Regeringen har fremsat et lovforslag, som ikke bare med sandsynlighed, men med sikkerhed vil medvirke til, at vi får begrænset forbruget, at vi får øget arbejdsløsheden, og at vi får øgede priser i detailhandelen.
Og det er ikke just det, vi har brug for lige nu.
Vi befinder os i en krise, hvor vi har brug for tiltag, der sætter gang i forbruget igen, og ikke tiltag, som begrænser forbruget.
Vi har brug for tiltag, som skaffer flere arbejdspladser, ikke tiltag, der skaffer færre arbejdspladser.
Og vi har brug for tiltag, der kan skabe mere konkurrence i detailhandelen, så vi får lavere priser, ikke højere priser.
Hvis man undrer sig over, hvorfor regeringen fremsætter et så mærkeligt forslag, vil jeg sige, at det skyldes, at man har et håb og et ønske om at begrænse mængden af papir, som bliver brugt, og som jo på et eller andet tidspunkt bliver til affald.
Jeg kan fortælle, at lovforslaget vil betyde, at en husstand vil udlede 28 kg mindre CO
2
pr.
år – vel at mærke, hvis de ikke i forvejen er tilmeldt nej tak-ordningen.
28 kg kan sættes i forhold til, at en pc, altså en computer, udleder op til 67 kg pr.
år, og det skal ses i forhold til, at en husstand bruger 1 t CO
2
pr.
år.
Så vi kan vist godt tillade os at sige, at det er nede i bagatellerne.
Så får man nogle penge ind på den her afgift, og dem vil man rundhåndet give til personer, der har en indkomst på under 212.000 kr.
Jeg kan fortælle, at de fremover vil blive begunstiget med 23 kr.
– jeg gentager:
23 kr.
– om måneden.
Og for disse 23 kr.
pr.
måned og 28 kg CO
2
har man altså tænkt sig at skabe mere arbejdsløshed, øge priserne i butikkerne og begrænse forbruget.
Det kan ikke undre nogen, at Venstre stemmer imod det lovforslag.
Under udvalgsbehandlingen er der blevet peget på nogle yderligere uhensigtsmæssigheder i lovforslaget.
Og Venstre kunne godt have besluttet sig til at sige:
Det må regeringen selv rode med; hvorfor skulle vi træde til og hjælpe med at fiske de hår i suppen op, som SF's ordfører, hr.
Jesper Petersen, så malende har betegnet det – lad dem da bare kløjes i deres egen suppe fyldt med hår.
Men vi har nu alligevel besluttet os for at træde hjælpende til og har stillet nogle ændringsforslag.
Det første ændringsforslag vil gøre op med den åbenlyse urimelighed, der er i lovforslaget, ved, at man på den ene side fritager sådan noget som aftenskoler og naturligvis politiske partier – selvfølgelig skal reklameafgiften da ikke ramme os selv – mens man på den anden side ikke vil undtage sådan noget som teatre og spillesteder, på trods af at det er ting, vi gerne vil fremme; det er kultur.
De får tilskud, de får endda distributionstilskud, så de kan komme ud med deres budskab, men ikke desto mindre synes man fra regeringens side nu, at de skal betale en afgift.
Vi har stillet et ændringsforslag – det er Dansk Folkeparti, der har stillet det, men Venstre tilslutter sig naturligvis et forslag, som vil undtage forskellige blade for afgiften.
Det er blade såsom f.eks.
Christianshavneren, som har skrevet til udvalget så sent som her for et par dage siden, og som fortæller, at Christianshavneren har været alle christianshavneres mulighed for at komme til orde siden 1983.
Den drives af ulønnede ildsjæle og er altså et rigtigt græsrodsmagasin, som fortæller Christianshavns borgere om, hvad der sker af stort og småt.
De skal af en eller anden underlig grund betale en afgift, hvorimod det, man kunne kalde storkapitalen – for nu at benytte mig af en sprogbrug, som i hvert fald Enhedslisten kender til – og deres ugeblade altså slipper for afgiften.
Det synes vi ikke er helt logisk, og derfor støtter vi ændringsforslaget om at undtage aviser som Christianshavneren, Tårnby Bladet, Hjerting Posten med mange flere.
Så har vi stillet et ændringsforslag om ligestilling af sådan nogle som Bladkompagniet på den ene side og Post Danmark på den anden side, i forbindelse med at der er en mystisk bestemmelse i lovforslaget om, at man, hvis man uddeler direct mails, så ikke må give rabat.
Hvis man giver rabat på direct mails, skal man betale en afgift, men hvis man ikke giver rabat og holder sig til listepriser, skal man ikke betale afgift.
Det er et meget mystisk forslag, som vi af naturlige grunde har stillet forslag om at fjerne.
Endelig synes vi, at det nordiske miljømærke Svanen og det private miljømærke FSC-mærket skal ligestilles med Blomsten, sådan at tryksager, der bærer et af de to mærker, også kan slippe for en afgift.
Det vil så også have den fordel, at det er to mærker, der kan bruges, fordi der rent faktisk er trykkerier, som kan tilbyde at trykke tryksager, der er mærket med Svanen eller FSC-mærket, hvorimod der på nuværende tidspunkt ikke findes et eneste trykkeri i Danmark, der kan tilbyde at trykke tryksager med Blomsten og dermed få en rabat på reklameafgiften.
Så vi anbefaler, at man stemmer ja til de ændringsforslag, der er stillet fra Venstres og Dansk Folkepartis side, og det er noget, der også har fået tilslutning fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.