Spm. nr. S 2114

2) Til statsministeren af:

Jacob Jensen (V):

Med henvisning til Jyllands-Posten den 8. februar 2012, hvor man kunne læse, at flere borgmestre på Vestegnen, bl.a. i Herlev og Brøndby Kommune, er parate til henholdsvis at hæve og indføre parkeringsafgifter som følge af det forventede ekstra antal biler, der vil komme til området, hvis regeringens betalingsring etableres, kan statsministeren så oplyse, hvad statsministeren agter at gøre, hvis kommunerne hæver parkeringsafgifterne, som de har proklameret, når statsministeren på sit pressemøde den 7. februar 2012 udtalte, at omegnskommunerne ikke får lov til at hæve parkeringsafgifterne?

Hr. Jacob Jensen.

Ja, tingene går jo stærkt, men jeg skal starte med at læse spørgsmålet op af hensyn til proceduren:

Med henvisning til Jyllands-Posten den 8. februar 2012, hvor man kunne læse, at flere borgmestre på Vestegnen, bl.a. i Herlev og Brøndby Kommune, er parate til henholdsvis at hæve og indføre parkeringsafgifter som følge af det forventede ekstra antal biler, der vil komme til området, hvis regeringens betalingsring etableres, kan statsministeren så oplyse, hvad statsministeren agter at gøre, hvis kommunerne hæver parkeringsafgifterne, som de har proklameret, når statsministeren på sit pressemøde den 7. februar 2012 udtalte, at omegnskommunerne ikke får lov til at hæve parkeringsafgifterne?

Statsministeren.

Enhver skal jo følge loven, det gælder også kommunerne, og som jeg egentlig også svarede på det foregående spørgsmål, har regeringen ingen planer om at ændre grundlæggende ved de regler, der fastlægger kommunernes mulighed for at hæve parkeringsafgifterne. Det vil sige, at kommunerne, som det er i dag, kan indføre og hæve parkeringsafgifter for at opnå nogle specifikke trafikale virkninger, men der er også særlige regler for det provenu, man får ud af at hæve parkeringsafgifterne.

Det, der er hele ideen med det her, er, at de regler, vi har, understøtter, at kommunerne ikke bare kan hæve parkeringsafgifterne for at få højere indtægter. Det vil være det samme som at hæve skatterne, og det skal de ikke kunne. De regler kommer vi til at justere på, men vi kommer ikke til at ændre ved grundsubstansen i de her regler.

Hr. Jacob Jensen.

Det er jo rigtigt, som formanden indikerede, at der er sket en udvikling i den senere tid, og spørgsmålet her blev stillet på et tidspunkt, hvor regeringen stadig væk opretholdt sin betalingsring. Den er nu droppet, og det er vi jo mange der er glade for. Men i forlængelse af den diskussion, som opstod i kølvandet på det nye forslag som erstatning for betalingsringen, nemlig at man så vil tage 0,5 mia. kr. fra bilisterne til at indføre lavere billetpriser i den kollektive trafik, vil jeg godt spørge statsministeren:

Bliver det løfte, som S og SF gav, om, at man skulle sænke taksterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet med 40 pct., så indfriet i forlængelse af det forslag, der nu kommer, med den halve milliard kroner, som regeringen nu afsætter til lavere takster i den kollektive trafik i hele landet?

Statsministeren.

Det er meget langt fra det spørgsmål, som spørgeren oprindelig stillede, men jeg skal da gøre et forsøg på at svare.

Altså, vi har i dag besluttet, at vi ikke gennemfører trængselsringen, og det har vi gjort af mange forskellige årsager. En af dem er, at dem, vi gerne ville løse et problem for, altså at de sidder og bruger meget tid i trafikken, ikke syntes, det var en god løsning, og derfor har vi trukket forslaget tilbage. I stedet for vil vi gerne gøre noget andet. Vi vil gerne bruge nogle penge til mere, bedre og billigere kollektiv trafik, og vi har også fundet en fornuftig finansiering til at kunne gøre det. Jeg ser meget frem til at diskutere det her med Folketingets partier, og jeg håber jo også, at oppositionen vil være interesseret i at gå ind i den her diskussion på en konstruktiv måde, således at vi kan sikre, at de mennesker, som gerne vil bruge den kollektive trafik, får adgang til ikke bare lidt billigere takster, men også en bedre kollektiv trafik, hvor der er kapacitet til de mennesker, der gerne vil bruge den kollektive trafik. Jeg vil benytte lejligheden til at invitere Venstre til også at deltage i den debat, for det er en vigtig debat, altså hvad vi egentlig kan gøre for den kollektive trafik. Det har vi nu taget et initiativ til, og jeg håber, Venstre vil være med.

Hr. Jacob Jensen.

Så jeg kan altså konstatere, at det løfte ikke bliver indfriet med den aftale, der nu indgås.

Men i forlængelse af det har der også været en diskussion i dag, hvor statsministerens partifælle, overborgmester Frank Jensen, stiller som et krav, at de penge, der nu kommer ind med den nye aftale, det nye forslag, udelukkende skal gå til København. Er det et krav fra overborgmesterens side, som statsministeren og regeringen agter at efterkomme, eller hvordan stiller statsministeren sig i det hele taget til overborgmesterens krav?

Statsministeren.

Jeg er utrolig glad for den beslutning, vi har truffet. Det er det rigtige for Danmark, at vi har truffet den her beslutning, og jeg er utrolig glad for, at vi har fundet penge til, at vi nu kan få både billigere og bedre kollektiv trafik. Det har vi brug for i Danmark, og som sagt håber jeg, at Venstre gerne vil være med. Det giver sig selv, at når vi skal have bedre og billigere kollektiv trafik, gælder det hele landet. Det har vi også sagt det meste af dagen, så selvfølgelig er det sådan.

Hr. Jacob Jensen for det sidste spørgsmål.

Så dermed får københavnerne altså ikke lavere takster i henhold til det løfte, der blev givet. De får heller ikke færre biler i henhold til det løfte, der blev givet, så man kan vel sige, at de vælgere i København, som måske har stemt på S eller SF ud fra den forhåbning, at de både kunne få lavere takster i den kollektive trafik, helt op til 40 pct., som løftet var, og færre biler, et eller andet sted må føle sig snydt. Så mit spørgsmål til statsministeren her afslutningsvis skal vel så gå på, at det jo var Socialdemokraterne og SF'erne, som før valget var enige om både at lave lavere takster i hovedstadsområdet og at indføre en betalingsring. Hvordan kan det så være, at de selv samme to partier, nemlig Socialdemokraterne og SF, efter valget ikke kan være enige om de selv samme forslag eller måske bare et af de to forslag?

Statsministeren.

Vi er meget langt fra det oprindelige spørgsmål, men det er jo en interessant diskussion, så jeg går da gerne ind i den.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi finder nogle løsninger på de trængselsproblemer, som er i og omkring København, og vi mener stadig, der er trængselsproblemer. Jeg kan ikke finde ud af, hvad Venstre mener. De mener det ene den ene dag og noget andet den anden dag, og det har været lidt svært at se, om Venstre egentlig mener, der er trængsel. Men vi mener stadig, der er trængsel, det vil vi gerne diskutere bredt med befolkningen, og derfor nedsætter vi nu en kommission, så vi kan komme til bunds i den her sag. Det tror jeg er den rigtige måde at gøre det på.

Samtidig mener vi også at vi kan gøre noget for at forbedre den kollektive trafik og gøre den billigere, og vi har fundet finansiering til at kunne gøre det i de kommende år. Jeg håber selvfølgelig, at Venstre vil være med. Det ville være spændende at få Venstre med på de her ideer. Det, jeg har hørt fra Venstre indtil nu, er nærmest ingen ideer, at man ikke ved, om der er trængsel eller ej, og der er ikke nogen svar på, hvad vi egentlig skal gøre. Jeg tror, Venstres formand i dag har foreslået, at man bare kan tage lidt tidligere på arbejde, og at det skulle være løsningen på trængselsproblemerne. Nogle skal måske aflevere børn i daginstitutionerne, som ikke lige er åbne på det tidspunkt, så det kan også have nogle komplikationer. Men vi er sådan set gået seriøst ind i denne diskussion og har nu fundet nogle penge til bedre og billigere kollektiv trafik.

Spørgsmålet er sluttet.

Den næste spørgsmål til statsministeren er fra fru Ellen Trane Nørby.