæde for os, der bor her, så vel som for dem, der kommer på besøg. Fonden er nytænkning, og det er et rigtig godt projekt. Derfor var Det Konservative Folkeparti også med i aftalen om fonden. Så vi støtter forslaget og ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Der er ikke kommet nogen ordfører fra Enhedslisten til stede til denne sag, eller er der, hr. Frank Aaen?

Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Ja, jeg kan se, at vores egentlige ordfører ikke er nået frem, det er jo tydeligt, når man kigger rundt.

Jeg kan bare sige, at Enhedslisten støtter forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Miljøministeren.

Mange tak. Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for den brede opbakning til det her lovforslag. Jeg synes, det var en flot ordførertale, vi fik her til sidst fra Det Konservative Folkeparti, som jo rigtig flot rammede ind, hvorfor det er så vigtigt, at vi beskytter vores fælles natur. Jeg synes, der er kommet mange gode og rigtige ord fra ordførerne under behandlingen af det her lovforslag, og jeg glæder mig over, at de ordførere, der er til stede her i dag, anerkender, at der er behov for en yderligere indsats for naturen. Det synes jeg er værd at holde fast i.

Jeg synes, vi skal glæde os over, at der ved behandlingen af det her forslag trods alt er så bred en anerkendelse af lige præcis det vigtige i det, der er formålet med det her forslag. For det er, som flere af ordførerne også har været inde på, historisk, at vi med det her lovforslag for første gang etablerer en stor, folkelig fond, som har til formål at forbedre vores fælles natur og vandmiljøet i Danmark. Det er ikke mere af det samme, som Liberal Alliances ordfører siger. Det er lige præcis det modsatte.

Det er en nyskabelse, at vi nu har et statsligt bidrag sammen med to private fondes bidrag, som finder fælles fodslag i den her konstruktion, som, ja, forener elementer fra den private fondsverden og fra den offentlige forvaltning i smuk samklang, vil jeg sige, om et fælles formål, som kan forene vores kræfter og gøre en reel forskel for den danske natur, og som kan samle forhåbentlig mange flere i det arbejde – virksomheder, flere fonde, helt almindelige borgere, organisationer og det offentlige – om at gøre en større indsats for vores natur.

Regeringen fremlagde for nylig »Naturplan Danmark«, hvor vi også præsenterer vores vision for den danske natur. I 2050 skal Danmark være et grønnere land med en mere mangfoldig natur, som er bundet bedre sammen. Og for at nå dertil skal vi have mere natur, og den natur, vi har, skal være bedre, og den skal hænge bedre sammen.

Den Danske Naturfond bliver et vigtigt virkemiddel til at gøre den her vision til virkelighed. Vi har længe talt om, at vi skal passe bedre på vores natur, og vi har længe talt om, at vi skal have mere natur, og der har også tidligere været tale om en naturfond. Det var, som flere også har nævnt, en central anbefaling fra Natur- og Landbrugskommissionen, som regeringen nedsatte, da vi kom til, og som jo altså afrapporterede i 2013 og kom med en række forslag, der skulle sikre en balance imellem på den ene side hensynet til vores erhverv, sikre vækst i vores erhverv, og på den anden side hensynet til vores natur. En naturfond var med andre ord et vigtigt virkemiddel i at sikre den balance. Og nu kan vi endelig sige, at vi for alvor sætter handling bag ordene.

Hvorfor er det så vigtigt med vores natur?

Når folk sidder derhjemme i stuen og kigger ud ad vinduet, går en tur i skoven eller ved stranden, ja, så er det måske ikke sådan lige en brændende platform, de ser foran sig. Har naturen det da ikke meget godt? kunne man måske spørge. Men der er det jo, som flere ordførere også allerede har været inde på, et faktum, at vores natur er under pres, vores arter er for manges vedkommende i tilbagegang, og vi har brug for at skabe både mere plads i naturen og bedre sammenhæng netop for at sikre, at vi kan standse tilbagegangen i arterne i Danmark, og dermed også bidrage til de internationale forpligtelser, vi har på det her område.

Det er selvfølgelig ikke mindst sådan, at mere natur, bedre natur og mere sammenhæng i naturen er en fordel for alle danskere. For alle os, som elsker at komme ud i naturen i vores fritid og få nogle gode oplevelser ude i naturen, ja, der vil det her selvfølgelig også være til glæde. Og de mange organisationer, for hvem naturen danner rammen om fællesskaberne – spejderne, jægerne, lystfiskerne – alle disse organisationer, der er forankret i vores natur, har også glæde af mere natur. Så derfor er det her også en fællesskabsfond, en fond, som vil bidrage til et stærkere fællesskab i vores natur.

Hvad er så fondens opgaver?

Ja, fonden skal gennemføre projekter, som skaber ny eller bedre natur. Fondens projekter skal også være med til at forbedre vandmiljøet og reducere udledningen af drivhusgasser.

Fonden bliver uafhængig og oprettes som en privat erhvervsdrivende fond, og det bliver op til den kommende bestyrelse at beslutte, hvilke projekter fonden skal gennemføre, og det kan ske i hele Danmark, der, hvor naturen og vandmiljøet har mest brug for det.

Vi etablerer Den Danske Naturfond i samarbejde med VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, og til de to fonde vil jeg gerne sige tak for at gøre det her muligt og for at være med til at vise en helt ny vej for naturindsatsen i Danmark.

Naturfonden får en samlet startkapital på 875 mio. kr., 500 mio. kr. fra staten og 375 mio. kr. fra de to fonde. Det sikrer i sig selv en markant indsats, et rigtig godt udgangspunkt, men det kan kun være starten, for fonden skal også arbejde for at skaffe yderligere bidrag fra andre dele af det danske samfund. Det kan være virksomheder, som gerne vil bidrage til deres aktiviteter i lokalområdet, eller fonde, der gerne vil støtte større naturprojekter, men det kan også være private borgere, som bare gerne vil være med til at gøre en indsats for naturen. Fonden kan dermed blive startskuddet til en endnu stærkere folkelig deltagelse i arbejdet for en rig natur og et godt miljø.

Det har været afgørende at sikre fondens uafhængighed, og flere er inde på det her spørgsmål: Er det så reelt en uafhængig fond? Det har været vigtigt, fordi kun uafhængigheden kan sikre, at vi får flere til at bidrage frivilligt til, at fonden kan vokse sig større. Men det er vigtigt at understrege – når den undtagelse, der er til loven om erhvervsdrivende fonde, er, at ministeren udpeger bestyrelsen – at så er det selvfølgelig, fordi der er store samfundsinteresser i den her fond. Med en halv milliard statslige kroner siger det sig selv, at så er der også store samfundsinteresser i det her.

Men når bestyrelsen skal udpeges, vil det også blive på indstilling fra en række organisationer, og der ligger sådan set også en afvejning i forskellige kvalifikationer, som bestyrelsesmedlemmerne skal bidrage med til bestyrelsesarbejdet, og på den måde er der altså også sikret en variation i, hvad det er for nogle kvalifikationer, der skal indgå i fondens bestyrelse.

Men som sagt stiller det store offentlige engagement selvfølgelig nogle krav også til forvaltningen af fonden og dens midler, og derfor er jeg glad for, at vi i fællesskab med fondene har fundet en rigtig god balance imellem uafhængigheden og så de krav, vi stiller til forvaltningen af fonden, for trods sin private karakter er fonden jo så med det her lovforslag underlagt nogle forvaltningsmæssige krav, som normalt gælder for den offentlige forvaltning. Det gælder f.eks., at fonden skal give offentligheden adgang til sine arealer i et omfang, der som udgangspunkt svarer til adgangen for offentligt ejede arealer.

Med Den Danske Naturfond lægger vi altså op til at gøre tingene på en ny måde i et stort offentlig-privat partnerskab til gavn for naturen, og jeg vil gerne igen takke for den brede politiske opbakning, der har været i arbejdet med at bringe os til den her dag i dag, tak til aftaleparterne bag finansloven, som er med til at tilvejebringe finansiering til det her. Igen er jeg glad for, at vi i den her sammenhæng i hvert fald er enige om, at mere natur og bedre natur er til gavn for danskerne og for vores natur.

Til hr. Villum Christensen vil jeg blot sige med hensyn til det her med mere af det samme – jeg har været lidt inde på det – at det her er en nyskabelse, og jeg synes, at man bør anerkende, at her har vi altså sikret et yderligere privat bidrag til vores naturarbejde i Danmark, og det er i sig selv, synes jeg, noget vi bør glæde os over. Hvis man er optaget af, at vi skal brede ansvaret lidt ud, er det her jo netop et eksempel på, at her er vi altså også med til at tilvejebringe yderligere private midler til den her indsats. Så det synes jeg også, hvis jeg ellers hører Liberal Alliance rigtigt, bør være et formål, som man kan støtte. Flere private midler til naturpleje og ny natur må da være sød musik i Liberal Alliances ører.

Jeg har været lidt inde på de spørgsmål, der var fra Dansk Folkeparti, men tager selvfølgelig også gerne imod flere i udvalgsbehandlingen, hvis der skulle være nogle af mere teknisk karakter til selve lovforslaget.

Vi har en fælles opgave her med at skabe et Danmark med en rig og spændende natur, hvor dyr og planter trives, og hvor vi alle sammen har god adgang til at bruge naturen. Naturfonden kan ikke sikre det alene, der er behov for et langt, sejt træk, men Naturfonden er et meget vigtigt skridt i den retning. Fonden har et stort arbejde foran sig, og jeg håber, at den kan realisere sine første projekter allerede inden for de næste år.

Tak for opbakningen til lovforslaget her i dag og generelt i arbejdet med Naturfonden.

Tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.