Spm. nr. S 348

10) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Jacob Jensen (V) ) :

Hvad mener ministeren kan være årsagen til et markant lavere sygefravær hos privatansat rengøringspersonale sammenlignet med kommunalt ansatte, jf. en analyse fra Dansk Industri, og er der initiativer, som ministeren vil tage, for at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte bringes ned?

Værsgo.

Hvad mener ministeren kan være årsagen til et markant lavere sygefravær hos privatansat rengøringspersonale sammenlignet med kommunalt ansatte, jf. en analyse fra Dansk Industri, og er der initiativer, som ministeren vil tage, for at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte bringes ned?

Ministeren.

Nu har vi jo flere runder her, og der er faktisk flere elementer i det stillede spørgsmål. Jeg vil gerne gribe fat i det sidste, fordi det jo sådan set direkte adresserer det, at vi har kommunalvalg i øjeblikket, nemlig spørgsmålet om, om det er økonomi- og indenrigsministeren, der skal sørge for, at de kommunale medarbejdere har et lavere sygefravær.

Der må jeg så melde hus forbi, for en stor del af ideen med at have et kommunalt selvstyre er jo, at det er den enkelte kommune, den politiske ledelse og under dens retningslinjer jo den konkrete ledelse, som skal sørge for, at personalepolitikken og tilrettelæggelsen af arbejdet – de ting, man gør helt konkret for at følge op over for den enkelte medarbejder, hvis der kan gøres noget for at få et mindre sygefravær – er og bliver et kommunalt og konkret anliggende.

Hr. Jacob Jensen.

Det er jeg jo sådan set i udgangspunktet enig med ministeren i, men dog ikke længere end til at sige: Ja, det er rigtigt, når vi taler om den sådan konkrete dag til dag-indsats. Der kan vi også se – jeg har i hvert fald studeret det lidt – at der, når man kigger på det fra kommune til kommune, er meget stor forskel på, hvordan sygefraværet ligger. Nu har jeg så forstået, at jyderne generelt set er lidt mere friske end os andre herovre på den anden side af bæltet, og det kan selvfølgelig være en del af forklaringen.

Men det her skal jo ikke være nogen spøg, for det er sådan set alvorligt nok, både for de mennesker, der nu engang er mere syge, end de måske burde være, men også i forhold til det økonomiske, da der faktisk er temmelig mange penge i det her. Og dermed er der, hvis man kan gøre noget, en mulighed for at løfte kvaliteten – nu kunne det så være ældreområdet, det her var et spørgsmål om – for de ældre mennesker, som efterspørger en service. Eller man kunne selvfølgelig vælge at bruge midlerne på anden vis, altså hvis man kunne frigive de her midler.

Der er nogle eksempler på, at nogle kommuner netop lokalt har taget nogle initiativer, som man kan være med til at understøtte – jeg ved ikke, om det så skal være herfra, i KL-regi eller på anden vis – altså så de eksempler bliver spredt ud. Vi kan måske også være med til at give nogle incitamenter – og det er det, der er mit næste spørgsmål – uden at vi skal komme med tropehjelm på her fra Christiansborg og fortælle dem, hvordan de skal gøre det ude i de lokale jungler.

Men vi kan måske alligevel understøtte det med nogle incitamenter for at bringe det her sygefravær ned. Det er jo både en fordel for økonomien i kommunen, men det er det sådan set også i forhold til den landspolitiske økonomi. Det er meget store midler, vi taler om. Nu skal jeg ikke stå og opremse tal på flere hundrede millioner kroner, det er sådan set heller ikke det, der er meningen. Men det er bare for at sige: Det er jo ikke småpenge, vi taler om, hvis vi kigger på det økonomiske. Men nok så væsentligt er jo også de mennesker, som måske har et dårligt arbejdsklima eller andet. Måske kan vi herfra være med til at hjælpe, f.eks. ved at lave et incitament til de kommuner, som gør en særlig indsats, altså ved at give en tilskyndelse til måske at lære lidt af nabokommunen, når man kan se, at der er meget, meget store forskelle fra kommune til kommune, med hensyn til hvordan de ligger i forhold til det her.

Ministeren.

Jamen der er præcis mange forunderligheder, når man ser på sygefraværet – både de geografiske forskelle, men også det helt åbenlyse, som har været anledningen til spørgsmålet i dag, nemlig at privatansatte har et så markant mindre sygefravær i forhold til offentligt ansatte ud fra en generel betragtning.

Der er to pointer i den forbindelse. Den ene er, at det er svagt for nedadgående. Det går ikke rasende hurtigt, men sygefraværet falder dog i den kommunale sektor. Den anden er, at der er indgået en aftale mellem KL og parterne på det kommunale område om hvert tredje år at lave en kortlægning af sygefraværet og om at have et konkret samarbejde om lige præcis trivsel og at nedbringe sygefraværet.

Hr. Jacob Jensen.

Det er jo alt sammen udmærket, og det er rigtig positivt, at man har fokus på det. Jeg er her overhovedet ikke for at pege fingre ad, at den ene gruppe er mere syge end den anden, og det hører jeg i øvrigt heller ikke at ministeren klandrer mig for; jeg prøver sådan set blot at sikre, at vi, hvis vi kan være med til at understøtte det, så gør det.

Der kan jeg jo ikke lade være med at tænke på den her tilbagevendende diskussion om, at vi kunne kigge på, hvordan man så organiserer sig i det private – det kan være noget af det, altså at vi taler om konkurrenceudsættelse. Vi kunne kigge på, hvordan man har lavet tilbuddet, kigge på arbejdsproceduren mv., som måske kan være nogle af årsagerne, og så sætte det op imod hinanden i en fri konkurrence og se på, om vi så ikke den vej rundt kan se på, om der måske her er en måde, man har organiseret sig på, sikret arbejdspladsen bedre på, end det, man måske har gjort kommunalt.

Så kan man måske se, hvem der vinder, og det kunne så være den private udbyder, men det kunne sådan set også godt være den kommunale, som måske har fundet nogle bedre måder at gøre det på og dermed er blevet bedre til at løse den opgave, herunder også at nedbringe sygefraværet.

Ministeren.

Jeg ved faktisk ikke, om der er sådan nogle erfaringsudvekslinger mellem kommunale og private udbydere af f.eks. praktiske hjælp i hjemmet om, hvordan arbejdet er tilrettelagt. Det er måske en meget åbenlys ting at kigge på.

Men det, vi jo i hvert fald meget gerne vil, er at efterleve de aftaler, vi har lavet med KL. Vi har for det første fornyet de principper, der er for samspillet, og et af de principper er, at ansvaret skal være konkret placeret. Det er jo også derfor, vi er glade for, at ansvaret for lige præcis at arbejde med den her afgørende problemstilling er placeret, for jeg er enig i analysen, også om, hvor store perspektiver der er i det, ikke kun økonomisk, men også for borgeren, som derved kan møde den samme medarbejder, i stedet for at man er nødt til at hente vikarer ind, fordi sygefraværet er stort.

Sidst, men ikke mindst, er det at dele informationer om, hvad der virker, en central opgave, og Center for Offentlig Innovation træder jo i funktion her pr. den 1. januar og kan så også som en af sine mange opgaver i forhold til den moderne offentlige sektor være med til at bidrage til, hvordan man får det sygefravær ned.

Hr. Jacob Jensen, sidste runde.

Den sidste bemærkning vil jeg så godt kvittere for, for jeg synes nemlig, at det er noget af det, som f.eks. Center for Offentlig Innovation kan være med til; vi har også CORA til at foretage forskellige analyser.

Jeg synes bare ikke, at man, når man kan konstatere den her meget store forskel, både kommune til kommune, og også, når man ser generelt på de offentligt ansatte på det her specifikke område – men jeg tror, det måske er et generelt fænomen – sammenlignet med det private, kan se igennem fingrene med det, og det hører jeg heller ikke at ministeren gør.

Jeg ved eksempelvis fra min egen kommune, Holbæk – bare for at tage et eksempel, jeg kunne også have nævnt andre – at hvis der er fokus på det, så flytter det noget. Og det er de eksempler, jeg synes at vi også kan være med til at understøtte. Hvis man så også kan være med til at understøtte det fra centralt hold, eksempelvis ved at lave nogle incitamentstrukturer eller andet, så er vi altså positive over for det fra Venstres side.

Ministeren.

Jeg kan ikke på stående fod gennemskue et spørgsmål om, hvorvidt man kan lave sådan en central mekanisme, der tilskynder til at arbejde med det. Men jeg vil bare her afslutningsvis sige, at det som det første er afgørende, at ansvaret er konkret placeret, men det andet – og det synes jeg er positivt – er, at man måler sig op imod hinanden for at finde ud af, hvordan det egentlig ser ud, for det generelle tal dækker jo, lige præcis som spørgeren siger, over meget store forskelle kommunerne imellem.

Vi har aftalt med KL at foretage forskellige analyser, som netop laver den type benchmark, og jeg vil da tro, at sygefraværet er noget af det, som regeringen og KL har en fælles interesse i at analysere.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren er af hr. Morten Marinus.