Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 150:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 11.04.2012).

Jeg venter lige et øjeblik med at åbne forhandlingen. Hvis nogen har brug for at tale sammen, kan det passende foregå udenfor. Må jeg bede om bare en lille smule mere ro i salen. Tak.

Så åbner vi forhandlingen. Det er fru Inger Støjberg som ordfører for Venstre.

Når det gælder familiesammenføringer af børn, må vi erkende, at vi står over for et dilemma. På den ene side vejer hensynet til familien og dens enhed tungt, på den anden side skal der sættes ind over for forældre, der misbruger familiesammenføringsreglerne og sender deres børn på genopdragelsesrejser. Netop derfor kunne det have været konstruktivt, hvis justitsministeren havde indbudt til et bredt samarbejde på det her område. I stedet valgte man at udarbejde det her nye lovforslag i en lukket kreds, hvor man end ikke inviterede f.eks. Venstre indenfor til forhandlingsbordet.

Jeg må sige, at jeg heller ikke er imponeret over resultatet. Flere eksperter har både i høringssvar og også til Information udtalt, at udlændingeloven nu bliver mere uigennemskuelig, og samtidig gives der grønt lys til, at man kan sende sine børn på genopdragelsesrejser uden konsekvenser. Den ændring af udlændinge- og integrationsloven, som i dag er på tale, er en lov, som Socialdemokraterne selv var med til at indføre i 2004. I regeringsgrundlaget har Socialdemokratiet, sammen med de øvrige regeringspartier selvfølgelig, skrevet, og det er et citat:

»Lovgivningen skal indeholde klare og rimelige regler for ægtefællesammenføring, ophold, asyl og statsborgerskab. Administrativ praksis skal være gennemsigtig og forudsigelig.«

Men flere eksperter, heriblandt advokat Jens Bruhn-Petersen, har udtalt, at det nuværende lovforslag, som det ligger her, nærmere vil gøre udlændingeloven mere uklar og sværere at tyde. Det kunne være godt, hvis regeringen blot på et punkt valgte at følge op på intentionerne fra regeringsgrundlaget.

En anden grund til skepsis er de lempelser, som lovforslaget lægger op til ved igen at åbne for genopdragelsesrejser. Det handler om børn, som forældrene jo i virkeligheden tvangsfjerner i ly af de danske familiesammenføringsregler. Socialministeriet skønnede i 2004, at 250 danske børn årligt sendes på genopdragelsesrejser. Uanset tallets præcise størrelse er det stadig alt for mange, der sendes på genopdragelsesrejser. Den nuværende ligestillingsminister, hr. Manu Sareen, som jo tidligere var integrationskonsulent i København Kommune, udtalte som integrationskonsulent – og det er også et citat:

»Vi svigter disse børn ved stiltiende at acceptere, at de tages ud af skolen og ud af det danske samfund. Mange af de børn, der kommer tilbage, har tabt en masse både i forhold til skolen og i forhold til integrationen.«

Jeg er for en gangs skyld meget enig i den nuværende ligestillingsministers udtalelser.

Desværre vil lovforslaget nu sikre, at forældre kan hive deres børn ud af skolen og sende dem til deres hjemland, og så kan de alligevel få opholdstilladelse i Danmark og måske endda få en familiesammenføring. Det er den trafik, vi gerne vil have at der er en lovhjemmel, der sætter en stopper for. Men det svækkes nu.

Dagbladet Information fortalte en hjerteskærende historie om den 12-årige somaliske pige Aisha fra Stenlille, som blev sendt på genopdragelse i Somalia for at blive renset, som forældrene sagde, renset for sin moderne danskhed. I sådanne tilfælde er det simpelt hen ikke nok blot at holde en præventiv samtale med forældrene, specielt ikke hvis forældrene kan gennemføre en genopdragelsesrejse, vel vidende at de sagtens kan få barnet familiesammenført tilbage til Danmark.

På den her baggrund kan Venstre ikke støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Jacob Bjerregaard som Socialdemokratiets ordfører.

For præcis 4 uger siden stod jeg her på talerstolen i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 104 om ægtefællesammenføring, familiesammenføring. Det var en god dag. Med forslaget ønsker regeringen at afskaffe VK-regeringens tåbelige pointsystem og indføre rimelige og klare regler for ægtefællesammenføring. Væk med uddannelsessnobberiet.

I dag tager vi så næste skridt, og det tager vi hen imod en mere klar og rimelig udlændingepolitik, der som noget nyt ikke formes på baggrund af mærkelige studehandler med Dansk Folkeparti. Med forslaget ændres reglerne om familiesammenføring med børn, så børn op til 8 år ikke skal igennem en integrationsvurdering for at kunne bo sammen med deres mor eller far i Danmark. For børn over 8 år skal der i højere grad lægges vægt på, om deres forældre i Danmark er velintegrerede, herunder ser vi på graden af beskæftigelse, uddannelse og danskkundskaber. Vi vil ligeledes suspendere 2-års-reglen i de tilfælde, hvor forældrene ikke har haft praktisk mulighed for at søge om familiesammenføring med deres barn, ligesom det vil indgå, om forælderen i hjemlandet reelt ønsker og magter at tage sig af barnet. Endelig skal barnets tarv igen spille en rolle.

Forslaget følger som bekendt op på en aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om familiesammenføring af børn. Det tager afsæt i en rimelighedsbetragtning, men også i en række sager om børn, der er kommet i klemme i udlændingelovgivningen. Jeg synes, der er grund til at glæde sig over, at et flertal i Folketinget hen over midten nu tager ansvar, når det står klart, at lovgivningen har haft urimelige konsekvenser. Det er lige præcis den ansvarlighed, denne forpligtelse på virkeligheden, der har været fraværende under VK-regeringen. Udlændingepolitikken har i årevis skullet strammes for stramhedens skyld. Det har handlet om at sende klare signaler og betale Dansk Folkeparti for velfærdsnedskæringer og ufinansierede skattelettelser.

Socialdemokratiet er tilhænger af en stram udlændingepolitik, fordi integrationen er helt afgørende for os, men vi insisterer på, at vi vil møde andre mennesker med ordentlighed. Vi har set så urimelige afslag til børn, at selv enhver højreorienteret burde tage et opgør med sin egen samvittighed. Det er stadig ikke for sent at stige om bord på anstændighedens skib, og jeg vil da meget gerne høre begrundelsen for ikke at kunne støtte de her forbedringer.

Vi fastholder naturligvis nogle meget klare krav fremover. Derfor vil der fortsat gælde en 3-måneders-regel som værn mod at sende børn på genopdragelsesrejse, ligesom vi vil styrke den forebyggende indsats med præventive samtaler.

Rimelighed, klare regler og meningsfulde krav er den nye balance i dansk udlændingepolitik, som forslaget rummer. På den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er to korte bemærkninger. Hr. Martin Henriksen først.

Tak. Først vil jeg sige tillykke til hr. Jacob Bjerregaard med at være ombord på anstændighedens skib. Det må være en fantastisk fornemmelse at være der.

Hr. Jacob Bjerregaard bad om at få et enkelt argument imod lovforslaget, og nu skal jeg se, om jeg kan levere et hernedefra, og efterfølgende vil jeg levere nogle flere.

Vi ved, at vi i nogle tilfælde – ikke i alle tilfælde – men i nogle tilfælde har problemer med at integrere indvandrerbørn, som er født og opvokset i Danmark. Der er faktisk bred enighed i Folketinget om, at man så tidligt som muligt, allerede i daginstitutionsalderen, skal gribe ind med sociale foranstaltninger og integrationsforanstaltninger for at sikre, at de kan få en god opvækst i Danmark. Når vi nu allerede ved, at der er integrationsproblemer så tidligt med nogle, der er født og opvokset i Danmark, kan hr. Jacob Bjerregaard så ikke se, at det godt kan skabe nogle nye integrationsproblemer, at man siger, at folk kan vente helt op til 8 år, måske endda i nogle tilfælde og efter en vurdering i længere tid, med at hente deres barn til Danmark? Så kan de jo virkelig ødelægge det barns muligheder for at blive integreret i det danske samfund.

Ordføreren.

Jo, men her oppe fra anstændighedens skib, kan jeg jo fortælle hr. Martin Henriksen, at vi faktisk synes, at der er glimrende mulighed for dem på op til 8 år for at nå at blive integreret og blive en del af det danske samfund. Det handler jo om, at man skal kunne lære at tale dansk, og man skal kunne starte i skolen, og den starter cirka deromkring. Så kan man nå at komme ind og blive en integreret del af en klasse og en del af det danske samfund. Der mener vi sådan set, at man har en langt større chance som 5-, 6-, 7-, 8-årig, end man f.eks. har som teenager. Derfor giver det ganske god mening, at vi nu har lavet denne grænse på 6 år, som så reelt bliver 8 år, fordi vi jo stadig væk har 2-års-reglen oveni.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg forstår det så sådan, at hr. Jacob Bjerregaard ikke kan følge det argument. Nu lemper man jo også mere end det. Der bliver også, som jeg læser lovforslaget, nogle udvidede muligheder for at komme til Danmark, selv om man er ældre end 8 år. Så kan forældrene vente i rigtig, rigtig mange år med at hente et barn fra et tidligere ægteskab til Danmark, hvis de er blevet familiesammenført med en indvandrer eller en dansker, der bor her. Jeg vil høre, om det argument har været oppe at vende i forhandlingerne. Har man overvejet, når vi nu har så store problemer med indvandrerbørn – ikke alle, men nogle, som er født og opvokset i Danmark – og man så her siger, at man faktisk kan vente i rigtig, rigtig mange år med at hente børnene til Danmark, at det så også kan give store integrationsproblemer der? Er det noget, man har diskuteret i forhandlingerne? Er der eventuelt et notat på de konsekvenser, der kommer af lovforslaget?

Ordføreren.

Vi har haft nogle meget, meget grundige forhandlinger, og jeg synes, at vi i den gruppe, der har siddet og forhandlet, er landet på et rigtig godt kompromis på et meget, meget svært område, vil jeg sige. Jeg synes, at nogle af de sager, der har været, inden vi lavede de her ændringer i lovgivningen, må gøre indtryk. Vi har set folk, der er kommet til Danmark, har fundet en ny kæreste eller kone eller mand, har haft noget bøvl med, hvem der har haft retten til at have barnet osv., og så er det gået ud over de 2 år. Der har vi simpelt hen været nødt til at gå ind og lave nogle dispensationsmuligheder for at kunne sikre en anstændig behandling af folk. Det kan også være, at forældrene i hjemlandet har været udsat for nogle ting. Vi har haft grelle sager. Det, jeg siger, er, at vi har haft grelle sager, som jeg også håber nogle af de højreorienterede partier kan se måske heller ikke er helt i orden. Nok skal man have en stram udlændingelovgivning, men man bør også balancere den, så vi ikke risikerer, at børn bliver skilt fra deres forældre.

Fru Inger Støjberg med en kort bemærkning.

»Anstændighedens skib«, siger ordføreren. Nu vil jeg meget nødig have, at det er hr. Jacob Bjerregaard, der definerer, hvad der er anstændigt i den her forbindelse, for jeg kan forstå, at det skib, som hr. Jacob Bjerregaard taler om, jo er et skib, der sejler børn af sted på genopdragelsesrejser. Det er jo sandheden. Nu er der mulighed for, at man kan sende sine børn på genopdragelsesrejse, uden at det reelt får nogen som helst konsekvenser. Synes hr. Jacob Bjerregaard, det er indstændigt? Er det dét, regeringen står for?

Det er da et svigt over for de børn, som der er tale om, og det er oven i købet et svigt, som den nuværende ligestillingsminister, da han var integrationskonsulent, har omtalt i flere omgange, og jeg citerede selv fra talerstolen, hvad han sagde, mens han var integrationskonsulent i Københavns Kommune:

»Vi svigter disse børn ved stiltiende at acceptere, at de tages ud af skolen og det danske samfund. Mange af de børn, der kommer tilbage, har tabt en masse både i forhold til skolen og i forhold til integrationen«.

Er det anstændigt, spørger jeg hr. Jacob Bjerregaard?

Ordføreren.

Vi holder jo fast i nogle ret klare regler på det her område, som jeg også sagde i min tale. Jeg synes, at det, der er anstændigt at gøre, er at sikre sig, at hvis et barn bliver – bortført, skulle jeg til at sige – sendt til forældrenes hjemland af forældrene, kan der, hvis det er imod barnets vilje, ske en ny behandling af sagen, så barnet ikke kommer i klemme på grund af forældrenes misforståede syn på, hvordan man skal leve sit liv også i forhold til sine børn.

Det synes jeg er langt mere anstændigt end før, hvor der også var sager, der gik imod den lovgivning, som den tidligere regering lavede, og som betød, at nogle af de børn, som imod deres egen vilje blev sendt på genopdragelse mod deres egen vilje, rent faktisk blev bortført. Der er vi jo nødt til at sige, at der skal vi også have øje for barnet, så det ikke kun er forældrene, det handler om, for forældrene vil ikke nødvendigvis barnet det særlig godt. Der sætter den nye lovgivning større fokus på barnet, og det synes jeg er helt afgørende.

Fru Inger Støjberg.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er et dilemma, når man taler om familiesammenføring af børn. Jeg er fuldstændig enig med hr. Jacob Bjerregaard, for det er i virkeligheden også det, jeg hører hr. Jacob Bjerregaard sige. Men det er da ikke anstændigt, at man nu nærmest ustraffet kan lade sine børn sende på genopdragelsesrejse.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, at hr. Jacob Bjerregaard i dag fra landets fremmeste talerstol vil gøre sig til talsmand for, at det er anstændigt. Er det anstændigt at gøre over for de børn, det drejer sig om, spørger jeg hr. Jacob Bjerregaard? Nej, er svaret, nej, nej og atter nej.

Ordføreren.

Ja, jeg kan høre, at det der udtryk anstændighed har sat sindene i kog; det er et dejligt udtryk, og jeg synes faktisk, at det rammer meget godt, hvordan vi oplever det. Jeg synes, vi beholder en relativt stram lovgivning, for vi har stadig en 3-måneders-regel, fordi vi er nødt til det. Men jeg synes, at jeg må være ærlig og sige, at der har været nogle uhensigtsmæssigheder i den måde, som den tidligere lovgivning var skruet sammen på, og som jeg også fornemmer at ordføreren måske nok føler sig lidt provokeret til at være enig med mig i, i og med jeg bruger udtrykket anstændighed.

Sandheden er den, at vi før har haft nogle eksempler på, at nogle børn er kommet voldsomt i klemme, og jeg kunne egentlig også godt tænke mig at få en tilkendegivelse af, at vi er nødt til også at regulere lovgivningen der, sådan at disse børn ikke bliver klemt sønder og sammen. Og både med hensyn til 3-måneders-reglen og 2-års-reglen vil jeg sige, at jeg synes, der er kommet en meget, meget fornuftig balance, sådan at vi stadig sikrer os, at vi undgår genopdragelsesrejser. Vi sætter faktisk ind med forebyggende – præventive samtaler – for at undgå, at det kommer dertil, og samtidig sikrer vi, at færre børn kommer i klemme.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Jeg kan jo bekræfte, at vi har haft en grundig drøftelse, og jeg kan også bekræfte, at vi har at gøre med et kompromis. Jeg kan selvfølgelig også bekræfte, at det er en klar forbedring i forhold til den gældende lovgivning, men alligevel kunne jeg godt tænke mig, at Socialdemokraternes ordfører lige forklarede offentligheden, hvordan det kan være Socialdemokraternes politik, at man fortsætter VKO's linje med at straffe børn for, at de imod deres vilje er blevet sendt på genopdragelse? Det er jo stadig væk tilfældet. Selv om der bliver bedre muligheder, og heldigvis for det, for at man kan få opholdstilladelsen tilbage, er det jo fortsat sådan, at det er børnene, der bliver straffet for, at deres forældre imod børnenes vilje sender dem på genopdragelse, og den måde, de bliver straffet på, er ved, at de får frataget deres opholdstilladelse i Danmark. Kan ordføreren ikke lige redegøre for, hvorfor Socialdemokraterne synes det er rimeligt?

Ordføreren.

Nu er det jo børnene, der bliver sendt ud af landet, og derfor er det også det, man er nødt til at kigge på i spørgsmålet, om de så skal have lov til at komme tilbage igen, hvis det er gået ud over en længere periode. Der er det jo, at vi nu går ind og ser på, hvor gammelt barnet er, og om der er mulighed for, at det er gjort fuldstændig mod barnets vilje, hvis det f.eks. er et ungt menneske. Der giver vi jo sådan set nu mulighed for, at det her barn kan få lov at komme tilbage til Danmark, hvis det er sket mod barnets vilje.

Men det er jo klart, at det er én måde at gribe det an på. Det er et meget, meget svært område, og det tror jeg også at ordføreren er enig i. Hvis man skal undgå de her genopdragelsesrejser, er man jo nødt til ligesom at tage fat på at forklare de her forældre meget grundigt, at hvis de vælger at tage deres barn ud af den danske skole, tage det ud af det danske samfund og sende det til deres hjemland, har det altså de og de konsekvenser. Det er jo netop derfor, at vi indfører de her præventive samtaler, så vi sikrer os, at forældrene forstår det. Hele pointen bag det her er jo, at forældrene meget gerne skulle lade være med at foretage de her handlinger, som det er at sende et barn ud af landet og hjem til deres hjemland.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne interesserer sig for børnene, så derfor vil jeg stille spørgsmålet igen. Hvordan hjælper det børnene, at man fratager dem deres opholdstilladelse i Danmark? Bare lige for at det er helt klart: Forældrene gør noget, som vi i Danmark ikke bryder os om, nemlig at sende børnene på genopdragelsesrejse. Det er vi så vrede over, og det ønsker vi at gribe ind over for. Og den måde, vi reagerer, eller den måde, Socialdemokraterne reagerer på, er ved at straffe børnene. Hvordan hjælper det børnene, at de bliver straffet for deres forældres handling, ved at de får frataget deres opholdstilladelse?

Ordføreren.

Det her er jo en præventiv foranstaltning, man foretager sig. Det er jo et greb at tage. Det er jo ikke en værktøjskasse her, der vrimler med redskaber. Der er sådan set meget, meget få greb, man kan tage på det her område. Noget af det, man kan gøre, er at gå ind og være meget mere forebyggende, mere præventiv, men man er også nødt til at sige til de her forældre, at hvis de vælger at tage deres barn – for det er jo deres barn, og det er trods alt dem, der har ansvaret for det her barn – og sende det ud af landet, væk fra Danmark, så er der de og de konsekvenser. Det skal de selvfølgelig så have at vide utrolig klart, så det står mejslet i massiv granit, at der er en konsekvens af at sende sit barn ud af landet. Det er måden at gøre det på; det er det greb, vi har. Derfor synes jeg, at man sådan set nu har nået en løsning, som er mindst ringe, kan man sige. Det er jo ikke en særlig sjov lovgivning at have, men desværre er det nødvendigt, fordi vi har forældre, der tænker på den her meget specielle måde.

Så vil jeg bare sige, at det jo i sidste ende er forældrene, man skal ind og have fat i, og derfor er jeg meget glad for de her præventive samtaler, der kommer i spil, og jeg håber og tror, at det vil give et godt output.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Martin Henriksen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. I Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte lovforslaget, og baggrunden for, at vi ikke kan det, er jo, at man bl.a. nu fjerner nogle af de konsekvenser, der er forbundet med at sende sit barn på genopdragelsesrejse. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at man siger til forældrene, som har ansvaret for børnene, at det, når de træffer en beslutning om at sende deres barn af sted på en genopdragelsesrejse, fordi deres barn f.eks. er blevet for dansk, altså så også har nogle konsekvenser. I dag er det sådan, at det har den konsekvens, at barnet, hvis det er væk i længere tid end 3 måneder, så kan miste sin opholdstilladelse. Jeg kan sådan set godt se, at det ikke er noget, der kan være en optimal situation for barnet, men pointen er jo, at vi bliver nødt til at understrege, at det er forældrenes ansvar, og at det er forældrene, der træffer den beslutning. Det er jo ikke os herinde, der træffer den beslutning. Det er forældrene, der i den konkrete situation træffer en beslutning om, at deres barn er blevet for godt integreret i det danske samfund, og at det er en udvikling, som man vil forhindre fortsætter, og at man derfor sender sit barn af sted på en genopdragelsesrejse, på koranskole, eller hvad det nu kan være. I stedet for at lempe reglerne, sådan som regeringen og Enhedslisten lægger op til man skal, synes jeg, at man skulle stramme reglerne.

Jeg synes, man skulle sige, at det, ud over at det vil have nogle konsekvenser for barnets opholdstilladelse, så også bør få konsekvenser for forældrenes opholdstilladelse, for det er nu engang forældrene, der træffer den beslutning om at sende deres børn af sted. Hvis man som familie træffer en beslutning om, at de værdier, vi har i det danske samfund, er nogle værdier, der er så dårlige og så farlige, at de ikke må præge familien, så burde vi her fra Folketingets side også sige, at hele familien jo så passende kunne få inddraget deres opholdstilladelse og kunne rejse ned til det land, hvor de mener at værdierne, kulturen og normerne er så meget bedre. Det var en vej, som vi i Dansk Folkeparti hellere ville gå, og vi har også et forslag liggende i Integrationsudvalget, som der forhåbentlig er flere partier i Folketinget, der vil ende med at bakke op om. Jeg har ikke den store ambition om, at regeringspartierne og Enhedslisten vil gøre det, men det er der måske andre partier der vil.

Med hensyn til det med de præventive samtaler vil jeg sige, at jeg, da jeg læste lovforslaget, så syntes, det var sympatisk, at man siger, at man nu vil have mere fokus på det med at forebygge; det var faktisk min oprindelige tanke. Men hvis det her lovforslag bliver vedtaget, vil det jo også være sådan, at man, når man fra kommunens side nu kommer ud og skal orientere forældrene om konsekvenserne ved at sende deres barn på en genopdragelsesrejse og man skal orientere dem om den lovgivning, der ligger, bliver nødt til at sige det på denne måde: I skal bare vide, at I, hvis I sender jeres barn af sted på en genopdragelsesrejse, risikerer, at vi inddrager barnets opholdstilladelse, hvis barnet er væk i mere end 3 måneder, men I skal også vide, at vi jævnfør gældende lovgivning – som altså vil være det, der bliver lov og ret, hvis det her forslag bliver vedtaget – hvis barnet har haft sin opvækst i Danmark, har sit netværk i Danmark, har sin familie i Danmark, så giver barnet en ny opholdstilladelse.

Dermed annullerer man jo konsekvensen af det, og derfor er det lidt ærgerligt, at man forsøger at sælge det her lovforslag, som om man i det store og hele fastholder det nuværende regelsæt. For sagen er jo den, at man fastholder overskrifterne fra det nuværende regelsæt, men at man så propper så mange undtagelser ind i forhold til det gældende regelsæt, at man i realiteten udhuler det. Der synes jeg man skulle være mere ærlig og sige, at det rent faktisk er det, der er tilfældet. Og så kan man jo sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en effekt den der forebyggende samtale med forældrene vil have, når det er det, man bliver nødt til at orientere dem om, for man bliver jo nødt til at orientere dem om gældende lovgivning.

I forhold til spørgsmålet om udlændinge, der kommer til Danmark, og som har et barn fra et tidligere ægteskab, som de på et tidspunkt så ønsker at hente til Danmark, vil jeg sige, at det da som udgangspunkt altid er sympatisk, når man siger, at forældrene skal være sammen med deres børn – det mener jeg af hele mit hjerte også de skal – men forældrene har jo også et ansvar. Og hvis man som forælder kommer til Danmark og bliver gift med en herboende indvandrer eller en herboende dansker, og man ønsker at få sit barn fra et tidligere ægteskab til Danmark, kan jeg ikke forstå, at det så er noget, man venter i lang tid med at gøre; det bør man da gøre så hurtigt som muligt. Der bør vi fra det danske samfunds side sige: Der er nogle muligheder for, at du kan få dit barn fra et tidligere ægteskab til Danmark, hvis du ønsker det, men du skal leve op til nogle regler, og du skal gøre det så hurtigt som muligt. For vi ved erfaringsmæssigt, at jo længere tid man venter med at hente et barn til Danmark fra en anden kultur, som ligger langt væk fra den danske, jo sværere bliver det også at integrere dette barn.

Vi har indvandrerbørn, som er født og opvokset i Danmark, som har gået i en dansk daginstitution, og som har gået i en dansk folkeskole, men som halter bagefter i erhvervsuddannelserne; det er mennesker, som er født og opvokset i Danmark. Når vi ved, og det gør vi forhåbentlig alle sammen, at der er nogle integrationsproblemer og nogle sociale problemer, der er så store – det er det ikke alle der har, men nogle af dem – så er det da halsløs gerning, at man siger, at forældre, der ønsker at hente et barn fra et tidligere ægteskab til Danmark, vil kunne vente med at gøre det i op til 8 år, og i nogle tilfælde måske endda i længere tid, sådan som jeg læser lovforslaget. Vi risikerer altså, at det vil være sådan, at man vil kunne sige til nogle forældre, at de kan vente i rigtig lang tid med at hente deres barn herop. Deres barn vil så imens kunne blive præget af nogle værdier og nogle traditioner, måske på dårlig vis, værdier, som barnet vil have meget svært ved at kunne omsætte til en dansk hverdag, når det kommer herop, og det synes jeg ikke er godt. Det lader ikke til, at det er noget, man har tænkt igennem, og derfor kan vi fra Dansk Folkepartis side heller ikke støtte den del af det.

Jeg vil dog sige, hvis der er mulighed for det, ganske kort i forhold til det med, at der jo har været nogle sager, f.eks. omkring tvister om forældremyndigheden, hvor en forælder i Danmark har ønsket at hente sit barn til Danmark, men hvor der ikke har været mulighed for det, fordi der altså har været en tvist om forældremyndigheden i barnets hjemland, sige, at vi sådan set der synes det er udmærket at man kigger på en undtagelse, hvis forældrene kan dokumentere, at de har gjort en indsats.

Men samlet set er det her et skidt forslag, som trækker i den forkerte retning, og derfor stemmer vi nej til det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Zenia Stampe som radikal ordfører.

Tak. Er dette vand uberørt? Ellers deler jeg gerne mundvand med et tværpolitisk udsnit fra salen. (Får leveret et nyt glas vand) . Tak.

Når det så er sagt, er jeg rigtig glad for at stå her i dag og varsle nye regler for familiesammenføring med børn. Vi ved, at der er rigtig mange familier og børn, der har ventet utålmodigt derude, fordi de har været klemt på en helt urimelig måde af de eksisterende regler. En af dem har været særlig ihærdig, nemlig Kurt, der har skrevet til os nærmest på ugentlig basis og så sent som i går, fordi han blev desperat over ikke at kunne se, at den her behandling faktisk skulle finde sted i dag.

Jeg vil gerne sige til de her familier, der er blevet ekstremt hårdt ramt: Tak til jer. For selv om I har været hårdt ramt, har I jo også været med til at sætte en sag på dagsordenen, for det er jo de enkelte sager, der viser urimeligheden i den eksisterende lovgivning. Og derfor har I også været med til at bane vejen for de ændringer, vi lægger op til nu, og som gør det væsentlig nemmere for børn og forældre at få lov til at bo sammen i Danmark.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Det Radikale Venstre gerne så, at det blev endnu nemmere for børn og forældre at bo sammen i Danmark. Men vi glæder os over forbedringerne. For os er der ingen tvivl: Glasset er halvt fuldt og ikke halvt tomt. For hvor de gamle regler næsten pr. automatik udelukkede børn fra retten til at bo med deres forældre i Danmark, så åbner vi adgang – faktisk en helt åben dør – for de små børn, mens vi åbner mange vinduer og døre på klem for de store børn.

En anden glædelig ting ved loven er, at vi gør det lettere for unge at få deres opholdstilladelse tilbage efter genopdragelsesrejser. Igen er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Det Radikale Venstre er lodret uenige i, at det er rimeligt og en god løsning at straffe børn, fordi deres forældre har sendt dem på genopdragelse. Det er at vende dem ryggen, når de har allermest brug for samfundets opbakning. Men det er for os et stort plaster på såret, at vi nu slår fast, at de kan generhverve deres opholdstilladelse. Det er vi glade for.

Der er jo ingen tvivl om, og det lægger jeg heller ikke skjul på i dag, at lovforslaget er et kompromis mellem flere partier, flere holdninger, flere hensyn. Vi kunne have ønsket os mere, men vi kender også godt virkeligheden i politik. Det her er et kompromis, men det er et rigtig godt kompromis og et stort skridt i den rigtige retning.

For det allervigtigste er, at det her vil gøre en verden til forskel for en masse børn og familier i Danmark og ude i verden. Tillykke til jer. Vi ved, at det har været en rigtig hård tid. Tak for kampen. Tak, fordi I har stillet jeres historier til rådighed for at vise, hvor urimelige de eksisterende regler er.

Det Radikale Venstre støtter derfor naturligvis forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Det er et ydmygt forsøg på at nuancere debatten. Den radikale ordfører sagde – og det har andre jo også givet udtryk for på venstrefløjen og fra regeringspartiernes side – at det er sådan, og jeg tror, at udtrykket var, at det nuværende regelsæt pr. automatik lukkede for familiesammenføring med børn, at det altså stort set var umuligt at blive familiesammenført med sit barn. Så vil jeg bare til oplysning orientere Det Radikale Venstre om, at det undrer mig, hvis ikke følgende har været fremme under de forhandlinger, man internt har ført i regeringen. Jeg har spurgt justitsministeren om følgende skriftligt: Vil ministeren venligst oplyse, hvor mange udlændinge under 15 år, der er kommet til landet som led i en familiesammenføring siden 2005? Justitsministeren oplyste så skriftligt til mig, og jeg citerer fra svaret:

»Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i perioden 2005 og frem til den 21. januar 2012 er meddelt 4.880 opholdstilladelser på baggrund af familiesammenføring jævnfør udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2 eller § 9 c, stk. 1 til udlændinge, der på afgørelsestidspunktet var under 15 år.«

Så står der også, at der er nogle statistiske usikkerheder, men det er altså det tal, der er blevet oplyst til Folketinget af Justitsministeriet, så vil ordføreren ikke genoverveje sin udtalelse om, at der pr. automatik har været lukket, for det er åbenlyst faktuelt forkert?

Ordføreren.

Jamen det har jo været næsten pr. automatik, at børn har fået afslag, hvis de har søgt efter 2 år. De tal, som ordføreren refererer til, har jo drejet sig om de sager, hvor man har haft fri og lige adgang, fordi man søgte inden for 2 år. Men det er jo ikke de børn, der har været i centrum for de nye regler. Det er jo netop dem, hvor der gik mere end 2 år af alle mulige gode grunde. Jeg er selv led i en skilsmissefamilie, og det er ved gud svært at finde ud af, hvor barnet skal bo. Det er altså ikke kun, hvis man har en forælder i Thailand og en i Danmark, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvor barnet skal bo. Det kan også være svært, hvis man bor med en grusvej imellem sig, at finde ud af, hvordan den helt rigtige fordeling skal være. Den er jo kun endnu sværere, når der er mange tusinde kilometer imellem forældrene. Derfor har der været rigtig mange gode grunde til, at der er gået mere end 2 år, før forældre søgte om familiesammenføring med børn.

Hr. Martin Henriksen.

Se, allerede der blev den radikale ordfører nødt til at nuancere sine udtalelser en lille smule. Det synes jeg er alletiders og befriende for debatten. Det er jo rigtigt nok, at der er en uenighed om, hvorvidt 2-års-reglen er rimelig eller ej. Det er jo, fordi vi fra Dansk Folkepartis side har det synspunkt, at hvis man som forælder ønsker at hente sit barn til Danmark, skal der være mulighed for det, men man skal gøre det så hurtigt som muligt. Det tror jeg også at man som forældre har en interesse i, andet kan jeg ikke rigtig forstå. Det øger det barns muligheder for at blive godt integreret i det danske samfund. Det siger erfaringen.

Når nu vi har fået fastslået, at det er forkert, at der pr. automatik har været lukket ned, taget i betragtning at 4.880 trods alt er blevet familiesammenført, og her taler vi altså om børn, folk, der er under 15 år, så vil jeg høre, om det er et tal, som man har forholdt sig til under forhandlingerne internt i regeringen med Enhedslisten og med Liberal Alliance, eller om det kommer som en nyhed her. Det lød næsten, som om det kom som en nyhed.

Ordføreren.

Vi har jo forholdt os til de børn, hvor der er gået mere end 2 år, siden forældrene fik opholdstilladelse, til der blev søgt familiesammenføring. Der har vi jo set sager, hvor ganske små børn ikke har fået familiesammenføring, fordi man vurderede, at der ikke var mulighed for en vellykket integration. Det har været ganske små børn, der endda har gået i skole i Danmark, har talt dansk, har haft bonusforældre og forældre, som har været velintegrerede, og som uden problemer har haft mulighed for at integrere det her barn, som i mange tilfælde allerede var integreret, i det danske samfund. Det er da automatik, når de her børn kan dømmes ikkeintegrerbare, for så er det da i hvert fald ikke sund fornuft eller en konkret individuel vurdering, så må det være et nummer, man trækker i en automat, hvor det er fuldstændig tilfældigt, hvad der kommer ud, og det har i hvert fald intet at gøre med virkeligheden.

Tak til den Radikale ordfører. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

SF har sammen med den øvrige del af regeringen sat sig det mål at gøre op med den forrige regerings unuancerede integrationspolitik. Målet har været at få en ny og fair balance. Det står helt klart i regeringsgrundlaget. Det er det, vi har forpligtet os til. Det her lovforslag er så med til at sikre nogle fornuftige regler for familiesammenføring, hvor især barnet er i centrum.

Den nuværende lovgivning skelner skarpt mellem, om ansøgninger om familiesammenføring er sket før eller efter, at forældrene har boet her i 2 år. Det afgørende for SF har aldrig været, hvornår ansøgningen er sendt af sted, men om familiesammenføring giver mening. Derfor synes vi, den regel skal ændres. I dag skal alle vurderes at have gode muligheder for vellykket integration for at kunne opnå tilsagn om sammenføring. Det synes vi er en ret rigid og unuanceret lovgivning. Vi mener faktisk slet ikke, at det giver mening at lave sådan en vurdering af helt små børn. Det er også derfor, vi nu trækker en streg i sandet ved 6-års-alderen. Desuden styrker vi så indsatsen over for forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejser, og det skulle selvfølgelig gerne gavne integrationen og børnenes skolegang.

Det her kommer af en aftale, som regeringen lavede i februar sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance, og det, der var meningen, var, at barnets tarv ved familiesammenføringer skulle være i centrum. Der har i den grad været brug for et fokus på, hvordan vi sikrer, at børnene ikke bliver ofre i en administrativ kamp om at få tilkendt familiesammenføring. Det afgørende for SF er, at vi ikke opstiller unødvendige barrierer i reglerne for familiesammenføring. Det afgørende skal og bør være at gavne integrationen til gavn for både den enkelte familie og samfundet som helhed.

Vi tager med vedtagelsen af det her lovforslag det første skridt til at gennemføre en række af de elementer, og vi støtter det naturligvis.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg skal bare høre, om det er SF-politik, at det er rimeligt, at man straffer børnene, hvis de imod deres vilje er blevet sendt på genopdragelsesrejse af deres forældre. Jeg spørger selvfølgelig, fordi den politik jo videreføres i lovforslaget, også selv om der er bedre mulighed for – og heldigvis for det – at få opholdstilladelsen tilbage. Men grundprincippet er der, altså ideen om, at man straffer børn, der imod deres vilje er blevet sendt på genopdragelse af deres forældre. Dem straffer man ved at fratage dem opholdstilladelsen i Danmark. Er det SF-politik?

Ordføreren.

Nu er det her jo resultatet af et kompromis, og man kunne selvfølgelig måske godt ønske sig, at man var gået længere. Det, jeg synes er det vigtige, er, at nu har vi fået en ny regering, vi har fået en ny værdipolitik, og formålet med det her forslag er at sikre nogle bedre regler. Det glæder jeg mig over, men man kan selvfølgelig godt diskutere, om man skulle gå videre.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Ja, det kan man bestemt. Men jeg spørger selvfølgelig, fordi jeg ikke tror, der er nogen, der er i tvivl om, hvad Enhedslisten mener. I Enhedslisten mener vi, det er forkert, at man straffer børn. Og jeg kunne forstå på De Radikales ordfører, fru Zenia Stampe, at det heller ikke er De Radikales politik, at man straffer børn. Så skal jeg bare høre, om det er SF's politik, eller om SF ikke mener, at det er en god idé, at man straffer børn.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at man godt kunne have ønsket sig at gå længere i den her sag, men nu har vi et kompromis, og det må vi så forholde os til. Man kan sige, at tingene måske kan diskuteres på et andet og senere tidspunkt. Jeg synes, det afgørende er, at nu har vi fået en ny regering, som har lagt en ny kurs for værdipolitikken, og det er nogle mere fair og bedre regler. Vi skal sikre, at færre børn bliver ofre i de her sager.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg spurgte den socialdemokratiske ordfører, hr. Jacob Bjerregaard, om der var lavet et notat på den problemstilling, at vi allerede i dag har problemer med at integrere indvandrerbørn, som er født og opvokset i Danmark, i forhold til at man nu siger, at nu kan forældre faktisk vente i 8 år, måske endda længere tid, med at hente deres barn til Danmark fra et andet land. Jeg opfattede ikke svaret sådan, at det var der ikke kommet et notat på. Det lyder, som om Det Radikale Venstre var overrasket over, hvor mange der egentlig var blevet familiesammenført, altså hvor mange børn der var blevet familiesammenført inden for de seneste år. Det lød næsten også, som om det ikke havde været oppe i forhandlingerne, men det ved jeg så heller ikke.

Så vil jeg spørge ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, om man har forholdt sig til, at når der skal en medarbejder ud fra kommunen og orientere om, hvilke konsekvenser der er forbundet med at sende sit barn på genopdragelsesrejse – altså når medarbejderen skal orientere om lovgivningen – må medarbejderen vel også blive nødt til at orientere om, at der er mulighed for, at barnet kan få sin opholdstilladelse igen, hvis barnet har familie og netværk og er opvokset i Danmark. Det skal man også orientere forældrene om. Og kan ordføreren ikke se, at der så kan være et dilemma, for så orienterer man faktisk om, at der er nogle konsekvenser, som man senere hen ophæver, hvis barnet har familie og netværk i Danmark? Er det ikke et problem?

Ordføreren.

Jeg er udmærket tilfreds med det her forslag. Det her lovforslag skal sikre, at børn i højere grad kan være sammen med deres familier, og det skal sikre, at især små børn ikke skal igennem en proces. Vi har set nogle uheldige sager, som har været fremstillet i pressen, og det skærer mig altså i hjertet at se børn, som vurderes ikkeintegrerbare, og det er endda meget små børn. De skal naturligvis have lov til at være sammen med deres familier.

Hr. Martin Henriksen.

Med al respekt vil jeg sige, at jeg ikke synes, der bliver svaret på de spørgsmål, jeg stiller. Jeg spørger sådan set ind til, om man har forholdt sig til nogle helt konkrete problemstillinger i forbindelse med forhandlingerne. Og jeg kan forstå, at enten ønsker man ikke at lukke lidt op for, hvad man har diskuteret i forhandlingerne – det kan man såmænd godt gøre nu, for de er jo afsluttet – eller også har man simpelt hen ikke vendt de her ting i forbindelse med forhandlingerne, og det synes jeg da er dybt problematisk, altså at så væsentlige problemstillinger synes man ikke er relevante at diskutere, når man lemper udlændingelovgivningen. Vi ved, der er lempelser i udlændingelovgivningen, og det kan få konsekvenser på meget, meget lang sigt for det danske samfund.

O.k., jeg kan forstå, at Det Radikale Venstre vil lempe udlændingereglerne yderligere, og jeg kan forstå, at Socialistisk Folkeparti vil lempe udlændingereglerne yderligere. Hvornår kommer så den næste lempelse? For så er det jo næsten hele regeringen, der mener, at man skal lempe udlændingepolitikken mere, end der ligger i det her.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg ikke har kunnet besvare Dansk Folkepartis ordførers spørgsmål mere konkret, men jeg har desværre ikke deltaget i forhandlingerne. Jeg har været på barsel, og jeg er startet lige præcis i dag, så jeg kan ikke redegøre for, hvad der er foregået under forhandlingerne, desværre, og det beklager jeg.

Tak til SF's ordfører. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Der er ikke nogen tvivl om, at det forslag, som vi behandler i dag, og som er lavet i et samarbejde mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance, er en klar forbedring sammenlignet med de nuværende alt, alt for stramme regler for familiesammenføring med børn. Med det her forslag vil flere børn få mulighed for at kunne leve sammen med deres mor eller far her i Danmark, og med det her forslag vil færre børn blive straffet for, at deres forældre har sendt dem på en såkaldt genopdragelsesrejse, og det er positivt.

Vi har set sager i pressen, hvor selv ganske små børn er blevet nægtet adgang til at leve sammen med deres far eller mor i Danmark, fordi de er blevet stemplet som uintegrerbare. Selve ideen med at vurdere, om børn er integrerbare eller ej, mener vi i øvrigt er temmelig absurd, men det vil jeg vende tilbage til.

Der har også været sager, hvor et barn ikke har haft nogen til at passe på sig i hjemlandet, og alligevel har barnet ikke kunnet få lov til at komme her til Danmark til sin far eller mor. Den slags sager kommer vi forhåbentlig til at undgå i fremtiden med det her lovforslag.

Men det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at stod det til Enhedslisten, var der lavet væsentlig flere ændringer af reglerne end dem, vi står med i dag. Vi mener for det første, at børn er børn, indtil de fylder 18 år. Jeg synes, det er fint, at der nu ikke længere stilles krav til integrationspotentiale hos børn under 8 år, men jeg synes ærlig talt, det er temmelig tosset, at man fortsat stiller krav til integrationspotentiale hos 9-årige børn eller 10-årige børn eller for den sags skyld 11-årige børn, altså at man kan stemple en 9-årig som ikkeintegrerbar.

For det andet handler lovforslaget, vi behandler i dag, også om de børn, der imod deres vilje bliver sendt på en såkaldt genopdragelsesrejse i forældrenes hjemland. Det, der sker i dag, er jo, at man simpelt hen straffer børnene for forældrenes handling ved at tage opholdstilladelsen her i Danmark fra dem. I Enhedslisten mener vi, at det er ubegribeligt, at man straffer børnene for deres forældres handlinger. Det er positivt, at vi nu har fået regeringen med på, at det skal være lettere for børn, der har haft det, der hedder de formative år her i Danmark, at kunne få opholdstilladelsen tilbage, men selve ideen om at straffe barnet for forældrenes handling ved at fratage det opholdstilladelsen i Danmark fortsættes jo, og det er vi grundlæggende imod.

I 2011 blev Danmark jo i øvrigt dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi pigen ved navn Sahro Osman havde mistet sin opholdstilladelse, efter at hendes far imod hendes vilje havde sendt hende på genopdragelsesrejse i Kenya. Danmark krænkede simpelt hen den her piges menneskerettigheder, og Danmark blev dømt for at krænke den her piges menneskerettigheder. Osman ville have bedre mulighed med den nye lovgivning for at få sin opholdstilladelse tilbage, men vi risikerer fortsat at havne i situationer som den, så længe man fortsætter den lovgivning, der går ud på, at barnet straffes for forældrenes handling. Med andre ord: Stod det til Enhedslisten, ville vi fuldstændig afskaffe den her idé om at straffe børnene.

Jeg vil også pege på to indsigelser, som man kan læse i høringssvarene, og dem mener jeg faktisk ministeren bør se på. I den ene påpeges det bl.a. af Red Barnet, at hensynet til barnets tarv naturligvis altid skal veje tungest, og at det derfor også bør fremgå af loven, at hensynet til en vellykket integration aldrig må veje tungere end barnets tarv. Det er den ene ting.

Den anden er, og det påpeges bl.a. af Advokatrådet, Børnerådet og Dansk Flygtningehjælp, at der bør være bedre mulighed for, at barnet selv kan høres, altså at barnet simpelt hen selv skal have mulighed for at give sin mening til kende. Der er også andre punkter fra høringssvarene, som jeg mener man kan se på i udvalgsbehandlingen, men de her to kunne jeg godt tænke mig at ministeren kommenterede i sin afsluttende tale.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi jo er vældig glade for, at den her lov skal evalueres efter sommerferien 2013, for vi har at gøre med en lov, der indeholder en masse vurderinger. Der vil være mange situationer, hvor det vil være op til en sagsbehandler at vurdere, om barnet nu skal have et afslag, eller om barnet skal have lov til at komme til sin far eller mor her i Danmark. Og det betyder jo også, at vi først efter en periode vil kunne se, om loven rent faktisk lever op til den intention, der ligger bag den.

Til sidst vil jeg sige, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at stod det til Enhedslisten, havde vi lavet væsentlig flere ændringer end dem, der ligger her. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at vi fortsat synes, det er dybt urimeligt, at man straffer børn for deres forældres handlinger ved at fratage dem deres opholdstilladelse i Danmark. Men det skal samtidig siges, at det her lovforslag er en klar forbedring for børnene sammenlignet med den nuværende lovgivning, og det er vi selvfølgelig glade for.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Jeg skal gøre det her forholdsvis kort. Vi støtter lovforslaget. Der er ingen tvivl om, at der er problemer med integrationen i Danmark. Det har der været i mange årtier, men det skyldes ikke de regler, som vi nu laver om. Det skyldes, at vi igennem årtier har haft en for lempelig lovgivning, som har medført, at vi har fået alt for mange til det her land, som ikke har haft en realistisk chance for at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Med det her lovforslag, som vi behandler i dag, bløder vi op på nogle regler, der bør blødes op på. Der har været mange tilfælde, hvor børn er kommet i klemme, hvor børn ikke har fået muligheden for at bo med deres forældre, men det, at man ændrer det, er altså ikke det, der på nogen måde vælter læsset i forhold til at have en ansvarlig integrationspolitik i Danmark. Derfor støtter vi det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg vil høre, om ikke hr. Joachim B. Olsen kan se, at det er problematisk, at der i dag er en sanktion – som der godt nok er nogle mindre undtagelser til – som gør, at hvis man sender sit barn af sted på en genopdragelsesrejse i 3 måneder, inddrager vi barnets opholdstilladelse. Hvis man så indfører en ny regel, der siger, at vi bare giver barnet opholdstilladelsen tilbage igen, hvis det er, at barnet har netværk i Danmark, socialt netværk og familienetværk osv., kan hr. Joachim B. Olsen så ikke se, at det er et problem, at man i realiteten ophæver en sanktion, som er indført med det formål at forebygge genopdragelsesrejser, fordi man netop kan sige til forældrene, at de ikke skal sende deres barn af sted på en genopdragelsesrejse, fordi det faktisk kan have nogle konsekvenser i forhold til opholdstilladelse osv.? Når man annullerer den konsekvens, risikerer man jo, at flere børn bliver sendt af sted på genopdragelsesrejse.

Ordføreren.

Hvis et barn er sendt af sted på en genopdragelsesrejse mod sin vilje eller er blevet sendt til udlandet under en forudsætning om, at det var en anden type ferie, men hvor det så viser sig at være en genopdragelsesrejse, har jeg svært ved at se, hvorfor det er barnet, der skal straffes for det. Det må jeg sige.

Hr. Martin Henriksen.

Det er jo en beslutning, forældrene træffer. De har jo forældremyndigheden over barnet, og forældrene træffer den beslutning. I stedet for så at sige, at man annullerer de nuværende konsekvenser i lovgivningen, var Liberal Alliance så ikke indstillet på, at man sagde til forældrene: I skal bare vide, at hvis I sender jeres barn af sted på en genopdragelsesrejse, er det jeres opholdstilladelse, vi tager, fordi det er jer, der træffer beslutningen? Er det ikke noget, som Liberal Alliance kunne føle sig fristet af frem for af det der ovre fra den anden side?

Ordføreren.

Der er mange ting, man kan føle sig fristet af. Men generelt set forstår jeg ikke, hvorfor det her fylder så meget i det her lovforslag. Jeg mener, at Dansk Folkeparti tidligere har været ude at kritisere, at reglerne er for stramme på familiesammenføringsområdet. Vi har set nogle sager med nogle thailandske børn, som er kommet voldsomt i klemme, og hvor selv hr. Martin Henriksen var ude at sige, at nu var reglerne måske blevet en tand for stramme. Nu bliver de så ændret i dag, og jeg synes da, det er positivt, at man imødekommer nogle af de problemer, som man selv har erkendt har været i den lovgivning, man selv har lavet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti har jo det klare synspunkt, at vi skal have en fair og fast udlændingepolitik. Vi har også tilkendegivet, at hvis der er åbenlyse urimeligheder og uhensigtsmæssigheder, medvirker vi gerne til at få rettet op på det og altså få ændret på den nuværende lovgivning. Derfor er det da højst mærkværdigt, at regeringen ikke indkalder til et samarbejde om det her, men i stedet i ly af nattens mulm og mørke forhandler en aftale på plads med Enhedslisten og Liberal Alliance uden at invitere Det Konservative Folkeparti, altså når nu man kender vores positive holdning og samarbejdsvilje. Det undrer mig, vil jeg sige til justitsministeren, og vi håber, at man næste gang vil følge en anden fremgangsmåde.

Vi synes, at lovforslaget her gør det endnu mere uigennemskueligt. Man får ikke gjort det mere enkelt at forholde sig til vores udlændingepolitik, end det var før. Og så er der et element, der handler om genopdragelsesrejser, som vi jo meget gerne vil være med til at sætte ind over for. Det er blevet drøftet her i salen flere gange tidligere, og vi har sagt, at det er uantageligt, og at vi gerne vil bekæmpe det. Vi ved, at 250 familier om året sender deres børn på genopdragelse – der kan være lidt tvivl om tallet, men det er den størrelsesorden. Det synes vi selvfølgelig ikke er i orden, det skal bekæmpes, og det lægges der ikke op til i det her lovforslag, og det er en mangel.

Men alene det faktum, at vi ikke er blevet inviteret til en forhandling og ikke kan få indflydelse på, hvordan lovforslaget kommer til at se ud, gør jo, at vi samlet set ikke er interesseret i at medvirke til at lægge stemmer til noget, vi er uenige i. Derfor stemmer vi imod lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det justitsministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at takke for en god og grundig debat om forslaget i dag. Med lovforslaget gennemfører regeringen jo den aftale, som regeringen har lavet med Enhedslisten og Liberal Alliance her i februar måned, som handler om familiesammenføringer til familier med børn. Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten og Liberal Alliance for et endog rigtig godt og konstruktivt forløb, som har betydet, at vi nu bredt hen over midten får forankret en vigtig del af dansk udlændingepolitik, nemlig spørgsmålet om familiesammenføring med børn.

Det er rigtigt nok, som det har været fremme, at det, vi med aftalen og nu med lovforslaget giver mulighed for, er, at mindre børn skal have mulighed for at komme her til landet. Det vil sige, at vi laver en 6-års-grænse, de facto en 8-års-grænse, uden at man skal igennem integrationsvurderingen, som man tidligere skulle efter 2 år. Kommer man så om på den anden side af 2-års-grænsen, lægger vi mere vægt på forældrenes integration – de forældre, der er her i Danmark – og vi lægger større vægt på forældrene i hjemlandet og deres reelle vilje og evne til at tage sig af barnet i hjemlandet. Så er der en række andre særlige ting, som er med i aftalen.

Jeg synes, det er værd at være opmærksom på i debatten her – ikke mindst når man hører visse partiers deltagelse i debatten – at det, vi her har med at gøre, er børn. Det er børn, vi har med at gøre, og det er børn, som skal have bedre muligheder for at leve sammen med deres familie i Danmark, og derfor er jeg faktisk meget godt tilfreds med den aftale, vi har lavet.

Så er der sagt en hel del omkring, at vi nu igen åbner op for et hav af et genopdragelsesrejser og andet. Det mener jeg er helt ude af proportioner. Et godt spørgsmål til dem, der er kritiske over for det, er jo, om de, hvis de får regeringsmagten igen – det ved man jo ikke, men det håber vi ikke – vil undlade, at Danmark skal indstille sig på en dom mod Danmark fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg synes selv, at det er et meget godt spørgsmål, som man bør tage med i sine overvejelser, for det er jo grundlæggende det, det handler om. Det, som regeringen med lovforslaget indfører, er jo netop det, som vi så at sige fik en dom imod os fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for, nemlig når det handler om barnets formative år, altså eksempelvis hvilke netværk man har, og hvor lang tid man har været i Danmark. Det er det, vi nu ændrer med lovforslaget, således at har barnet haft sine formative år her – det var det, dommen gik ud på – kan det få sin opholdstilladelse igen. Så det gode spørgsmål er: Hvis magten skifter, vil man så undlade at indstille sig på, at der rent faktisk er en dom imod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Jeg synes, det her lovforslag er godt. Det kommer forhåbentlig ikke som nogen overraskelse. Og det er også godt for de familier, som er kommet i klemme på grund af regler, som havde udviklet sig for rigidt, for det gør, at familier, som har mulighed for at varetage integrationen af børn i Danmark, får mulighed for det. Det havde de ikke under de tidligere regler. Der var simpelt hen for rigide regler, og det er det, vi ændrer.

Endnu en gang tak til Liberal Alliance og Enhedslisten for at stå bag det her lovforslag. I øvrigt også tak til både Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative for trods alt at kunne se noget positivt i det her. Det, at de så ikke i forlængelse af det dilemma, som fru Inger Støjberg taler om, vælger at falde over til den her, vil jeg sige, moderate udgave af fornuftige regler, synes jeg at de skal genoverveje, når vi kommer videre i behandlingen af forslaget i Folketingssalen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. I stedet for at man, som regeringen lægger op til, fjerner konsekvenserne – i hvert fald gør dem mindre – i forbindelse med at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejser, kan justitsministeren så ikke se, at der er en vis idé i, at man understreger, at det er forældrene, der har ansvaret, fordi det er forældrene, der faktisk tager beslutningen om at sende deres børn på genopdragelsesrejse, og at det derfor er sådan, at man, hvis forældrene har opholdstilladelse i Danmark – det vil sige, at de ikke er danske statsborgere – så tager deres opholdstilladelse?

Ministeren.

Det er jo et forslag, som vi har diskuteret, og som Dansk Folkeparti har fremsat her i Folketingssalen, og det er også blevet afvist af et flertal. Modsat det, som man kunne få indtryk af, når man hører Dansk Folkepartis ordfører her i salen i dag, vil jeg bare for klarhedens skyld slå fast, at når det handler om reglerne for bortfald af opholdstilladelse for børnene, bliver der ikke ændret ved det. Det, vi gennemfører, er så at sige konsekvensen af den dom, som er gået imod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg tror, uden at jeg ved det med sikkerhed, at hvis der kommer et andet flertal i Folketinget, vil de også være nødt til at indstille sig på det. Men o.k., ét er retorik, noget andet er politiske realiteter efter et eventuelt regeringsskifte – og det kommer forhåbentlig langt ude i fremtiden. Men man kan som ny regering også blive stillet over for det spørgsmål og være nødt til at gøre fuldkommen det samme.

Det, vi gør, er helt fornuftigt: Vi sætter ind over for genopdragelsesrejser, sætter øget pres på forældrene, giver mere information til forældrene om konsekvenserne, hvis de sender deres børn på genopdragelsesrejser. Disse rejser skal vi undgå, og det tror jeg ikke der er nogen i Folketinget der overhovedet er uenige i, og derfor er det også helt ude af proportioner at lave en konflikt ud af det spørgsmål.

Hr. Martin Henriksen.

Nu tror jeg, at hvis man spurgte nogle af de partier, som sad i den tidligere regering, Venstre og Konservative, ville de jo nok påstå – og det er der sikkert også fine notater udarbejdet af embedsværket til at underbygge – at den lovgivning, der gjaldt dengang, og som gælder nu, er i overensstemmelse med gældende internationale rettigheder.

Men jeg synes da, det er interessant, at justitsministeren nu siger, at der faktisk ikke er nogen lempelser af lovgivningen i det her lovforslag. Det synes jeg da er et interessant budskab. Er ordførerne for Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og de andre regeringspartier opmærksomme på den detalje i lovforslaget, at det faktisk ikke lemper noget? For jeg har ellers hørt alle de andre ordførere fra talerstolen argumentere for, at det her var et skridt i den rigtige retning, for nu lempede man reglerne lidt osv.

Så jeg skal bare lige høre, om regeringen nu er i gang med at lempe udlændingelovgivningen eller den ikke er det, for når jeg læser det lovforslag, vi behandler i dag, læser jeg det som en lempelse af udlændingelovgivningen. Men hvis der er en misforståelse der, ville det være fint, hvis justitsministeren lige kunne afklare det.

Justitsministeren.

Lovforslaget ændrer ikke ved bortfaldsreglerne. Lovforslaget gennemfører konsekvensen af den såkaldte Osmandom, som tager stilling til, hvornår man skal have sit opholdsgrundlag igen. Det synes jeg er en ganske fornuftig balance, og det er det, som vi sikrer med lovforslaget.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.