Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 71:

Forslag til folketingsbeslutning om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.03.2014).

Forhandlingen er åbnet, og det er justitsministeren. Værsgo.

Tak. Det her beslutningsforslag er i åbenbar strid med EU-retten. Jeg synes ikke, det er særlig gennemtænkt, og jeg synes heller ikke, det virker særlig godt. Jeg synes faktisk ikke, der er meget pænt at sige om det, for nu at sige det, som det er.

Det ville selvfølgelig være i strid med opholdsdirektivet, hvis man lavede en regel om, at EU-statsborgere skal medvirke aktivt til at dokumentere deres lovlige ophold, ved at man f.eks. stillede krav om dokumentation for indrejsetidspunkt. Jeg ved ikke, om nogle af os andre kunne forestille os, at vi rejste rundt i Europa og pludselig blev holdt op af politiet, som gerne ville se dokumentation på, hvornår vi var indrejst. Det ville kræve, at man havde sådan en dokumentation, og det ville på mange måder være en mærkelig ting, at man skulle have et stempel for, hvornår man havde passeret grænsen, når nu der ingen steder er, hvor man får den slags stempler.

Så nej, det her forslag er bestemt ikke noget, som vi kan støtte op om. Vi må på det bestemteste afvise det. Det er ikke bare i strid med EU-retten, men det er også i strid med sund fornuft.

Tak for det. Hr. Martin Henriksen, værsgo.

Det var jo klar tale. Man fornemmede næsten, at der var sådan en eller anden EU-kommissær, der holdt justitsministeren i kort snor. Det må man sige de gør ganske udmærket fra Europa-Kommissionens side. Måske følger de også med her, og så er der sikkert en stjerne i bogen til justitsministeren.

Jeg synes bare, det er lidt tankevækkende, for år efter år hører vi flere politikere sige, at vi har et problem, som hele tiden vender tilbage. Sidste gang, debatten var fremme, tror jeg sågar, det var en tidligere formand for integrationsudvalget, som også var socialdemokrat, der meget klart sagde det: Vi har østeuropæere, EU-borgere, der kommer til Danmark, som ikke kan forsørge sig selv, og som tager ophold i parker, offentlige anlæg eller forladte bygninger. Og når man spørger politiet, siger de: Ja, vi gør godt nok en stor indsats; vi kører i området, men problemet er, at det er meget, meget svært at udvise dem, selv om de helt åbenlyst ikke kan forsørge sig selv, fordi reglerne er indrettet sådan, som de er.

Derfor har vi et beslutningsforslag, som siger, at jævnfør EU-reglerne – vi tager faktisk udgangspunkt i dem – kan man opholde sig i landet 3 måneder og 6 måneder, hvis man søger arbejde, men man har altså lige til opgave at sørge for, at man kan dokumentere, at man er her jævnfør gældende regler. Hvad i alverden er problemet ved det?

Tak. Ministeren.

Jamen det er i strid med sådan hele tanken i EU – og det er ikke, fordi der er en EU-kommissær, der holder mig i en eller anden snor. Det er hele ideen i EU-samarbejdet, at vi kan krydse grænserne, at vi kan samarbejde, at vi kan opholde os lovligt hos hinanden, at vi kan søge arbejde, at vi kan flytte, at vi kan alt muligt. Det synes jeg er et gode for Danmark. Hvis vi indførte den her regel, som Dansk Folkeparti gerne vil, så ville det være det samme, som at vi ikke kunne være med længere, og det synes jeg ville være rigtig dårligt for Danmark. Og det ville ikke bare være dårligt for Danmark, hvis vi indførte det. Jeg vil ønske, at det aldrig nogen sinde bliver indført, for jeg støtter det virkelig ikke.

Der er problemer med kriminelle hjemløse. Der er problemer med kriminelle asylansøgere. Der er problemer med folk, som bare er hjemløse eller asylansøgere eller kriminelle eller det ene eller det andet, og det må man håndtere i hver sit spor. Men at begynde at kræve, at folk skal have dokumenter på sig om, hvornår de er rejst ind, hører altså stort set til i andre samfundsmodeller end dem, jeg synes vi skal sammenligne os med. Jeg synes, det er et helt uhyrligt forslag, for at sige det, som det er.

Tak. Hr. Martin Henriksen.

Det er jo helt vildt, at landets justitsminister, som i øvrigt også er ansvarlig for udlændingepolitikken, har det synspunkt, at det er helt vildt, og at det hører andre samfund til at forlange, at udlændinge, der kommer til Danmark, dokumenterer, hvorfor de kommer, hvad de gør her, og at de lever op til reglerne. Altså, hvis det sådan skal være det generelle, gennemgående princip i udlændingepolitikken i forhold til folk, der kommer til Danmark, så vil jeg sige, at så får de danske myndigheder godt nok travlt. For hver gang, der kommer en til Danmark og siger, at her vil man være, og myndighederne så spørger, hvorfor man vil være her, ja, så kan den pågældende, der er indvandret til Danmark, sige: Jamen altså, det har jeg sådan set bare lyst til, og det er så op til dig, danske myndighed, at modbevise, at forklare, at jeg ikke har ret til at være her.

Det er jo typisk sådan i udlændingelovgivningen, at den, der ønsker at komme ind i Danmark, også skal redegøre for, hvorfor man ønsker at komme ind i Danmark, og skal leve op til de krav, som myndighederne stiller. Det er meget normalt.

Så foreslår vi så her fra Dansk Folkepartis side, at de regler, der gælder i forhold til EU-borgere, skal EU-borgere dokumentere at de lever op til. Og det skulle så være absurd og i strid med EU-reglerne om den frie bevægelighed. Det forstår jeg slet ikke.

Tak. Ministeren, værsgo.

Nej, og at Dansk Folkepartis ordfører ikke har forstået det og ikke er enig med mig, har jeg forstået. Men jeg vil bare sige, at vi altså i forvejen har en helt almindelig udlændingekontrol, hvor EU-statsborgere selvfølgelig også kan blive undersøgt, og hvor politiet kan undersøge dem. Og der er det jo sådan, at finder man ud af, at folk er her på ulovligt ophold, så vil de blive sendt hjem. Og sker det ikke frivilligt, vil det ske sådan, at politiet drager omsorg for, at der kan ske en tvangsmæssig udsendelse.

Det er jo ikke sådan, at vi ikke kan komme af med dem, som vi gerne vil af med, og som ikke er her lovligt. Og jeg synes altså, det er meget mærkeligt, at man stort set skal gå rundt med rejsedokumenter på sig for at redegøre for, hvornår man har krydset grænsen.

Tak til ministeren. Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre, som ordfører. Værsgo.

Formålet med forslaget her er, at EU-borgere fremadrettet aktivt selv skal medvirke til at dokumentere deres lovlige ophold i Danmark. Det foreslås også, at personer, der ikke kan dokumentere deres lovlige ophold, bliver udvist af Danmark.

Forslagsstillerne påpeger, at Danmark i de seneste år har oplevet et stigende problem med hjemløse EU-borgere, der er kommet til landet og er her igennem en længere periode. Antallet af udenlandske EU-borgere var ifølge beslutningsforslaget et sted mellem 200 og 500 i 2013. I dag er det tilsyneladende sådan, at myndighederne skal bevise, om en EU-borger har opholdt sig i landet mere end de tilladte måneder, men myndighederne har svært ved at løfte denne bevisbyrde. Derfor gør den nuværende ordning det ifølge forslagsstillerne umuligt at udvise de pågældende borgere af Danmark.

Det fremgår af beslutningsforslaget, at der allerede findes bestemmelser i udlændingeloven, hvor udlændinge i visse sagstyper skal medvirke til belysning og behandling af deres sag. Forslagsstillerne finder på den baggrund, at der kan indføres en tilsvarende medvirkningsbestemmelse ved dokumentation af lovligt ophold i landet.

Baggrunden er som sagt, at det i praksis er en umulig opgave for myndighederne at løfte bevisbyrden i forhold til den her type sager. Derimod kan den pågældende hjemløse eller EU-borger generelt langt lettere selv dokumentere sit lovlige ophold ifølge logikken. Derfor er det ifølge forslagsstillerne oplagt at indføre en regel om medvirken til oplysning og dokumentation af lovligt ophold.

Venstre ønsker afgjort ikke, at Danmark skal ende som EU's socialkontor. Det har jeg også svært ved at forestille mig at andre partier i Folketinget ønsker sig. Venstre finder, at der i videst muligt omfang skal skrides ind over for EU-borgere, der opholder sig ulovligt eller for længe eller på et falsk grundlag her i landet.

Det er mit indtryk, at et stort antal borgere i Danmark føler sig generet eller ligefrem forulempet af EU-borgere, der som vagabonder i parker og baggårde og andre steder tager ulovligt ophold. Ud over at overnatte der, klunse, rode, tigge og forrette deres nødtørft er de til generel gene for de mennesker, der bor der. Endvidere begås der en stor, varierende form for kriminalitet, lommetyveri, indbrud, bedrageri osv. osv. For at dæmme op for disse problemer skal vi sikre, at myndighederne har de fornødne redskaber – redskaber, som vel at mærke kan anvendes inden for EU-rettens rammer og naturligvis under hensyntagen til alles retssikkerhed.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at forslaget iagttager denne EU-ret, fordi EU's opholdsdirektiv, artikel 35, indeholder en bestemmelse om misbrug af rettigheder. Ifølge artiklen kan medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger til at nægte og ophæve og endda tilbagekalde rettigheder i henhold til direktivet, vel at mærke hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig.

Venstre bakker op om forslagsstillernes ønske om at forhindre EU-borgere i at snyde og omgå reglerne. Vi ser derfor frem til udvalgsarbejdet, og her vil det bl.a. blive afklaret, om den foreslåede ændring kan rummes inden for EU-direktivet – det er jeg dog tvivlende over for – og først derefter vil vi tage endelig stilling til det konkrete forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i dag behandler et beslutningsforslag, der omhandler en meget vigtig problematik, og derfor vil jeg også gerne kvittere forslagsstillerne for at rejse den her vigtige debat. Det er helt centralt, at de udlændinge, der opholder sig i Danmark, er her på et lovligt grundlag, og at de, der er her ulovligt, skal sendes ud af landet. Alt andet er for Socialdemokraterne uacceptabelt.

I dag behandler vi et beslutningsforslag fremsat af Dansk Folkeparti, der handler om EU-borgeres dokumentation for deres lovlige ophold i Danmark. Hvis det bliver vedtaget, pålægges regeringen at fremsætte lovforslag, der betyder, at EU-borgere egenhændigt skal løfte bevisbyrden for deres lovlige ophold i Danmark. Hvis ikke de er i stand til det, mener forslagsstillerne, at konsekvensen skal være en administrativ udvisning af Danmark. Det er efter Socialdemokraternes overbevisning i strid med det europæiske opholdsdirektiv, hvorfor jeg allerede her kan afsløre, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Derudover er der flere punkter, der skaber problemer. For nok er det centralt, at man kun opholder sig i Danmark, hvis man lovgivningsmæssigt har ret til det, men i det her tilfælde er det altså desuden vigtigt at holde sig tre forhold for øje. For det første tager beslutningsforslaget en kompliceret problemstilling op, som der allerede findes effektive indsatser imod; der er nemlig tale om en grænseoverskridende problematik, der ligeledes kræver en grænseoverskridende løsning, netop i EU-regi. Derudover har regeringen givet udtryk for, at problemet prioriteres højt – justitsministeren var også inde på, hvor højt det faktisk prioriteres. Og regeringen anerkender, at det er et problem, der kræver en indsats at komme til livs, og derfor er det selvfølgelig også tilfredsstillende at notere sig, at der er foregået en offensiv politiindsats med fokus på kontrol af udlændinges opholdsgrundlag mod relevante brancher og mod geografiske områder. Og det er gjort på baggrund af aktuelle sikkerhedsvurderinger.

Et eksempel herpå er udlændingekontrolgruppen i Københavns Politi. Den har siden sin oprettelse i efteråret 2011 behandlet flere end 1.700 sager og fået udvist mere end 500 personer. Det synes jeg er et godt eksempel på, at der allerede findes effektive værktøjer til at komme problematikker om ulovligt ophold til livs inden for den nuværende lovgivning.

For det andet tilbyder forslaget en løsning, der i bedste fald fungerer som et hurtigt snuptag, men som har mere effekt på papiret end i virkelighedens verden. Der er som sagt tale om et omfattende problem, der ikke kun rækker ud over de danske grænser, men også ud over beslutningsforslagets rammer. Beslutningsforslaget er nemlig kun en symptombehandling. Den virkelige sygdom, fattigdom og hjemløshed i Europa, forholder forslaget sig ikke til, og det skaber altså ikke holdbare resultater på den lange bane. For selv om vi ikke accepterer ulovligt ophold, skal vi altså tage hensyn til de helbredsmæssige og sociale forhold, som f.eks. gør sig gældende for hjemløse mennesker, og alt andet vil være inhumant.

For det tredje vil det naturligvis ikke være muligt at vedtage en lovgivning, som udelukkende omhandler hjemløse. Derfor vil det her forslag, såfremt det vedtages, medføre en urimelig mistænkeliggørelse af alle EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde og studere eller bare som turister. Det strider imod grundtanken i Det Europæiske Fællesskab og vil naturligvis også ramme de danskere, der måtte tage ud i Europa for at dygtiggøre sig.

Så samlet set er det altså en central problematik, beslutningsforslaget tager op, men desværre er løsningen skudt forbi målet, og, som jeg allerede har sagt, kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemækrning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Fru Mette Reissmann siger, at beslutningsforslaget, hvis det bliver vedtaget, mistænkeliggør alle EU-borgere. Mener Socialdemokratiet så også, at man mistænkeliggør folk, der ønsker at blive familiesammenført til Danmark, fordi de jo skal redegøre for, hvorfor de ønsker at komme til Danmark, og de skal redegøre for, at de lever op til kravene? Mistænkeliggør man så også alle udlændinge, der ønsker at søge om at få asyl i Danmark, fordi de skal redegøre for, hvorfor de ønsker at få asyl i Danmark? Mistænkeliggør man udenlandske studerende, der kommer til Danmark, fordi de skal redegøre for, hvilken uddannelse de studerer på, og hvad der er formålet med deres ophold i Danmark? Alle de udlændinge må man jo så også – ud fra den argumentation, som fru Mette Reissmann her lægger for dagen – mistænkeliggøre, men gør man det?

Ordføreren.

Jeg mener jo lige præcis, at det er Dansk Folkeparti og forslagsstilleren, hr. Martin Henriksen, der mistænkeliggør folk ved netop at kræve, at bevisbyrden skal vendes om. Dermed pålægger man ret beset en del uskyldige mennesker at skulle kunne identificere sig på en sådan måde, som simpelt hen vil virke alt for belastende.

I øvrigt mener jeg, at hr. Martin Henriksen blander alt muligt sammen, fordi der skal ses på det formål, hvormed man kommer til landet. Og det er jo faktisk en af de pointer, jeg forsøgte at komme med i min tale ved at sige, at vi ikke ønsker at mistænkeliggøre studerende, der kommer hertil for at dygtiggøre sig og med henblik på at skulle kunne tilegne sig kompetencer. Vi ønsker heller ikke at mistænkeliggøre turister, der ønsker at komme hertil som gæster i vores land. Vi ønsker ikke at mistænkeliggøre folk, når det er sådan, at man kommer i en situation, hvor bevisbyrden – som Dansk Folkeparti ønsker – skal vendes om. Så jeg synes ikke, man bør blande alle mulige andre formål med ind i den her debat.

Hr. Martin Henriksen.

Det er ikke alle andre formål, det er det overhovedet ikke. For hvis man kigger på dansk udlændingelovgivning, er det helt almindeligt eller meget almindeligt, at når der kommer et menneske til Danmark ude fra den store verden og siger, at vedkommende gerne vil ind i Danmark, så har Folketinget opstillet nogle regler, nogle kriterier, nogle love, og så skal dem, der vil ind i Danmark, dokumentere, at de lever op til dem. Det er helt, helt normalt. Hvis ordføreren kunne forestille sig, at det ikke var sådan, at det ikke var sådan, kan man da godt sige, at når der kommer en studerende ude fra den store verden, eller hvem det nu kan være ude fra den store verden, f.eks. en, der skal familiesammenføres, og vil ind i Danmark, så chikanerer vi uskyldige mennesker, fordi vi stiller krav om, at de skal dokumentere, at de faktisk lever op til reglerne. Men vi er jo altså et land, og vi har lov til at sige, at hvis folk vil ind i Danmark, må vi også opstille et værn for at sikre, at de lever op til reglerne.

I øvrigt går jeg ud fra, at ordføreren kan bekræfte, at EU's opholdsdirektiv faktisk giver medlemsstaterne lov til at bekæmpe svig, svindel osv. Har man nogen initiativer i den retning?

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg vil gerne sige, at med den indsats, man har gjort med f.eks. udlændingekontrolgruppen, hvor man har lavet krydskontrolbesøg med medvirken fra SKAT's og i øvrigt også Udlændingestyrelsens og politiets side, har man jo fundet folk, som har opholdt sig ulovligt og sågar har taget arbejde her på et ulovligt grundlag. På den måde har man også nedbragt antallet af de typer, som netop opholder sig i landet ulovligt. Men derfra og til at skulle begynde nærmest på gadeplan at kontakte og presse folk til at identificere sig på den facon, som det helt tydeligvis er Dansk Folkepartis ordførers ønske det skal foregå på her, er simpelt hen ikke det, det handler om. Jeg vil igen bare sige, at hr. Martin Henriksen blander de forskellige formål, hvormed man ønsker at komme ind i det her land, sammen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Christian Friis Bach som radikal ordfører, og ordføreren for forslagsstillerne venter til sidst.

Tak for det. Lad mig slå fast med det samme, at vi af flere grunde ikke kan støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, først og fremmest fordi det efter vores klare opfattelse strider imod EU's opholdsdirektiv. Men vores holdning skyldes ikke kun, at EU-direktivet siger det, men fordi vi mener, at vores europæiske medborgere skal mødes med tillid. Vi hylder, at vi som danskere kan rejse rundt i Europa uden risiko for at blive stoppet på gaden af politiet og bedt om at bevise, at vi ikke opholder os ulovligt i landet. Vi hylder det europæiske samarbejde og den frie bevægelighed og det fællesskab, vi har med de andre europæiske lande, fordi det er en klar fordel for Danmark. Dansk Folkeparti ønsker jo ofte at tegne et billede af Det Radikale Venstre som et parti, der går ind for helt åbne grænser, og at alle udlændinge kan komme, og at vi ikke vil være med til at sende udlændinge ud af landet, selv om de ikke har begået kriminalitet.

Men jeg vil sige til Dansk Folkeparti, at vi meget gerne vil sende kriminelle udlændinge ud af Danmark – også når det er europæiske kriminelle – men vi skal bruge de rigtige redskaber, og dette forslag er ikke et af dem. Vi ønsker ikke, at Danmark er pakket ind i høje grænsebomme, og vi ønsker ikke at møde andre borgere, der kommer hertil, med mistænkeliggørelse. Vi ønsker et åbent Danmark, og vi ønsker et Europa, hvor vi står vagt om noget af det fineste, vi har, nemlig den frie bevægelighed.

Med disse ord skal jeg gentage, at Radikale Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Udenlandske hjemløse EU-borgeres ophold i Danmark er et af argumenterne for det her forslag om, at EU-borgere aktivt skal kunne dokumentere, at de har lovligt ophold i Danmark. Jeg er enig i, at det kan være utrygt, at hjemløse fylder op i vores parker, og at man aldrig ved, om der ligger en og sover, når man kommer ned i sin baggård. Men det er ikke kriminelle mennesker. Meget tit er det jo psykisk sårbare mennesker, som af en eller anden årsag er kommet i problemer, har fået et misbrug eller har mistet deres arbejde, og ikke selv kan finde tilbage til deres hjemlande.

Jeg synes måske, det er ret voldsomt at kræve, at alle EU-borgere aktivt skal dokumentere deres lovlige ophold, for at man kan ramme – hvor mange? – 200 hjemløse i København. Langt de fleste EU-borgere, der kommer hertil, kommer jo enten for at læse eller for at arbejde. De betaler deres skat, de gør det, de skal. Og ja, så er der nogle, som er hjemløse. De burde komme tilbage til deres hjemlande, og Udlændinge- og Integrationsudvalget var ude at besøge den enhed i København, som rent faktisk sørger for, at det kan ske, og som har et netværk, der kan tage imod dem, når de kommer hjem, kan lave opsøgende arbejde for at finde dem, og også har et godt samarbejde med ambassaderne. Det tror jeg helt klar er vejen frem, hvis man skal løse de problemer.

Der er så også folk, som kommer hertil for at arbejde ulovligt, og det er jo en udfordring, for vi har arbejdsgivere, som åbenbart er villige til at udnytte folk på det groveste og lade dem udføre arbejde under usle vilkår, og de arbejdstagere er jo heller ikke mennesker, der er kriminelle. Jeg er med på, at de ikke skal være her, hvis de ikke har et lovligt ophold, og hvis de ikke har et lovligt arbejde, og selvfølgelig skal vi arbejde på at få dem sendt hjem.

Men jeg synes, det er en smule overkill at sige, at for at få løst udfordringerne med en lille gruppe, skal samtlige EU-borgere bevise deres lovlige ophold . Der synes jeg vil skal gøre alt det andet gode, vi gør, nemlig vores aktioner mod social dumping, som regeringen jo har sat rigtig meget fokus på, og SF var med til at sætte fokus på det, da vi var i regering. Vi skal lave aktioner, som afslører de her bagmænd, og vi skal sørge for at få dem knaldet. Og jeg har her fra talerstolen i dag talt for at ændre menneskehandelsparagraffen, så vi bl. a. kan gå efter dem, som holder folk under slavelignende forhold og bruger dem til at løse opgaver i f.eks. rengøringsbranchen.

Så jeg synes sådan set, der er mange andre ting, vi kan arbejde videre med, og jeg tror ikke, det her forslag løser problemstillingen. Derfor stemmer SF ikke for forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg var lige ved at sige, jeg ikke kunne se nogen ordfører fra Enhedslisten, men det kunne jeg så alligevel, hun stod derovre. Fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Jeg står og gemmer mig.

Det her forslag har nogle konsekvenser, som også andre har sagt fra talerstolen før, nemlig at alle EU-borgere pludselig skal rende rundt med dokumentation i tasken for, hvornår de rejste ind i landet, og så har vi effektivt set den grænsekontrol, som Dansk Folkeparti ønsker, for enten skal man være så heldig at komme ind med en togbillet eller en flybillet, man så kan gemme, eller også skal man hen at have et stempel i sit pas. Heller ikke på den her måde virker det særlig hensigtsmæssigt. Og så kan I jo også godt alle sammen høre, at Enhedslisten ikke støtter det her forslag.

Jeg kunne godt tænke mig at tale lidt om det formål, der øjensynlig er med forslaget, for hvis man læser bemærkningerne, vil man se, at det handler om udenlandske hjemløse – mennesker, som ikke har noget sted at bo, mennesker, som bor i parker rundtomkring i Danmark, og som overlever ved at samle flasker, eller hvad de nu gør. Det at kigge på de mennesker som sådan et problem, man helst bare vil sende ud af landet og lukke øjnene for, virker temmelig gammeldags og uden forståelse for menneskelige skæbner. Mennesker, der kommer til Danmark, gør det – for langt de flestes vedkommende – fordi de har en drøm om at finde et arbejde og få et bedre liv for dem selv og måske nogle børn, de har derhjemme. Rigtig mange af dem kommer til Danmark og har ikke forståelse for, at alting ikke kan lade sig gøre her, og at man ikke bare kan finde et arbejde. Mange ender så med at bruge de få penge, de har, på at bo i Danmark, mens de søger arbejde, finder ikke noget, begynder at leve på gaden, og så ender de i en social deroute, som til sidst medfører nogle rigtig frygtelige menneskeskæbner. Nogle af dem vil også ende med at være så udsatte, at de begår kriminalitet for at overleve og klare dagen og vejen. Det kender vi i øvrigt også fra socialt udsatte mennesker, som er danske statsborgere, og som ender med at bo og leve på gaden. Det er et problem, som i høj grad er et socialt problem, som vi kan løse, hvis vi vil, hvis vi vil indse problemerne.

Vi har flere gange fra Enhedslistens side foreslået, at vi opretter et rådgivningscenter for udenlandske arbejdsløse, altså at udlændinge, der kommer til Danmark, kan komme ind og få rådgivning om, hvad mulighederne egentlig er på det danske arbejdsmarked: Hvordan får man et sygesikringsbevis, hvis det er det, man skal have; hvis man endelig finder et arbejde, hvordan sørger man så for, at man kan få den bankkonto, der gør, at man kan få udbetalt sin løn osv.; og hvilke forventninger kan man egentlig have til det danske arbejdsmarked? Det kan vi ikke finde flertal for.

Vi har også foreslået, at man laver et transitrum til udenlandske hjemløse, fordi rigtig mange af dem, som ender i en forhutlet tilværelse i parker og på gader i Danmark, jo sådan set gerne vil hjem, men har måske ikke engang pengene til rejsen, skammer sig måske over at komme tilbage, fordi de er endnu fattigere, end de var, da de rejste hjemmefra. Og hvis vi laver et transitrum, hvor de kan få et bad og et rent sæt tøj og en billet hjem og støtte til det, kunne det faktisk være, at der var flere af dem, som tog hjem til deres familier i stedet for at leve på de danske gader. Men det ville selvfølgelig også indebære, at man begyndte at se dem som mennesker, og det ved jeg jo godt Dansk Folkeparti har en lille smule svært ved.

Derudover vil jeg så til sidst sige, at jeg er begyndt at tænke over, hvad den praktiske effekt af det her ville være, hvad det egentlig er, Dansk Folkeparti gerne vil have ud af det her i forhold til udenlandske hjemløse, og det, der må være den logiske konsekvens, er jo, at politiet så skal køre rundt til parker og gader i Danmark, og så skal de udpege folk, som måske ser lidt anderledes ud, eller også bare alle, der er hjemløse, og spørge dem om, hvornår de er rejst ind i landet. Hvis ikke de kan dokumentere det, skal vi starte en lang, lang sagsproces, som koster danske skatteydere mange penge, sådan at de kan blive sendt ud af landet med tvang. 1: Vil vi virkelig bruge politiets ressourcer på den måde? 2: Vil vi virkelig gerne have sådan et korps, der render rundt og samler hjemløse mennesker op og smider dem ud af landet? Det her forslag hører hjemme i skraldespanden, men problemet hører hjemme i Socialudvalget og under socialministerens ressort. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Tak. B 71 foreslår, at relevante regler ændres, således at det ikke er myndighederne, der egenhændigt skal løfte bevisbyrden for en EU-borgers lovlige ophold i Danmark. Forslaget har til formål at imødegå det stigende problem med udenlandske hjemløse EU-borgere, der tager ophold i Danmark i længere perioder, hvor det i praksis er umuligt for myndighederne at modbevise den pågældendes påstand om lovligt ophold.

EU bør ikke være en social union. Sociale problemer skal håndteres af de enkelte lande. Det er således helt urimeligt, hvis danske borgere skal betale for underhold af EU-borgere fra andre lande, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Det påhviler disse lande at finde løsninger på de sociale problemer. Vi er derfor positive over for forslaget om at ændre reglerne, således at det bliver lettere at identificere og hjemsende hjemløse EU-borgere, der er taget til Danmark.

I forhold til den konkrete udformning af loven mener vi, at det er vigtigt, at det ikke bliver sådan, at alle EU-borgere til enhver tid skal bære pas på sig. Derfor foreslår vi, at loven udformes således, at borgeren i løbet af et tidsrum skal være i stand til at påvise sit lovlige ophold. Den præcise udformning af loven bør ske efter grundig høring af de myndigheder, der i sidste ende vil komme til at administrere loven. Vi er ikke til sinds at indføre et bureaukratisk helvede, der i praksis ikke kan efterleves, og som vil trække tunge veksler på politi og sociale myndigheder.

Når det blev nævnt flere gange i løbet af forhandlingen, at det ikke er muligt at gennemføre en sådan regelændring i forhold til den gældende EU-lovgivning, er det jo bare ét af rigtig mange eksempler på, at EU-lovgivningen er blevet så mangfoldig, at det vanskeliggør egentlig national lovgivning. Og det tager vi helt afslappet i Danmark; vi mener stadig væk, at vi bør have mulighed for at indføre lovgivning, der passer til de danske vilkår, og så må vi tage den kamp med EU om det. Jeg tror også, at der er mange andre EU-lande, der har lignende problemer.

Liberal Alliance stemmer ja til B 71.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Vi har i EU fri bevægelighed, og det synes vi fra konservativ side er en rigtig god ting. Det er en styrke ved det fællesskab, vi har, at vi som borgere kan bevæge os frit omkring i EU, at vi kan rejse på tværs af landegrænser, uden at vi skal holde i kilometerlange køer for at vise pas og undersøges den ene og den anden vej. For EU er jo et område, som er et fællesskab, og meningen med det fællesskab er netop, at varer, tjenesteydelser og personer kan bevæge sig frit over landegrænserne. Det synes vi jo er en fantastisk god ting. Så når vi kigger på det her beslutningsforslag, er vores første forudsætning for, at vi overhovedet piller ved det her, at vi holder fast i den fri bevægelighed for mennesker. Det er meget vigtigt.

Men når det er sagt, kunne det jo godt være, at vi kunne gå et skridt i retning af beslutningsforslaget her. Det er vi faktisk enig i at vi godt kunne gøre. For der er jo nogle, der benytter sig af den fri bevægelighed til noget andet end det, der var meningen med den. Jeg kan huske tilbage i mine unge dage som politimand, hvor jeg var betjent på Hovedbanegården i politivagten, at det var sådan, at hvis vi fandt en ofte beruset svensker, som også var subsistensløs, altså ikke havde nogen penge på sig, ikke havde nogen returbillet, ingenting havde, men lå og rodede rundt og også var stærkt påvirket af alkohol, så gjorde vi det, at vi skrev en kort rapport, og så blev vedkommende udvist af Danmark med indrejseforbud. Det gjorde man i løbet af et par timer, og så var sådan en sag ekspederet.

Men det kan man ikke i EU, og det er sådan lidt underligt. Altså, når nu vi havde den nemme adgang til det før i tiden blandt de nordiske lande, hvorfor kan vi så ikke have den nemme adgang til det i EU? Det undrer mig, at det ikke kan lade sig gøre, for det har jo aldrig nogen sinde været meningen, at den fri bevægelighed på den måde skulle udnyttes af folk til, at de så kunne rode rundt i andre lande og være til besvær og ulempe der. Det har aldrig været meningen, så derfor burde det være lige så nemt i EU, som det var i sin tid i forhold til Sverige.

Det andet, som jeg kan nævne, er, at hvis det er sådan, at en indbygger i Roskilde suser en tur til Silkeborg og dér pludselig ikke har nogen penge på lommen og henvender sig til Silkeborg Kommune og siger, at vedkommende gerne have hjælp, siger man så i Silkeborg kommune: Ja, naturligvis, nu skal du se; her er et sted, hvor du kan sove; og nu skal du have noget at spise; og du skal have kontanthjælp, du skal have underhold, du skal have det hele? Næh, det gør man ikke. Hvad gør man der? Man sender vedkommende med toget tilbage til Roskilde, fordi vedkommende kommer fra Roskilde, og dermed er det Roskilde Kommune, der har opgaven med at tage hånd om den borger.

Sværere bør det jo ikke være, hvis der er en eller anden, der kommer fra et andet EU-land, og som henvender sig i Danmark og siger, at vedkommende gerne have noget hjælp. Så burde man kunne sige: Ja, det skal du få, her er en togbillet, farvel. For det må være der, hvor vedkommende kommer fra, at man har pligten til at tage hånd om det her menneske. Det må jo være sådan, det hænger sammen. Sådan hænger det sammen i Danmark, sådan var det før i tiden i Norden, og sådan burde det også være i EU. For ellers har vi jo ikke det fællesskab, som vi gerne have. For så er der alligevel nogle grænser, der gør, at de problemer, der løber hen over grænsen, bliver hængende der, hvor de er nået hen, og det duer jo ikke.

Så min opfordring er, at vi på en eller anden måde finder ud af at få indrettet spillereglerne på en sådan måde, at hvis man kommer fra et andet EU-land og henvender sig her i landet og beder om at få noget hjælp, så er hjælpen en togbillet tilbage igen. Så kan vi komme i den retning med beslutningsforslaget her, synes vi sådan set, at det vil være fint.

Jeg vil så også sige, at det med, at en EU-borger skal medvirke aktivt til at dokumentere sit lovlige ophold, jo ikke er anderledes, end det er for folk fra tredjelande. Altså, hvis man kommer hertil fra et land uden for EU, har man en pligt til at medvirke, så det er jo ikke, fordi det er sådan en uoverstigelig opgave. Det er jo ikke, fordi vi kræver det umenneskelige af de her mennesker. Tværtimod skal de bare dokumentere det, og så er det sådan set ikke sværere, og så er den ikke længere, og så går livet videre derefter. Så vi er relativt positive over for beslutningsforslag B 71. Vi står selvfølgelig fast på, at det ikke må anfægte den fri bevægelighed, som vi har i EU, men den fri bevægelighed betyder ikke kun, at man kan bevæge sig til Danmark; den betyder også, at vi nemt kan ekspedere folk tilbage, hvor de kom fra.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Hr. Tom Behnke står og siger, at det ikke skal være sådan, at hvis man henvender sig og beder om hjælp, så får man kontanthjælp og en lejlighed osv. osv. – det tror jeg heller ikke der er nogen der siger – men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Tom Behnke om følgende: Hvis man henvender sig og siger, at man virkelig gerne vil hjem, og spørger, om vi kan hjælpe, hvad sker der så, får man så den togbillet?

Ordføreren.

Det er mit indtryk, at sådan som vi administrerer reglerne i dag, er det ganske, ganske vanskeligt i forhold til subsistensløse borgere fra andre EU-lande at udvise dem af Danmark. Det forudsætter, at de har foretaget sig noget kriminelt, før man kan sende dem af sted, og det skal ikke bare være noget bagatelagtigt. Selv hvis det er sådan, at det er dem, som render rundt og betler penge, som jo dybest set er ulovligt, er det ikke i førstegangstilfælde, man kan gøre det, nej, det er først i andengangstilfælde, de skal først have en advarsel og først derefter kan det ske, f.eks. for dem, der sidder på Strøget og laver trickspilleri, narrer penge fra folk osv., skal der mere til end bare det.

Det er det, der er problemet, nemlig at det ikke er særlig nemt at tage en EU-borger, som render rundt i Danmark uden en krone på lommen, uden nogen returbillet, uden noget som helst, og sende vedkommende tilbage, hvis det endda ikke er umuligt at gøre det, medmindre vedkommende begår alvorlig kriminalitet.

Fru Pernille Skipper.

Så er vi sådan set enige om retstilstanden i dag. Jeg spørger, fordi der jo faktisk er nogle, som er endt i en social deroute, og som ikke har lyst til at være i Danmark mere, som faktisk lever et ret skidt liv på de danske gader. Hvis man går sig en lille tur, kan man jo se, at i løbet af december og januar måned ligger der faktisk mennesker og sover på gaden i frostvejr. Nogle af dem vil gerne hjem, men de kan ikke få hjælp. De skal begå noget groft kriminelt, for at de kan blive udvist og dermed få en togbillet hjem. Men de kan ikke engang få hjælpen til en togbillet hjem, hvis de gerne vil det. De kan heller ikke få et sted at sove om natten osv. Kunne hr. Tom Behnke ikke være interesseret i at tale med Enhedslisten om, hvordan man laver et transitrum, der kan hjælpe de mennesker, der gerne vil hjem, til at tage hjem, før de begår noget kriminelt?

Ordføreren.

Hvordan det skal strikkes sammen, må vi finde ud af, men vi er enig i, at det ikke bør være sværere at sende en subsistensløs EU-borger, der render rundt i Danmark, tilbage til oprindelseslandet, end hvis det er en borger fra Roskilde, der render rundt ovre i Silkeborg og er subsistensløs, for så bliver vedkommende ekspederet tilbage til Roskilde. Det går nemt og gelinde i Danmark. Det burde være lige så nemt og gelinde, når vi taler om EU-landene, fordi det er det, der er meningen med det samarbejde, vi har, mellem EU-landene. Om det så skal hedde det ene eller den andet, og hvordan vi praktisk gør det, må vi finde ud af, men vi er enige i, at de pågældende skal sendes retur til der, hvor de kommer fra, for det skal ikke være en belastning for Danmark. Det er det pågældende lands egen borger, og det er deres udgift.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Baggrunden for det her beslutningsforslag er jo, at vi i Danmark, især i de seneste år, har oplevet et stigende problem med udenlandske hjemløse EU-borgere, der tager ophold i Danmark i længere perioder.

Tredjelandsborgere uden midler til ophold kan som udgangspunkt udvises af landet. Lad mig give et sådan lidt firkantet eksempel: Hvis politiet en dag i en park på en bænk antræffer en marokkansk statsborger, som åbenlyst ikke er i stand til at forsørge sig selv, så kan politiet udvise vedkommende. Hvis politiet dagen efter på præcis den samme bænk i præcis den samme park møder en EU-borger, der åbenlyst heller ikke i stand til at forsørge sig selv, så kan man ikke bare udvise EU-borgeren. Og det er jo lidt underligt. Det er jo, fordi man som EU-borger har ret til at opholde sig i Danmark i op til 3 måneder efter indrejse, ligesom arbejdssøgende EU-borgere har ret til at opholde sig i landet i op til 6 måneder jævnfør EU's opholdsbekendtgørelse. Sådan en har vi også.

I dag er det myndighedernes opgave at bevise, om en EU-borger har opholdt sig i landet i mere end de tilladte måneder, og hvis politiet f.eks. har fået til opgave at fjerne en gruppe af østeuropæere, eller hvad det nu kan være, der camperer i f.eks. en københavnsk park, så vil det være politiets ansvar at bevise, om hver enkelt i gruppen har opholdt sig i landet i mere end de tilladte måneder. Erfaringen viser, at det stort set er umuligt – i hvert fald tæt på – for myndighederne at løfte bevisbyrden i sådanne sager, idet de pågældende meget belejligt ofte ikke er i besiddelse af materiale og papirer, der kan dokumentere varigheden af deres ophold i Danmark.

Det er således meget tæt på at være umuligt at modbevise den pågældendes påstand om lovligt ophold. Den nuværende praksis gør det således muligt for f.eks. udenlandske hjemløse at opholde sig i Danmark langt ud over de tilladte måneder. Det er i øvrigt politiets erfaring, at en del udenlandske hjemløse begår forskellige former for kriminalitet. Det skaber utryghed for borgerne, og det medfører desuden en øget udgiftspost for politi og retsvæsen. Alene af den grund er det jo sådan set ønskværdigt, at man sikrer, at EU-borgere kun opholder sig i Danmark i den tilladte periode. Hvorfor i alverden skulle man acceptere noget andet.

Et andet væsentligt problem er jo, at de tager ophold i forladte bygninger, i parker, offentlige anlæg, hvor de offentligt ansatte, som skal sørge for, at der er ordnede forhold, møder dem. Det er selvfølgelig til gene for dem. Vores parker og vores offentlige anlæg er jo ikke skabt til beboelse. At de så nogle steder hen ad vejen er blevet det, er så lidt ærgerligt, men det er i hvert fald ikke det, der har været intentionen med dem. Det er jo selvfølgelig også et problem for de borgere, der ønsker at bruge de offentlige faciliteter, parker osv., og for børnefamilier. De behøver jo ikke blive konfronteret med den slags problemer og udfordringer, det mener vi i hvert fald ikke i Dansk Folkeparti.

Så selv om politiet står med en EU-borger og har en meget, meget stærk formodning om, at den pågældende ikke lever op til reglerne, så er det stort set umuligt at udvise personen. Der findes allerede i dag – det synes jeg er væsentligt at understrege, og derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor justitsministeren og andre partier bare så bombastisk har afvist det som sådan en mistænkeliggørelse af EU-borgere – bestemmelser i udlændingeloven, hvorefter udlændinge på en lang række områder skal medvirke til belysning og behandling af deres egen sag. Naturligvis kan et land tillade sig at opstille nogle regler og kriterier og så forlange, at de, der ønsker at komme ind i landet, dokumenterer, at de lever op til de regler; alt andet er jo det glade vanvid. Det er jo sådan set også det, vi har på EU-området nu i forhold til den her problemstilling. Det er jo det glade vanvid. Folk kan komme, og så kan de opholde sig i Danmark i årevis. Man forlanger ikke, at de skal dokumentere, at de rent faktisk har lov til at være her.

Vores beslutningsforslag er faktisk tænkt på den måde, at det skal overholde EU-reglerne. Vi kunne have foreslået noget, som nogle ville mene var langt værre, men vi har faktisk taget udgangspunkt i, at okay, nu er der nogle EU-regler på området. De siger, man kan være her i 3 måneder, og hvis man søger arbejde, kan man være her op til 6 måneder. Det tager vi udgangspunkt i, men vi siger så bare, at man så også skal være her i den periode, og hvis man overtræder perioden, skal det selvfølgelig have den konsekvens, at man ikke længere må opholde sig i Danmark. Det er klart, at hvis der er nogle regler, og man overtræder reglerne, så må der være en konsekvens, ellers er reglerne ligegyldige. Jeg mener ikke, det kan være så svært at forstå, men sådan er der så meget i dansk politik.

Jeg har også noteret mig, at politikere, ikke fra alle partier, men politikere fra begge sider af Folketingssalen, gentagne gange har været ude – senest var det faktisk den tidligere socialdemokratiske formand for Integrationsudvalget, fru Trine Bramsen – at sige, at det er dybt problematisk, at politiet ikke kan løse de her problemer. Det er jo, fordi politiet nok så tit kan være opsøgende i forhold til de her grupper, men de har ikke redskaberne i lovgivningen til at rejse bevisbyrden i forhold til, at de antrufne så også bliver udvist.

Så vil jeg sige, at det er vores opfattelse, at hvis man gennemførte forslaget, så ville det betyde, at antallet af de nævnte udlændinge, antallet af udenlandske hjemløse i Danmark ville falde, og det ville jo i øvrigt også betyde, at man skulle bruge mindre på at bekæmpe kriminalitet. Der ville være penge at spare i forhold til den indsats, politiet leverer i dag, og i forhold til det arbejde, som er i retsvæsenet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Jeg vil bare gerne høre ordføreren, om ordføreren mener, at det ville være fornuftigt, hvis et ungt dansk par, der tog en rygsæk og et telt på ryggen og drog til Frankrig og rejste rundt i nogle måneder måske på bryllupsrejse eller andet, løbende skulle dokumentere med billeder, aviser, eller hvad det ellers kunne være – ordføreren kan måske beskrive, hvordan det kunne foregå – hvordan og hvor længe de opholder sig i landet. Ville det være formålstjenligt? Ville det gavne den frie bevægelighed i Europa?

Ordføreren.

Hvis Frankrig har lyst til at kræve dokumentation for, at de mennesker, der opholder sig i landet, opholder sig lovligt, er det da fuldstændig i orden. Selvfølgelig må Frankrig gøre det. Jeg er da sikker på, at der er masser, der rejser rundt i den store verden og besøger masser af lande, som sørger for, inden de rejser ind i et land, at deres dokumenter er i orden. Altså, jeg synes, det er helt underligt, at man kan have den opfattelse, at man sådan set ikke skal tage hensyn til det, når man rejser rundt i den store verden. Når man så vælger at have et system, hvor man ikke tager hensyn til det, er konsekvensen af det system, at der skabes incitament til, at folk i det her tilfælde kan søge til Danmark og opholde sig som hjemløse i Danmark i rigtig, rigtig lang tid uden mulighed for at forsørge sig selv, og hvis de så alligevel forsørger sig selv og de ikke har et arbejde, kan man kun gætte på, hvordan de forsøger sig selv.

Hr. Christian Friis Bach.

Nu spurgte jeg ikke om den ganske verden. Vi jo har den frie bevægelighed i Europa, noget, som er noget af det fineste, vi har fundet på i det europæiske samarbejde, og noget, som danskerne nyder stor gavn af, når de tager deres bil, deres cykel eller toget og drager på ferie i Europa, og jeg spurgte om det simple, om de danskere ville sætte pris på, at de hver dag løbende måske skulle finde, søge, tilvejebringe dokumentation for, hvor de var, og hvor længe de var der. Mon ikke mange danskere ville finde, at det i den grad ville begrænse og mistænkeliggøre dem og skabe mistillid mellem borgerne i Europa?

Ordføreren.

Jeg har det sådan, når jeg rejser til andre lande, at jeg synes, det er helt rimeligt, at de forlanger dokumentation for, at jeg er der lovligt. Nogle gange bliver jeg helt bekymret, når jeg rejser til et andet land og der ikke står nogen og ligesom holder øje med, hvem der kommer. Når jeg nogle gange kører til Tyskland, og det gør jeg med jævne mellemrum, synes jeg, det er dybt problematisk, at man kan køre over grænsen flere gange, uden at der er nogen som helst, der spørger, hvad det egentlig er man foretager sig – det synes jeg da, det synes jeg da. Og det er da også derfor, at vi gentagne gange ser de problemer, som vi ser i det danske samfund: Den grænseoverskridende kriminalitet stiger og stiger, og der er flere udenlandske hjemløse rundtomkring. Det er jo, fordi der er så lidt kontrol. Så kontrol er desværre en gang imellem nødvendig. Tillid lyder altid så pænt, men en lille smule kontrol kommer man altså ikke udenom.

Fru Mette Reissmann for en kort bemærkning.

Det er jo ret fornøjeligt at høre om hr. Martin Henriksens rejseadfærd og særlig grænsehandelen, må jeg sige. Men nu er det jo ikke det, vi skal diskutere her i dag.

Hr. Martin Henriksen siger, at selvfølgelig skal reglerne overholdes i forhold til politiets håndtering af kriminelle – de skal fanges og straffes og smides ud. Det er jeg helt enig med hr. Martin Henriksen i. Men samtidig er det et faktum, at såfremt man fulgte hr. Martin Henriksens forslag her, ville man jo handle i direkte strid med EU-rettens regler. Og der forstår jeg bare ikke, hvordan det i hr. Martin Henriksens verden kan være sådan, at når vi taler om det førstnævnte sæt regler, skal de virkelig overholdes, men når det er sådan, at vi helt tydeligt er på vej til at skulle lave EU-lovovertrædelser, så er det ligemeget.

Ordføreren.

Nu må jeg bare sige, at grænsehandel jo ikke er ulovligt. Og når jeg kører derned så tit, er det, fordi jeg sidder i Sydslesvigudvalget, så jeg skal derned en gang imellem og besøge det danske mindretal. Nu er jeg ikke minister, så jeg er ikke underlagt ministeransvarsloven, men det er nu derfor – og det kan man slå op.

Men jeg vil sige, at i forhold til EU-reglerne mener vi faktisk i Dansk Folkeparti, at det her overholder EU-reglerne. Altså, det opholdsdirektiv, som er på det her område, beskriver jo faktisk, at nationalstaterne godt må tage initiativer, som bekæmper svindel, og som bekæmper, at folk på ulovlig vis opholder sig på deres lands territorium. Det står der sådan set i opholdsdirektivet, så det må man jo godt.

Så er det jo fair nok, hvis man siger, at man ikke vil støtte Dansk Folkepartis forslag, men kunne man så ikke selv komme med et eller andet? For vi har i årevis hørt politikere fra mange forskellige partier her i Folketinget sige, at det er et problem, når der er udenlandske hjemløse, illegale indvandrere, EU-borgere, som opholder sig i parker, som opholder sig i forladte bygninger osv., og som tjener til dagen og vejen, ikke ved at have et lovligt arbejde, men ved at tigge og ved andre ting. Det er en gene for rigtig mange mennesker, og man kan selvfølgelig godt sidde og lave lidt sjov med det og sige, at det er i strid med det hele, men hvis ikke man kan støtte vores forslag, kunne man jo komme med noget selv.

Fru Mette Reissmann.

Jeg kan se for mig, hvis man fulgte hr. Martin Henriksens tankerække til dørs, hvordan man med en øget politistyrke skulle kontrollere forskellige udenlandske gæsters ophold her i Danmark, og så er der i mit baghoved sådan et kasseapparat, der begynder at ringe. Og der tænker jeg bare, om hr. Martin Henriksen i Dansk Folkepartis store regnemaskine også har et finansieringsforslag med i forhold til at skulle kunne understøtte en sådan udvidelse af politistyrken, der skal tjekke disse udenlandske gæster.

Ordføreren.

Altså, hvis man gennemfører vores forslag, er jeg ret sikker på, at man kan spare penge – det vil jeg nok mene. Sagen er den i dag, at hvis der er nogle, der f.eks. opholder sig i en park, og hvis kommunens ansatte så rekvirerer politiet for at komme ud og fjerne dem, fordi de opholder sig ulovligt og f.eks. bor og sover der, så kommer politiet jo, så rykker politiet ud. Det har vi jo også set eksempler på. Så kontrollerer politiet de personer, der er der, og det koster jo allerede i dag tid og ressourcer. Og vi foreslår med vores forslag, at det bliver nemmere for politiet. Det er det, vores forslag går ud på, altså at det bliver nemmere for politiet.

Integrationsudvalget og Retsudvalget var jo for ikke så lang tid siden på en tur, hvor vi også besøgte Københavns Politi, og ideen til det her beslutningsforslag kommer faktisk fra den tur. For politiet tilkendegav meget, meget klart, at problemet grundlæggende er, hvilket hr. Tom Behnke i øvrigt også var inde på, at hvis man møder en tredjelandsborger på en bænk i en park, som åbenlyst ikke er i stand til at forsørge sig selv, og som ikke kan forsørge sig selv, så kan man udvise vedkommende – og tidligere kunne man også udvise EU-borgere og nordiske borgere på den måde – men en EU-borger kan man ikke udvise. Det kan man ikke, selv om det er fuldstændig åbenlyst, at vedkommende ikke er i stand til at forsørge sig selv. Og så kan man stille spørgsmålet: Gud ved, hvad de så får tiden til at gå med? Det er jo det, der er problemet, og det er det, vi skal løse.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.