Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 133:

Forslag til folketingsbeslutning om afstemninger om skolelukninger.

Af Rosa Lund (EL) og Nikolaj Villumsen (EL).

(Fremsættelse 27.03.2015).

---

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til undervisningsministeren.

Tak for beslutningsforslaget fra Enhedslisten, som jeg godt vil starte med at slå fast er et forslag, regeringen ikke kan støtte. Der er en meget principiel grund til, at vi ikke kan støtte, at man lokalt skal kunne tage en afstemning. For der er jo altså en grund til, at vi har et kommunalt selvstyre, et lokalt demokrati, hvor borgerne vælger de politikere, de synes repræsenterer dem bedst, og som dermed også skal stå til ansvar for de beslutninger, der bliver truffet.

Der er vist én ting, som jeg tror vi alle sammen ved ikke er blandt de nemmeste beslutninger, og det er, hvis man faktisk skal lukke en skole. Det er altid noget, der med rette giver en stor debat, fordi det kan betyde meget for et lokalområdes muligheder for at tiltrække borgere i forskellige aldersgrupper osv. osv. Hvis der er noget, der giver en debat, så er det skolelukninger.

Det er derfor, det er fint, at der er procedurer, der sikrer, at kommunalbestyrelsen selvfølgelig har ansvaret for deres lokale skolevæsen, at de skal stå til ansvar for de borgere, der har valgt dem, og at der så i øvrigt allerede i dag også er forskellige regler, som pålægger kommunalbestyrelsen at inddrage borgerne i forbindelse med beslutningen om at nedlægge en folkeskole. Det er nemlig sådan, at hvis man vil nedlægge en lokal folkeskole, skal forslaget sendes i offentlig høring, og skolebestyrelserne på de berørte skoler skal samtidig høres.

Da vi støtter den form for repræsentativt demokrati, hvor man står til ansvar for sine borgere, kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag, som reelt vil sætte det lokale demokrati ud af kraft.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste i ordførerrækken er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Der er jo langt fra bageste række og så op til talerstolen.

Venstre kan ikke støtte det her beslutningsforslag. I Venstres øjne er det altså utrolig vigtigt, at vi respekterer det kommunale selvstyre, og der er jo ikke noget lovgivning i dag, der forbyder, at en kommunalbestyrelse kan sende sådan et forslag her ud til en afstemning i kommunen. Men at gå ind og stille krav om det vil vi ikke være med til i Venstre.

Der er i forbindelse med skolelukninger en række krav om procedurer, hvor der i høj grad er mulighed for, at man som borger kan blive hørt, og vi synes faktisk, at de regler er gode nok, som de er i dag. I Venstre er vi jo glade for det repræsentative demokrati, og vi synes, det virker fint. Derudover har man jo som borger i en kommune efter 4 år mulighed for at stille en kommunalbestyrelse til regnskab. Men jeg kan godt forstå, at Enhedslisten synes, det er et godt forslag, for det fremgik jo af en debat her i Folketingssalen i sidste uge, at Enhedslisten mente, at der var lukket op til 3.000 folkeskoler i Danmark inden for relativt kort tid, og så mange har vi jo ikke engang. Så jeg kan godt forstå, at man gerne vil have noget mere fokus på det her.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Jeg vil bare lige benytte lejligheden til at bede Venstres ordfører om at forholde sig til den debat, vi har her, og til de tal, som vi refererer til i det her beslutningsforslag, hvor der ikke er nævnt noget om 3.000 skoler. Så jeg vil bare minde hr. Peter Juel Jensen om, at vi nu har en debat om det her beslutningsforslag og ikke om alt muligt andet, som er foregået her i salen for lang tid siden.

Hr. Peter Juel Jensen.

Så kan man altid diskutere – for nu er tid jo noget relativt noget – om sidste uge er lang tid siden. Jeg ville jo bare hjælpe Enhedslisten ud af den vildfarelse ved at sige, at der ikke er lukket 3.000 folkeskoler i Danmark, sådan som det fremgik i en debat her i sidste uge. For jeg kan godt forstå, at man, hvis der bliver lukket 3.000 folkeskoler i Danmark, gerne vil have en afstemning ude i den enkelte kommune; for det er godt nok mange.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg var selv til stede i salen under den debat, så jeg vil bare råde hr. Peter Juel Jensen til, når han på et tidspunkt får fri i dag, at gå hjem og gense debatten og høre sin kollega hr. Lars Dohn faktisk rette tallet på den selv samme talerstol, som hr. Peter Juel Jensen står på nu.

Hr. Peter Juel Jensen.

Nu skal man i min alder passe på med at være alt for stålsat, men jeg tror, at måden, det blev rettet på, var ved at sige, at det måske var lidt højt sat, men at der jo også var moms på.

Vi siger tak til hr. Peter Juel Jensen efter denne taleksercits og går videre til den socialdemokratiske ordfører, der er fru Annette Lind.

I Socialdemokratiet er vi glade for det kommunale selvstyre, hvor kommunerne står for meget af den nære velfærd, herunder også driften af de fælles folkeskoler. Det er en god model, hvor det, som traditionen er i Danmark, mellem valgene selvfølgelig sker i en tæt dialog mellem borgere, interessegrupper, fagforeninger, erhvervsliv, ildsjæle og de lokale byrådsmedlemmer. Jeg har selv siddet i et byråd, og det er jo heldigvis sådan, at der også er mulighed for kontant afregning efter 4 år, hvis man som borger er utilfreds med dem, som står i spidsen for kommunen.

I forhold til Enhedslistens konkrete forslag her er der ingen tvivl om, at skolelukninger aldrig er en populær sag, hverken hos borgerne eller hos de lokalpolitikere, som må bide i det sure æble af den ene eller den anden årsag.

Men i Socialdemokratiet ønsker vi ikke at gøre op med, at det er en kommunal beslutning, hvordan man vil indrette det lokale skolevæsen, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget. Og jeg skal hilse og sige fra den radikale ordfører, som desværre ikke kunne være til stede, at det gør De Radikale heller ikke.

Tak til fru Annette Lind, og vi går videre til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Som det var tilfældet med de to forrige beslutningsforslag, B 116 og B 125, er det også her gået lidt stærkt for Enhedslisten, som vil afholde bindende folkeafstemninger ved skolelukninger. Enhedslisten burde da vide, at kommunerne ikke må dette; de har kun ret til at afholde vejledende afstemninger. Hvis kommunerne derfor skal have ret til at afholde bindende afstemninger, skal kommunalfuldmagten ændres, og det forholder beslutningsforslaget sig ikke til.

I Dansk Folkeparti er vi begejstrede tilhængere af folkeafstemninger, både i det nære og på landsplan. Jeg har selv været med til at fremsætte forslag om vejledende folkeafstemninger i min kommune, Odense. Desværre blev det stemt ned i byrådssalen af alle andre partier – også af Enhedslisten. Der er åbenbart meget langt mellem Enhedslisten på Borgen og Enhedslisten ude i kommunerne.

Folkeafstemninger giver god mening, fordi de inddrager borgerne, men vort repræsentative demokrati er desværre ikke så glad for folkeafstemninger; se bare på, hvordan man kvier sig ved at sende vigtige sager ud til afstemning, når det drejer sig om afgivelse af dansk suverænitet.

Da beslutningsforslaget er upræcist og man ikke fortæller, om kommunalfuldmagten skal ændres, så borgerne generelt får ret til at få bindende folkeafstemninger, er det svært at tage stilling til det.

Forslaget er lidt overfladisk, selv om vi er helt med på, at emnet er vigtigt og afgørende for, at vort folkestyre fortsat vil være levedygtigt. Jeg vil derfor foreslå, at vi samles om en beretning i udvalget, hvor vi opfordrer indenrigsministeren til at afholde en høring om, hvordan lokale folkeafstemninger kan være med til at styrke det lokale folkestyre.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Vi går videre til den næste ordfører, og da den socialdemokratiske ordfører også talte på De Radikales vegne, er det SF's ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Tak. På mange måder er det forslag, som Enhedslisten fremsætter her, jo meget sympatisk. Det kan jeg roligt sige, al den stund at også SF tidligere for så vidt har været tilhængere af muligheden for at lave flere lokale folkeafstemninger, og vi er også tidligere gået ind for muligheden for at lave folkeafstemninger i forbindelse med skolenedlæggelser.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra SF's side vil bakke de byråd op, som ønsker at holde vejledende folkeafstemninger om skolenedlæggelser. Det skal altid være en lokal afgørelse, bl.a. i respekt for det kommunale selvstyre.

Men oven over det her skal selvfølgelig stå, at det er vigtigt at udvikle de lokale demokratier, og at det er et stort ansvar, som pålægges de enkelte byråd.

Men fra SF's side mener vi ikke længere, at det giver mening at give borgerne direkte adgang til at kræve folkeafstemning, og det er der flere grunde til.

For det første er skolestrukturen i spil i de fleste af landets kommuner på grund af den demografiske udvikling og den nye folkeskole, hvilket både betyder færre børn i de fleste af landets kommuner i yderområderne og større krav til undervisningen, hvorfor skolestrukturen skal tilpasses i rigtig mange kommuner, hvis man skal leve op til kravene om ordentlig linjefagsundervisning, inklusion, trivsel og tilstrækkelig store klasser.

For det andet har vi efter kommunalreformen i 2007 mange steder også fået så store kommuner, at mange borgere ikke længere har føling med alle dele af de lokale folkeskoler i hele kommunen. Et eksempel er, at man i Herning Kommune har 62 km imellem den nordligst og sydligst beliggende skole. Vi har også eksempler på skoler, som har fælles ledelse på forskellige matrikler, og der er rigtig mange forskellige strukturer, i forhold til hvordan man organiserer sine lokale folkeskoler.

Så det, der er vigtigt for SF, er, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten, hvor folkeskolens kvalitet jo i særdeleshed måles på elevernes trivsel og også på lærernes uddannelse og ledernes evner til at være ledere.

Vi vil stemme nej til forslaget, men vi ser frem til, at Enhedslisten i udvalget vil tage den her problematik op, og at vi jo i fællesskab bl.a. kan drøfte, hvordan vi sammen med kommunerne kan udvikle de lokale demokratier, sådan at alle føler sig inkluderet og som en del af det demokrati, der hersker lokalt.

Tak til fru Annette Vilhelmsen. Så går vi til den næste ordfører, og det er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance.

Hvis folkeskolen skal være folkets skole, skal folket og borgerne i Danmark også have mere indflydelse på skolen. Det mener vi i Liberal Alliance. Det skal de bl.a. have ved at få mere indflydelse i forældrebestyrelserne, og det skal de også have ved at kunne oprette en skole lokalt, hvis de mener, at der er brug for det. Det skal simpelt hen være lettere at oprette en friskole, og det må ikke være muligt for kommuner direkte at modarbejde forældre, som altså på eget initiativ ønsker at oprette en skole lokalt.

Når Enhedslisten påpeger, at der har været mange skolelukninger i det ganske land, så er det jo fuldstændig faktuelt korrekt. Den tidligere regering havde et rejsehold, og der skete det, at de tog ud og kiggede på folkeskolen og lavede et 360-graderseftersyn af folkeskolen. De kom tilbage med en række forslag, og det, der ligesom blev ganske tydeligt i den analyse, var, at man i det rejsehold mente, at store skoler kunne være svaret på mange af folkeskolens udfordringer.

Sådan som jeg ser det, var det, som kommunerne i allerhøjeste grad tog til sig på det her område, forslaget om at sammenlægge skoler og lave større skoler. Og når man har gjort det i kommunerne, er der flere forskellige årsager til det.

Dels har der nogle steder været et reelt behov for at lukke skoler, fordi mange børnefamilier flytter fra Vandkantsdanmark og ind til byerne – der sker en stigende urbanisering, og der er færre børn i Vandkantsdanmark – dels har der altså nogle steder i det kommunale system blandt embedsmænd især, men også blandt lokalpolitikere, været en tro på, at man på denne måde kunne spare nogle penge, når man lukkede skoler og lagde skoler sammen.

Der tror jeg at man mange steder er blevet noget skuffet over, hvad man økonomisk har fået ud af det. CEPOS lavede faktisk en analyse af skolelukninger og skolesammenlægninger, som viste, at det økonomiske udbytte mange steder var ganske ringe. Og det, man så også kunne påvise, var, at der måtte regnes med et fagligt fald, når skoler blev lagt sammen. På den baggrund mener jeg nok man kan sige, at der i hvert fald i nogle kommuner er sket skolesammenlægninger, som der ikke er en ordentlig rationel og faglig begrundelse for.

Samtidig kan man sige, at efterspørgslen fra forældrene ikke alle steder, men mange steder altså også koncentrerer sig om nogle af de mindre skoler. Der er simpelt hen mange forældre, som ønsker, at deres børn skal gå på en ikke alt for stor og meget overskuelig skole.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at christiansborgpolitikere skal blande sig i, hvad for en type skole forældre vælger til deres børn. Vi ønsker, at forældrene selv skal kunne vælge skole, og vi ønsker, at folkeskolerne skal have mere frihed til at bedrive skole. De steder, hvor man ønsker det, skal man have mulighed for at blive selvejende. Vi skal ikke stå her på Borgen og fastlægge, hvordan skolestrukturen skal være.

Men det er klart, at når jeg fremhæver rejseholdet og deres eftersyn, er det, fordi der netop blev sendt et signal fra Christiansborg, som måske betød, at den trend, der var i gang, blev yderligere forstærket, og at man foretog nogle skolelukninger, som ikke altid var sagligt begrundet.

Men igen: vi kan ikke stå her på Christiansborg og lave skolestrukturen, og jeg mener derfor ikke, at Liberal Alliance kan støtte B 133.

Tak til fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance. Så går vi videre til hr. Daniel Rugholm som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Med dette beslutningsforslag ønsker Enhedslisten, at der skal være en lokal folkeafstemning, hvis en kommunalbestyrelse ønsker at lukke en folkeskole. Folkeafstemningen skal så afgøre, om skolen skal lukke eller ej.

Da jeg læste forslaget, overvejede jeg lidt, om jeg skulle skrive en lang tale om det kommunale selvstyre og tilliden fra os i Folketinget til kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der sidder med de lokale udfordringer og ansvar, eller om borgernes muligheder for ved kommunalvalget at stemme på partier, som deler deres holdninger til skolelukninger. Det er jo trods alt et emne, som ofte fylder meget i valgkampene i de kommuner, hvor skolelukninger vil være aktuelle, så borgerne vil næppe være i tvivl om partiernes holdninger.

Jeg tænkte også lidt på, om jeg skulle spørge Enhedslisten, om det her så ikke også skulle gælde plejecentre, snerydning eller andre prioriteringer i kommunerne. Vi har et lokalt selvstyre, vi har kommunalvalg, vi har lovkrav om høringer, og det fungerer rigtig fint. Efter lidt overvejelse valgte jeg ikke at skrive en lang redegørelse om noget, jeg ærlig talt finder er rimelig basalt og fundamentalt i vores demokrati.

Selv om jeg anerkender og til enhver tid vil beskytte alle partiers ret til at fremsætte beslutningsforslag, må jeg indrømme, at jeg synes vi kunne have brugt den seneste time bedre end på at behandle den her slags signalpolitiske sager, som næsten kun kan betragtes som en del af den forestående valgkamp.

Tak til hr. Daniel Rugholm. Og vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at berolige undervisningsordførerne, der er til stede, med, at vi i Enhedslisten godt mener, at der kan laves politik her i Folketingssalen, uden at det er valgkamp, eller uden at det er finanslov. Vi mener faktisk, at al den tid, vi har sammen i Folketinget, skal bruges til at lave politik. Det er vel vores opgave som politikere. Så det er bare for at berolige den konservative ordfører med, at det her sådan set ikke handler om valgkamp.

I Enhedslisten har vi fremsat det her beslutningsforslag, fordi vi mener, at lokalsamfundet skal have langt større indflydelse på de lokale skoler og derved også på, om en skole skal lukke. Siden år 2000 er over 350 folkeskoler blevet lukket rundtom i landet. Og jeg vil gerne lige gentage tallet til ære for Venstres ordfører, hr. Peter Juel Jensen: Der er altså blevet lukket 350 folkeskoler rundtom i landet.

I nogle tilfælde er der gode pædagogiske årsager til skolelukningerne, men desværre skyldes lukningerne ofte et ønske om at spare, altså et økonomisk hensyn, eller et ønske om en øget centralisering fra kommunernes side. Det har flere steder resulteret i, at forældre og lokalsamfund opretter friskoler der, hvor folkeskolerne er blevet lukket. Og antallet af frie skoler er også steget med ca. 100 skoler siden år 2000.

Lige nu bliver der trumfet skolelukninger igennem imod lokalbefolkningens vilje, f.eks. i Randers, hvilket resulterer i, at der åbner friskoler i nøjagtig samme lokaler, som de gamle folkeskoler brugte. Dermed viser lokalbefolkningen jo, at de gerne vil den lokale skole.

I Enhedslisten stoler vi på, at forældre og lokalsamfund godt kan vurdere, hvilke konsekvenser en skolelukning vil have for eleverne såvel som for lokalsamfundet i sin helhed, og derfor foreslår vi i Enhedslisten, at hvis en kommune ønsker at lukke en folkeskole, skal borgerne i kommunen have ret til at lave en lokal folkeafstemning, som afgør, hvorvidt den pågældende skole skal lukkes eller ej.

Det her handler sådan set ikke om et angreb på det kommunale selvstyre. Det her handler i højere grad om at udvide vores demokrati og inddrage borgerne mere i det kommunale selvstyre. Så man kan sige, at vi i Enhedslisten ser det lidt omvendt i forhold til f.eks. Det Konservative Folkeparti, og det er altså på den baggrund, vi har fremsat det her forslag.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak. Jeg syntes lige, jeg måtte replicere. Jeg er udmærket klar over tallet for folkeskoler, der er blevet lukket. Jeg synes, at ordføreren i stedet for at repetere tallet over for mig måske skulle repetere det på et gruppemøde i Enhedslisten. For det er jo der, udfordringen er, altså at man ikke kan kende forskel på 350 og 3.000. Det er ikke hos mig.

Jeg kan forstå, at Enhedslisten brænder utrolig voldsomt for det her, og jeg har måttet opgive at overbevise ordføreren om, at det måske er knap så god en idé. Men hvor langt rækker det her forslag? Overvejer man så også i Enhedslisten at kræve en folkeafstemning, hvis der skal lukkes en børnehave, hvis der skal lukkes et valgsted, hvis der skal lukkes en dagpleje? Hvad er rækkevidden af det her forslag set med Enhedslistens øjne?

Fru Rosa Lund.

Jamen rækkevidden af det her forslag er præcis den, som hr. Peter Juel Jensen kan læse i beslutningsforslaget. Det handler om folkeskoler. Og som hr. Peter Juel Jensen antyder, mener Enhedslisten faktisk, at vi skal udvide vores demokrati. Vi mener, at lokalbefolkningen skal have mere at skulle have sagt. Så jeg kan da ikke udelukke, at der på et tidspunkt i fremtiden vil komme et beslutningsforslag, som handler om plejehjem eller børnehaver eller vuggestuer.

Men for at svare på hr. Peter Juel Jensens spørgsmål, vil jeg sige, at det her beslutningsforslag handler om det, der står, nemlig folkeskoler.

Hr. Peter Juel Jensen.

Når man lukker en folkeskole i dag, er der jo en bestemt proces, en bestemt procedure, man som kommune skal gennemgå. Der skal være høringer, der skal indhentes udtalelser osv.

Er det ikke også at inddrage borgerne? Er det kun det meget direkte demokrati, som kan kaldes for borgermedinddragende? Hvad med alle de ting, som man nu har sidestillet med f.eks. en skolebestyrelse? Er det ikke også en form for demokrati? For den pågældende skolebestyrelse bliver da hørt.

Men jeg kan så forstå på ordføreren, at de overhovedet ikke repræsenterer nogen forældre og dermed ikke er en del af demokratiet. Er det virkelig Enhedslistens opfattelse?

Fru Rosa Lund.

Nej, det er det bestemt ikke. I Enhedslisten er vi faktisk meget store tilhængere af skolebestyrelserne og har også fremsat forslag om at udvide skolebestyrelserne, sådan at forældre, men også ansatte og elever, vil få mere at skulle have sagt, ligesom vi også er store tilhængere af høringer.

Men lige som vi herinde på Christiansborg også holder høringer om det ene og det andet og i Undervisningsudvalget også får besøg af skolebestyrelser eller elever eller lærere, eller hvem det nu kan være, så har vi jo alligevel også afstemninger hernede i salen om nogle ting, og der er da også et folketingsvalg en gang imellem. Så jeg synes ikke, at det ene udelukker det andet, og det tror jeg heller ikke der er nogen herinde der synes.

Hr. Daniel Rugholm.

Bare lige et opklarende spørgsmål. Nu talte ordføreren om, at det, der var formålet, var at udvide demokratiet. Men når man så bekræfter, som man gjorde på hr. Peter Juel Jensens spørgsmål, at det kun skal gælde folkeskoler, er det så ikke netop en begrænsning eller en indskrænkning af demokratiet, når nu folk må have lov til at have noget at sige i forhold til deres lokale folkeskole, men ikke må have lov til at få indflydelse på f.eks. den lokale børnehave? For i mange tilfælde er det vel lige aktuelt med daginstitutioner og dagplejere og alt muligt andet? Er det ikke nærmere en indskrænkning, når folk kun må have noget at sige i forhold til den lokale folkeskole, men ikke skal have et ord at skulle have sagt i forhold til lokale børnehave?

Fru Rosa Lund.

Nu spurgte hr. Peter Juel Jensen lige til det her forslag, som ligger foran os nu, og som handler om folkeskolen. Hvis Det Konservative Folkeparti gerne vil være med til at udvide demokratiet, sådan at forældrene får mere indflydelse på daginstitutionerne, så vil vi i Enhedslisten meget gerne være med til det.

Hr. Daniel Rugholm.

Jeg tænker bare, at hvis det her skal fremstå en lille smule troværdigt, bør det jo inkludere alt muligt andet også, f.eks. børnehaver og daginstitutioner. Det kunne for den sags skyld også være snerydning og alt muligt andet i kommunen.

Vil forslaget ikke reelt betyde – måske er det sat lidt på spidsen, men alligevel synes jeg, at vi er derhenad – at man bare i stedet for afskaffer kommunalbestyrelserne og så i princippet laver en eller en form for rundspørge ud i byerne, når man skal beslutte det ene eller det andet? For det er jo første skridt på vejen til en eller anden glidebane derhenad?

Fru Rosa Lund.

Jeg synes, hr. Daniel Rugholm læser noget mellem linjerne, som ikke står der. Det Konservative Folkeparti skal være meget velkommen til at komme op hos os i Enhedslisten i Provianthuset, og så kan vi jo lave et fælles forslag om, hvordan vi udvider demokratiet og sikrer, at forældrene får mere indflydelse i daginstitutionerne. Det er i hvert fald noget vi gerne vil i Enhedslisten.

Men jeg kan berolige Det Konservative Folkeparti med, at det, det her forslag handler om, præcis er det, der står i beslutningsforslaget.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen.

Fru Rosa Lund svarede jo ikke rigtig på nogen af de forslag og bemærkninger, som jeg havde i min ordførertale. I den opfordrede Dansk Folkeparti jo indenrigsministeren til at lave en høring om, hvordan vi kan styrke lokaldemokratiet gennem flere folkeafstemninger. I dag har man jo som borger ikke ret til at forlange folkeafstemninger. Det er udelukkende borgmesteren og byrådet, der afgør den slags.

Ville det ikke også være mere fornuftigt, at vi har en generel debat om folkeafstemninger ude i kommunerne i stedet for en helt specifik debat om, hvorvidt skolelukninger skal udløse folkeafstemninger? Det ville da være sådan en mere principiel debat. Jeg forsøgte at rejse den i ordførertalen, og fru Rosa Lund har ikke rigtig svaret på det. Det får hun lov til nu.

Fru Rosa Lund.

Tak. Jamen det beklager jeg, vil jeg sige til hr. Alex Ahrendtsen. Det vil vi da meget gerne være med til i Enhedslisten. Vi er altid interesseret i at diskutere og også gerne komme frem til løsninger på, hvordan demokratiet kan udvides, så det kommer til at handle om mere end et valg, vi træffer hvert fjerde år. Så det vil vi da meget gerne være med til at igangsætte sammen med Dansk Folkeparti.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er glimrende. Det andet, som jeg jo heller ikke fik svar på, er, at folkeafstemninger i kommuner kun kan være vejledende. De kan ikke være bindende, og beslutningsforslagets formuleringer lægger jo næsten op til bindende folkeafstemninger.

Hvordan ser Enhedslisten på det? Vil man ændre kommunalfuldmagten og vedtægterne, så folkeafstemninger bliver bindende, eller skal de fortsat være vejledende, hvis vi nu lægger os i sporet af det, vi lige talte om før?

Fru Rosa Lund.

Jamen altså, lige i forhold til det her med folkeskolerne ville Enhedslisten have det fint med, at det var vejledende. Det, der er afgørende for os, er, at man inddrager lokalbefolkningen, når man laver så grundlæggende ændringer, som det er at lukke den lokale folkeskole.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til fru Rosa Lund som ordfører for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er så vedtaget.