Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 120:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 96 af 19. maj 2014 om tilsagn om dansk støtte til Global Green Growth Institute (GGGI) tilbage.

Af Frank Aaen (EL) og Trine Mach (SF) m.fl.

(Fremsættelse 26.05.2014).

Mødet er åbnet.

Forhandlingen er åbnet. Handels- og udviklingsministeren.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om at trække aktstykke 96 om tilsagn om dansk støtte til Global Green Growth Institute tilbage. Motivationen for forslaget er især, at vi i Danmark det seneste år har været vidne til den ene skandalesag efter den anden; at GGGI fortsat mangler en strategisk plan for sit arbejde de kommende år; at der er mangel på konkrete resultater af organisationens arbejde.

Vi har drøftet den her bevilling rigtig meget. Jeg var i samråd i Udenrigsudvalget den 2. april, hvor jeg redegjorde detaljeret for de konkrete resultater, som er kommet ud af GGGI's arbejde. Jeg har besvaret en lang række skriftlige spørgsmål om GGGI, og GGGI har været omdebatteret i pressen. I april drøftede jeg strategien for Danmarks samarbejde med GGGI i Udviklingspolitisk Råd, og bevillingen blev drøftet i Danidas eksterne bevillingskomité den 13. maj. I den forbindelse vil jeg godt understrege, at bevillingskomiteen kom med en række vigtige anbefalinger og enstemmigt indstillede til mig at godkende en ny bevilling. Jeg er helt enig i de anbefalinger.

Lidt forsinket afslutter vi nu – med maner – debatten her i salen, inden bevillingen så går i Finansudvalget. For regeringen ønsker ikke at trække aktstykket tilbage.

GGGI har et stort potentiale. GGGI leverer faglig rådgivning til regeringer i partnerlande til udvikling af nationale grønne strategier og faciliterer, at strategierne også bliver implementeret. GGGI kan dermed bidrage til, at udviklingslandene tænker i muligheder og løsninger frem for barrierer, når det handler om modtræk til klimaforandringer og om at skabe bæredygtig vækst. Det er helt i overensstemmelse med prioriteterne for dansk udviklingsbistand.

Den rådgivning, som GGGI giver til regeringer med hensyn til politik og strategiudvikling komplementerer f.eks. Den Grønne Fonds kernefunktion, som vil være at bistå med finansiering af implementering af tiltag. Man kan lidt forenklet sige, at den form for arbejde, som GGGI udfører, er en forudsætning for bl.a. Den Grønne Fonds arbejde.

Som led i bevillingsprocessen har Udenrigsministeriet udarbejdet en faglig vurdering af GGGI. 4 danske ngo'er har samtidig fået udarbejdet en uafhængig konsulentrapport om GGGI's foreløbige resultater i Cambodja og Ethiopien. Ngo-rapportens anbefalinger flugter langt hen ad vejen med Udenrigsministeriets faglige vurdering af GGGI, og det synes jeg selvfølgelig er meget betryggende. Begge rapporter bekræfter, at GGGI arbejder på en anden måde end andre organisationer, og at GGGI derfor af udviklingslande bliver betragtet som anderledes end andre samarbejdspartnere.

Den koreanske baggrund bliver opfattet positivt i mange af landene, og GGGI bliver set som neutral, idet organisationen ikke kommer med sin egen dagsorden, men tilpasser sig den politik, som landene selv har. GGGI har derfor formået at placere sig som en troværdig partner i landene og har vundet tillid på højt niveau hos regeringerne. Det er meget vigtigt for at sikre, at regeringerne tager arbejdet med grøn vækst til sig.

Hvad angår de økonomiske og administrative procedurer, er det meget tilfredsstillende, at den faglige vurdering af GGGI systematisk har fulgt op på alle anbefalinger i rapporten fra den koreanske rigsrevision, det fælles donorreview fra september 2013 og senest de rapporter fra Deloitte, som Norge fik udarbejdet vedrørende forholdene i hovedkontoret og på landeniveau i Indonesien og Ethiopien.

Der er nu hensigtsmæssige økonomiske og administrative systemer på alle relevante områder, eller der er systemer under forberedelse, som vil være endeligt på plads i løbet af kort tid. Den faglige vurdering blev oversendt til Folketinget den 29. april, men i bemærkningerne til nærværende beslutningsforslag kan jeg jo se, at der er set bort fra disse nye informationer.

De to faglige rapporter indeholder som forventet også en række kritikpunkter. Blandt de væsentligste er, at GGGI ikke tilstrækkelig systematisk adresserer fattigdomsorientering, og at GGGI endnu ikke bidrager til, at grøn vækst-processerne ude i landene bliver inkluderende og omfatter relevante aktører fra den private sektor og civilsamfundet. Det er også et problem, at den igangværende strategiproces næsten er gået i stå.

Danmarks fremtidige prioriteter for samarbejdet med GGGI vil derfor være: At få integreret fattigdomsorientering som en klar målsætning for GGGI's arbejde og sikre, at fattige og marginaliserede grupper ikke skades utilsigtet af nye grønne politikker, regulativer og investeringer; at få konsolideret aktiviteterne med fokus på at skabe resultater i et realistisk antal partnerlande og som led i det strategiarbejde at få vurderet organisationsstrukturen; at få skabt de rigtige rammebetingelser for en åben og inkluderende dialog med borgere, civilsamfund og erhvervsliv; at GGGI med udgangspunkt i sit arbejde med grønne vækststrategier i udviklingslandene får skabt en platform til at yde indflydelse globalt, også for så vidt angår FN-initiativer og -processer; at GGGI konsoliderer de økonomiske og administrative regler og procedurer, herunder antikorruptionstiltag; og endelig at GGGI's strategi støtter op om alt det her, bl.a. med udvikling af et rammeværk med konkrete mål og indikatorer.

På baggrund af de faglige rapporter konkluderer flere ngo'er, at Danmark bør give en 1-årig bevilling i stedet for en 3-årig. Der må jeg bare konstatere at regeringen er uenig af den simple grund, at det er nødvendigt med langsigtede investeringer i den type af organisationer, vi her har med at gøre, hvis resultater skal vise sig. I øvrigt giver en 3-årig bevilling adgang til bestyrelsen og dermed også til konkret indflydelse.

Jeg er helt enig i, at den 3-årige bevilling ikke skal gives betingelsesløst. For det første skal GGGI helt i mål med den organisatoriske opstramning, som de har gang i. Der skal vi helt på plads. Det betyder, at der som en del af arbejdet med GGGI's nye strategiske plan for 2015-2020 skal udarbejdes et rammeværk med helt konkrete mål for kontante resultater ude i landene. Og for at styrke fokus på GGGI's effektivitet skal der gennemføres en value for money-analyse, som kan indgå i udbetalingsgrundlaget for 2015.

For det andet skal der for 2014 og frem selvfølgelig foreligge en tilfredsstillende ekstern regnskabsrevision og en årsrapport, der dokumenterer resultater, og som kan danne grundlag for udbetalingen. Det vurderer vi for 1 år ad gangen. For det tredje skal vi i 2015 og 2016 have fået vished for, at GGGI har styrket økonomistyringsfunktionerne og de administrative systemer i de lande, hvor der gennemføres projekter.

Regeringen løber ikke af pladsen i forhold til GGGI. Det ville ikke være fair over for organisationen, som i den grad har kæmpet for at etablere sig som en ny international organisation og for at rette op på opstartsvanskelighederne. Og det ville slet ikke være fair over for de mange regeringer i udviklingslandene, som har brug for støtte til grøn omstilling, og som har udtrykt stor tilfredshed med den måde, GGGI arbejder og rådgiver dem på.

På den baggrund vil jeg gerne på regeringens vegne opfordre til, at beslutningsforslaget afvises.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Tak for det. Jeg synes nu, at ministeren er noget tendentiøs i sin fremlægning. Jeg kan anbefale ham at læse side 10 i referatet fra det møde med Udviklingspolitisk Råd den 28. april, hvor han selv var til stede. Der bliver det direkte konkluderet, at der var konsensus om problemanalysen, og at der manglede klare strategier, ikke bare i forhold til fattigdomsorienteringen, men også om en rettighedsbaseret tilgang og involvering af civilsamfundet.

Ud over det har der jo i en seriøs avis som Information været overskrifter som »NGO'er: Drop støtten til GGGI«. Det var den 12. marts 2014. Og den 19. maj lød en overskrift: »GGGI glemmer sit ansvar for verdens fattige«.

Hvis det er sådan, at man som minister slet ikke kan lytte til græsrødderne i det omfang, vi her hører om, så synes jeg, den er ved at være gal, og jeg vil gerne bede ministeren om at svare: Gør det slet ikke indtryk, at der har været en så stor skepsis i både Udviklingspolitisk Råd og blandt de meget, meget tunge ngo'er, vi har i landet?

Ministeren.

Nu vil jeg jo sige til Enhedslistens ordfører, at man skal være lidt varsom med avisoverskrifter. F.eks. var der for noget tid siden en overskrift i Politiken om, at 0,5 milliard bistandskroner til Mali var forsvundet ud i den blå luft, hvilket der overhovedet ikke var dokumentation for. Så jeg vil anbefale ordføreren at være lidt forsigtig med overskrifter.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at der i ngo-rapporten også er kritik af GGGI. Der er der også i Udenrigsministeriets egen faglige vurdering af organisationen, og som jeg nævnte i min ordførertale, vil vi jo arbejde for, at der netop på de punkter bliver rettet op i GGGI, og at man i den fremtidige strategi, der i øjeblikket er ved at blive udarbejdet, får indarbejdet en klar fattigdomsorientering og en klar inddragelse af civilsamfundet. Så på den måde er der fuld overensstemmelse med Udenrigsministeriets vurdering og ngo'ernes vurdering af, hvad der skal til, for at GGGI får den helt rigtige retning og indretning.

Christian Juhl.

Så kan vi jo lade være med at bruge overskrifterne. Jeg tror nu nok, at de fleste ville synes, at det er en lidt grov ting at sammenligne de penge, som blev svindlet væk – og ikke var så store alligevel – med, at fire store ngo'er har udtalt sig meget seriøst efter grundig bearbejdning, endda i en rapport, og med deres meget, meget lange baggrund inden for udviklingsverdenen. Det tror jeg nok man skal lade være med.

Men så kan vi tage ministerens egne ord. Han siger: Der er nu kommet en hensigtsmæssig administration og økonomisk praksis eller vil være det om kort tid. Alene sådan en sætning afslører altså, at ministeren jo nok er noget i tvivl om, om det her er en rigtig vej at gå. Han siger også: De fattige skal ikke skades utilsigtet. Er det ikke meningen med en sådan strategi, at det skal gavne netop de fattige mennesker og ikke, at de bare ikke skal skades utilsigtet? Hvis det er det, der ligger bagved, er Enhedslistens kritik af, at det først og fremmest er en plan for erhvervslivet og ikke noget for de fattige mennesker i verden, jo ganske rigtig. Man afslører jo meget med de ord, man vælger, når man skal fremlægge de problemer, og jeg vil endnu engang gerne anbefale ministeren at overveje det her.

Ministeren.

Jamen jeg kan sige til Enhedslistens ordfører, at jeg ikke er i tvivl om, at det er den rigtige beslutning at fortsætte vores engagement i GGGI. Det er rigtigt – og det tror jeg efterhånden mange har bemærket – at der har været opstartsvanskeligheder i den organisation. Men det er en organisation, Danmark selv har været med til at stifte sammen med Sydkorea, fordi det flugter fuldstændig overens med vores udviklingspolitiske prioriteringer om at skabe en mere grøn og bæredygtig udvikling i verden. Og der er ingen tvivl om, at det at have en organisation, der målrettet arbejder på at få udviklingslandene til at have grønne strategier, under alle omstændigheder vil være til hjælp for de mest udsatte og fattigste grupper i samfundet. For det er dem, der bliver ramt først, når klimaforandringerne sætter ind.

Så på den måder mener jeg, at selv om der er opstartsvanskeligheder, er støtten til GGGI det helt rigtige at gøre for at fremme en udvikling i verden, hvor flere lande har grønne klimastrategier til gavn for os alle sammen.

Trine Mach, SF.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig, hvis ministeren vil kommentere på, hvordan aktstykket egentlig hænger sammen med den seneste appraisalrapport, hvori der står, at GGGI står over for en række centrale strategiske spørgsmål om dens funktion, rolle og virkemåde, som man stadig væk ikke har udviklet nogen egentlig klare svar på. Hvordan hænger det egentlig sammen med et aktstykke, som lægger op til at give penge til en organisation, som skal kunne levere en masse?

Ministeren.

Jeg synes, at aktstykket, som jo også bygger på den faglige vurdering, som Udenrigsministeriet selv har fået foretaget, og som bygger på de faglige råd, der er givet i den eksterne bevillingskomité, tager højde for det, vi ønsker skal være den fremtidige linje i strategien for GGGI.

Jeg har været inde på, at det er klart, at GGGI skal have en fattigdomsorientering i sit arbejde; at man også skal fokusere sit arbejde i et realistisk antal lande, så man ikke spreder sig ud over for mange aktiviteter; at man skal have en klar dialog med borgere, med civilsamfund og med erhvervsliv der, hvor man arbejder; og at man også skal få sine administrative og økonomiske procedurer helt på plads, også ude i de lande, hvor man arbejder. Så jeg føler, der er meget overensstemmelse mellem det aktstykke, der er lagt frem, og også den kritik, som ngo'erne er kommet med, og som vi har forsøgt at indarbejde i den fremtidige tilrettelæggelse af strategier for GGGI.

Trine Mach.

Er det ikke rigtigt, at de ambitioner, som både den nuværende og den tidligere regering har på GGGI's vegne, indtil nu i hvert fald ikke har vist at kunne realiseres med den ramme, som GGGI er? Først brugte man frygtelig lang tid på at omkalfatre en national organisation til en international, og så har den på stort set alle parametre ikke været i stand til at levere; det gælder helt basale administrative procedurer, resultater og det at have en egentlig strategi for, hvordan dens virke skulle være. Kunne ministeren ikke forestille sig, at det måske var klogere at vælge en eksisterende organisation, som faktisk er kendt for at kunne levere resultater, frem for at opbygge en ny fra grunden?

Ministeren.

Jeg vil sige, at jeg ikke ser organisationer, der leverer præcis det, som GGGI leverer i forhold til en række landes regeringer. Det, GGGI kan, og det, som er specielt for GGGI, er jo, at man går ind og rådgiver regeringer, giver den nødvendige rådgivning til, at man kan etablere strategier og også implementere strategier for grøn udvikling og omstilling. Det kender jeg ikke andre typer organisationer der gør.

Der henvises i beslutningsforslaget til Grøn Omstillingsfond, som man kunne støtte med midler, men det er jo sådan, at Grøn Omstillingsfond er klar til at lave investeringer de steder, hvor man har strategier, og hvor strategier skal implementeres. Derfor er GGGI's arbejde helt oplagt og nødvendigt, også for at Grøn Omstillingsfond kan få projekter, som den kan finansiere rundtomkring i verden og selvfølgelig særlig i de mest udsatte lande. Den rolle skal GGGI spille. Vi har også helt klare bud i aktstykket og vores strategi for GGGI fra dansk side på, hvordan vi mener GGGI skal udvikle sig fremover og komme af med nogle af de børnesygdomme, som man har haft, og som man er ved at afvikle.

Hr. Hans Kristian Skibby har en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg ville egentlig gerne spørge ministeren om det her med rettidig omhu. Hvis vi prøver at gå godt og vel et års tid tilbage, var der jo en stor diskussion herhjemme, også før ministeren blev minister, om det her med, at vi jo har en ramme for vores udviklingsstøtte, og den går til akutte indsatser de steder, hvor det brænder på i løbet af årene. Der var det jo sådan, at den ramme faktisk blev tømt. Det betød, at Danmark havde en tom pengekasse, selv om vi kunne se, at der var ekstremt eskalerende problemer og udfordringer i Syrien og naturligvis i grænselandet til Syrien med syriske flygtninge, der søgte til nabolande, og hvor vi gerne ville have puttet ekstra penge ind, så det kunne have fået effekt og hjulpet de her mange berørte borgere.

Derfor er der måske mange vælgere, der, hvis de ser den her debat, godt kan undre sig over, at ministeren nu stiller sig op på talerstolen og taler for at bevilge nye 90 mio. kr. til GGGI, hvor de fleste vælgere trods alt har en vis indsigt i hvordan pengene er blevet brugt. Det betyder med den her bevilling, der ser ud til at komme, at vi i Danmark har valgt at give 180 mio. kr. til GGGI, og det er faktisk ganske få konkrete og målbare resultater, der er kommet ud af det, som man kan sige har gjort hverdagen lettere for nogle af de borgere, der bor i de her omtalte lande. Det vil sige, at vi har fået meget, meget lidt konkret hjælp til de her mange berørte borgere i mange forskellige lande, hvor GGGI har været aktør. Synes ministeren ikke, det er underligt, at vi står og mangler penge til den akutte nødhjælp, og så går vi her og kaster penge ud til GGGI og alle mulige andre fantomprojekter?

Ministeren.

Jeg tror, at Dansk Folkepartis ordfører må være enig med mig i, at når man skal arbejde med at forandre verden, skal man arbejde på to måder. Selvfølgelig skal der være penge til den akutte indsats, altså det, der sker nu og her, når der opstår kriser rundtomkring, hvilket vi jo desværre og ulykkeligvis ser alt for meget af i øjeblikket. Der skal vi selvfølgelig prioritere, og det gør vi også. Der er ingen tvivl om, at jeg også har set med alvor på, at vi pludselig har været i en situation, hvor der er opstået så mange kriser, at den pengekasse er blevet mindre eller er blevet tom. Derfor vil jeg også indstille, at vi fremover bevilger flere penge til den del af indsatsen. Men det kan vi godt gøre, samtidig med at vi arbejder langsigtet i organisationer som GGGI. Og jeg er slet ikke enig med ordføreren i, at man ikke har skabt konkrete resultater, for det har de evalueringsrapporter, vi har fået lavet, også klart vist. GGGI har skabt konkrete resultater i konkrete lande.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Men altså, vise konkrete eksempler på, at nogle af pengene er givet godt ud, ja, bevar mig vel, havde jeg nær sagt. Det er da rigtigt. Men vi taler altså om 90 mio. kr., vi har brugt sammen med en række andre lande, som har givet endnu flere hundredvis af millioner kroner til den her organisation. Så er det, jeg siger: Vi står og kan se, at Danmark for et år siden havde svært ved at give penge til den humanitære indsats i Syrien, hvor der er eskalerende, dybe, grove og virkelig alarmerende alvorligheder, hvor folk er truet på deres liv og førlighed osv. Så er det da en kende underligt, at vi stod og manglede penge til den type indsats, altså akut nødhjælp fra akutmidlerne. Den pengekasse var simpelt hen tom. Og så i dag kan vi finde 90 nye millioner kroner og kaste efter GGGI.

Vi har også i december måned sidste år set, at man har givet hinanden kæmpestore lønforhøjelser i GGGI, selv om alle deres revisionsrapporter jo siger, at de ikke har styr på økonomien.

Tak, så er det ministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne sige, at i den tid, jeg har siddet som minister, har jeg reageret, hver eneste gang der er opstået en ny krisesituation i lande. Og der er i min tid bevilget flere midler til Syrien, hvor vi oplever den måske største humanitære krise i nyere tid. Der er bevilget penge til Den Centralafrikanske Republik. Der er bevilget penge til Sydsudan. Så vi er derude og bevilger penge som nogle af de første, når FN kalder. Det prioriterer vi selvfølgelig midler til. Og stadig væk er jeg altså ikke enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at GGGI ikke skaber konkrete resultater. Det gør man. Det har man bevist. Vi vil have, at man skal skabe flere resultater. Vi vil også have, at organisationen skal blive bedre. Derfor har vi også indarbejdet en række punkter, som vi ønsker at forbedre i GGGI's strategi fremadrettet.

Tak. Hr. Frank Aaen, Enhedslisten, værsgo.

Nu har ministeren nogle gange sagt, at GGGI har skabt en masse resultater. Det, jeg har læst, er, at der er sat store spørgsmålstegn ved, om der er skabt resultater. Ministeren kan måske fortælle Folketinget, hvad det er for nogle resultater, der er værd at fremhæve i en sådan grad, at man er indstillet på at bevilge yderligere 90 mio. kr?

Jeg kan give et konkret eksempel fra et konkret land. Det er Etiopien. Her har GGGI arbejdet langsigtet med at få Etiopiens regering til at udarbejde en grøn strategi for, hvordan man der skal håndtere klimaforandringer, og hvordan man håndterer det, at man skal prøve at arbejde på at sikre sig flere vedvarende energikilder.

Man har konkret fået etableret en sådan strategi, og man har også været med til at lave træningsforløb for centrale personer i embedsapparatet, der gør, at den her strategi nu kan implementeres i konkrete aktiviteter i landet.

Sådan forholder det sig med en række af de lande, som GGGI har arbejdet i. Der er lavet strategier, der er lavet træningsforløb, og det er lige præcis det, GGGI er sat i verden for, for det sikrer, at der kan ske konkrete aktiviteter, for sådan nogle starter med, at der er en plan for det i de enkelte lande.

Hr. Frank Aaen.

Som jeg læser papirerne, er der sat store spørgsmålstegn ved, hvor langt man er kommet i Etiopien. Men ministeren siger, at der er mange andre eksempler; hvad er de mange andre eksempler?

Ministeren.

Nu ved jeg ikke, om jeg skal stå og remse alle de lande op, som GGGI arbejder i, for der er jo en lang række. Nogle af stederne er man nået så langt som til, at man har fået udarbejdet strategier for det enkelte land, andre steder er man kommet videre til at lave træningsforløb, andre steder igen har man fået sat gang i andre typer aktiviteter, der kan implementere nogle af strategierne.

Det er selvfølgelig forskelligt fra land til land, men jeg har jo ikke mulighed for at stå og læse det hele op, men det fremgår tydeligt af al den skriftlige dokumentation, der ligger til grund for, at vi har diskussionen her i dag.

Tak til ministeren. Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre.

Tak for det. Der er langt herop nede fra grebningen. (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Det hjælper, hvis man sætter sig ved ordførerbordet). Det er rigtigt. Jeg må tilstå, at årsagen til, at jeg sidder i grebningen, er, at jeg stadig er ny i klassen, og jeg blev lidt forundret over, at vi i dag skal tage stilling til et aktstykke her i Folketingssalen. Siden er jeg blevet belært om, at partier kan bede om at få aktstykker behandlet her i salen, hvis der er behov for en særlig debat om aktstykket.

Det er jo så åbenbart tilfældet her, hvor vi skal drøfte, om kongeriget Danmark skal støtte The Global Green Growth Institute, på menneskesprog kendt som GGGI, med 30 mio. kr. om året over de næste 3 år. Taget i betragtning at vi anvender mere end 16 mia. kr. om året på udviklingsbistand, åbner det jo ganske vide muligheder for at tilbringe flere sommeraftener herinde, og det vil jeg da se frem til.

For Venstres vedkommende kan jeg oplyse, at vi mener det samme i Folketingssalen, som vi mener i Finansudvalget, nemlig at vi støtter aktstykke 96 om en ny bevilling til GGGI. Af samme årsag stemmer vi imod beslutningsforslaget, som er fremsat af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det hr. Christian Juhl fra Enhedslisten for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Nu har jeg jo siddet sammen med Venstres ordfører, da vi forhandlede strategi for udviklingssamarbejdet, da den nye regering trådte til. Jeg vil gerne høre Venstres ordfører, om han helt ædrueligt mener, at den her aktivitet, som GGGI har på bare enkelte områder, følger den strategi, som vi har vedtaget i fællesskab, og som jo er grundlaget for al vores udviklingsbistand.

Tak. Ordføreren.

Ja, det mener jeg absolut, og det kan jeg sige ualmindelig ædrueligt, det er jeg altid. Det mener vi sådan set også at GGGI bidrager til. Altså, en af de ting, som vi diskuterede meget, og som hr. Christian Juhl og jeg heldigvis endte med at blive enige om, var jo fokus på det grønne element i den vækst, som vi talte så meget om. Så vidt jeg erindrer, lagde hr. Christian Juhl mere vægt på ordet grøn, og jeg lagde mere vægt på ordet vækst, og det var jo fint, at vi kunne mødes. Jeg mener egentlig, at GGGI netop bidrager til at sikre det grønne, som jo er vigtigt for hr. Christian Juhl.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Det var nu ikke det, jeg tænkte på. Jeg tænkte på de tre grundlæggende ting, vi plejer at sige skal være gældende, nemlig den rettighedsbaserede tilgang, den fattigdomsorienterede tilgang og inkluderingen af civilsamfundet. I det her tilfælde er der så lidt af de grundlæggende ting, vi forlanger, at de fleste folk, der har forstand på udviklingsbistand, i dag vil sige, at hvis der kom en dansk ngo og søgte Danida om midler til et lignende projekt, ville de aldrig få det godkendt. Er det ikke meget letsindigt at stemme ja til et projekt, som ikke følger strategien?

Tak. Ordføreren.

Jeg mener nu altså modsat hr. Christian Juhl, at det her faktisk følger strategien. Det er jo altså de mennesker, som er ramt hårdest af fattigdom, som også rammes hårdest af naturkatastrofer. Det ser vi gang på gang. En organisation som GGGI har jo netop til formål at rådgive nationale regeringer om, hvordan man bedst imødegår det her, hvordan man bedst lægger produktionen om og foretager andre tiltag, sådan at vi sikrer en fornuftig jord også til vores børn og til børnene af dem, der bor i lande, hvor man ikke er lige så heldigt stillet som vi.

Tak for det. Så er det hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om det, som vi også var lidt inde på over for ministeren, med de her øjensynligt mange gode resultater, der er kommet allerede nu på baggrund af de 90 mio. kr., vi har kastet ud i GGGI-projekter verden over. Jeg vil da også gerne have ordføreren fra Venstre til at prøve at forklare, hvad det egentlig er for nogle gode projekter, som har været 90 mio. kr. værd, og som det i øvrigt også er værd at vi bruger op til 180 mio. kr. på.

Altså, jeg hører ordføreren sige, at man kan se, at man via den her GGGI-bevilling har fået fokus på nogle ting; det var det, ordføreren sagde. Og ministeren var inde på, at man nogle steder ligefrem har været så heldig at kunne få lavet en strategi. Det er ligesom sådan noget lidt Olsenbandenagtigt, kan man sige.

Men kunne Venstres ordfører ikke prøve at fortælle mig lidt, så jeg kunne blive lidt klogere i dagens anledning, havde jeg nær sagt? Altså, hvad er det, de her mange penge er gået godt til? Hvor er det, de har gjort den store effekt? Havde pengene ikke været bedre brugt på myggenet og malariapiller?

Tak. Ordføreren.

Det korte svar på det sidste spørgsmål er vel nej. Altså, det ene udelukker jo ikke det andet. Vi har 16 mia. kr. i den her pulje, og det her handler om 30 mio. kr. hvert år.

I forhold til hvilke resultater man har nået, kan hr. Hans Kristian Skibby, i den udstrækning han ikke forstod ministerens svar, jo læse ministerens talepapir fra det samråd om samme emne, som vi havde her for et par uger siden, hvis hr. Hans Kristian Skibby heller ikke forstod svaret dér. Men jeg kan skaffe det skriftligt, så man kan tygge sig igennem det.

Men derudover er det, man skal se på, jo potentialet i det her. Altså, penge, vi har brugt, får vi aldrig tilbage, uanset hvad vi har brugt dem på. Jeg synes nu egentlig, de er givet godt ud, men vi skal jo se på, om det her er noget, som vi ønsker at bruge 90 mio. kr. på over de næste 3 år, og der er vi helt enige med regeringen i, at GGGI har potentialet til at kunne være en rigtig god idé. Og jeg er ikke enig med hr. Hans Kristian Skibby i, at det er en dårlig idé at lave en strategi. Jeg mener ikke, det lyder Olsenbandenagtigt, at man laver en plan frem for bare at sætte et eller andet i værk med hovedet under armen.

Tak. Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jamen det kan godt være, at jeg var lidt naiv, men jeg stillede faktisk et spørgsmål om, om ordføreren ikke kunne gøre mig lidt klogere på, hvad det var, de her penge var givet godt ud til. Men jeg hørte ikke et eneste eksempel på noget, der var gået godt. Først nævnte man det der med, at der var fokus på nogle ting. Ministeren sagde, at der var lavet nogle strategier, og nu siger ordføreren fra Venstre så, at nu kigger man også på potentialet. Jo, men det er sådan noget fluffy politikersnak.

Hvad er de her 90 mio. kr. konkret givet godt ud til? Hvem er det, der har fået bedre drikkevand? Hvem er det, der har fået mere strøm, sikrere strømforsyning? Hvem er det, der er blevet mindre syg osv.? Altså, nogle ting må da kunne dokumenteres, siden man nu fra Venstres side er interesseret i at give 180 mio. kr. til GGGI.

Tak. Ordføreren.

Overdrivelse fremmer forståelsen. Nu er det 90 mio. kr. over 3 år; de andre penge er brugt, og dem får vi altså ikke tilbage igen, selv om hr. Hans Kristian Skibby synes, det kunne være rart.

Der er en række lande, som ministeren også nævnte. Der er f.eks. Indonesien, der er f.eks. Filippinerne, som jo altså er ramt temmelig hårdt af klimaforandringer. Jeg medgiver hr. Hans Kristian Skibby, at man ikke på det her kan se, konkret hvor mange mennesker der er blevet kureret for malaria, eller hvor mange ekstra der er kommet i skole. Men det her er jo en lille brik af den samlede danske udviklingsbistand, og jeg mener meget oprigtigt, at det er en god idé, at man laver planer for, hvordan vi kan klimasikre vores fælles planet bedst muligt. Det synes jeg altså er en god idé.

Tak. Så er det hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Man kan vel godt sige, at det her er en slags barn af Venstre – altså, Venstre var i regering, da den her organisation blev etableret og Danmark gav sin støtte, bevilgede 90 mio. kr. Man kan vel også godt tillade sig at sige, at Venstre har været ret meget medvirkende i ledelsen af den her organisation. Nu kommer man i dag og spørger, om ikke vi skal bevilge yderligere 90 mio. kr. Er Venstre i virkeligheden så stolt af det, der er sket indtil nu i den organisation, og synes man, det er gået så godt, at det er værd at ofre yderligere 90 mio. kr.?

Tak. Ordføreren.

Så nærmer vi os jo baggrunden for, hvorfor vi skulle have den her diskussion i dag. Jeg tænkte nok, den ville komme på et eller andet tidspunkt.

Jeg må rette hr. Frank Aaen: Det er ikke os, der har bragt det her i Folketingssalen; det er blandt andre Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Det er i øvrigt heller ikke Venstre, som har foreslået at forlænge den her bevilling. Det er regeringen i dag i skikkelse af udviklingsministeren. Det er altså den måde, det foregår på. Vi støtter regeringen; vi er enige med regeringen. Vi mener, at det her er en rigtig god måde at bruge 90 mio. kr. over de nærmeste 3 år på.

Tak. Hr. Frank Aaen.

Jo, men jeg synes jo bare, at når man skal bevilge 90 mio. kr. af skatteydernes penge – penge, som kunne bruges på andre formål; vi går jo ikke ind for at skære ned i udviklingsbistanden, og vi går ind for, at det de skal bruges fornuftigt – kunne man måske godt tillade sig at spørge dem, der i den grad har været engageret både i etableringen af organisationen og i udviklingen af organisationen og har set de skandaler, der har været, skandale på skandale, og det er jo ikke bare én skandale, det er jo ikke bare én flyrejse, det er jo hele organisationens fødsel, der er fyldt med skandaler, om det er nogen god idé at kaste 90 mio. kr. mere efter det. For uanset om Venstre synes, at det er regeringen, der gør det, vil Venstre altså åbenbart stemme for.

Ordføreren.

Det har hr. Frank Aaen fuldstændig ret i at vi vil stemme for. Det ville jo også være halsløs gerning at kaste gode penge efter dårlige. Men vi er faktisk meget tilfredse med det arbejde, som bl.a. bestyrelsesformanden for GGGI har stået i spidsen for, og som netop har betydet, at der blev ryddet op i de her ting. Det er det, jeg hører ministeren sige; det er det, jeg ser revisionsrapporterne vise: at der netop er blevet ryddet op i de her ganske rigtigt kritisable forhold. Så jeg er glad for, at der sidder en kompetent bestyrelsesformand for GGGI og håndterer det her.

Tak. Så er det fru Trine Mach, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg er meget enig med ordføreren i, at 90 mio. kr. naturligvis ikke er meget ud af de omkring 16 mia. kr., men jeg går ud fra, at ordføreren også er enig med mig i, at derfor skal man stadig væk sikre, at de 90 mio. kr. bliver brugt på ordentlig vis, og måske endda sikre, at de giver mest mulig bistand for pengene. Det er i hvert fald et mantra, som vi har diskuteret på et samråd i sidste uge. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren vil sige, hvad det er, der gør, at lige præcis GGGI er den organisation udi grøn vækst- og grøn omstillings-rådgivning, som giver mest mulig effekt for danske bistandskroner.

Ordføreren.

Vi er sådan set enige med regeringen, når regeringen siger: Jamen GGGI leverer noget på et niveau, som ingen andre tilsyneladende gør – altså det niveau, som hedder, at man går ind på regeringsniveau, laver en strategi og får den ført ud i livet. Der er vi enige med regeringen. Det mener vi altså ikke at der nogen andre som kan bidrage med på samme niveau som GGGI. Og det synes vi er et vigtigt led i den her vigtige opgave, at man altså får lagt nogle strategier for, hvad det er, man laver, så man ikke, som hr. Hans Kristian Skibby sagde det før, løber af sted med hovedet under armen og uden en plan.

Tak. Fru Trine Mach.

Jeg er ikke utilbøjelig til at være enig i, at det er korrekt, at der ikke er så mange, der leverer på samme niveau, og det er nok godt det samme. Men jeg tænker, om ordføreren måske vil kommentere spørgsmålet, om ikke det vil være rimeligt, at der er nogenlunde de samme kriterier for en hvilken som helst organisation, der skal agere på baggrund af danske udviklingsmidler eller bistandskroner. Skal man ikke anlægge de samme kriterier i forhold til resultater og dokumentation for, hvad man kan levere? Og er det ikke også i ordførerens øjne sådan, at GGGI måske ikke har været helt så heldige på den konto, som rigtig mange ngo'er f.eks. har været det? Det er ikke, fordi ngo'er skal overtage opgaven, men der er måske en eller anden skævhed i, hvordan man vurderer de organisationer, som skal have penge.

Tak. Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at vi skal holde rigtig godt øje med vores bistandsmidler. Og det, jeg hører ministeren sige, er også, at man har opstillet nogle meget klare krav og nogle meget målbare kriterier for det. Men hvis vi stiller som et krav, at der ikke må ske svipsere undervejs, kan vi nøjes med at give udviklingsbistand til Norge, som i hvert fald økonomisk ikke rigtig har behov for det. Der er jo altså masser af ganske udmærkede ngo'er, som også har haft udfordringer. Det kan man jo se inde på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det gælder jo blandt andre Dansk Røde Kors, og det gælder IBIS, og det gælder CARE Danmark, og det gælder for så vidt også Mellemfolkeligt Samvirke, som også har haft problemer og har måttet rage nogle kastanjer ud af ilden. Hvis man tror, der ikke er udfordringer og problemer i udviklingsarbejde, er der et eller andet, som man har misset undervejs.

Tak til ordføreren; der er ikke flere spørgere. Og den næste ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Da vores ordfører desværre er blevet forhindret, stiller jeg op her og vikarierer på bedste vis.

Der kan siges utrolig meget om GGGI, og det har vi også gjort fra Socialdemokraternes side. I den forbindelse er der stadig væk en række spørgsmål, bl.a. til Lars Løkke Rasmussen, som vi nok aldrig lykkes med at få svar på – vi har i hvert fald ikke fået dem endnu. Men det, vi også har sagt hele vejen igennem, er, at GGGI ikke er en hvilken som helst organisation, og at man ikke bare kan trække støtten fra GGGI og give pengene til en anden organisation, som så kunne opfylde det samme formål. Hvis man har fulgt den danske debat om den lidt lemfældige omgang med pengene i GGGI – rejser på første klasse, bonuspoint, rejsen til Lars Løkke Rasmussens datter ved en fejl osv. osv. – kunne den mest nærliggende løsning jo være, at man måske sagde, jamen så lad os trække stikket til det her, sløjfe enhver form for støtte til foretagendet og få lukket skidtet.

Det vælger vi ikke at gøre, og når vi ikke gør det, har det nogle årsager, som måske ikke gør sig lige så godt på forsiden af aviserne og ikke er lige så nemme at kommunikere, som nogle af de budskaber, som i dag er kommet fra forslagsstillernes side, men som ikke desto mindre er mere tungtvejende og vigtigere for både klimaet og Danmark.

Årsagen til det er for det første, at mellemstatslige organisationer, der arbejder med at implementere klimapolitik på den måde, som GGGI gør, ikke hænger på træerne. Som det er de fleste bekendt, rykker FN-systemet meget langsomt, og hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne, er det altafgørende, at de enkelte stater, som faktisk er indstillet på at gøre noget, har fora, hvor de kan gå sammen og overføre viden, samarbejde og blive hjulpet på rette vej. Det er afgørende vigtigt for udviklingslandene, at de ikke begår de samme fejl, som vi andre lavede, dengang vi opbyggede vores industrisamfund og vores vækst. De står nu over for at skulle bygge energiinfrastrukturen op, og det gør en kæmpe forskel for klimaet, om man vælger at satse på kul og fossile brændsler, eller om man vælger den grønne vej med vindmøller og solceller. Uanset hvad man gør, er det en meget, meget langsigtet investering, og derfor skal vi sikres os, at de ikke bygger kulkraftværker, som typisk har en 40-50-årig levetid, og som derfor er vanskelige at lave om på. En mellemstatslig organisation som GGGI kan hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger og kan bidrage til at overføre viden om grønne energisystemer.

For det andet handler det om, at GGGI har levet op til de krav om forandringer og stramninger, som de er blevet bedt om. Er de nået i havn? Det er de nok næppe, men de er på vej, og indtil videre er GGGI verdenssamfundets bedste bud på at skubbe på den grønne omstilling på præcis den måde, som de gør. Derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte opfordringen til at trække aktstykket tilbage.

Tak. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Vores opfordring går nu altså også på at droppe bevillingen og ikke på at udskyde den.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om han er lige så stolt af bestyrelsesformanden, der er indsat i GGGI, som Venstres ordfører var. Det ville da være interessant at vide, om det er sådan, at man går rundt og er stolt over den slags ting. Det synes jeg da i hvert fald vi skylder vælgerne et svar på.

Så vil jeg bede ordføreren om at tage stilling til punkt 2.7 i græsrøddernes kritiske gennemgang af organisationen. De skriver:

Det er ikke lykkedes os at finde et sted, hvor ministeren forklarer sine strategiske valg. Det er vores indtryk, at nogle internationale organisationer supplerer hinanden, andre overlapper hinanden, og nogle konkurrerer reelt med hinanden. Læsning af bl.a. klimapuljen giver indtryk af en vis spredt fægtning, hvor der mangler en klarere strategi for, hvilke fonde og internationale organisationer som får dansk støtte.

Er det ikke en meget, meget alvorlig kritik af en organisation som GGGI, hvis vi nu skal snakke om det rent faglige?

Tak. Ordføreren.

Jeg forstod det, der blev læst op, som en kritik af, hvordan vi støtter, og derfor må jeg jo svare på, hvorfor det er, vi støtter GGGI. Det er, fordi vi mener, at man med den opgave, som man løfter i GGGI ved at gå ind og lave noget kapacitetsopbygning og ved at gå ind og hjælpe, så de lokale myndigheder, de nationale myndigheder i de forskellige lande kan gøre noget, har en forudsætning for at kunne komme til at hjælpe på en måde, som faktisk er ret enestående.

Det ændrer jo ikke på – som hr. Christian Juhl også har fremført flere gange – at der er kritikpunkter. Og ministeren har også fremført, at der har været kritik af det arbejde. Men det, vi vurderer i den nuværende situation, er: Kunne vi have brugt pengene endnu bedre de sidste 3 år? Det tror jeg der er en del i debatten der tyder på at vi kunne have gjort. Men det, vi må se på i dag, er jo: Tror vi på, at den opgave, som GGGI er sat i verden for at løse, og som de skal løse fremover, er den rigtige, og vil vi støtte den? Og det mener vi faktisk godt man kan – også med henblik på, at der jo er blevet strammet op på rigtig mange ting i forbindelse med vores gennemgang og ministeriets dialog med GGGI og i øvrigt de andre bidragydere.

Tak for det. Hr. Christian Juhl.

Så vil jeg gerne gentage spørgsmålene. Synes hr. Jens Joel, at man skal være stolt over bestyrelsesformanden, der er indsat i GGGI's bestyrelse? Han har foreløbig brugt 90 mio. kr. på adskillige aktiviteter, som aldrig ville blive godkendt i almindelige Danidaprojekter. Og synes ordføreren, at der er en direkte sammenhæng mellem strategien, hvor vi siger, at der skal være rettighedsbaseret tilgang, fattigdomsorienteret tilgang, involvering af lokalsamfundet, og så det, GGGI præsterer, når man vurderer de første 3 år? Det burde vel være sådan, at man skal vurdere de første 3 år, før man kan gå videre med de næste 3 år. Synes ordføreren helt ærligt, at der er sammenhæng mellem strategi og så det, GGGI præsterer, og er han stolt over formandens aktiviteter?

Tak. Ordføreren.

Der er masser af ting, som er sket, og som vi har kritiseret. Der er jo også ting, som formanden selv har sagt at han ikke var stolt over, og som skulle gøres anderledes. Og på den baggrund er der jo håb om, at man kan blive klogere. Jeg synes faktisk ikke, den mest interessante diskussion er formandens ageren i den her sammenhæng. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke har været stolte over alt det, der er sket, men det har formanden jo heller ikke, og nu er der blevet rettet op på det. Derfor siger vi, at vi tager det udgangspunkt, at vi skal have strammet op på de ting, der ikke var styr på i starten, men vi tager også det udgangspunkt, at hvis det arbejde, man ønsker at lave, og det arbejde, man nu kan lave, er et fornuftigt stykke arbejde, som der er brug for for klimaets og for udviklingens skyld, så vil vi også gerne støtte op om det, også selv om der mildest talt har været nogle problemer i den første periode.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil egentlig gerne prøve at spørge ordføreren om noget helt konkret, og det er med hensyn til det, vi jo kunne se i december måned 2013, nemlig at der blev bevilget nogle ekstremt store lønforhøjelser til både mellemledere og selvfølgelig også topledelsen i GGGI, altså til dem på direktionsgangen osv. Det er jo en løn, man får skattefrit, naturligvis, for man er jo humanitær, bestemt. Sådan er det jo: Man skal have sin løn skattefrit, og så må vi andre bare betale noget mere.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren: Er det at acceptere en lønforhøjelse på 30-40 pct. i sådan en organisation noget, som Socialdemokraterne bare synes er helt legitimt i Danmark, hvor der jo via vores skatteyderbetalte midler nu desværre ser ud til at være flertal for at give op til 180 mio. kr. til GGGI? Det er det, vi med den her bevilling kommer op på at acceptere til sådan en organisation, hvor man giver lønforhøjelse til medarbejderne på 30-40 pct.

Altså, prøv at føre det tilbage til Danmark. Hvis det foregik i Danmark og det var Røde Kors i Danmark, der gennemførte en lønforhøjelse på 30-40 pct., eller det var Kræftens Bekæmpelse eller måske andre organisationer her, hvordan ville man så ikke tolke det? Det undrer os i Dansk Folkeparti, at Socialdemokraterne sådan bare uden videre synes, at det her er en rigtig god idé.

Tak. Ordføreren.

Vi skal prøve at holde fokus på bolden her, og det, vi siger, er, at vi faktisk synes, at det arbejde, som GGGI laver, er en god idé at få lavet, og med de opstramninger og de tilpasninger, man har lavet, tror vi også at GGGI i fremtiden vil have mulighed for at lave det.

Jeg har heller ikke, al den stund at det kun er 40 minutter siden, jeg blev ordfører på den her sag, nogen mulighed for at gå ind og kommentere de personalesager, eller hvad man nu skal kalde det, som hr. Hans Kristian Skibby efterlyser svar på. Det hverken kan eller vil jeg for nuværende. Men jeg er sikker på, at ministeriet vil være behjælpelig med at svare, hvis man sender et spørgsmål over.

Tak. Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg må altså indrømme, at jeg synes, det er underligt, at man kan gå op som ordfører for så stort et parti med så stor en indflydelse i Danmark og så bare sige: Det her ved jeg ikke noget om. Det kan godt være, at ordføreren ikke har været ordfører i ret lang tid på det her, men ordføreren valgte jo trods alt at holde en ordførertale uden nogen form for begrænsning for, hvad vi måtte stille af spørgsmål. Det var i hvert fald sådan, jeg forstod det.

Derfor spørger jeg bare: Hvad er partiet Socialdemokraternes holdning til, at man har valgt at give lønforhøjelser på 30-40 pct. til ledelsen i GGGI i december måned 2013?

Det er en organisation, som ordføreren nu står og siger har gjort det godt, så de skal have et skulderklap fra Danmark, de skal have 90 mio. kr. Så må ordføreren da også kunne give et simpelt svar på et simpelt spørgsmål.

Tak. Ordføreren.

Nu er jeg forfatningsretligt ikke helt hjemme i det her, men jeg tror faktisk ikke, at jeg kan stå heroppe og sætte begrænsninger for, hvad Folketinget må eller ikke må. Så jeg tror, at man altid må stille spørgsmål. Jeg sagde ret tydeligt, at jeg ikke var ordfører på den her sag, og at jeg derfor vikarierede, men jeg kan jo af gode grunde ikke forhindre folketingsmedlemmer og gode kollegaer i at stille spørgsmål. Det siger sig selv.

Jeg kan så berolige dem, der er bange for, at man ikke kan få en socialdemokrat til at svare på det her, med at sige, at hvis hr. Hans Kristian Skibby sender de her spørgsmål skriftligt til ministeriet, vil der være en socialdemokrat, som tilfældigvis også er ministeren, som besvarer disse spørgsmål.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lone Loklindt, Radikale Venstre. Hun får lov at komme lidt frem i ordførerrækken.

Tak for det. Radikale Venstre er imod det beslutningsforslag, som SF og Enhedslisten har fremsat. Jeg vil gerne forklare hvorfor. Lad mig starte med begyndelsen. Det danske engagement i GGGI har i det seneste års tid været genstand for meget stor opmærksomhed og stærk kritik. Det er med god grund, fristes jeg til at sige, for de administrative uregelmæssigheder, der er blevet afdækket i revisionsrapporter, de ekstravagante rejseregler og hr. Lars Løkke Rasmussens manglende dømmekraft, hans timelange pressemøde og min partifælles beslutning om at trække sig som minister samt Udenrigsministeriets interne undersøgelser er alt sammen elementer, som har forbindelse til Danmarks støtte til GGGI, og som har fået stor mediebevågenhed. Det har ikke været kønt alt sammen, og det har på alle måder været en ærgerlig vinkel på dansk udviklingsbistand, som normalt kendes på helt andre standarder og kvaliteter.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at der skal være plads til at skelne formål og indhold fra procedure og administration. GGGI har til formål at vise både fattige udviklingslande og nye vækstøkonomier, at grøn vækst ikke er en barriere, men en investering og mulig vej til varig vækst. Det arbejder GGGI på ved at støtte udviklingslande i design og gennemførelse af grønne vækstplaner. Et fælles donorreview i september 2013 peger på, at GGGI er god til at placere sig som en tillidsvækkende partner for regeringer vedrørende grøn vækst. 22 lande har skrevet under på den internationale aftale, der etablerede GGGI. Og i efteråret 2013 fik organisationen en ny ledelse, og her i foråret tiltrådte Yvo de Boer som ny generaldirektør.

Tilbage i 2011 gav Danmark sit første rammebidrag på 90 mio. kr. finansieret af klimapuljen, den globale ramme og af fattigdomsrammen. Det er så denne støtte, som med aktstykke 96 skal fornys. Fra radikal side har vi hele tiden holdt fast i, at en ny bevilling skal leve op til de krav, man normalt stiller til den form for bistand. Det har derfor stor betydning, at den nye appraisalrapport leverer en positiv vurdering af relevans, effekt og effektivitet, ligesom det har stor betydning, at de administrative uregelmæssigheder i hovedsagen er bragt i orden. Det er ikke tilendebragt, der er mere at gøre, men organisationen har også fokuseret indsatsen og dermed lukket kontorerne i København og London, og med en ny generaldirektør er der skabt tillid til strategier og ledelse.

Organisationen er nået langt i sin korte levetid, har fået status som betroet rådgiver, og der begynder at komme resultater på landeniveau. Det har stor strategisk værdi for Danmark, fordi det er med til at sætte bæredygtig energi og grøn vækst på dagsordenen i den fattige del af verden.

Men rapporterne siger også, at det halter på det strategiske plan med hensyn til at samtænke grøn vækst, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse. Det er vel netop den hovedanke, som ligger bag beslutningsforslaget. Det er også hovedbudskabet i en uafhængig evaluering, som fire danske ngo'er har fået udarbejdet. Det anerkendes, at organisationen begynder at skabe resultater, formår at arbejde som betroet rådgiver og med helt andre muligheder for samarbejde med centrale ministerier såsom finansministerierne i landene. Det er noget andet end det, sædvanlige donorer og udviklingsorganisationer kan gøre.

Men der skal gøres mere for at integrere civilsamfundet og bekæmpe fattigdom med GGGI-initiativerne. Derfor lægger vi i Radikale Venstre også vægt på, at det, som udviklingsministeren har svaret Udenrigsudvalget om det fremtidige arbejde, fastholdes, nemlig at der pågår et arbejde med at formulere en ny strategisk plan for 2015-2020. Som en del af arbejdet med den nye strategiske plan vil der blive udarbejdet såkaldte rammenetværk med indikatorer for målopfyldelse af de enkelte projekter for GGGI som organisation, og Danmark vil arbejde for, at der udvikles redskaber til at måle effekten af aktiviteterne, både hvad angår fattigdomsorientering, og hvad angår integration af civilsamfundet.

GGGI arbejder også på at lave politikpapirer om miljømæssige og sociale hensyn samt CSR. Med den organisering af GGGI, der er sket i lyset af den megen kritik, og især med det potentiale, der er for at skabe reelle anderledes resultater med en stærk generaldirektør, som fuldt ud forstår Danmarks politiske ønsker, er vi i Radikale Venstre indstillet på at fortsætte bevillingerne til GGGI i forventning om, at Danmark stiller tydelige krav til såvel fattigdomsorientering som inddragelse af civilsamfundet. Og sidstnævnte kan vi også selv bidrage til gennem bilaterale civilsamfundsprogrammer, og det er selvfølgelig også med en 3-årig bevilling en forudsætning, at vi før udbetalingerne i 2015 og 2016 får vished for, at GGGI har styrket økonomifunktionerne. Vi skal finde en fornuftig model, som tilfredsstiller donorer, altså vores krav, men som ikke samtidig betyder, at de skal bruge alle ressourcer på kontrol og revision.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne spørge fru Lone Loklindt, om ikke hun selv synes, at det er lidt vanskeligt at forsvare den her situation, når man hele tiden skal snakke om, hvad man forventer at organisationen vil komme til i fremtiden. Nu har vi 3 års erfaringer, og fru Lone Loklindt understreger jo nogle af de skandaløse ting, der har været – en perlerække af skandaler, ikke kun en enkelt skandale. Er det ikke lidt svært at forsvare den, når man samtidig tænker på, at organisationen på væsentlige områder ikke lever op til den strategi, vi har som fælles dokument og fælles udgangspunkt for vores udviklingsbistand i Danmark?

Tak. Ordføreren.

Jeg mener ikke, at organisationen tidligere har levet op til de strategier, vi har – det har vi jo set beviser på. Men jeg mener faktisk, at den del, der handler om at få grøn vækst bredt ud i verden, at få lavet om på både energiprogrammer og adgang til bæredygtig energi, er mål, som vi bliver nødt til at bruge forskellige midler til at nå. Og i forhold til sådan som organisationen var, da det var en koreansk ngo, og i det hele taget med hensyn til hele den her renselsesproces, man vel kan sige der er pågået det sidste lange stykke tid, mener jeg faktisk, at man nu må sige, at der er gjort så mange forsøg på at få fokuseret indsatsen, at det er værd at kaste flere penge efter for at se, om vi kan opnå de resultater – også set ud fra, at vi nu får et rammeværk, der faktisk kan vurdere de resultater, der kommer ud af organisationens arbejde.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Tak. Til den sidste sætning tænkte jeg: hmm! Den siger jo lidt om, hvordan man tænker: værd at kaste flere penge efter. Jeg vil nødig kaste penge efter nogle i forbindelse med udviklingsbistand, jeg vil gerne diskutere med dem om, hvad der er behov for, og så måske give dem næsten det, der er brug for.

Jeg vil gerne høre, om fru Lone Loklindt ikke mener, at der stadig væk er store problemer med strategien, når vi tænker på rettighedsbaseret tilgang, fattigdomsorientering og involvering af civilsamfundet i de strategier her. Jeg skal senere komme tilbage til – da jeg jo ikke kan gøre det her – hvad jeg mener med de eksempler, der er her i rapporten. Især ngo-rapporten er jo meget entydig i sin kritik ( Anden næstformand (Pia Kjærsgaard) : Ja tak!) og kommer med en række vejledninger. De udtrykker jo endda i den mest stilfærdige avis, vi har, at man skal droppe ulandsstøtten.

Tak. Ordføreren.

Udtrykket er som regel, at man ikke skal kaste flere penge efter dårlige penge, men jeg mener faktisk her, at vi har lavet en stor investering i at få organisationen trimmet, og derfor er det værd at bruge flere ressourcer. Der er stadig væk ting – det sagde jeg også i min tale – der skal integreres i strategierne i forhold til en kraftigere fattigdomsorientering. Jeg synes, det er for meget at sige, at man, når man arbejder med bæredygtig energi og adgang til energi, så slet ikke fokuserer på fattige – det gør man jo allerede. Derfor er det jo en præcisering af, at vi skal have en større inddragelse af civilsamfund, og at vi selvfølgelig også skal have en tydeligere fattigdomsorientering – det er vi enige om.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti synes, at vi skal spare en del af den udviklingsstøtte, vi giver i dag – vi giver i Danmark over 16 mia. kr. om året i udviklingsstøtte samlet set.

Men når det så er sagt, er vi selvfølgelig tilhængere af, at de penge, man giver, skal gives med rettidig omhu, og at de skal gives til projekter, som man synes er fornuftige, og som virker troværdige. Der synes vi jo, at man i organisationen GGGI har haft chancen for at vise, at man kunne opnå nogle resultater. Jeg har spurgt flere ordførere i dag – og jeg har også spurgt ministeren – om jeg ikke kunne få nogle konkrete eksempler på, hvordan de her penge var endt med at blive anvendt rigtig godt, og hvor man sådan konkret kunne læse, at pengene havde gjort en forskel, frem for hvis vi havde brugt dem på en almindelig standardiseret humanitær indsats, hvis man kan kalde det det, altså nødhjælp, som vi jo kender det fra den almindelige begrebsverden, og det synes jeg faktisk ikke jeg har fået nogen steder fra; jeg synes ikke rigtig, der var nogen, der kom med noget. Ja, man kom med sådan en masse fluffy ord om, at man skabte resultater, man havde i nogle lande også nået at lave nogle strategier, og der var også nogle lande, hvor man havde fået større fokus på nogle delelementer, og så var der nogle steder, hvor man virkelig havde fået uddybet det, så man bedre kunne se potentialet. Men et potentiale i hvad? Det var, som om der i den sætning manglede et eller andet hele vejen igennem. Og derfor synes vi jo, at det giver god mening at sige, at de penge, man giver, naturligvis skal bruges fornuftigt, og at de skal bruges der, hvor man mener at de gør størst mulig nytte.

Flere har tidligere sagt, at man ikke skal kaste gode penge efter dårlige. Nej, det skal man så sandelig heller ikke. Vi synes jo faktisk, at det her desværre har været et af de steder, hvor vi har kunnet se, at den danske indsats kunne have været anvendt langt, langt bedre. Vi har jo også set, at man i december måned 2013 gennemførte nogle meget store lønrammebevillinger i GGGI; alt imens man i GGGI havde den største likviditetskrise, jævnfør de rapporter, der var revisionsmæssigt, ja, da valgte man at give lønforhøjelser til alle mellemledere og dem på topniveau i 30-40-procentsklassen, naturligvis skattefrit. Så er det jo rigtig nødhjælp, vi taler om. Men sådan er vilkårene åbenbart.

Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er sund fornuft at støtte initiativer, som målrettet går ind og gør en forskel, men jeg synes også retfærdigvis vi må sige, at der altså ikke er nogen tegn i sol og måne på, at GGGI har gjort nogen synderlig forskel. Og vi tror heller ikke på, at man i de projekter, som er i gang, vil komme til at se en stor forskel med de her 180 mio. kr., som Danmark med den her bevilling kommer op på at have bevilget til GGGI, hvor de jo også får mange andre millioner fra en række andre donorlande. Sådan er det.

Men vi kan støtte det beslutningsforslag, som er fremsat fra SF og Enhedslisten, om, at man ikke ønsker at bevilge yderligere millioner til GGGI – og det er vel at mærke ud fra en udviklingspolitisk betragtning, hvor det ikke handler om alle de andre trakasserier, som vi har oplevet i dag, hvor nogle ønsker at bringe alle mulige andre ting ind i debatten.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Trine Mach, Socialistisk Folkeparti.

Vi savner ofte en offentlig debat om og et folkeligt engagement i udviklingsbistanden. GGGI har på sin egen måde leveret en bane for det af den lidt kedelige slags, nemlig administrativt rod, mangel på resultater, mangel på fokus, mangel på strategi og mangel på ledelse. Det er ikke ligefrem det, vi gerne vil debattere i SF, når vi skal diskutere dansk udviklingspolitik, og hvad vi skal bruge vores mange gode udviklingskroner på.

Det undrer os en lille smule, at alt det her administrative rod og den store offentlige bevågenhed i det hele taget omkring GGGI ikke har gjort, at SR-regeringen har benyttet lejligheden til at gøre op med sine forgængeres prekære valg af støtteobjekt. Det havde været nemmere, og det havde også været politisk klogere at sige, at det var det, og så se sig om efter en anden måde at fremme målene om bæredygtighed og grøn omstilling til gavn for verdens fattige på. Det er ikke, fordi vi skal forfalde til en nultolerancekultur, eller fordi vi ikke skal være de svære steder, og det er heller ikke, fordi det ikke godt må gå galt en gang imellem – det gør det, og det vil det gøre, hvis man satser på at være steder, hvor der virkelig er brug for det – men fordi det i GGGI's tilfælde snarere er reglen, end det er undtagelsen.

Det er svært at se, når man læser evalueringer og vurderinger af GGGI, hvorfor organisationen skal have en yderligere bevilling. I den seneste appraisalrapport lyder det jo, at GGGI står over for en række centrale, strategiske spørgsmål angående sin rolle, fokus, funktionsmåde – spørgsmål, siger rapporten, som organisationen stadig væk ikke har leveret svar på. Alene af den grund kunne man set med vores øjne stoppe bevillingen, og der nager en lille mistanke om, at der ikke er anvendt samme nidkærhed omkring kontrollen med skatteborgernes penge, som når det gælder almindelige udviklingsorganisationer. I vores øjne er valget af GGGI et udtryk for en bekymrende lethed, når det gælder brugen af danske udviklingsmidler. At man skal tilse danske erhvervsinteresser og vækstfremme igennem udviklingspolitikken, har været undervejs længe, og det kan man have forskellige holdninger til. Men det må dog være sådan, at de midler, der anvendes, fortsat skal leve op til de samme kriterier, som er stillet til alle andre.

Hvis man så går til selve substansen, kan man sige, at valget af GGGI jo er et politisk valg, som kæder klimaspørgsmålet meget tæt sammen med kommercielle interesser og nok desværre lidt for tæt. Ser man på listen over GGGI's partnere, finder man danske Vestas og Danfoss sammen med den stærkt frihandelsorienterede amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics og en række andre vestlige organisationer. Fraværet af grønne organisationer er slående.

Vi synes, at udveksling og overføring af erfaring fra rige til fattige lande er godt og rigtigt, og det er også noget, man skal bruge bistandskroner på. Men det store spørgsmål er bare, om der kommer noget grønt og noget bedre for miljøet og klimaet ud af de mange millioner kroner, som GGGI forvalter, og det er der desværre ikke ret meget der tyder på er tilfældet.

Den anden side af den diskussion handler jo om de udviklingspolitiske prioriteter, som flere ordførere har været inde på i debatten indtil nu. I vores øjne er det sådan, at samtænkningen af handel og vækst på den ene side og udvikling på den anden ikke bare skal betyde, at erhvervslivet og vækstdagsordenen skal længere ind i udviklingspolitikken. Det skal altså også betyde, at udviklingsdagsordenen skal fremmes, når handels- og vækstinitiativer gennemføres, ikke mindst et fokus på rettigheder, fattigdomsbekæmpelse, bæredygtighed og social inklusion. Der må man bare sige, at GGGI står som et strålende eksempel på, hvordan en sammenkobling af handels- og udviklingsinteresser i hvert fald ikke bør foregå. Formålet for GGGI er at rådgive regeringer om, hvordan man skaber grøn vækst og grøn omstilling, og selv der, hvor evalueringen af GGGI's indsatser faktisk er forholdsvis positiv, er det endog meget svært at finde fattigdomsorientering og inddragelse af borgerne.

Bundlinjen er, at et fokus på vækst, uanset hvor grøn den er, ikke på nogen måder er en garanti for, at det giver løft til fattige mennesker, og det bør det være, når pengene kommer fra den danske udviklingsbistand. At væksten, som bistandskronerne skal bidrage til at fremme, skal være grøn og bæredygtig, er selvfølgelig indiskutabelt, men det skal også være socialt bæredygtigt, og det skal understøtte de mål, som vi sammen har valgt at vores danske udviklingspolitik skal bygge på – fremme af rettigheder, inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Summa summarum må man bare sige, at GGGI simpelt hen ikke lever op til det her. Selv hvis man holder sig til den grønne vækstdagsorden, kan man se, at det altså er så som så med reelle resultater. Det er et politisk valg, hvilken organisation man vælger at støtte, og vi mener, at det her er den forkerte at satse på.

Så vil jeg bare sige til sidst, at nu har vi jo igennem længere tid diskuteret udviklingsbistandens folkelige forankring, og vi har sammen glædet os over med ministeren, at den seneste måling viser, at der er et flertal af den danske befolkning, der bakker op om det nuværende niveau for udviklingsbistanden. For et år siden var der en måling, der viste, at befolkningen var klar til at skære ned. Sager som GGGI gør næppe noget godt for opbakningen til dansk udviklingspolitik, og man kan faktisk frygte, at flere penge til indsatser af den karakter kan være med til at underminere den seneste positive udvikling. Så lad os nu bruge de 90 mio. kr. på noget andet end på en på mange måder skandaleramt organisation, og lad os holde fast ved at videreudvikle dansk udviklingspolitiks vigtige fokus på bæredygtighed, fattigdomsbekæmpelse og rettigheder. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Thyra Frank. Hr. Christian Juhl er ordfører for forslagsstillerne, men det er ikke nu – han står bare parat. Det er først fru Thyra Frank.

Da Liberal Alliances ordfører på området ikke kunne være til stede i dag, skal jeg hermed redegøre for Liberal Alliances holdning til B 120 ved at oplæse ordførertalen.

Det bliver under ingen omstændigheder med opbakning fra Liberal Alliance, at der bevilges yderligere 90 mio. kr. til GGGI for perioden 2014-2016. Vi har ikke tillid til, at hverken organisationens formål, opbygning, resultater eller fortsatte drift er på et niveau, der kan retfærdiggøre og forsvare, at Danmark fortsat skal anvende udviklingsmidler på organisationen. Tværtimod finder vi, at historien om GGGI er historien om, hvad der sker, når institutionsinteresser og modefænomener overtager dagsordenen, når vi taler om udviklingsbistand.

Liberal Alliance kan imidlertid ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag. Vi opfatter det som et politisk overflødigt drilleforslag. Den almindelige gang i sådanne sager er jo, at regeringen fremlægger aktstykker i Finansudvalget, som herefter tager stilling til bevillingen. Vi afventer derfor behandlingen i Finansudvalget og vil i den sammenhæng stemme imod bevillingen. Desværre forventer vi ikke, at det nytter særlig meget, da både den nuværende og den tidligere regering er dybt indblandet i hele denne sag og derfor har travlt med at vaske hænder. Den håndvask vil Liberal Alliance ikke bidrage til.

Vi vil imidlertid heller ikke medvirke til almindeligt politisk drilleri. Vi vurderer de konkrete aktstykker fra sag til sag ud fra en samlet vurdering, og det vil vi fortsat gøre. Liberal Alliance kan således ikke støtte B 120.

Tak. Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nu ved jeg godt, at fru Thyra Frank ikke er ordfører på området, og det respekterer jeg fuldt ud. Der var bare sådan en lidt principiel holdningstilkendegivelse, som ikke havde direkte med den her sag at gøre, nemlig det med, om det er politisk drilleri at tage sager fra Finansudvalget ned i Folketingssalen. Der vil jeg bare gøre opmærksom på – og jeg behøver ikke noget svar – at det er en regel, som der er fuld enighed om i Finansudvalget, at partier kan bede om at få ting ned til åben debat i Folketingssalen, i stedet for at vi kun har en lukket debat i Finansudvalget. Så derfor er det her ikke drilleri, det er sådan set bare demokrati.

Det siger jeg videre til ordføreren på området.

Tak til ordføreren. Og så skal jeg måske lige indskyde, at uanset om man er stedfortræder heroppe eller man ikke er, så har alle og enhver ret til at stille spørgsmål. Sådan er det.

Så er det faktisk hr. Christian Juhl.

Mange tak for ordet. Hvem skal have gavn af bistandsmidlerne? Det er jo sådan set spørgsmålet, vi diskuterer i dag med udgangspunkt i GGGI. Det er en meget omstridt organisation, som vi alle kender historien om, og regeringen vil nu gerne have, at de skal have et indskud på endnu 90 mio. kr. At regeringen fortsat bakker op om den skandaleramte organisation, er udtryk for et bekymrende skred i, hvad vores udviklingsmidler må gå til. Støtten er udtryk for en udviklingspolitik, der er helt afkoblet fra den danske befolkning, og som har et overdrevent fokus på at pleje danske erhvervsinteresser.

Jeg har selv arbejdet med udviklingsbistand i omkring 20 år, og jeg har aldrig set noget magen til, og jeg er dybt chokeret over, at regeringen fastholder, at vi skal yde bistand til den her organisation. Det står i skærende kontrast til en udviklingspolitik dedikeret til fattigdomsbekæmpelse, som der ellers historisk set har været fokus på med de danske udviklingsmidler, og som jo blev præciseret, da vi sammen vedtog den nye strategi for udviklingssamarbejde i 2012.

Det skred mener Enhedslisten skal stoppes. Et første skridt, som den socialdemokratiske minister kunne tage for at modgå skredet, vil være at støtte op om Enhedslistens og SF's forslag og droppe støtten til GGGI. Regeringen bør i det hele taget genoverveje sine prioriteringer af bistandsmidler. Vi anerkender selvfølgelig, at der siden efteråret har været noget af en udskiftning af ministrene på området, hvorfor en vis slinger i strategien er svær at undgå, men vi opfordrer til, at der i langt, langt højere grad skal sættes fokus på at støtte op om økonomiske, sociale og politiske rettigheder – noget, som den nuværende ministers forgængers forgænger jo gjorde meget ud af, og som vi mener er langt mere i trit med, hvad den danske befolkning forstår ved udviklingspolitik.

GGGI er måske det bedste eksempel på, hvordan en sammenkobling af handels- og udviklingsinteresser tilføjet en verdensfjern borgerlig tilgang til, hvad bistandsmidler må bruges på, i hvert fald ikke skal foregå. Ud over at være hr. Lars Løkke Rasmussens private rejsebureau, hvor fråds, svindel og korruption har været en del af hverdagen, er pointen med GGGI, at organisationen skal rådgive regeringer om, hvordan der skabes såkaldt grøn vækst. I GGGI's forståelse handler dette først og fremmest om, at regeringer i det globale Syd skal implementere den rette lovgivning og herigennem facilitere de rigtige investeringsprojekter. Problemet er bare, at mens lovgivningen og projekterne ofte belønner erhvervsinteresser, får almindelige mennesker sjældent gavn af dem. Og i værste fald kan det endda skade de i forvejen marginaliseredes kår yderligere. Jeg henviser til det citat, jeg også havde af ministeren, om, at det netop ikke skulle skade de fattige unødigt, det skulle jo helst gavne dem.

Ifølge en nylig evaluering af GGGI's arbejde fra en række af de danske civilsamfundsorganisationer kan GGGI's arbejde med den etiopiske regering netop vise sig at gøre mere skade end gavn. I det etiopiske regeringsudspil til en fremtidig udvikling af landbrugssektoren, hvor man velvilligt har lyttet til GGGI, er hele det fattigdomsbekæmpende element således fraværende. Nok viser det, at de lokale regeringer er glade for samarbejdet, men i udspillet tages socioøkonomiske hensyn til Etiopiens mange småbønder slet ikke alvorligt. Spørgsmålet om, hvordan civilsamfundet inddrages i udviklingen af landbrugssektoren, behandles slet ikke. Og yderligere diskuteres det end ikke, hvad en øget kommercialisering af landbruget vil betyde for småbønderne, herunder hvem der skal have ret til hvilken jord, på trods af at land grabbing-fænomenet, hvor store landbrugsområder overtages af udefrakommende investorer, er særdeles udbredt i Etiopien. Gennemføres strategien i sin nuværende udformning, kan befolkningens økonomiske, sociale og politiske rettigheder således ende med at blive sat helt over styr som følge af indblanding fra GGGI.

Ministeren har tidligere rost GGGI for, at organisationen har vundet indpas hos en række regeringer i det globale Syd, men når teknokraterne i regeringerne og GGGI altovervejende tænker på erhvervslivets interesser og ikke i nævneværdigt omfang bekymrer sig om, endsige lytter til den befolkning, som politikerne rammer, hvad nytter det så? Og grunden til, at jeg netop har taget Etiopien som eksempel, er, at det blev brugt som det eneste eksempel på, at der var succes med organisationen, men som jeg håber at de fleste kan forstå, er der ingen succes i den historie.

Jeg vil også gerne gentage, hvad andre har sagt heroppefra: Vi har set, at en ny måling viser, at et meget beskedent flertal af danskerne, 53,3 pct., bakker op om det nuværende niveau for bistandspolitikken, og det skulle vi nødig sætte over styr. Jeg erkender, at hr. Lars Løkke Rasmussen som formand har gjort, hvad han kunne, for at sætte opbakningen til dansk udviklingsbistand over styr, men jeg synes, det skal stoppes. Den sorte søndag den 20. oktober 2013, hvor han måtte forklare overforbrug og svindel for åben skærm i mere end 3 timer, håber jeg aldrig nogen sinde vi kommer til at se igen – hverken i forhold til en minister eller en formand for en bestyrelse for udviklingsbistand.

Vi frygter, at en yderligere pose penge på 90 mio. kr. til initiativet vil vende den seneste positive udvikling, og derfor anbefaler vi ikke at bevilge pengene. Indtil videre tyder det imidlertid på, at regeringen er fuldstændig kold over for befolkningens forargelse over GGGI. I stedet fortsætter regeringen sin fortælling om, at der er sket forbedringer, uden skelen til stemningen generelt i befolkningen. Herudover hæfter man sig ved GGGI's prisværdige målsætninger, men ligesom med Etiopieneksemplet vil vi også sætte et stort spørgsmålstegn ved en målsætning, der ikke tager udgangspunkt i at fremme befolkningens økonomiske, sociale og politiske rettigheder.

Blev den danske befolkning i højere grad inddraget i udviklingsspørgsmål, er det min klare vurdering, at flertallet ville være enig i vores udgangspunkt om, at udviklingsmidlerne ikke fortsat skal gå til skandaleramte teknokratorganisationer som GGGI, men først og fremmest bør sætte verdens fattige og marginaliserede i centrum.

For det første har vi ikke fået noget væsentlig positivt for de første 90 mio. kr. andet end dårlig omtale. Nogle kalder det en trimmet organisation, og det vil jo vise sig i fremtiden, for der er mange gode ønsker for, hvor det her ender. For det andet følger strategien i GGGI slet ikke den danske regerings og det danske Folketings strategi på væsentlige områder. Og folk, der har forstand på det, understreger endda, at en dansk bistandsorganisation aldrig ville få godkendt projekter, som GGGI har fået godkendt, og de ville i hvert fald aldrig få 90 mio. kr. til at trimme en organisation, før man var begyndt at snakke om, hvad man nu skulle til at gå i gang med. For det tredje er der intet i det, ministeren har sagt, og i de svar, han har givet, der indikerer, at de næste 90 mio. kr. vil give afkast. Advarselslamperne at tændt for fuld hammer, og der er kun én opfordring til regeringen, og det er: Lad være med at bevilge de her penge, men sørg for, at vi holder dem hjemme og bruger dem på nogle fornuftige udviklingsbistandsprojekter.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgere. Men ministeren har bedt om ordet.

Jeg vil gerne takke for debatten her i dag og også takke for, at flertallet klart støtter regeringens ønske om at fortsætte støtten til den organisation, som vi selv har arbejdet på at oprette til gavn for ikke mindst arbejdet mod de ufattelig store konsekvenser af klimaforandringerne og til gavn for en grøn udvikling.

Det er jo en debat, der også har afsløret, at GGGI – hvis der var nogen, der ikke skulle have fået øje på det indtil nu, for det har regeringen nemlig – har været udsat for kritik og også en berettiget kritik. Det har vi jo selv set i den faglige undersøgelse, som regeringen har lavet, og den undersøgelse, som en række ngo-organisationer har stået bag. Og netop derfor er nogle af de kritikpunkter, de væsentligste af de kritikpunkter, også indarbejdet i regeringens videre arbejde med GGGI i forhold til den nye strategi, som i øjeblikket er ved at blive formuleret for GGGI. Så det passer jo ikke, når Enhedslistens ordfører ligesom siger, at regeringen ikke har lyttet til kritik. Jo, for det er en kritik og nogle punkter, nogle opmærksomhedspunkter i GGGI, som vi selv er opmærksomme på, og hvor der skal rettes ind.

Så nævner bl.a. Enhedslistens ordfører i debatten, at nu skulle vi jo hellere forsøge at komme tilbage til det udgangspunkt, som min forgængers forgænger havde i udviklingspolitikken, og jeg tror, at ordføreren henviser til den strategi, der er lagt for Danmarks bistand og prioriteter i bistanden i de kommende år. Og der kan jeg sige til Enhedslistens ordfører, at det er nøjagtig den samme strategi, der gælder for udviklingsarbejdet i dag, også med mig som minister. Det handler om, at vores bistand skal være fattigdomsorienteret, at vores bistand skal understøtte menneskerettigheder, skal understøtte demokrati og skal understøtte en grøn omstilling ude i landene. Det er der ikke ændret en tøddel på, og det tror jeg også Enhedslistens ordfører er udmærket klar over.

Nu har jeg også arbejdet med udviklingsbistand i rigtig mange år – i mere end 20 år, tror jeg – og jeg vil også bare sige, at jeg ikke i den tid har set den type organisation, som vi nu har med at gøre her, altså når det kommer til at være en organisation, der sikrer, at både de lande, der modtager støtten, og de lande, der giver støtten, sidder sammen i bestyrelsen og dermed sammen tilrettelægger strategien for organisationen. Det giver en helt anden tilgang til netop arbejdet i udviklingslandene, hvilket jo også anerkendes i de rapporter, der er lavet om GGGI's arbejde.

Så bliver det sagt, at organisationen ikke har bidraget til andet end at skabe dårlig omtale, og flere har efterlyst konkrete eksempler. Det må jo så være, fordi man ikke har læst ordentligt i materialet, for der er helt konkrete eksempler på, hvad GGGI har opnået af resultater indtil nu, som ikke er nok, som ikke er tilstrækkeligt – det er vi helt med på, der skal mere til, og det arbejder vi for – men lad mig bare nævne det, for at også Dansk Folkepartis ordfører lige får hele baggrunden for bevillingen med.

Vi kan tage Filippinerne. Nu har jeg nævnt Etiopien, så lad os tage Filippinerne, som er et af de mest sårbare lande i forhold til klimaforandringerne. Her har man haft et projekt, der gik ud på at demonstrere, hvordan særlig udsatte provinser kan blive mere stabile og mere modstandsdygtige – og der er opstillet konkrete strategier for, hvordan de bliver det, som efterfølgende kan implementeres.

Jeg kan tage Indonesien, hvor GGGI har bistået myndighederne med at udvikle lokale strategier for grøn vækst, bl.a. ved at træne embedsmand, og hvor man også har lavet et program, der skal reducere udledningen af drivhusgasser som følge af afskovning, som er et stort problem i Indonesien. Man har også ydet rådgivning til etablering af to nye institutioner i både Øst-Kalimantan og Central-Kalimantan for at støtte udvikling og implementering af planer for grøn vækst dér.

Så kan jeg tage Cambodja, hvor GGGI har hjulpet regeringen med at få de lovgivningsmæssige rammer omkring grøn vækst på plads. Der er etableret et nationalt råd og et generalsekretariat for grøn vækst, og der er også udviklet nationale grønne politikker, planer og strategier, som kan bruges til at implementere grønne initiativer i Cambodja.

I Peru, som jeg også godt vil fremhæve, samarbejder GGGI med de mest relevante ministerier om udvikling af skovsektoren, særlig på en økonomisk og miljømæssigt levedygtig måde, fordi det altså udgør et stort indtægtsgrundlag og kan give mange jobs til rigtig mange fattige i Peru.

Så nu synes jeg måske, at jeg har forsøgt at nævne nogle af de ting, som bl.a. Dansk Folkepartis ordfører, SF's ordfører og andre ordførere skulle have læst sig til som baggrund for debatten her, for der er leveret konkrete resultater. Men der skal leveres flere konkrete resultater, og det er også baggrunden for det videre arbejde fra regeringens side.

Det er til sidst vigtigt for mig at få påpeget tre ting. Som det første er det, at GGGI har gjort en stor indsats for at få rettet op på de fejl og mangler, som vi har påpeget. Nu har man senest fået en ny leder, som jeg også godt vil fremhæve, nemlig Yvo de Boer, som er en anerkendt klimaforkæmper og har været leder af FN's klimasekretariat, og før det var han direktør i det hollandske miljøministerium, og han har også haft en rolle som special global adviser i et stort klimarevisionsfirma. Det er en anerkendt person, som nu står i spidsen for GGGI, og som jeg også har tillid til leder organisationer på rette vej.

Vi har også som det andet, jeg gerne vil fremhæve, en række prioriteter for det fremtidige samarbejde med GGGI, hvor vi ønsker at slå fast, at der skal være fattigdomsorientering, at der skal være civilsamfundsinddragelse i GGGI's arbejde, hvilket flere også har efterlyst her i dag, altså at man sparker en åben dør ind, og det arbejder vi for.

Endelig vil jeg som det tredje også gerne sige, at der ikke er tale om en blankocheck i forhold til bevillingen til GGGI. Der er helt klare processer og helt klare krav til, hvad GGGI skal leve op til, for at Danmark udbetaler den bistand, som vi nu foreløbig har bevilget for 3 år – men hvor vi hvert år kræver, som jeg også nævnte i min indledende tale, klare fremskridt i forhold til GGGI's virksomhed, for at vi udbetaler.

Så derfor fastholder vi aktstykket med henblik på behandling i Finansudvalget snarest muligt. Men jeg takker for debatten.

Tak. Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg sætter pris på ministerens store iver og forsøg på at forklare, at det her er en god organisation. Jeg tror, der skal tales meget længe og meget varmt for den organisation, for at ret mange danskere synes, at det her er en god idé. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at for 2½ år siden sagde den daværende regering det samme: Det her er en god organisation, vi får endda en plads i bestyrelsen, og vi kan bruge den danske erfaring til at få det her til at køre. Og: Der er klare krav til, hvad vi skal levere, og vi har så mange erfaringer med det her, at det nok skal gå godt.

Virkeligheden blev en anden. Pengene er brugt, som fru Lone Loklindt fortalte, og endda ikke særlig fornuftigt. Det indrømmede hun dog på regeringens vegne. Vi prøver igen med en ny runde, 90 mio. kr., siger udviklingsministeren så. Synes udviklingsministeren ikke, at det godt kunne – i hvert fald for dem, som ikke sådan beskæftiger sig så meget med udviklingsbistand – lyde lidt hult, at man siger, at nu prøver vi igen, når man nu har den historie, som trods alt er 2½ års erfaring med den her organisation? Er der slet ingen situationer, hvor udviklingsministeren kunne finde på at sige, at nu løber vi af gården, eller nu trækker vi snoren, eller hvad der er det moderne udtryk for den slags ting? Er det sådan, at vi altid skal blive i pladsen?

Tak. Ministeren.

Nej, vi skal kun blive i pladsen og arbejde i organisationer, hvor vi tror at organisationen gør en forskel. Det tror jeg her. Det er, som om Enhedslisten har fået en tvangstanke i forhold til GGGI, fordi der har været nogle problemer. Ja, det har der, det har vi alle erkendt. Og hvad gør man så, når der er problemer? Så løser man problemerne frem for at rende skrigende væk. Og derfor bliver vi og løser problemerne.

Det er jo ikke rimeligt, at Enhedslisten bliver ved med at fremstille det, som om der ikke er nået nogle resultater. Altså, nu har jeg lige stået og gennemgået sådan ret intensivt, hvad der er sket i forhold til Filippinerne, hvad der er sket i forhold til Peru, hvad der er sket i forhold til Indonesien, hvad der er sket i forhold til Cambodja, og de resultater kan Enhedslisten jo altså ikke fjerne, uanset hvor meget man gerne ville, for de beviser, at GGGI har løst konkrete opgaver og med succes. Der skal løses endnu flere, og derfor bliver vi.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Når der er problemer, løser vi dem – bliver der sagt. Men problemerne kan jo være så uoverstigelige, at det ville være fuldstændig tåbeligt at kaste gode penge efter dårlige penge, som det er blevet kaldt tidligere her. Når man siger, at nu vil man gerne fortælle, hvordan der er holdt møder med Filippinernes regering, Perus regering og den indonesiske regering, så er det ikke en tvangstanke hos mig. Så er det et forsøg på at bruge den sunde fornuft og sige: Er det det, vi har fået for 90 mio. kr.? Og vil der ske det samme, når jeg kigger på de her lande og får lov til at få en tekst, f.eks. på dansk, som man kan læse, og så går i dybden, som jeg har gjort det med Etiopien, nemlig at det viser sig, at det billede, som ministeren maler op, faktisk er et skønmaleri? Så synes jeg ikke, der er meget at hente eller mange forhåbninger at have til fremtiden for den her organisation.

Tak. Ministeren.

Altså, jeg ved ikke, hvorfor hr. Christian Juhl opfatter det som problematisk, for det er, som om man fremstiller det sådan, at vi arbejder på at få regeringen til at gøre noget i de pågældende lande. Det er, som om det er problematisk. Hvad er det, Enhedslisten hele tiden forsøger i det her land? Det er jo at påvirke regeringen. Og det gør man altså også fra GGGI's side udeomkring i en række udviklingslande i verden, påvirke dem til at lave grønne strategier, gøre en indsats mod klimaforandringer og for grøn omstilling og lave konkrete strategier og implementere dem. Det er da efter min opfattelse et fuldstændig vigtigt og nyttigt stykke arbejde, foruden at regeringen er overbevist om, at hvis man ikke gør noget, sker der absolut intet.

Så jeg forstår simpelt hen ikke Enhedslistens principielle modstand mod det, som GGGI er sat i verden for at gøre. Jeg kan godt forstå, at man kan have kritikpunkter. Det har vi jo også haft fra dansk side og fra den danske regerings side, og dem forsøger vi nu at indarbejde og får indarbejdet i den kommende strategi for GGGI. Men udgangspunktet er altså, at vi bliver og rydder op, og vi render ikke af pladsen.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby. Der er kun to spørgsmål, værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren om noget. Nu har ministeren jo også haft tid til at læse på lektien med hensyn til at komme med nogle eksempler. Og jeg takker selvfølgelig også for det ihærdige og flotte forsøg, som ministeren gjorde. Men det er jo bare en forkert måde at lave et regnestykke på, vil jeg sige til ministeren. For det er jo ikke sådan, at man bare skal måle det ud fra nogle rådgivere, som har været på nogle projekter i Indonesien og Filippinerne. Man skal jo måle det på, at der vistnok er 18 forskellige lande, der igennem 3 år har givet penge, siden GGGI overgik til en ny styreform. De lande har givet langt større beløb end de 90 mio. kr., som Danmark har givet. Derfor skal effekten af de penge, som er givet, også måles i forhold til den samlede bevilling af penge til de projekter, som GGGI har gennemført. Der er det så, vi sagde, at jeg selvfølgelig anerkender, at man kan finde nogle, for jeg har læst rapporten, vil jeg sige til ministeren. Det er sådan typisk, at når man ikke rigtig ved, hvad man skal sige, kan man altid sige, at modparten ikke har læst det. Så tror folk nok på det, når de ser det i fjernsynet. Men sådan er det ikke.

Men jeg synes jo bare, at effekten skal måles ud fra, hvor mange penge man har brugt, og hvad vi konkret har fået ud af det. Der er pointen bare fra Dansk Folkepartis side, at vi desværre ikke ser ud til at have fået ret meget.

Tak, så er det ministeren.

Det var jo ikke mig, der begyndte at spørge ind til konkrete eksempler på, hvad der er opnået ude i landene. Nu har jeg givet ordføreren eksemplerne på det, og så siger ordføreren, at det behøvede jeg ikke at gøre, for dem havde han læst om i forvejen. Så var der sådan set ingen grund til at spørge mig om det. Og så kan ordføreren jo også selv bekræfte, at der er nået konkrete resultater. Der er opnået helt konkrete ting i helt konkrete lande til gavn for de landes befolkninger.

Ting starter jo altså et sted. Det starter med, at man bliver overbevist om, at det er nødvendigt at gøre noget for at medvirke til at skabe redskaber i forhold til klimaforandring; skabe grøn omstilling. Det starter med, at man bliver enige om at gøre det i et parlament eller i en regering, og så bliver der opstillet planer for det, og så gennemfører man de planer. Der er selvfølgelig grænser for, hvad man kan nå at se af resultater efter 2 år. Det er jo den tid, organisationen har virket i i sin nuværende form. Vi vil jo først om nogle år kunne se, hvad de konkrete resultater ude på jorden bliver af de strategier, når de bliver implementeret og ført ud i livet.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Nu er det sådan, at ministeren jo er nummer tre minister i rækkefølgen bare under den nuværende regering ovre i Udenrigsministeriet på den her post. Derfor kan man jo heller ikke sige, at ministeren skal vide alt om sine forgængere. Men som jeg husker det, dengang vi havde den begyndende GGGI-sag herhjemme, kom det bl.a. frem, at en af de danske donationer på 30 mio. kr. røg direkte ud af Udenrigsministeriets pengekasse og over til et Londonbaseret revisionsfirma, som havde lavet nogle rådgivningsprojekter i et tredjeland. Vi ved jo alle sammen godt, at rådgivning koster, og det betyder selvfølgelig også, at der er nogle penge, der er havnet i London og er blevet i London. Det giver altså ikke udvikling i forskellige lande rundtomkring.

Ministeren.

Jamen jeg har ikke lagt skjul på, at der i GGGI's første år har været – nu har jeg også sagt det flere gange her – nogle børnesygdomme, som vi er ved at få kureret. De skal kureres fuldstændig, og det bliver de. Og Danmark vil følge klart op på det i forhold til de nye retningslinjer for økonomi og revision, som nu er blevet indført på det centrale kontor i Seoul, og som selvfølgelig også skal implementeres ude på landeniveau. Der skal ikke være nogen slinger i valsen, og det vil vi helt klart forfølge i bestyrelsen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)