Spm. nr. S 25

13) Til finansministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V):

Når statsministeren til DI's topmøde den 25. september har udtalt, at »men regeringen har ingen planer om nye generelle forhøjelser af afgifter, erhvervsskatter eller indkomstskatter«, vil ministeren da garantere, at regeringen ikke indfører nye skatter og afgifter med virkning fra det kommende finansår?

Spm. nr. S 25

13) Til finansministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V):

Når statsministeren til DI's topmøde den 25. september har udtalt, at »men regeringen har ingen planer om nye generelle forhøjelser af afgifter, erhvervsskatter eller indkomstskatter«, vil ministeren da garantere, at regeringen ikke indfører nye skatter og afgifter med virkning fra det kommende finansår?

Værsgo.

Spørgsmålet lyver, nej, lyder: Når statsministeren til DI's topmøde den 25. september har udtalt, at »men regeringen har ingen planer om nye generelle forhøjelser af afgifter, erhvervsskatter eller indkomstskatter«, vil ministeren da garantere, at regeringen ikke indfører nye skatter og afgifter med virkning fra det kommende finansår?

Finansministeren.

Altså, teoretisk set kan spørgsmål jo godt lyve, men det tror jeg ikke er tilfældet her, for det er, så vidt jeg kan se, et præcist citat, som spørgeren byder på. Og citatet er en præcis afspejling af det regeringsgrundlag, vi har diskuteret, og som jo netop klart tilsiger, at når vi taler om generelle forhøjelser af skatter og afgifter med henblik på at finansiere højt prioriterede områder som f.eks. uddannelse og sundhed, så er tallet 5 mia. kr. Og så kender spørgeren jo også regeringens og min indstilling til, at der naturligvis skal være rum for at kunne omlægge skatter og afgifter, hvilket vi jo også gjorde med skattereformen. Og dermed er vi ikke tilhængere af det skattestop, som vi for min skyld meget gerne kan blive ved med at diskutere, for jeg er stadig væk ivrig efter at forstå, hvad det præcis betyder.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg vil gerne tage diskussionen om skattestoppet. Jeg er sådan set ret sikker på, at danskerne er fuldt ud klar over, hvad konsekvenserne af at have den nuværende regering er, og hvad det betyder for danskernes privatøkonomi, og hvad det betyder for danskerne, hvis der kommer en ny, Venstreledet regering, som vil give danskerne et skattestop, så der er tryghed om skatter og afgifter. Det vil jeg meget gerne måles på af danskerne. Det er soleklart.

Men det, der er interessant, er: Når statsministeren siger, som hun gør, betyder det så, at det ikke er en mulighed for regeringen at lave en finanslovaftale med eksempelvis Enhedslisten – det må jeg jo forstå på finansministeren, men det kan han så uddybe eller klargøre – hvor en del af finansieringen er skatte- og afgiftsforhøjelser, altså ikke omlægninger, men skatte- og afgiftsforhøjelser, til nye udgifter, nye initiativer? Det udelukker finansministeren, for det vil være i modstrid med regeringsgrundlaget og i modstrid med det, statsministeren sagde forleden.

Finansministeren.

Mange tak. Nu forhandler jeg generelt finansloven i Finansministeriet, i det lokale, der hedder Struenseeværelset, og ikke her i Folketingssalen. Men det, der er sagt af statsministeren, flugter fuldstændig med regeringsgrundlaget, og regeringsgrundlaget er naturligvis det, jeg holder mig til, når jeg forhandler om regeringens politik. Så der er ikke nogen nyheder på det punkt overhovedet.

I forhold til skattestoppet, som spørgeren gerne vil diskutere, men så åbenbart ikke i praksis, må spørgeren vel være klar over – for spørgeren er skatteordfører for Venstre, forstår jeg – at man inden for rammerne af det, spørgeren opfatter som skattestoppet, har hævet skatte- og afgiftsbelastningen af almindelige danske familier med et meget væsentligt beløb de seneste år før regeringsskiftet, altså i kraft af de økonomiske indgreb, der blev foretaget for at rydde op efter en uansvarlig økonomisk politik, der havde skabt store offentlige underskud. Det er spørgeren vel klar over. Det kan vi vel få ordnet med et relativt klart ja, uden at det i øvrigt forstyrrer spørgerens mulighed for at rette spørgsmål til mig.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes jo, det har været særlig interessant at følge finansministerens partifæller i deres beskrivelse af Venstres skattestop. For nu gik jeg rundt i den vildfarelse og troede, at det var sådan, at VK-regeringen igennem 10 år havde givet ufinansierede skattelettelser, altså ufinansierede skattelettelser til de rigeste, ved at den bl.a. indførte et beskæftigelsesfradrag, et beskæftigelsesfradrag, som jo åbenbart må have været noget, som statsministeren ikke oplevede, da hun ikke var statsminister, for hun har jo sagt, at det nu er første gang, at der indføres skattelettelser til gavn for dem med lav- og mellemindkomsterne, og hun har fremhævet beskæftigelsesfradraget. Men jeg vil sige til regeringen, at beskæftigelsesfradraget var noget, som Venstre og Konservative i 2003 og 2004 indførte sammen med Dansk Folkeparti, men da skulle det så have været ufinansierede skattelettelser til de rigeste. Nu lyder kritikken så, at vi åbenbart skulle have hævet skatter og afgifter massivt, mens vi havde regeringsansvaret. Jeg må sige, at jeg synes, det er temmelig vanskeligt at se den røde tråd i det, der bliver sagt.

Jeg forlanger ikke, at finansministeren skal forhandle finanslov her i Folketingssalen. Men jeg synes, det er helt naturligt, at man, når landets statsminister siger, at der ikke kommer nye stigninger i skatter og afgifter, så rejser et spørgsmål om det, og at man dér får en politisk tilkendegivelse fra finansministeren, og at finansministeren siger, om han ser det som en mulighed, at der laves en finanslovaftale, der generelt indeholder stigende skatter og afgifter.

Finansministeren.

Det er sådan, at spørgeren har fået en politisk tilkendegivelse fra landets statsminister – og bedre kan det ikke blive. Man kan også få den selvsamme tilkendegivelse fra mig, altså præcis det, der er blevet sagt i Dansk Industri, og som det også fremgår af regeringsgrundlaget; det er vores politik, så enkelt er det.

Med hensyn til det, der bliver sagt med, at der ikke skulle være nogen rød tråd i det, må jeg sige, at det er noget, som jeg fuldstændig kan bekræfte, for det er jo korrekt, at der ikke er nogen rød tråd i Venstres skattepolitik. For det er jo korrekt, at der i den første del af den periode, hvor man havde regeringsansvaret, blev givet ufinansierede skattelettelser. Men da man så fandt ud af, at det havde skadet dansk økonomi, bremsede man hårdt op; man lavede en u-vending, og man indførte nye skatter og afgifter for at redde situationen. Det er bl.a. det, som ganske almindelige danske familier i øjeblikket oplever som noget, der er en belastning af deres privatøkonomi. Det må spørgeren da være klar over, og der er det, jeg må sige, at det ikke tager mange sekunder at udtale sådan et lille, kort ja som en bekræftelse af de fakta, jeg her gør gældende. Hvis man gør det, vil vi være kommet ud over det, og så skal jeg nok spare spørgeren for at komme tilbage til det ved andre lejligheder.

Torsten Schack Pedersen.

Jamen jeg gentager gerne, hvad der er blevet sagt, selv om man jo nok må sige, at man skulle tro, at der var blevet byttet rundt på pladserne. For jeg er helt sikker på, at finansministeren også husker, at den melding, der kom fra den daværende regering, da vi lavde genopretningspakken, var, at det ikke var noget, der var i overensstemmelse med skattestoppet. Det er fuldstændig korrekt, og der tror jeg godt, at finansministeren kan huske, at de elementer, der var dér, ikke var nogle, der var i overensstemmelse med ånden i skattestoppet. Det er der sådan set ikke så meget nyt i.

Nu var det her jo et spørgsmål, som jeg egentlig gerne ville have stillet til statsministeren, men der var jeg jo så venlig, at jeg flyttede det over, så det i stedet blev til finansministeren, så flest mulige i dag kunne komme til at stille spørgsmål. Jeg må sige, at jeg med tilfredshed kan konstatere, at uanset om det er statsministerens melding til DI's topmøde eller det er finansministerens melding her i Folketingssalen i dag, vi hører, vil der være tale om, at det er et brud på regeringsgrundlaget, hvis der indgås en finanslovaftale, der indeholder generelle skatte- og afgiftsstigninger.

Det synes jeg er en klar politisk tilkendegivelse og noget, som jeg naturligvis vil skrive mig bag øret. Så vil jeg håbe på, at det også er noget, der kommer til at præge regeringens syn, når der skal være finanslovforhandlinger. For det er i min optik ganske klart, at det, hvis det er det, der skal være det bærende for regeringens finanslovaftale, er det nok en god idé, at man kigger over mod Venstre – altså over mod partiet Venstre – når der skal laves en finanslovaftale, hvis vi skal have en finanslov, der ikke vil komme til at betyde, at det bliver dyrere at være dansker, og at det bliver dyrere at drive virksomhed i Danmark, men som tværtimod vil kunne få håndteret de udfordringer, der er, uden at skatter og afgifter stiger.

Finansministeren.

Jo, men der er det jo sådan, at jeg løbende kigger over mod Venstre – det gør jeg alene på baggrund af min placering her i Folketingssalen – og det er noget, jeg også gerne vil gøre i forbindelse med forhandlinger, hvis Venstre agter at optræde lidt konstruktivt. Men jeg vil gerne kvittere for det, spørgeren fik sagt om den tidligere regerings skattepolitik og om skattestoppet, nemlig at det var noget, som man valgte at fravige, da man kom i økonomiske problemer. Det synes jeg er ærlig snak, og det synes jeg er udtryk for, at man har en høj politisk standard, når man leverer det ligeud, og det takker jeg for. Det betyder jo så bare, at vi må sige, at det med hensyn til skattestoppet er sådan, at det er noget, man har, når det ligesom går an, men at man, når det alligevel ikke går an, bryder det, altså når man rent økonomisk er i problemer.

Så er det, at man kan undre sig en lille smule over, at de fra partiet Venstres side har brugt et år på at tale om løftebrud og om kontraktpolitik og om alt muligt andet. For hvis det er sådan, det forholder sig med det skattestop, man gerne vil byde danskerne, så må jeg jo sige, at det i praksis ikke kan bruges til ret meget, i hvert fald ikke når det gælder om at skabe tryghed om en families økonomi. Der er det måske bedre med en mere saglig og en mere nuanceret og ansvarlig økonomisk politik som den, vi står for.

Tak til finansministeren, og tak til hr. Torsten Schack Pedersen.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelse, og som er stillet af hr. Kristian Jensen.