Som det fremgår af betænkningsbidraget, vil Venstre her ved tredjebehandlingen redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget, som det ligger her.
Der har været en lang og intens debat om folketingsmedlemmers vederlag, pensionsordninger m.v.
Og det kan der sådan set være en god grund til at have.
Der kan være mange ting, man kan have ønske om at justere, afbalancere, modernisere eller ændre.
Men i Venstre synes vi, at det er en uskik, at vi i Folketinget skal bestemme vores egen løn.
Jeg synes, vi skulle løfte blikket og kigge til vores nabolande – Sverige, Norge og Finland – hvor alle tre parlamenter har den faste praksis, at de har nedsat et eksternt udvalg, en lønkommission, til at vurdere, hvordan den samlede pakke skal være med hensyn til de mange forskellige elementer, der bliver diskuteret.
Derfor var forslaget fra Venstre – det er det forslag, der skal behandles lige herefter – at der skal nedsættes en lønkommission, som vi beder om at komme med en indstilling.
Der skal være repræsentanter for arbejdsgiverne, repræsentanter for lønmodtagerne, og i spidsen skal der være en person, der har kendskab til det helt særlige arbejdsforhold, det er at være folketingsmedlem.
Så overlader man det til dem at fastsætte, hvordan en samlet pakke skal være, og hvordan vilkårene skal være for folketingsmedlemmer.
Vi må konstatere, hvis indstillingerne i betænkningen holder stik lige om lidt, at vi ikke har fået flertal for det.
Derfor skal der nu tages stilling til det lovforslag, der ligger her.
Det vil vi undlade at stemme om fra Venstres side.
Det er, fordi vi ikke mener, at den løsning, der ligger, er den rigtige.
Vi anerkender, at der kan være ting, man kan drøfte og vurdere i forhold til den samlede pakke, men vi synes sådan set, at vores forslag er bedre end det, der bliver indstillet af et flertal her, og derfor vil vi fra Venstres side undlade at stemme om forslaget her og selvfølgelig i stedet anbefale, at man stemmer for det beslutningsforslag, vi har fremsat, og som kommer til afstemning lige om lidt.