Spm. nr. S 19

1) Til statsministeren af:

Jan E. Jørgensen (V):

Finder statsministeren, at hun i sine besvarelser til Folketinget i sagen vedrørende Henrik Sass Larsen har redegjort fyldestgørende for sondringen mellem sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedstjek af kommende ministre, jf. regeringsgrundlagets afsnit om god regeringsførelse, hvoraf det fremgår, at »regeringen vil bestræbe sig på at besvare spørgsmål fra Folketinget fyldestgørende ...«?

Værsgo.

Tak. Finder statsministeren, at hun i sine besvarelser til Folketinget i sagen vedrørende Henrik Sass Larsen har redegjort fyldestgørende for sondringen mellem sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedstjek af kommende ministre, jf. regeringsgrundlagets afsnit om god regeringsførelse, hvoraf det fremgår:

»Regeringen vil bestræbe sig på at besvare spørgsmål fra Folketinget fyldestgørende«?

Statsministeren.

Jeg er egentlig ikke helt sikker på, hvordan jeg skal forstå hr. Jan E. Jørgensens spørgsmål, for i spørgsmålet forudsættes det jo næsten – nærmest – at ministeremner bliver sikkerhedsgodkendt, og det bliver de som bekendt ikke. De bliver sikkerhedstjekket.

Men hvis spørgsmålet skal forstås sådan, at hr. Jan E. Jørgensen spørger, om jeg i fyldestgørende grad i mine besvarelser, mine mange besvarelser, til Folketinget har oplyst om, hvordan sikkerhedstjekket foretages, så må jeg sige, at jeg er en lille smule forundret over spørgsmålet.

Som spørgeren sikkert ved, har jeg ikke indtil det åbne samråd i Retsudvalget den 24. september 2012, hvor spørgeren selv var til stede, redegjort for den generelle procedure i forbindelse med sikkerhedstjek af ministre. Og når jeg ikke gjorde det, skyldtes det en tradition for, at man ikke fortæller om den procedure.

Det var i overensstemmelse med den tradition, at jeg ikke før samrådet i Retsudvalget den 24. september i år havde oplyst om proceduren i forbindelse med sikkerhedstjekket.

Når jeg indtil det tidspunkt ikke havde valgt at oplyse om proceduren for sikkerhedstjekket, er det jo egentlig også klart, at jeg ikke kunne redegøre for den forskel i proceduren, der er mellem en sikkerhedsgodkendelse og et sikkerhedstjek.

Spørgeren.

Tak. Jeg hørte som en erkendelse fra statsministerens side, at man igennem 1 år ikke har forklaret Folketinget, at der er en forskel på sikkerhedstjek og sikkerhedsgodkendelse. På trods af at talrige folketingsmedlemmer har spurgt ind til sikkerhedsgodkendelse, har statsministeren intet gjort for at bringe dem ud af den vildfarelse, at der skal en sikkerhedsgodkendelse til.

Jeg refererer fra statsministerens udtalelser til tv efter regeringsdannelsen foran Crowne Plaza:

»Jeg har talt med Henrik Sass i morges, hvor han fortalte mig, at han ikke længere står til rådighed som minister i en kommende regering, netop på den her baggrund at han ikke kan blive sikkerhedsgodkendt. Det er jeg rigtig ked af ...«

Så er det jo så, at sagen har kørt lige siden da. Hr. Claus Hjort Frederiksen spurgte, om sikkerhedsgodkendelsen af hr. Henrik Sass Larsen fulgte den hidtidige praksis, og statsministeren svarede ved at tale om sikkerhedstjek.

Senere spørger fru Inger Støjberg, om statsministeren kan redegøre for det retsgrundlag, hvorefter man ikke kan oplyse procedurerne i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af kommende ministre, og statsministeren svarer igen ved tale om sikkerhedstjek.

Men et af de bedste spørgsmål er måske det, der er stillet af hr. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti:

»Vil statsministeren bekræfte, at det var hende og ikke hendes partifælle, hr. Henrik Sass Larsen, som i sin egenskab af kongelig undersøger først fik beskeden fra PET om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes, og at partiet først derefter orienterede hr. Henrik Sass Larsen?«

Heller ikke der fandt statsministeren anledning til at redegøre for, at man ikke skal sikkerhedsgodkendes, på trods af at det jo altså fremgår helt tydeligt, at hr. Søren Espersen er af den opfattelse.

Det er bare lige for at sige, at så lige har tungen altså ikke været i statsministerens mund, for senere siger statsministeren i et svar til fru Inger Støjberg:

Jeg må sige, at jeg ikke er klar over, hvad fru Inger Støjberg præcis sigter til med sit spørgsmål, men hvis der sigtes til, hvorvidt jeg fik besked om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Larsen i forbindelse med hans sikkerhedstjek ...

Altså, der er man måske nok ude selv at rode lidt rundt i begreberne. Og senere siger man også fra statsministerens side:

»... hvorvidt jeg fik besked om den manglende godkendelse af hr. Henrik Sass Larsens sikkerhedstjek ...«.

Vi har altså rodet rundt i begreberne, vil jeg sige til statsministeren. Så kunne man ikke have fundet anledning til på et tidligere tidspunkt end i det samråd, der fandt sted her forleden – og sagen har jo altså kørt i 1 år – at have gjort rede for, at ministre altså ikke skal sikkerhedsgodkendes? For det fremgår ganske tydeligt af spørgsmålene, at mange af Folketingets medlemmer har været af den opfattelse, at det skulle man.

Taletiden er 1 minut i anden, tredje og fjerde omgang.

Statsministeren.

Jeg tror, at meget af det her skyldes, at jeg netop ikke har villet udtale mig om proceduren for sikkerhedstjek og har henvist til, at det har tidligere statsministre mig bekendt heller ikke gjort. Og så skyldes det selvfølgelig også, at jeg ikke på noget tidspunkt har ønsket at gå ind i den konkrete sag.

Men jeg må sige, at jeg er uenig i talerens konklusioner, for det er jo en realitet, at det bliver til et spørgsmål om, om jeg har oplyst Folketinget om, at det ikke er en betingelse for at blive udnævnt til minister, at man er blevet sikkerhedsgodkendt.

Til det er der vel blot at sige, at det er en følge af grundlovens § 14, at det ikke er en betingelse for at blive udnævnt til minister, at den pågældende person er blevet sikkerhedsgodkendt. Det skyldes, at det følger af grundlovens § 14, at det er statsministeren, der til regenten indstiller, hvem der skal udnævnes til minister.

Det forhold har jeg – og det henviser taleren jo sådan set også selv til – gjort Folketinget opmærksom på ved flere lejligheder.

I en besvarelse den 24. oktober 2011 til hr. Jan E. Jørgensens partifælle, fru Inger Støjberg, har jeg oplyst Folketinget, at jeg kan bekræfte, at det er statsministeren, der til dronningen indstiller, hvem der skal udnævnes til minister. Og fru Inger Støjbergs spørgsmål gik i øvrigt på, om jeg kunne bekræfte, at jeg uanset udfaldet af det, fru Inger Støjberg kalder sikkerhedsgodkendelse, kunne have udnævnt hr. Henrik Sass Larsen til minister. Det kunne jeg bekræfte, for jeg kunne netop bekræfte, at det er statsministeren, der til dronningen indstiller, hvem der skal udnævnes til minister.

Jeg har givet udtryk for præcis det samme i en besvarelse den 15. november 2011 i forbindelse med et spørgsmål fra hr. Martin Geertsen.

Nu ser jeg, at formanden rejser sig. Så jeg kan forhåbentlig få lov til at uddybe det senere.

Nu lod jeg statsministeren tale i 2 minutter, fordi spørgeren også talte i 2 minutter. Men lad det ikke blive en vane.

Så er det spørgeren. (Jan E. Jørgensen (V): Spørgeren må godt tale i 2 minutter første gang, skal jeg lige gøre formanden opmærksom på).

Det var anden gang, spørgeren talte i 2 minutter, og der har han kun 1 minut. (Jan E. Jørgensen (V): Nu har jeg 1 minut. Det er rigtigt).

Nu har statsministeren også talt i 2 minutter, så det står lige, og nu holder vi os til reglerne.

Det er godt. Tak.

Jeg vil så spørge statsministeren, om statsministeren er af den opfattelse, at Folketingets Ombudsmand kender grundloven, for hvis ikke Folketingets Ombudsmand skulle kende grundloven, så ved jeg ikke, hvem der skulle kende den. Ikke desto mindre har Christian Kettel Thomsen på Statsministeriets vegne jo altså i et brev den 6. juli 2012 skrevet følgende:

Statsministeren finder i øvrigt anledning til at bemærke, at Folketingets Ombudsmand i udtalelsen synes at antage, at der blev foretaget en sikkerhedsgodkendelse af Henrik Sass Larsen.

I den forbindelse skal Statsministeriets for god ordens skyld bemærke, at der i forhold til personer, som den kongelige undersøger, den kommende statsminister, overvejer at udnævne til ministre i en kommende regering ikke i modsætning til f.eks. visse embedsmænd gennemføres en sikkerhedsgodkendelse.

Altså: Man finder behov for at fortælle Folketingets Ombudsmand om den her sondring, fordi Ombudsmanden synes at antage, at der skal en sikkerhedsgodkendelse af ministre til. Men på trods af at man har vedtaget et regeringsprogram, hvoraf det fremgår, at man vil svare fyldestgørende på spørgsmål, finder statsministeren ikke anledning til at forklare Folketinget om forskellen, før man har et samråd her for ganske nylig.

Det vil jeg gerne høre nærmere om begrundelsen for.

Statsministeren.

Som jeg også har sagt tidligere, kan noget af det her formentlig skyldes, at jeg ikke har ønsket at gå ind i den nærmere procedure for sikkerhedstjek og heller ikke har ønsket at gå ind i den konkrete sag. Det fandt jeg så anledning til at gøre på vores samråd her i september, fordi der efterhånden var opstået mange misforståelser. Særlig i forbindelse med den misforståelse, at det skulle være PET, der skulle godkende, hvem der kunne blive ministre, følte jeg anledning til at præcisere, hvordan forholdene er.

Det er i øvrigt noget, jeg har gjort ved flere lejligheder, bl.a. i en besvarelse den 24. oktober 2011. Det samme har jeg givet udtryk for i en besvarelse af 15. november 2011 til hr. Martin Geertsen, spørgerens partifælle, og det er egentlig meget enkelt.

Jeg bliver den 24. oktober spurgt, om jeg kan bekræfte, at det er statsministeren, der til dronningen indstiller, hvem der kan udnævnes til ministre. Det bekræfter jeg over for fru Inger Støjberg, som spørger, om jeg, uanset udfaldet af det, fru Inger Støjberg kalder sikkerhedsgodkendelse, kunne have udnævnt hr. Henrik Sass Larsen. Så svarer jeg, at det er statsministeren, som udpeger, hvem der skal være minister, og giver den til regenten.

Så det er jo egentlig ganske enkelt. Jeg har ikke villet gå ind i sikkerhedstjekket. Det tilsiger procedurerne hidtil ikke at man gør. Jeg har fundet anledning til at forklare det. Jeg har ikke villet gå ind i den konkrete sag. Men som spørgeren også selv henviser til, har jeg rigtig mange gange svaret på spørgsmål og har også selv henvist til et sikkerhedstjek.

Spørgsmålet er sluttet. Nej, jeg hører, der er en omgang til.

Hr. Jan E. Jørgensen, undskyld – og taletiden er for længst brugt!

Jamen der er ikke så mange spørgsmål til statsministeren i dag.

Det er jo altså en kendsgerning, at der har svævet en vildfarelse rundt, ikke kun blandt Folketingets medlemmer, men jo altså også i pressen, om, at der skulle den her sikkerhedsgodkendelse til. Og når statsministeren på et samråd redegjorde for forskellen på sikkerhedstjek og sikkerhedsgodkendelse, og det sætter jeg pris på at statsministeren gjorde, så viser det sig jo, at det kan man godt.

Så er det bare, jeg spørger til hvorfor statsministeren ikke har gjort det på et langt tidligere tidspunkt, når man nu i sit eget regeringsgrundlag har skrevet, at man vil svare fyldestgørende på spørgsmål fra Folketinget. Og så simpel er grundlovens § 14 jo altså ikke; der står, at det er kongen, der udnævner statsministeren og de øvrige ministre, og sådan er det vistnok ikke helt i praksis, bl.a. fordi kongen er død.

Statsministeren.

Jeg tror, de fleste har en fornemmelse af, hvordan grundloven skal forstås på det punkt, man kan i hvert fald ikke være i tvivl med de mange besvarelser, jeg selv har givet på det spørgsmål.

Jeg tror, at mange af de spørgsmål, der stilles her, tager sit udgangspunkt i, at jeg i udgangspunktet ikke ønskede at udtale mig om det sikkerhedstjek, der foretages af ministre. Det har tidligere statsministre mig bekendt ikke gjort, og den tradition ønskede jeg at videreføre, ligesom jeg hverken dengang eller nu ønsker at udtale mig om det konkrete tilfælde. Og jeg synes, mange af de spørgsmål, der stilles, tager udgangspunkt i, at jeg hverken har ønsket at gå ind i det konkrete tilfælde eller at udtale mig om sikkerhedstjekket.

Så jeg må bare her på falderebet sige, at der altså er mange misforståelser i den offentlige debat og sikkert også i Folketinget, som jeg ikke påtager mig at rette. Jeg ville have rigtig travlt, hvis jeg skulle rette alle de fejlslutninger og misforståelser, der er i den offentlige debat.

Så er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er også til statsministeren, og det er fra hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 19

11) Til statsministeren af:

Jan E. Jørgensen (V):

Finder statsministeren, at hun i sine besvarelser til Folketinget i sagen vedrørende Henrik Sass Larsen har redegjort fyldestgørende for sondringen mellem sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedstjek af kommende ministre, jf. regeringsgrundlagets afsnit om god regeringsførelse, hvoraf det fremgår, at »regeringen vil bestræbe sig på at besvare spørgsmål fra Folketinget fyldestgørende ...«?

Spm. nr. S 19

11) Til statsministeren af:

Jan E. Jørgensen (V):

Finder statsministeren, at hun i sine besvarelser til Folketinget i sagen vedrørende Henrik Sass Larsen har redegjort fyldestgørende for sondringen mellem sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedstjek af kommende ministre, jf. regeringsgrundlagets afsnit om god regeringsførelse, hvoraf det fremgår, at »regeringen vil bestræbe sig på at besvare spørgsmål fra Folketinget fyldestgørende ...«?

(Spørgsmålet er udgået under henvisning til Folketingets forretningsordens § 20, stk. 5).