Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 97:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne tilladelsen til, at SKAT uden dommerkendelse kan gå ind i private haver.

Af Brian Mikkelsen (KF), Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF) og Ole Birk Olesen (LA).

(Fremsættelse 18.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til skatteministeren.

Tak, formand. Jeg mener, at sort arbejde og andre former for skatteunddragelse er med til at undergrave fællesskabet. Det skader den fælles tillid, der ellers er høj i Danmark, og det er en trussel imod fundamentet i vores velfærdssamfund.

Regeringen har et klart fokus på sort arbejde. Der skal arbejdes målrettet på den generelle holdning til sort arbejde, og det skal være nemmere både at angive og betale den rigtige skat. Regeringen mener også, det er vigtigt med en målrettet kontrolmæssig indsats mod sort arbejde og social dumping, også når det foregår i private haver. Derfor skal SKATs muligheder for at gennemføre kontrol ikke forringes. SKAT er tillagt en række kontrolbeføjelser, der gør det muligt at kontrollere, om skatter og afgifter opkræves, angives og afregnes efter gældende regler.

Bestemmelsen om SKATs adgang til at gennemføre kontrol på privat grund blev indført som led i finanslovsaftalen for 2012, og den indgåede aftale er om en indsats rettet mod sort arbejde. Bestemmelsen giver alene adgang til at foretage kontrol på privat grund, når der synligt kan konstateres udendørs aktivitet af professionel karakter. Jeg vil gerne understrege, at bestemmelsen hverken giver adgang til den private bolig eller til at foretage kontrol af den private borger, der ejer boligen. Der er således alene adgang til at foretage kontrol af den erhvervsmæssige aktivitet, der foregår på den private grund.

Der foreligger ikke konkret mistanke om strafbare forhold, når SKAT gennemfører kontrol af f.eks. virksomheder på et kræmmermarked eller for den sags skyld af et pizzeria eller en kiosk. Kontrol af en virksomhed på den private grund adskiller sig ikke herfra. En anmodning om en dommerkendelse vil kræve, at der foreligger konkret mistanke om strafbare forhold. Det er først i forbindelse med SKATs kontrol, at det eventuelt viser sig, at reglerne er overtrådt.

Det er grundlæggende ikke anderledes, end når andre myndigheder gennemfører kontrol. Derfor ønsker regeringen ikke, at SKATs mulighed for at kontrollere sort arbejde og bekæmpe ikke mindst social dumping forringes. Flere andre myndigheder, f.eks. Arbejdstilsynet, har en tilsvarende adgang til at gennemføre kontrol uden forudgående dommerkendelse. Arbejdstilsynet kan tillige foretage kontrol helt inde i den private bolig.

Hvis hjemmelen til at foretage kontrol på privat grund ophæves, betyder det i praksis, at SKAT har adgang til at kontrollere den virksomhed, der udskifter taget på den lokale skole, men den virksomhed, der udfører en tilsvarende entreprise hos private borgere i et villakvarter, kan i ro og mag udføre entreprisen sort, da SKAT ikke vil have adgang til at foretage kontrol heraf. I min optik er der ikke grundlag for en sådan forskelsbehandling. Regeringen kan således ikke støtte beslutningsforslaget på dette punkt.

I lyset af de spørgsmål, der er stillet på det seneste, kan jeg konstatere, at der i Folketinget er en udbredt interesse i at blive oplyst om resultaterne af de kontroller, SKAT har gennemført på privat grund. Det vil jeg gerne sige at jeg faktisk finder helt rimeligt. Derfor har jeg bedt SKAT om at igangsætte en proces for sagsregistrering, således at kontrol i en privat have systematisk kan kobles med en eventuel efterfølgende sag med en strafferetlig vurdering, f.eks. idømmelse af bøde. Forslagsstillernes kritik på dette punkt er således allerede imødekommet.

I forhold til forslagsstillernes bemærkninger om muligheden for at angive hinanden vil jeg gerne slå fast, at hverken SKAT, kommunerne eller andre offentlige myndigheder kan afvise at modtage anonyme anmeldelser. Derfor er der heller intet nyt i, at borgere hele tiden har kunnet anmelde anonymt til SKAT. Og SKAT har pligt til at behandle alle anmeldelser, uanset om de er anonyme eller kommer fra en navngiven person. At anmeldelse nu kan ske digitalt er udelukkende et spørgsmål om praktik, der handler om en simpel måde, hvorpå man kan gøre det mere enkelt for de mange, der alligevel indsender en anmeldelse.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig over, at danskerne i stigende grad ikke vil acceptere, at der snydes med skatten, og at der arbejdes sort, sådan som en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har udført for SKAT, viser. Regeringen har målrettet fokus på at bekæmpe sort arbejde, og derfor er det også vigtigt, at der ikke sker indskrænkelser i SKATs mulighed for at kunne gennemføre kontrol heraf.

Regeringen kan således ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par spørgsmål. Først er det hr. Brian Mikkelsen.

Som ministeren selv har været inde på, er der ikke nogen statistik over, hvad konsekvensen har været af de 747 gange, som SKAT er trængt ind på folks private grund uden dommerkendelse. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad ministeren vil sige til de borgere, som har oplevet, at de har følt sig krænket. De har siddet i deres baghave, de har siddet og drukket kaffe og pludselig fået unødvendigt besøg af skattemyndighederne.

Hvad er ministerens svar til de mennesker, som har oplevet en sådan voldsom indtrængen på deres private grund? De er fuldstændig uskyldige, også bagefter.

Ministeren.

Først skal man huske på, at der ikke er nogen private borgere, der bliver kontrolleret i den her sammenhæng. Det, der bliver kontrolleret, er jo den professionelle aktivitet, typisk byggeaktivitet, som foregår på en grund. Så kan vi altid diskutere, om det er sandsynligt, at man sidder og drikker kaffe i sin have, hvis der er håndværkere, der roder rundt. Det er selvfølgelig altid en diskussion, man kan tage.

Det, jeg i hvert fald kan konstatere, er, at af de 747 kontroller, som hr. Brian Mikkelsen også nævner, har der været 1 klage. Det foranlediger da i hvert fald mig til at konstatere, at det ikke er sådan, at der ligefrem er en meget udbredt mistro eller oplevelse af ubehag og kritik af de kontroller, der bliver gennemført. Det skal siges i denne sammenhæng, at borgerne jo også bliver informeret tydeligt og skriftligt, når der foretages en sådan kontrol, og man bliver også informeret om, hvad kontrollen har handlet om.

Hr. Brian Mikkelsen.

Det synes jeg var et interessant svar, i hvert fald den første del af det, nemlig at man normalt ikke sidder ude i haven, hvis der er nogle håndværkere. Det er jo netop en af de ting, som også er problematisk ved loven her. Det er ikke rigtig defineret, hvad der giver den adgang.

Er det sådan, at der skal være nogle håndværkere til stede i haven? Det står ikke nogen steder. Er det sådan, at fordi der f.eks. står to bøtter maling og en pensel, så har man adgang til at komme ind på folks private grund? Er det sådan?

Ministeren.

Der skal være synlig aktivitet, og det betyder selvfølgelig i alle tilfælde, at der også skal være folk, der arbejder, til stede. Man skal sammenligne denne bemyndigelse med, at der er et byggeri i en offentlig ejendom. Det kan, som jeg nævnte, eksempelvis være en skole, som er ved at få lagt nyt tag.

Vi taler altså ikke om, at der går en maler og maler vindueskarme indvendigt, men om en større og synlig byggeaktivitet, og det betyder selvfølgelig også, når man i alle tilfælde jo ikke skal kontrollere en privat borger, men derimod kontrollere de virksomheder, der måtte arbejde på borgerens grund, at det selvfølgelig forudsætter, at håndværkerne er til stede. Ellers går man jo forgæves for at lave kontrollen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, før den her lovændring blev vedtaget, kunne SKAT jo godt gå ind på privat grund med en dommerkendelse. Det var det, at man skulle have en dommerkendelse, der blev afskaffet. Og ministeren fortalte helt ærligt, hvad det handlede om. Det kræver en mistanke at få en dommerkendelse. Det er det, der er problemet. Regeringen vil gerne have, at SKAT kan gå ind på folks grund uden en mistanke, og derfor duer det ikke, at man skal have en dommerkendelse. Der skal være en mulighed for at gå ind i folks haver uden mistanke om, at der foregår noget, som er ulovligt.

Det sagde ministeren fra talerstolen lidt mere pakket ind, men det kunne være rart, hvis ministeren også sagde det direkte, altså sådan: Regeringen ønsker, at SKAT skal kunne gå ind på folks private grunde uden en mistanke om, at der foregår ulovligheder. Vil skatteministeren gentage det?

Ministeren.

Jeg ønsker, og regeringen ønsker, at man skal kunne foretage kontrol af virksomheder, som arbejder på byggerier, uanset om det arbejde foregår på privat grund eller offentlig grund eller et andet sted. Hvis hr. Ole Birk Olesen skal have foretaget udvendigt håndværksarbejde på sin ejendom, så er det ikke hr. Ole Birk Olesen, som skal kontrolleres. Det er ikke borgeren i hjemmet, der skal kontrolleres. Det er de virksomheder, som måtte have problemer med at svare korrekt skat, eller som udfører social dumping eller noget andet, som bliver kontrolleret, og det er klart, at den slags kontroller foretages som stikprøver og selvfølgelig også efter nøje overvejelse af, hvor der kan være nogle bestemte udfordringer.

Nu er det ikke, fordi der bliver udført så forfærdelig mange af dem: 747 over 2½ år. Det er jo ikke overvældende, men det er selvfølgelig også, fordi man målrettet går efter de steder, hvor SKAT mener at kunne vurdere, at der kan være problemer. Det er selvfølgelig også derfor, at det samlede antal sager, som er opstået på baggrund af de her 747 kontroller, alligevel løber op i 869.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men altså, det ændrer jo ikke ved, at det handler om, at SKAT skal have mulighed for at gå ind på folks grund uden en mistanke. Så går ministeren meget op i, at det jo ikke er ind i selve huset, at SKAT kan gå. Nu ved jeg ikke, om det er skatteministeren bekendt, men folk, der har hus, har det ofte, fordi de godt kan lide at bruge haven og terrassen, også til ting, der har karakter af privatliv. Lige så snart solen skinner, styrter danskerne ud på deres terrasse og lever en stor del af deres liv derude. De har måske endda et udekøkken, så det er lige så meget privatliv som det, der foregår inde i huset.

Så er det bare, at jeg ikke kan forstå, at ministeren synes helt ligeglad med, at der kan foregå sådan en kontrol i folks private huse, uden at der er en mistanke om, at der foregår noget forkert. Det er ligegyldigt, at ministeren henviser til, at det kun er håndværkerne, der bliver kontrolleret. Det er folk, der får krænket deres privatlivs fred, ved at der kommer folk fra SKAT styrtende ind der, hvor folks privatliv foregår.

Ministeren.

Jeg bliver først og fremmest nødt til at korrigere og sige, at man ikke kontrollerer i borgerens hus. Det gør man ikke. Det sagde hr. Ole Birk Olesen i sit spørgsmål, og det bliver jeg selvfølgelig nødt til at gøre opmærksom på ikke er korrekt.

Dertil må jeg så også sige, at der kan være en situation, hvor man har et større byggeri i gang på en ejendom. Der er måske sat stilladser op, der går håndværkere rundt på taget. Så kan jeg selvfølgelig godt forestille mig en situation, hvor man så også har et udeliv samtidig som privatperson, men man tager jo nok hensyn til, at man har fremmede gående i forvejen på sin grund. Det er måske også derfor, at når man kigger på de 747 kontroller, der er gennemført, så er der faktisk kun i et enkelt tilfælde afgivet en klage i den forbindelse.

Hr. Jacob Jensen.

Er det sådan set med skatteministerens og dermed regeringens øjne, at målet helliger midlet? Der er ingen proportionalitet. Man skal for enhver pris, uanset om der er mistanke eller ej, som myndighed, som stat have mulighed for at gå ind og rode på folks private område. Vi har ikke en eneste gang kunnet se, at der har været grundlag for i de her 747 tilfælde at rejse en sag, men alligevel har man nu givet muligheden, fordi man siger, at målet helliger midlet.

Er der slet ikke nogen form for proportionalitet eller overvejelser i den retning, om det virkelig er nødvendigt med et så grænseoverskridende og indtrængende redskab, man tager i anvendelse, for at opnå, ja, ingenting, må man forstå?

Ministeren.

Det er jo ikke helt korrekt, at udvalget og Folketinget ikke har fået lov til at se forskellige resultater. Som det bl.a. er blevet oplyst til hr. Karsten Lauritzen i et skriftligt svar, er der jo altså 869 sager, og af dem er 101 igangværende kontrolsager. De 682 er afsluttede kontrolsager, og så er resten sager, der vedrører en vurdering af, om skatte- og afgiftslovgivningen er overtrådt. Så der har jo været sager på baggrund af de 747 kontroller.

Jeg medgiver, at det kan være vanskeligt at give et meget præcist billede af omfanget heraf. Hvor er det så, at der ikke måtte være fundet sager, for det er omvendt også klart, at det, at der har været 747 kontroller, 869 sager på baggrund af det, betyder jo ikke nødvendigvis, at der i alle 747 kontroller har været noget at komme efter. Nogle steder kan det have medført mere end én sag, og derfor giver det, som også flere af Folketingets partier har efterspurgt, god mening, nemlig et bedre overblik over, hvad det egentlig er, der kommer ud af det.

Hr. Jacob Jensen.

Men spørgsmålet om proportionalitet, som jeg ser det, er, at det, at der gives en mulighed til en myndighed – og her er det afgørende, at det er uden forudgående mistanke, simpelt hen fordi man vilkårligt synes, at nu skal man ind i den her have, for der holder en bil ude på fortovet, hvad ved jeg. Man vader ind på folks private grund, og så går man ellers i gang med at finde ud af, om der foregår noget. Det er den overskridelse af privatlivets fred og boligens ukrænkelighed, den grundlovssikrede rettighed, som vi har, og som vi hylder, i hvert fald en gang om året, som jeg ikke forstår at regeringen ikke tænker på. Er det virkelig et nødvendigt redskab? Oven i købet kan man se, at det, man får ud af det, nærmest er begrænset.

For os er det ikke så afgørende. Det afgørende er, at man går ind og giver den mulighed uden foregående mistanke. Er der ikke nogen overvejelser i regeringen om, om det virkelig er et nødvendigt redskab at tage i brug? Kunne man ikke finde et alternativ, som ikke er så grænseoverskridende for borgeren?

Ministeren.

Man kan så i virkeligheden også vende den logik om og overveje, om det er sådan, at det er så grænseoverskridende, når man på 2½ år har gennemført 747 kontroller og der på baggrund af det har været én klage. Som jeg forstår det, er den ene klage i øvrigt gået ud på, at den skriftlige notifikation, som borgeren skal have, ikke var blevet indleveret på stedet, men i stedet for efterfølgende var blevet sendt pr. post. Jeg skal ikke kunne vurdere, om det materielt har været en reel problemstilling. Det er det, som SKAT selv skal vurdere, og som vi også har en borger- og retssikkerhedschef til at vurdere. Men hvis det var sådan, at der substantielt var en alvorlig bekymring i det her spørgsmål, også i befolkningen, havde vi nok set et større antal klagesager.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Jacob Jensen for Venstre.

Boligen er ukrænkelig. Det er vores grundlovssikrede rettighed, som står sort på hvidt i grundlovens § 72, lige undtagen de 265 tilfælde, hvor vi politisk har valgt igennem tiden, at den ikke skal være ukrænkelig alligevel. Jeg hører til dem, der mener, at undtagelserne simpelt hen har taget overhånd i de senere år. Det gælder ikke mindst den undtagelse, som vi her behandler, og som vi fra borgerlig side gerne vil have fjernet igen, nemlig at SKAT skal have lov til at brase ind på folks private grund, vel at mærke uden forudgående dommerkendelse, uden en mistanke, simpelt hen i jagten på sort arbejde og social dumping. Det er en mulighed, som er blevet udnyttet 747 gange, har vi så hørt, siden at den mulighed opstod i 2012. Men tilsyneladende har det været vanskeligt at finde nogle reelle sager at rejse ved domstolene efterfølgende.

Vi er efter min vurdering kommet ind på et vildspor. Brugen af de undtagelser, som grundloven har givet mulighed for, er eksploderet, og ser man på udviklingen i antallet af undtagelser, som staten har vedtaget, siden paragraffen blev indført med grundloven i 1849, ser man, at i perioden fra 1849 til 1996 er der indført 111 undtagelser. Det er altså 111 undtagelser på 147 år. Men siden 1996 er tallet eksploderet til i alt 265 undtagelser, der tillader, at myndighederne trænger ind på borgerens private grund uden en retskendelse. Hele 155 gange er det altså kommet til på de seneste blot 18 år. Det er altså flere end i de foregående 147 år, og tallet er jo som bekendt stigende.

At staten i visse tilfælde skal have lov til at gøre undtagelser fra grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed, er jeg selvfølgelig enig i. Selvfølgelig skal myndighederne have mulighed for at ransage private hjem i helt særlige tilfælde, og hvis statens sikkerhed eksempelvis er truet i terrorsager eller lignende, og i særlige tilfælde skal fødevaremyndighederne have mulighed for hurtigt at kunne rykke ud på uanmeldt besøg, hvis der er risiko for menneskers helbred.

Men når antallet af undtagelser, der burde være helt særegne, og som giver staten og dermed også kommunerne lov til at krænke borgernes grundlovssikrede rettigheder, er steget med næsten 250 pct. i de sidste knap 20 år, er det efter min mening gået alt, alt for vidt. Det udvander paragraffen, og det udvander fuldstændig meningen med paragraffen, som den oprindelig var tænkt. Regeringen bør efter vores opfattelse respektere grundloven i langt højere grad, end tilfældet er, og dermed de grundlovssikrede rettigheder, som har været os tiltænkt. Det handler i sidste ende om borgernes retssikkerhed.

Argumentet, som vi også hørte fra ministeren for et øjeblik siden, om, at det her er et redskab, som er nødvendigt i kampen mod sort arbejde, køber jeg simpelt hen ikke. I Venstre vil vi hellere give et mere positivt incitament til danskerne for at få mindsket det sorte arbejde. Det kunne f.eks. være en skattelettelse på arbejdsindkomst, eller det kunne være ved at genindføre boligjobordningen. Det er bare for at tage et par redskaber i brug. Det er altså et positivt incitament i stedet for at komme med den krabask, som det er at overtræde noget så afgørende for vores vedkommende som princippet om boligens ukrænkelighed.

Vi vil ikke lade hånt om helt almindelige danskeres grundlovssikrede rettighed om boligens ukrænkelighed, og derfor skal SKAT efter vores vurdering og opfattelse ikke have den mulighed, som man desværre har fået, nemlig at kunne trænge ind på privat grund uden forudgående dommerkendelse. For os helliger målet ikke midlet.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Astrid Krag.

Man svinger sig da helt op i de store retoriske højder her fra Venstres ordførers side. Jeg er sikker på, at vi også kan få det fra juristerne på skrift, men mig bekendt er der altså ikke nogen, der vurderer, at det her er i strid med grundlovens § 72. Det er jo spændende, at Venstre føler, at de skal helt op i det leje for at retfærdiggøre, at man nu vil afskaffe et effektivt tiltag mod social dumping.

Man kunne have lyst til at bruge sin taletid på at spørge, om Venstre vil fortælle her i salen i dag, hvilke andre tiltag regeringen har søsat i kampen mod social dumping, som man vil rulle tilbage. Det er en meget vigtig kamp for os, for regeringen. Der skete ikke så meget i de 10 år, hvor Venstre sad med statsministerposten. Det ville jo være meget spændende at høre, men hvis det er for bredt for Venstres ordfører at svare på – jeg kunne se, at der var lidt panderynken over spørgsmålet – vil jeg bare sige, at Venstres ordfører selv beskriver, at det her er meget grænseoverskridende for borgerne.

Gør det ikke indtryk på Venstres ordfører, at der har været én klage i alt, og den handlede om en notifikation om besøget, ikke om selve besøget?

Ordføreren.

Nej, det gør ikke noget indtryk, at der ikke har været flere klager. Det er muligt, at fru Astrid Krag føler, at det er på de høje retoriske navler, og så har hun opfattet det fuldstændig korrekt. For det her er et principielt spørgsmål for os. Man skal ikke give den mulighed til myndighederne, uden at der er en forudgående mistanke, uden at der foreligger en dommerkendelse, medmindre der er tale om de her helt særegne eksempler, som jeg gav, altså vedrørende statens sikkerhed, fødevaresikkerhed og den slags ting. Men det er jo ikke det, der er tilfældet her.

Så siger fru Astrid Krag, at det her er et effektivt middel. Undskyld mig, hvad er det, man har fået ud af det? Vi hørte lige af skatteministeren før, at det vidste man ikke. Det var meget svært at vurdere. Det ville man nu sætte en proces i gang for finde ud af. Det at kalde det et effektivt middel er måske at gå lidt for vidt, men for os er det ikke engang det, der er det afgørende.

Det afgørende er det principielle i, at man her giver myndigheden, i det her tilfælde SKAT, mulighed for, uden at der er en mistanke, uden at der er en dommerkendelse, at trænge ind på borgerens private grund. Det synes vi er en overskridelse, som SKAT ikke skal have tilladelse til at have.

Fru Astrid Krag.

Det er jo en mulighed, der også gælder i andre sammenhænge. Det får mig egentlig bare til at vende tilbage til det første spørgsmål, som jeg undlod at stille, men som jeg jo så kan stille alligevel. Hvis det her er så principielt for Venstre, hvilke andre steder vil man så gå ind og fjerne den mulighed? Hvad skal der ske med Arbejdstilsynets arbejde? Hvor meget vil Venstre svække indsatsen mod social dumping efter valget? Det synes jeg faktisk at Venstre skylder et svar på.

Vi har jo kunnet se, at det er en af de dagsordener, der fylder rigtig meget for vælgerne. Det her er der hjemmel til i grundloven. Det er der ikke nogen tvivl om, men hvis Venstre vil gøre det her til et principielt spørgsmål, hvor mange andre områder vil Venstre så brede det her ud over, så indsatsen mod social dumping på den baggrund svækkes?

Ordføreren.

For mig at se er der en meget klar skillelinje. Nu nævner fru Astrid Krag eksempelvis Arbejdstilsynet. Det kan man have sine holdninger til, men det har jo noget at gøre med folks førlighed. Liv og førlighed er sat på spil, hvis ikke de arbejdsmiljøregler, der nu engang er, bliver overholdt. Jeg synes faktisk, at der er en meget, meget stor forskel på, om det handler om mennesker – der er vist oven i købet et parti, der bruger det som sit slogan – eller om det trods alt kun handler om kolde kontanter, kroner og øre. Vi synes, det er helt afgørende, at der netop skal være en særlig grund til det, når man giver noget så grænseoverskridende som denne mulighed, og det er der efter vores opfattelse ikke i det her tilfælde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Når man sådan cykler rundt på villavejene her i det dejlige forårsvejr, kan man ud over at glæde sig over, hvor smuk Danmark egentlig er om foråret, også godt undre sig lidt over byggeaktiviteten rundtom i haverne på skæve tidspunkter, undre sig over udenlandske nummerplader på håndværkerbiler. Det er svært at se, om de er der i arbejdsøjemed. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er rent mel i posen på de private byggepladser rundtomkring, men det kan desværre godt betyde, at der ikke er, at der er tale om social dumping, sort arbejde og omgåelse af reglerne. Derfor er det rigtig fint, at SKAT har mulighed for at tjekke, om der er tale om netop nogle af de ting: sort arbejde, social dumping eller en cocktail af begge dele.

Vi står i en situation i Danmark, hvor social dumping i den grad sætter vores arbejdsmarked under pres, og vi kan se, at sort arbejde koster vores samfund mange milliarder kroner hvert år. Pengene kunne bruges på vores skoler, på vores børnehaver, på sundhed, på sygehusene eller på at sikre vores ældre en værdig alderdom med omsorg og støtte. Og mon ikke også det er derfor, at stadig flere danskere tager afstand fra sort arbejde og ønsker, at vi skal gå hårdt op imod social dumping.

I regeringen har vi og har haft et skarpt fokus på at sætte ind over for social dumping og sort arbejde. Derfor gav vi i 2012 som en del af en større pakke mod sort arbejde SKAT mulighed for at kontrollere udendørs aktiviteter af professionel karakter på private grunde. Det er en mulighed som den, Arbejdstilsynet har, som giver adgang til at tjekke, om arbejdsforholdene er i orden. De fleste sager, der er opstået på baggrund af et besøg af SKAT, handler om, at der har manglet skiltning, eller at køretøjer ikke haft logo eller firmanavn. Der har altså været en klar grund til, at SKAT har valgt at aflægge et besøg ved byggeriet.

Så det er altså ikke sådan, som nogle gerne vil tegne billedet af, at der er skatteagenter, der render rundt i villahaverne og hopper frem fra buskene og råber hænderne op til gode folk, der ellers prøver at sidde og nyde deres formiddagskaffe. Det lyder som noget fra en Ole Lund Kirkegaard-bog, jeg er ved at læse højt for mine børn derhjemme. Det er altså heller ikke sådan, at SKAT kommer rendende i hver eller hver anden villahave i tide og utide. Hvis man kan sin skolematematik, kan man jo regne ud, at der har været lidt mindre, end hvad der svarer til ét besøg i én have ét sted i Danmark i al den tid, SKAT har haft den her mulighed.

Der er ingen fra SKAT, der kan gå ind i folks private hjem. Jeg vil gerne sige det klart, for man kunne sidde tilbage med det indtryk, hvis man følger debatten her på tv og lytter til de borgerlige ordførere. Lovgivningen giver hverken adgang til private boliger eller til at foretage kontrol af den, som ejer boligen.

Det, forslagsstillerne hæfter sig ved, er, at SKATs kontrolbesøg foregår uden dommerkendelse, men en dommerkendelse kræver jo netop en konkret mistanke om strafbare forhold, og det er først i forbindelse med SKATs kontrolbesøg, at det viser sig, om reglerne er overholdt eller ej. Det er altså helt på linje med, når andre myndigheder er på kontrolbesøg. Tag f.eks. Arbejdstilsynet, som jeg har nævnt.

SKAT har og skal have mulighed for at foretage kontrol af de byggeaktiviteter, der foregår udendørs på en grund. Det er et godt og nødvendigt redskab for at bekæmpe sort arbejde og social dumping. For os er det ikke et spørgsmål af principiel karakter. Jeg vil også sige, at jeg synes, det var en lidt mærkelig principiel skillelinje, som Venstres ordfører endte med at rode sig ud i her fra talerstolen. For os handler det her om en praktisk og effektiv tilgang til at få håndteret det samfundsproblem, som sort arbejde og social dumping jo er. Det er et problem, vi har en forpligtelse til at bekæmpe. Det forudsætter altså, at der er de nødvendige kontrolbemyndigelser hos skattemyndighederne.

Derfor skal SKATs muligheder for at gennemføre kontrol ikke forringes, og Socialdemokraterne kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en række spørgsmål, og det første er fra hr. Brian Mikkelsen.

Med sådan en praktisk tilgang til det, som den socialdemokratiske ordfører her forfægter, så giver man jo SKAT mulighed for hvad som helst når som helst over for hvem som helst. I den dialog, som ordføreren havde med Venstres ordfører før, sagde ordføreren, at ordføreren bekendt er der ikke nogen juridiske kapaciteter, der sådan har anfægtet loven her. Derfor vil jeg gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om ikke det gør ordføreren betænkelig, at professor Søren Friis Hansen fra CBS mener, at den kendsgerning, at man kan gå ind i folks haver uden dommerkendelse, at man sådan uden videre kan åbne havelågen, strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention, jævnfør et telegram på tv2.dk den 5. februar:

»Det er et indgreb i retten til beskyttelse af hjemmet i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da konventionen så at sige beskytter helt ud til hækken, hvor grundloven beskytter inden for hjemmets fire vægge, siger han«.

Så er der slet ikke nogen betænkelighed ved, at en professor siger, at det her altså strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention?

Ordføreren.

Lad os få noget på skrift fra ministeriet om det her, når vi behandler det, men prøv at høre: Det er jo ikke, fordi SKAT går ind og kontrollerer folks private ejendomme. SKAT går ind og kontrollerer private entrepriser, byggepladser, stilladser. På den måde er det jo en kontrolmæssig ligestilling af, om man som virksomhed udfører sine entrepriser for en offentlig myndighed eller for en anden virksomhed, og om det er på en institution eller hos en privat. Og det er den byggeplads, altså den entreprise, der bliver kontrolleret, og ikke de enkelte privatpersoner, der nu måtte have have og hus der.

Hr. Brian Mikkelsen.

Jeg vil godt lige holde fast i professor Søren Friis Hansen her, for det er sådan set det, vi taler om. Han taler om, at SKAT bare uden videre kan få lov til at gå ind i folks haver, og han henviser til, at man tidligere i forbindelse med at give SKAT adgang til folks private grund samtidig indførte flere muligheder for at sikre sig imod sort arbejde. Der skal være et skilt foran huset med virksomhedens cvr-nummer, der skal være cvr-numre på håndværkernes biler osv. Det vil sige, at man i dag har en række instrumenter, som er mindre indgribende, men som kan være med til at forhindre sort arbejde. Derfor er det professorens konklusion, at det strider imod konventionen, at regeringen giver mulighed for, at man bare kan trænge ind i folks private haver.

Det synes jeg – jævnfør den dialog og den debat, som ordføreren havde med Venstres ordfører – alligevel nødvendiggør en kommentar fra den socialdemokratiske ordfører, nemlig om ordføreren trods alt ikke er betænkelig, når en professor anfører det her. Nu hørte vi lige før, at ordføreren ikke mente, at der var nogen professorer, som havde anfægtet loven her.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om den konservative ordfører ikke hørte mit svar før. Det var sådan mit ydmyge forsøg på at forklare, hvorfor jeg tror, at juristerne i ministeriet har ret, når de siger, at det hverken er i strid med grundloven eller den europæiske menneskerettighedskonvention. Der er tale om kontrol af private entrepriser, af folk, der udfører et byggeriarbejde, folk, som skal have styr på reglerne og ikke lave sort arbejde, ikke snyde, ikke omgå reglerne. Det er et godt tiltag.

Jeg er med på, at De Konservative ikke vil have det. Jeg er med på, at De Konservative ikke synes, at kampen mod social dumping er særlig vigtig. Det bekymrer mig, hvis De Konservative skulle få magt, som de havde det i 00'erne, hvor der ikke skete noget på det her område. Men det kommer ikke til at ændre, at jeg er glad for det her tiltag. Og det gør faktisk indtryk på mig, at der har været rejst det antal sager på baggrund af de her besøg.

Hr. Ole Birk Olesen.

Der kan jo altid argumenteres med, at der kan opnås et eller andet gode for myndighederne, ved at myndighederne får en større adgang til folks private liv. Så det er da nemt nok. På samme måde kunne man argumentere for, at SKAT skulle have mulighed for at gå ind gennem hoveddøren, ind i folks stuer. Så vil det også være nemmere at kontrollere, om elektrikeren eller vvs-manden, som arbejder indenfor, arbejder sort. Det er da nemt nok at sige det. Men vi har nogle opfattelser af og nogle principper for, at folk skal have lov til at være i fred i deres private hjem.

Det synes Socialdemokraterne også, så længe det foregår inde i huset, men når det foregår ude på terrassen, ude ved grillen, lige på den anden side af terrassedøren, så mener Socialdemokraterne, at det princip om, at man skal kunne være i fred i og omkring sin egen bolig, kan ophæves. Det behøver vi ikke beskytte der. Altså, når jeg træder ud på den anden side af min terrassedør, som ligger lige ved siden af mit spisebord, så er jeg derude, hvor SKAT gerne må være. Men når jeg står indenfor, ved spisebordet, må SKAT ikke være der. Det er meget vigtigt for Socialdemokraterne.

Hvorfor er det ikke vigtigt, at SKAT ikke skal kunne komme ind der, hvor jeg ellers lever mit udendørs liv?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om der er nogle problemer med lyden her i salen, eller at tingene ikke går igennem. Men jeg kan sige til hr. Ole Birk Olesen, der jo også havde det fantastiske citat, da han spurgte ministeren om noget, nemlig at folk fra SKAT kommer styrtende ind i haverne: Lad nu være med at fortegne billedet. Der render ikke luskede skatteagenter rundt og løfter folks dyner med en selfiestang, fordi de ikke må gå ind ad døren.

Jeg vil sige til hr. Ole Birk Olesen: Man kan roligt gå ud på sin terrasse iklædt, hvad man nu har lyst til, om det så er, hvordan man ser ud fra Guds hånd, medmindre man har en privat entreprise. Jeg ved ikke, hvor tit hr. Ole Birk Olesen render rundt, som om han ikke har håndværkere på besøg, hvis han har stilladser uden for vinduerne. Det er jo ikke hr. Ole Birk Olesens have, der kan kontrolleres. Det er den private entreprise.

Betyder det her så, at Liberal Alliance heller ikke mener, at SKAT skal have de her kontrolmuligheder, når det handler om private entrepriser hos virksomheder, hos organisationer, hos myndigheder? Det her handler om at sørge for, at man kontrolmæssigt har de samme muligheder for at tjekke byggerier, ligegyldigt om det er på et kommunekontor, eller om det er et byggeri, der foregår hos en privat person. Det handler om kontrolmæssig ligestilling. Skal vi så slutte ud fra Liberal Alliances logik, at SKAT bør miste de kontrolbeføjelser i det hele taget?

Hr. Ole Birk Olesen.

Vi har jo alle vores tanker og fantasier. Nogle gange kommer det ud, og Astrid Krag går og tænker på mig som skabt fra Guds hånd. Det kan jeg ikke fortænke fru Astrid Krag i, men jeg mener nu alligevel, at der må være en pointe i, at man har ret til inden for hjemmets fire vægge ikke pludselig at kunne få besøg af SKAT – det er meget vigtigt – uden nogen mistanke om, at der foregår noget ulovligt. Og det, man laver inden for hjemmets fire vægge, laver man også ude på sin terrasse. Der er samme vigtighed omkring retten til et privatliv, og det forstår jeg ikke at fru Astrid Krag ikke kan forstå.

Ordføreren.

Jeg skal beklage, at jeg kom til at antyde, at hr. Ole Birk Olesen måske er naturist i sin fritid. Det var slet ikke det, debatten skulle handle om.

Altså, for mig er det her meget klart: Der er tale om at sikre en kontrolmæssig ligestilling af virksomheder, der udfører deres entreprise, deres byggevirksomhed i privat regi, uanset om de gør det hos privatpersoner, eller om de gør det andre steder. Det er altså ikke meget mere mystifistisk end det, men vi har skullet høre fra Venstres ordfører om SKAT, der vader ind i folks haver, og hr. Ole Birk Olesen snakker om folk fra SKAT, der kommer styrtende ind. Jamen for det første stemmer det ikke overens med billedet fra virkeligheden, hvor der har været under ét besøg i en have pr. dag i den tid, SKAT har haft muligheden.

Omvendt må man bare sige, at med det antal sager, der er rejst på baggrund af de besøg, har det vist sig, at det her faktisk er et brugbart redskab. Og det har jeg svært ved at forstå at man har så meget imod fra højrefløjens side. Det gør mig faktisk lidt bekymret for fremtiden.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg vil bare følge op på det, hr. Ole Birk Olesen spørger om, og sådan helt præcist og konkret spørge, hvorfor Socialdemokraterne ikke ønsker at give tilladelse til, at SKAT på tilsvarende måde, som man nu kan ude i haverne, laver den tilsvarende kontrol inde bagved terrassedøren, altså inde i folks hjem. Hvorfor er det, at man ikke skal kunne kontrollere der, hvis det står til Socialdemokraterne, når man fra Socialdemokraternes side giver lov til at give SKAT mulighed for at kontrollere ude i haven, altså ude på den anden side af terrassedøren. Hvorfor den skillelinje?

Ordføreren.

Jamen for mig handler det her om at sikre nogle redskaber, som er effektive, og som man kan bruge. Det er klart, at hvis det her skal have nogen effekt, skal der også være en mulighed for, at SKAT kan se, at her giver det mening at gå ind og foretage en kontrolvirksomhed. Jeg ved ikke, hvordan man fra SKATs side skulle opdage, at nu er der en elektriker indendørs her, vi kan spørge om noget. Det er gjort meget klart med den her bestemmelse, at den ikke giver adgang til, at SKAT kan trænge ind i selve boligen, og det er jo den problemstilling, som angiveligt ligger højrefløjen meget på sinde.

Så derfor vil jeg da også bare sige, at det ikke har været ønsket i forbindelse med de her nye muligheder at give SKAT de beføjelser. Jeg har ikke selv være en del af forhandlingerne, så jeg skal ikke kunne sige, hvilke diskussioner man har haft i forhold til afgrænsning, men jeg kan jo umiddelbart selv se, at der kan være nogle praktiske årsager. Og som sagt er det jo altså meget tydeligt gjort klart, at bestemmelsen ikke handler om at give SKAT mulighed for at trænge ind i selve boligen.

Hr. Jacob Jensen.

Så det vil sige, at Socialdemokraterne definerer boligen som der, hvor murstenene står, altså ikke kantstenen ved terrassen, men selve murstenene, vinduerne og dørene. Og inden for det har vi boligen. Der skal man ikke kunne trænge ind. Men jeg må forstå, at det ikke er noget sådan principielt, altså at man vil beskytte folk imod, at der kunne komme fremmede ind inden for de fire vægge. Det er sådan mere ud fra et praktisk synspunkt om, at man ikke ude fra gaden kan se, at der skulle gå en håndværker derinde. Er det sådan, jeg skal forstå det? Så jeg spørger igen: Hvorfor den her afgrænsning? Hvorfor giver Socialdemokraterne den ikke bare fuld skrue og siger, at vi skal da kunne kontrollere alle steder, helt ind i soveværelset? Hvorfor stoppe ved terrassedøren, fru Astrid Krag?

Ordføreren.

Jeg har simpelt hen ikke den her trang, som de borgerlige ordførere har, til at skyde gråspurve med kanoner. Prøv at høre, det her er et fornuftigt, afbalanceret, afgrænset tiltag, der har givet SKAT nogle muligheder, de ikke havde før. På det helt principielle plan giver det her SKAT de samme kontrolmæssige beføjelser, som de har i forhold til at kontrollere entrepriser og byggepladser andre steder. Jeg synes ikke, det er odiøst. Jeg synes, det i virkeligheden er relativt snusfornuftigt, og jeg vil da gerne glæde mig over, at ministeren har imødekommet dem, der har ønsket det, og sørget for, at vi får nogle mere konkrete opgørelser over, hvad det så er, der kommer ud af de sager, der bliver rejst. Måske kan det være med til at overbevise kritikerne. Jeg er lidt bange for, at det ikke kan, men så kan det da i hvert fald være noget, der kan give syn for sagen, altså at det faktisk nytter noget, når man sætter ind mod social dumping og sort arbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Vi behandler her et beslutningsforslag, der er fremsat af Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti. Da Dansk Folkeparti er medforslagsstillere til forslaget, kan jeg jo allerede nu sige, at vi selvfølgelig støtter beslutningsforslaget.

Forslaget handler om, at vi vil fjerne SKATs tilladelse til at gå ind i folks private haver uden at have en dommerkendelse. Grunden til, at vi vil fjerne denne regel, er, at det er en ret vidtgående beføjelse, som SKAT her har fået. Dermed ikke sagt, at SKAT aldrig skal kunne kontrollere, om der f.eks. laves sort arbejde på en matrikel. Det skal SKAT selvfølgelig kunne. SKAT skal blot ligesom politiet have en dommerkendelse, inden de går ind på privat grund. En sådan dommerkendelse kan man nemt få, såfremt man har en begrundet mistanke.

SKAT har også andre måder at afsløre svindel og sort arbejde på, så vi er jo ikke ude i at afmontere SKATs muligheder for at afsløre svindel og sort arbejde. Der skal eksempelvis stå cvr-nummer på firmabiler, og håndværkere skal sætte et skilt op foran den grund, de arbejder på.

En vigtig grund til, at SKATs beføjelse skal fjernes, er netop helt basalt grundlovens § 72, som lyder:

»Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.«

Bestemmelsen i grundloven er, at boligen er ukrænkelig, medmindre man kan komme med en retskendelse. Det skal SKAT derfor også gøre og for den sags skyld alle andre myndigheder, herunder kommuner, som også i dag kan tiltvinge sig adgang til en privat grund for at foretage forskellige former for kontrol af borgerne uden at informere borgerne på forhånd. Helt principielt skal vi værne om grundlovens paragraffer og ikke gradbøje dem ud fra kortsigtede politiske ønsker om at gøre det let for SKAT at kontrollere på privat grund.

Med disse ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF, som ordfører.

Skatteministeren har oplyst, at der sidste år, i 2014, blev fundet korrektioner for 100 mio. kr. på grund af social dumping. Social dumping og sort arbejde hænger tæt sammen i de her sager, hvor der, som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, er rigtig, rigtig mange udenlandske arbejdere på forskellige byggegrunde, og det skal man selvfølgelig have lov til at have, men i mange af de her sager ved vi også at det handler om sort arbejde, det handler om social dumping, det handler om, at der er arbejdsløse håndværkere, som ikke kan få arbejde, fordi man specielt i Nordsjælland, har man jo fundet ud af, ikke vil betale den pris, det koster at have en dansk håndværker på sin grund.

Da vi for nogle uger siden eller måske en lille måned siden lavede fødevareforlig III, var der en lang række partier, der var med til det, bl.a. Venstre. Og jeg husker ikke, da vi sad og forhandlede om, hvilken form for fødevarekontrol der skulle foregå på en lang række private virksomheder, at der var nogen fra Venstre eller de andre partier, der sagde: Det er da også helt utilstedeligt, at der skal komme nogle uanmeldt på kontrolbesøg i folks private virksomheder.

Det her handler om at føre kontrol med privat entreprise på private grunde, hvor der er begrundet mistanke om, at der foregår noget ulovligt. Vi er et land, der er enormt udfordret af social dumping, af billig arbejdskraft, af sort arbejde, og jeg synes, det er specielt, når DF siger, at det her forslag vil man gerne støtte, for det er utilstedeligt, og så støtter man ikke op om de udtalelser, der også nogle gange kommer, om, at vi er udfordret specielt inden for byggebranchen i forhold til sort arbejde og i forhold til østeuropæisk arbejdskraft, der bliver udnyttet af arbejdsgivere og underbetalt. Så jeg synes simpelt hen, det er utilstedeligt, at man på den måde svinger i alle mulige retninger. Man burde støtte op om det her, så vi kan komme det til livs.

SF støtter ikke det her beslutningsforslag. Vi er sikre på – og det får vi også konstant at vide, når vi får tilbagemeldinger – at når SKAT undersøger større byggerier, bliver de taget vel imod. Og nogle af de her foreninger, som jo også måske i starten gav udtryk for en smule skepsis, f.eks. Parcelhusejernes Landsforening, har også anerkendt, at det har en effekt. Bl.a. sagde formanden:

»Jeg mener klart, reglerne har sikret mere fokus på sort arbejde, så man som parcelhusejer føler sig mere udsat, hvis man benytter sig af det. Vi er glade for, at moralen på området får lidt hjælp på den måde.«

Det sagde formanden, Allan Malskær, i 2013.

Torben Liborius sagde:

»Vi mener, at de, der har rent mel i posen, ikke bliver generet af det. Og jeg har heller ikke hørt eksempler på, at Skat har misbrugt disse nye beføjelser ...«.

Det her er en omgang populistisk pladder, som er skræmmekampagne, der skal få folk til at tro, at skattemedarbejdere vælter ind over plankeværket, når det i virkeligheden handler om, at man skal have en konkret begrundelse. Det er nøjagtig det samme princip, som hvis man har en privat virksomhed, hvor Arbejdstilsynet kan komme på besøg, og hvor fødevarekontrollen kan komme på besøg, hvis man har en fødevarevirksomhed. Det her handler simpelt hen om, at vi skal komme sort arbejde i en ekstremt udsat branche til livs. SF støtter ikke forslaget, og jeg skulle også hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de heller ikke.

Der er et spørgsmål fra hr. Ole Birk Olesen.

Nu bliver jeg lidt forvirret, det blev jeg sådan set også af fru Astrid Krag, fordi nu tales der om, at SKAT skal have adgang til folks haver, uden mistanke om at der begås ulovligheder, fordi man vil komme noget til livs, der hedder social dumping. Nu er der jo ikke nogen lovgivning mod social dumping. Det er jo ikke sådan, at det er ulovligt for udenlandske arbejdstagere at komme til Danmark og arbejde til en lavere løn end det, som danske lønmodtagere tager i løn. Så er det simpelt hen sådan, at vi har åbnet folks haver for SKAT, fordi vi skal bekæmpe noget, der ikke er ulovligt? Er det det, der er meningen med det?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Ole Birk Olesen burde læse lidt op på lektien. Der er tale om social dumping, når Metroselskabet f.eks. bruger en underentreprenør, der underbetaler sine arbejder i en grad, så der falder dom og der skal efterbetales millioner. Så jo, de to ting kan sagtens hænge sammen.

Det her handler om sort arbejde, men sort arbejde og social dumping er jo viklet ind i hinanden, fordi social dumping ikke handler om andet, end at man undergraver nogle standarder, der er på danske byggepladser. Det kan være sikkerhedsstandarder, og det kan også være løn. Men her handler det om sort arbejde. Min henvendelse om social dumping, den del af det, var egentlig mest til DF, fordi jeg synes, at man svarer i meget forskellige retninger alt afhængigt af spørgsmålet, der bliver stillet.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er klart, at hvis man bryder nogle aftaler, er der tale om, at man har brudt nogen aftaler, og det må man ikke. Så hvis man har lavet en overenskomst, skal man selvfølgelig overholde overenskomsten. Nu taler vi om nogle håndværkere, der arbejder i en privat mands have, og der er ingen overenskomst, man kan bryde – nødvendigvis.

Men lad mig spørge om noget andet nu. Kan fru Lisbeth Bech Poulsen se den store, store forskel på SKATs adgang til folks hjem inden for dørene og SKATs adgang til folks terrasse? Er det en meget afgørende forskel for fru Lisbeth Bech Poulsen, når man skal opretholde folks ret til privatliv? Ved det ene har man ret til privatliv, og ved det andet har man ikke ret til privatliv, altså, på den ene side af terrassedøren og på den ene side af terrassedøren. Det, der foregår på den ene side, er privatliv, og det andet er genstand for offentlige myndigheders kiggen i kortene uden dommerkendelse.

Ordføreren.

Uanset hvor mange gange hr. Ole Birk Olesen stiller det spørgsmål, bliver svaret det samme. Det er ikke parcelhusejeren, der bliver efterforsket. Det er den virksomhed, den private entreprenør, der udfører et arbejde på den grund. Det er den person, det er den virksomhed, den virksomhedsejer, der bliver efterforsket, hvis der er begrundet mistanke om det, præcis som hvis hr. Ole Birk Olesen ejede en pølsefabrik og producerede pølser, og engang imellem ville Arbejdstilsynet komme uanmeldt på besøg, en gang imellem ville fødevarekontrollen komme på uanmeldt besøg, og jeg beklager meget, at hr. Ole Birk Olesen føler sig enormt forulempet på egne vegne og sin pølsefabriks vegne, men det er reglerne i Danmark. Jeg kan ikke se den konkrete forskel.

Hr. Brian Mikkelsen.

Jeg blev lidt nysgerrig, fordi fru Lisbeth Bech Poulsen nævnte, at fru Lisbeth Bech Poulsen er fuldstændig sikker på, at det her er med til at afsløre sort arbejde.

Jeg har stillet mange spørgsmål til skatteministeren i den her sag, og jeg har også spurgt om, hvad konsekvensen har været af, at skattevæsenet 747 gange er gået ind i folks private haver uden dommerkendelse. I de mange spørgsmål, jeg har stillet til skatteministeren, er der ikke kommet et eneste svar på, hvad konsekvensen af de 747 gange har været. Der er kommet et svar på, hvad arbejdet egentlig har betydet som led i den store strategi, men de 747 gange kender man ikke konsekvensen af. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor fru Lisbeth Bech Poulsen har den viden fra, at det har en effekt.

Ordføreren.

Undskyld, jeg bruger gamle tal, men jeg håber, at ordføreren synes, det er okay. Jeg synes da også, at det kunne være rart at få nyere tal. Men i 2013, og der havde den her ordning altså været i gang et stykke tid, bliver det oplyst, at beføjelsen på det tidspunkt havde været brugt 247 gange, og at kontrollerne førte til 30 sager om socialbedrageri og fusk, 25 sager om sort arbejde og dertil 50 sager, som på det tidspunkt afventede sagsbehandling.

Hr. Brian Mikkelsen.

Så skal vi dykke ned i de spørgsmål, for det er netop det, jeg også spurgte skatteministeren om, nemlig om det var i sammenhæng med andre sager. Derfor har mit spørgsmål til skatteministeren i mange forskellige omgange været: Hvad har de 747 sager resulteret i? Så bliver der henvist til gamle sager, som hænger sammen med alle mulige andre sager. Der er nemlig ikke nogen gennemgang af de konkrete sager, og det er det, der er interessant.

Derfor er mit spørgsmål stadig væk til fru Lisbeth Bech Poulsen: Hvor er den dokumentation? Der var en fuldstændig krystalklar melding fra ordførerens side om, at det her hjælper, at det betyder en kraftindsats i kampen mod sort arbejde, socialt dumping, og hvad der ellers er. Men hvor er den dokumentation henne? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Ordføreren.

Nu har jeg jo lige læst nogle tal op for ordføreren. Men jeg synes da, at det kunne være rart at få nogle nye tal. Det er jeg helt enig i. Der er ingen uenighed der. Og jeg tror da også, at det burde være muligt at få dem. Jeg har læst skatteministerens svar.

Jeg vil bare sige i forhold til Dansk Byggeri, som jeg ved at ordføreren også er i kontakt med en gang imellem, at i 2013 sagde Torben Liborius:

»Vi oplever, at de nye skatteregler har været med til at sænke omfanget af sort arbejde. Det, at SKAT har informeret om reglerne, og vi også har orienteret aktivt om det, har en præventiv effekt«.

Så der er altså en bred anerkendelse – også i Dansk Byggeri – af, at det her virker.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Frank Aaen, Enhedslisten, som ordfører.

Der er jo ingen tvivl om, at det er en væsentlig debat, altså forholdet mellem, hvad myndighederne og staten har af muligheder vejet op imod borgernes retssikkerhed. Vi mener, at det er en helt seriøs og vigtig diskussion, og derfor er det også okay at tage den her debat, selv om det ikke er så længe siden, vi har haft den sidst. Det synes jeg er o.k.

Det modsatte er selvfølgelig, at hvad er hensynet til at kunne bekæmpe sort arbejde, hvilket også er en meget væsentlig debat, ikke kun ud fra overenskomst eller ud fra særinteresser, men jo ud fra, hvordan vi opretholder fundamentet for vores velfærd og hele den måde, vores samfund er indrettet på.

Det er en afvejning. Hvad er vigtigst? Vi nåede i sin tid i 2012 frem til, at vi syntes, det var i orden, at SKAT fik den her mulighed, men det var ikke uden betænkelighed. Derfor er jeg da glad for, at den praksis, der så har udviklet sig siden, ikke har givet anledning til at sige, at her fik myndighederne og staten nogle rettigheder, som vi har fortrudt vi gav til myndighederne. Der vil jeg nok sige, at hvis en klage over, at en seddel om rettigheder, man har, når der har været sådan et kontrolbesøg, ikke er blevet leveret på stedet, men sendt med posten, er det, der er – og det ser sådan ud – så er der jo ikke noget, der tyder på, at vi har åbnet en eller anden Pandoras æske i forhold til statens muligheder for at kunne kontrollere borgerne.

Det er også derfor, at vi ikke ser nogen anledning til at støtte det forslag, der er lagt frem i dag. I den forbindelse vil jeg også lige understrege, at det for os er meget vigtigt, at når man laver den type kontrolbesøg, som der her er åbnet op for, skal man jo informere borgerne om, at det ikke alene er sket, men også informere om mulighederne for at klage over det, der er sket. Det vil sige, at man kan gå til en domstol og sige, at her har myndighederne overtrådt min personlige integritet. Det synes vi er en meget vigtig del af det her.

Så altså, debatten er helt i orden, men vi kan ikke se nogen grund til at lave den lov om, som vi også støttede i 2012.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes, det er et meget mærkeligt argument, at fordi der kun har været én klage, er der ikke noget problem med loven. Folk klager jo generelt ikke over, at myndighederne gør det, som loven tillader myndighederne at gøre. Altså, hvis man sænker fartgrænsen på en vejstrækning fra 90 km/t. til 80 km/t., begynder folk jo heller ikke at klage, når de får en bøde over, at de har kørt 90 km/t., når de nu kun må køre 80 km/t. Sådan er loven jo, sådan er reglerne. Og hvorfor skulle folk dog begynde at klage, når SKAT kommer og siger i henhold til loven: Vi har ret til at komme her på jeres grund og kontrollere, at der ikke bliver arbejdet sort? Hvad skulle de klage over? Det, som SKAT gør, er jo helt lovmedholdeligt.

Ordføreren.

Jo, men hvis det er fuldstændig ubegrundet og der ikke kan gives et eneste argument for, at man gik ind og lavede den kontrol, så er det ikke lovligt, og så har man et grundlag for at klage. Og jeg synes, det er meget vigtigt, at man har et grundlag for at klage.

Hr. Ole Birk Olesen.

Vi har lige hørt ministeren sige, at grunden til, at SKAT ikke længere skal kræve en dommerkendelse, er, at den nye lov skal give mulighed for, at SKAT kan gå ind, selv om der ikke er nogen mistanke om, at der begås noget ulovligt. Så det eneste, SKAT skal begrunde det med, er, at der er håndværkere til stede på grunden. Og hvorfor skulle man dog klage over, at SKAT gør, som loven giver SKAT mulighed for? Altså, det, at der ikke klages, er da ikke nogen begrundelse for, at folk ikke føler, at de bliver krænket, for de ved jo bare, at det har SKAT ret til. Så på hvilket grundlag skulle de klage?

Ordføreren.

Jo, der skal være en mistanke, selvfølgelig skal der det. Der skal være en mistanke, man skal bare ikke kunne bevise det, for det er sådan i den slags sager, som i mange andre sager, at man ikke på forhånd kan bevise, at der er noget galt, men man har mulighed for at kontrollere, om der er noget galt.

Hr. Brian Mikkelsen.

Jeg synes, det var en okay og interessant refleksion, som Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen, kom med. Men det leder jo alligevel til det spørgsmål, om målet altid helliger midlet; om det altid er sådan, at hvis der er et godt mål, så må man bruge alle de redskaber, der skal til. Altså, her har Enhedslisten som prioritet, at man vil bekæmpe social dumping og bekæmpe sort arbejde – det mener vi forøvrigt også – men betyder det så også, at SKAT, hvis de kan dokumentere, at det har en større effekt, f.eks. skal have lov til bare at gå ind i folks private ejendom, altså indenfor? Betyder det, at man kan møde op på ansattes arbejdsplads for at se på, om de skjuler noget i deres computere, og at de måske har overført nogle penge til håndværkeren ved hjælp af en anden konto eller noget i den stil? Er der slet ikke nogen grænser, i forhold til at det mål er så helligt for Enhedslisten, at der bruges nogle metoder, som jeg også hører hr. Frank Aaen tale om alligevel er sådan lige på grænsen til, hvad man synes er acceptabelt fra Enhedslistens side?

Ordføreren.

Jamen jeg har ikke andet svar end det, jeg gav i min ordførertale, nemlig at det her er et område, man skal være meget opmærksom på. Vi har afvejet de forskellige hensyn, der er, og har sagt, at her er det o.k. at give myndighederne den mulighed for kontrol. Viser det sig, den bliver misbrugt, eller viser det sig, at den bliver overdrevet brugt, må vi jo gribe ind, men det er der ikke noget der tyder på. Det ser ud, som om myndighederne bruger den her mulighed for kontrol fornuftigt, og så har vi ikke noget problem.

Hr. Brian Mikkelsen.

Jamen ville der så være et problem med, at SKAT sagde, at det ville have en dokumenteret effekt, at de bare kan gå ind i familiens arbejdsværelse eller soveværelset for at se på, om man gemmer en papkasse med bilag under sengen? Er der slet ikke nogen principielle overvejelser om det? For SKAT siger, at det har en effekt – ja, det vil de selvfølgelig sige til hvad som helst. Det siger jeg, som selv arbejder meget med SKAT. Selvfølgelig vil de gerne have så store beføjelser som overhovedet muligt. Der er det jo vores politiske opgave at sætte en grænse for det. Så derfor er det relevante spørgsmål stadig væk til Enhedslisten, om der trods alt ikke er en grænse for, hvad SKAT beder om.

Ordføreren.

Joh, det tror jeg sådan set. Jeg kan bare gentage mig selv. Der er en grænse, og man skal hele tiden afveje midlerne op imod, hvad det er for et mål, man vil opnå. Jeg vil sige, at hvis De Konservative har så store bekymringer om folks privatliv, skulle man måske kigge lidt på sociallovgivningen. De sociale myndigheder har ekstreme muligheder for at gå ind og knalde en kontanthjælpsmodtager – eller hvis der er tre tandbørster på et badeværelse, hvor der kun skulle være to efter de sociale myndigheders opfattelse. Der synes jeg man skulle gå ind og kigge på, om ikke myndighedernes muligheder for at kontrollere borgerne er gået langt, langt over, hvad der er rimeligt. Men det er åbenbart ikke det, der er De Konservatives bekymring.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Først synes jeg, det er på sin plads lige at opremse, hvad det er for et princip, der danner grundlag for den her diskussion. Det er et princip, som er nedskrevet i rigets grundlov, § 72. Her står:

»Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse ... må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.«

Det, der er udgangspunktet her, er, at vi i Danmark har en tredeling af magten. Vi har den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Og grundlovens fædre havde ikke tillid til, at den udøvende magt ville kontrollere sig selv på betryggende vis, hvis man ikke havde den dømmende magt ved siden af til at gøre det, og derfor nedskrev man, at som udgangspunkt skulle man kun kunne gå ind i folks boliger, på deres enemærker, hvis den udøvende magt fik en godkendelse af det fra den dømmende magt. Så siger grundlovens § 72, at det må man gerne alligevel, hvis en lov hjemler en særegen undtagelse – en særegen undtagelse. Altså, man kan godt forestille sig situationer, hvor man kan gå på kompromis med dette princip, som er stadfæstet i grundlovens § 72, hvis der er en særegen undtagelse i en lov.

Men nu har vi efterhånden så mange love, der tillader, at man kan gå ind i folks private hjem uden en retskendelse, at der ikke længere er tale om særegne undtagelser, men at det er den generelle regel, at lige så snart myndighederne beder Folketinget om en lov, der giver myndighederne lov til at komme ind på folks private enemærker, giver Folketinget det bare, og det er den generelle regel – og det er jo ikke godt. Og det her er et eksempel på det; det er et eksempel på, at man tillader SKAT at gå ind, hvor der ingen mistanke er. Der er ingen mistanke om, at der foregår noget ulovligt, for hvis man havde en mistanke om det, kunne man bare gå til en dommer og få en retskendelse. Det, der er meningen med den her lov, er, at man skal kunne gå ind, selv om man ikke har en mistanke, bare for sådan ligesom at fiske med store net: Kommer der noget, så kommer der noget, kommer der ikke noget, jamen så pyt – det er bare et princip i grundloven, vi her har udfordret, ved at vi går ind på folks private grunde.

Det bør vi gøre op med. Vi bør rulle den her mulighed tilbage. Vi kan i Liberal Alliance ikke se, hvorfor det gør så enorm en forskel for partierne bag den her lov, om det er i folks egen bolig, altså inden for dørene, at SKAT må komme, eller om det er ude på folks terrasser. Begge steder foregår der privatliv, som det er vigtigt at beskytte, og som folk bør have ret til, uden at myndighederne kan træde ind uden en dommerkendelse. Og jeg synes ikke, at de partier, der støtter den her lovgivning, her fra talerstolen har argumenteret særlig sagligt for, hvorfor folk ikke må være i fred på deres terrasse, men gerne må være i fred inde i deres hus. Selvfølgelig skal folk kunne være i fred inde i deres hus, men de skal også kunne være i fred på deres terrasse.

Så vi bakker naturligvis op om det her beslutningsforslag, som vi også er medforslagsstillere på.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Brian Mikkelsen, De Konservative.

Det er en afsindig vigtig principiel debat, som Folketinget har her sent på eftermiddagen. Det er jo en grundlæggende diskussion om, at vi som politikere skal sikre folks frihed, at vi skal sikre folk imod en stat, som altid alt andet lige vil kunne bulldoze og have flere kræfter end den enkelte borger.

Her handler det om noget så grundlæggende som ejendomsrettens ukrænkelighed. Her handler det om noget så grundlæggende som, at vi har et ansvar for at sikre borgerne. Det handler ikke om social dumping, og det handler ikke om sort arbejde, for det er vi imod. Alle som en kan vi godt bekræfte hinanden i det og dunke hinanden på ryggen og sige det.

Nej, det handler grundlæggende om at sikre, at borgerne i et demokratisk retssamfund har nogle beskyttelsesmekanismer, som gør, at statsmagten i det her tilfælde ikke bare skal kunne komme ind i folks haver.

Det er der sådan blevet lidt ironiseret over: Betyder det virkelig noget, og er det nu det store problem, når der nu kun har været én klage, som det er nævnt fra flere forskellige regeringsordførere her?

Jeg føler her trang til at læse en mail op, som jeg har fået fra en dansk kvinde, som har været udsat for et såkaldt havebesøg fra SKAT. Det er specielt henvendt til den socialdemokratiske ordfører, fru Astrid Krag, og til den socialdemokratiske skatteminister, for de er jo borgere i vores land. Det er en tankevækkende fortælling, som specielt er henvendt til mine socialdemokratiske venner, for det er på grund af historier som den, hun har sendt her, at vi kæmper for at indskrænke SKATs beføjelser over for ganske almindelige danskere. Hun skriver, og nu citerer jeg:

Kære Brian Mikkelsen! Jeg har netop læst, at du har taget initiativ til en debat om SKATs indtrængen på folks private grund. Tusind tak for det. Jeg er en af de 747 private, der oplevede det sidste år, og jeg kan i den grad bekræfte dig i, at det er et helt urimeligt overgreb fra statens side. Vi var ved at få malet vores hus indvendigt, da huset blev omringet af i alt seks personer, to fra SKAT, to fra politiet og to fra Arbejdstilsynet. De trænger ind fra hvert sit hjørne af grundene, helt som i en krimi, hvor seriemorderen skal pågribes. Derefter trak de vores håndværkere og min mand med ud i haven, hvor de så til skue for alle vores naboer påbegyndte en 3 timer lang afhøring. Jeg kom hjem midt i seancen og blev noget chokeret over det helt absurde syn med politiet i min have. Vi havde bilag på alt, hvad vi havde fået udført i huset, så der var absolut ingenting, de kunne gribe os i. Dagen efter kom der så to fyre igen. De gik selv ind ad hoveddøren, og da jeg så kom ind i min stue, gik de og gennemfotograferede alt, som om det var et gerningssted for mord. Det provokerede mig i den grad, at de bare kunne gå ind og snuse rundt på min grund på den måde. Efter at de havde været der i ca. 2 timer, fik jeg en anmærkning for en tom halvliterssodavandsflaske, min mand havde tabt på gulvet, og som udgjorde en faldfare, samt kritik af, at det stillads, vi havde uden for huset, var halvt demonteret. Men det var, fordi stilladsfolkene var ved at tage det ned, men netop havde stoppet arbejdet, da det var blevet regnvejr, og de derfor ikke måtte arbejde. Nå, det var længere smøre, skriver kvinden her, men jeg synes bare lige, jeg ville bekræfte dig i, at det virker så meget i strid med ens retsfølelse, når man intet ulovligt har gjort og så alligevel føler sig behandlet som en forbryder. Jeg håber, at I får held med at få ændret reglerne.

Det er altså en almindelig borger, som både oplevede situationen, at SKAT kom ind, at Arbejdstilsynet kom ind, men specielt det, at man bare gik ind i folks haver, og at det var SKAT, som gjorde det. Arbejdstilsynet har nogle andre beføjelser i forhold til at kunne gå også ind på folks grund og ind i folks huse, men her var det altså SKAT, som gik ind i folks haver. Det var en helt almindelig dansker, som var udsat for det her, og det er det, man prøver at bagatellisere og nærmest ironisere over – altså almindelige danskere, som føler, at deres retssikkerhed er fuldstændig krænket og føler sig intimideret.

Det er også årsagen til, at de fire borgerlige partier har fremsat beslutningsforslaget her. Vi mener ikke, det skal være muligt for SKAT uden konkret mistanke at kunne gå ind i private haver og bare sådan vandre ind på folks private ejendom.

Det interessante er jo også, og der fik vi heldigvis en lille indrømmelse og lille tilkendegivelse, som jeg i øvrigt synes er positiv, fra skatteministerens side, at man ikke har kunnet dokumentere effekten af de 747 gange, man har trængt ind i folks haver. Vi fik oplyst fra skatteministerens side her, at det ville man undersøge, og nu ville der komme en sagsakt på hver eneste sag, hvor man er trængt ind i folks haver. Det bliver så interessant at se, hvad effekten har været af, at man har fået de beføjelser fra SKATs side.

Det er rigtigt, som LA's ordfører også har været inde på her, at hvis man har en mistanke om, at der foregår noget ulovligt, så kan man jo bare få en dommerkendelse vedrørende det. Sådan er vores system så fantastisk indrettet. Det giver dommeren en retskendelse til, og så kan man komme ind i folks haver, hvis det er det, det handler om.

Forslaget her handler i al sin enkelhed om at føre retstilstanden tilbage til før 2012, sikre et værn for private borgere for, at statsmagten ikke bare kan trænge ind hos folk; sikre, at der er en retssikkerhed; sikre, at der er en integritet omkring personer i det her samfund. Det handler altså ikke om social dumping eller om sort arbejde, vil jeg godt understrege endnu en gang, for det vil vi bekæmpe også med de midler, der nu engang er til rådighed for det.

Så med de ord vil jeg sige, at vi fortsætter kampen. Vi vil, hvis vi får et borgerligt flertal efter næste valg, sørge for, at SKAT ikke får den mulighed. Det er et løfte, som de fire borgerlige partier har givet, så det kan danskerne regne med. Der må vi så bare håbe på, at der kommer et valg hurtigt, så vi kan få ændret ved de retstilstande, der er, så der kommer noget retssikkerhed tilbage til borgerne.

Der er spørgsmål, fru Astrid Krag.

Tak for det. Jeg skal ikke bruge meget tid på at dvæle ved, hvor jeg er politisk uenig i det, Konservatives ordfører sagde, for det har vi ligesom haft nogle runder om. Jeg vil bare sige i forhold til den konkrete mail, som hr. Brian Mikkelsen læste højt, at jeg kunne høre, at borgeren bl.a. skrev, at politiet var med. Og det betyder vel også – eller det kan jeg i hvert fald ikke afvise – at der har været tale om en dommerkendelse.

Jeg ved heller ikke, om hr. Brian Mikkelsen har været meget dybt inde i sagsbehandlingen af den enkelte sag. Jeg vil bare sige, at det kan jeg i hvert fald ikke være med til her. Der er jo ikke nogen, der hørte den højtlæsning der, som kan vide, hvad der egentlig ligger i den konkrete sag. Så mit spørgsmål handler egentlig bare om, at jeg går ud fra, at hr. Brian Mikkelsen har opfordret kvinden til at klage, når det nu angiveligt har været en så hårdhændet behandling, hun har været udsat for, som hr. Brian Mikkelsen læser højt.

Ordføreren.

Vi har selvfølgelig snakket med hende, og hun har været i forskellige medier. Hun har også været i radioen og fortalt om de her oplevelser. Jeg har hørt et interview med hende om den her sag, fordi journalisterne fik fat i hende, efter hun havde skrevet den her mail til mig. Og hendes forklaring, er, at fordi hun har en position, en bestemt uddannelse – nu fandt jeg så ud af, hvem hun var, og hvad hun laver – og på grund af det arbejde, hun laver, vil hun ikke lave en offentlig klage.

Det er jo også det, man oplever, og det må de sådan set selv om. Det skal ikke være sådan, at vi har et samfund, hvor man siger til folk, når nu SKAT så uretfærdigt bare hopper ind i deres haver, at så må de bare klage. Ja, det kan man godt gøre, men det er jo ikke sikkert, de vil gøre det, fordi de måske selv føler, at de risikerer noget. Det synes jeg nu ikke de gør, for selvfølgelig skal man have mulighed for at klage. Jeg har ikke indtryk af, at SKAT forulemper folk på den måde, bare fordi de klager. De forulemper folk på andre måder, men ikke fordi de klager. Så det burde hun selvfølgelig have gjort.

Men det her er jo en fantastisk situationsbeskrivelse af, at man ikke bare, som den socialdemokratiske ordfører gør, kan bagatellisere, at folk 747 gange har oplevet, at SKAT er gået ind på deres grund. Sagen er jo den, at politiet skal have en dommerkendelse for det. Jeg har selv været justitsminister, og der er situationen jo den, at politiet ikke bare kan gå ind i folks haver. De skal have en dommerkendelse til det, men SKAT kan gøre det. Politiet, som undersøger rockerkriminalitet, skal have en dommerkendelse for at gå ind i en rockers have. SKAT kan bare gå derind. Det er helt ude af proportion.

Fru Astrid Krag.

Så svarer hr. Brian Mikkelsen jo også på det, jeg spørger om, nemlig om den her sag måske handler om andet og mere end det, vi snakker om nu, hvis politiet skal have en dommerkendelse for at gå ind. Altså, jeg bliver nødt til sige, at det ikke giver meget mening for mig, at man vil stille op til interview og gå på tv og i radio osv., men at man ikke vil sende en klage, hvis man mener, man har en sag, der berettiger til at få medhold i sådan en klage. Det giver simpelt hen ikke nogen mening for mig, men jeg kender jo ikke den konkrete sag. Hr. Brian Mikkelsen skal være velkommen til at dele mailen. Jeg vil bare opfordre til, at Brian Mikkelsen beder den her kvinde om at klage, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned i den sag.

Så vil jeg bare sige, at jeg synes, at med det sprogbrug, man efterhånden har i forhold til SKATs medarbejdere, er vi ved at være nået derned, hvor jeg ikke kan genkende billedet af nogle offentligt ansatte, der passer deres arbejde: Først kommer de væltende ind i haverne, de kommer styrtende ind fra alle sider, de vader ind, og nu skal vi høre, at medarbejdere fra SKAT forulemper mennesker, fordi de foretager kontrolarbejde på private entrepriser i folks haver. Man kan være uenig i, at de skal have de muligheder, men helt ærligt: Prøv lige at tale ordentligt om offentligt ansatte, der passer deres arbejde inden for rammerne af reglerne. Det synes jeg vi skylder dem som det mindste.

Ordføreren.

Det er jo netop udfordringen ved at have et Socialdemokrati, som vi har her. Der er ingen forståelse overhovedet for almindelige mennesker. Her står jeg og læser en mail op fra en borger, som føler sig fuldstændig krænket og trampet på af offentlige myndigheder, fuldstændig. Og det handler om princippet. 747 gange er det sket, at private borgere har oplevet, at folk fra SKAT er kommet ind uden en dommerkendelse i deres private have, 747 gange. Det kan godt være, de 746 andre gange ikke har været så intimiderende – det kan også godt være, det har været det; jeg har ikke selv oplevet det – men det er princippet om, at man har et Socialdemokrati, som er fuldstændig ligeglad med borgerne, fuldstændig, men som forsvarer medarbejdere, der gør det, som bare trænger ind i folks haver, i stedet for at sætte sig i borgerens sted. Og derfor var det her specielt møntet på skatteministeren og den socialdemokratiske ordfører.

Det er derfor, vi har et politisk system; det er derfor, vi har et demokrati; det er derfor, vi har en grundlov; og det er derfor, vi har en europæisk menneskerettighedskonvention. Det er for at beskytte borgeren, ikke for at beskytte systemet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.