Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Ny politiklageordning m.v.).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 09.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen, Venstre.

Tak for ordet. Det forslag, vi her behandler, L 88, drejer sig om at indføre en ny politiklageordning. Vi har jo hidtil haft en udmærket politiklageordning, hvor det efter de gældende regler primært var statsadvokaterne, der behandlede klager over politifolks adfærd og de sager, som politifolk måtte blive involveret i. Det er et system, som har været der i mange år, og som sådan set har fungeret fagligt og sagligt ganske udmærket. Vi har ingen grund til overordnet set at rette kritik mod det nugældende system.

Det er jo imidlertid en politisk opgave hele tiden at sørge for at forny samfundet og gøre det parat til fremtiden, og det gælder også for samfundets institutioner og myndighedsfunktioner. Og der har fra tid til anden været rejst diskussioner om det nuværende systems upartiskhed og uafhængighed. Jeg tror ikke, der er baggrund for at forfølge det ræsonnement, men det ændrer ikke ved, at det er vores opgave hele tiden at sørge for at have bedst mulig folkelig legitimitet omkring vores myndighedsfunktioner og instanser og således også vedrørende klager over politifolk.

Derfor hilser vi i Venstre med tilfredshed, at der igennem lang tid har været arbejdet med den her problemstilling, og at der er kommet en betænkning, nr. 1507/2009, om behandling af klager over politiet. Og det lovforslag, vi her har til første behandling, bygger på den meget grundige betænkning.

Det foreslås i lovforslaget på baggrund af denne betænkning, at der laves en helt ny myndighed, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som vil blive kaldt Politiklagemyndigheden, og som overtager statsadvokaternes opgaver med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politifolks adfærd i tjenesten. Det synes vi er yderst fornuftigt, og det vil vi gerne give vores støtte og arbejde konstruktivt videre med i Folketingets Retsudvalg.

En følge af forslaget og den følgende nye ordning er også, at der oprettes et politiklageråd, som får en dommer som formand, og hvor der er offentlighedsrepræsentanter i.

Vi synes, at dette forslag viser vejen til en nymodernisering af politiklagesystemet, som vil fastholde den værdighed og den tiltro og tillid, der er og også fremover skal være i befolkningen til det organ, som håndterer den slags klager, og vi synes, det er en naturlig udvikling og rettidig omhu fra regeringens side at justere den nuværende ordning med denne nye uafhængige politiklagemyndighed. Det vil vi gerne anerkende og tilsige vores støtte og så i øvrigt se frem til et positivt udvalgsarbejde. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Line Barfod.

Jeg synes også, der er mange positive ting i forslaget. En af de ting, jeg er blevet rigtig glædeligt overrasket over, er, at man lægger op til et forsøg med konfliktmægling. Jeg tror, det vil have stor betydning, at de, der har klaget over politiet, og de politifolk, der er klaget over, kan møde hinanden og snakke sammen. Men det er ret begrænset, hvad der lægges op til i lovforslaget, og derfor vil jeg høre, om Venstre under udvalgsarbejdet vil være med til at se på at give det en større vægt og også til at se på, om der kan komme nogle ressourcer til, så der for alvor kan laves konfliktmægling, sådan at man får den direkte kontakt og i større omfang kan snakke sammen om, hvad det var, der gik galt, og så man forhåbentlig kan lære noget af, hvordan man fra begge sider skal håndtere situationer i fremtiden.

Ordføreren.

Som jeg netop har nævnt, er Venstre positivt indstillet over for det forslag, der her foreligger fra regeringen. Jeg er meget enig i, at konfliktmæglingsordningen givet også i denne sammenhæng kan have en værdi, og det er der så også sat nogle rammer op for. Det er vi meget positive over for. Hvis der i udvalgsarbejdet fra anden side skulle blive stillet nogle spørgsmål vedrørende spørgsmålet her, er vi naturligvis med på at studere de svar, der kommer heraf, og overveje konsekvenserne.

Fru Line Barfod ønsker ikke at stille flere spørgsmål. Tak til ordføreren.

Den næste ordfører er fru Karen Hækkerup, Socialdemokratiet.

Som Venstres ordfører, hr. Kim Andersen, lige har nævnt, er det et forslag, der skal udmønte sig i, at vi får en ny selvstændig og uvildig myndighed, som skal varetage funktionen med at se politiklager efter i sømmene.

Fra Socialdemokraternes side bakker vi op om, at man moderniserer politiklagenævnssystemet, og vi er tilfredse med, at man har taget udgangspunkt i den betænkning, der blev afgivet for nogle år siden, om at implementere de forbedringer, der blev lagt op til, sådan at de bliver til virkelighed.

Politiklagenævnet kommer til at behandle flere forskellige typer sager. Det er bl.a. den type sager, hvor borgerne oplever, at politiet ikke opfører sig ordentligt, eller at politiet gør noget forkert, det vil sige adfærdsklager, og når det drejer sig om de sager, kan der jo være tale om to udlægninger af virkeligheden. Den ene kan være, at betjentene rent faktisk har trådt ved siden af, og den anden kan være, at borgerne har misforstået enten bevidst eller ubevidst.

Det er vigtigt, når vi har et retssamfund, at befolkningen i høj grad også har tillid til politiet. Og der må man sige, at vi i Danmark har et politikorps, som befolkningen har tillid til, og det med god grund. Men der er selvfølgelig altid grund til, hvis der kommer en klagesag, der skal undersøges, at det bliver gjort ordentligt, og at det bliver gjort uvildigt, så derfor bakker vi fuldt og helt op om de forbedringer, der ligger i det nye system.

Der er en enkelt ændring til forslaget, som jeg godt kunne tænke mig blev taget med under udvalgsarbejdet, og som også ligger i forlængelse af det spørgsmål, fru Line Barfod før stillede til hr. Kim Andersen fra Venstre. Vi ser også meget gerne, at man kigger mere positivt på at udvide den grad af konfliktmægling, der er lagt op til. For hvis en borger og en betjent på en eller anden måde er gået skævt af hinanden, kan det måske godt være mere fremkommeligt, at den borger og den betjent sætter sig sammen og snakker om tingene over en kop kaffe eller et glas vand for at finde en løsning og finde ud af, hvordan man opfatter situationen, og hvorfor man gjorde, som man gjorde, sådan at situationer om mindre uenigheder kan løses, uden at der behøver at komme en større sag ud af det.

Det, man lægger op til i det her papir, er, at det skal være en overordnet politimand, som man skal kunne få den her samtale med. Det kan selvfølgelig også være udmærket, men i de mindre sager kunne det måske være udmærket at bruge frivillighedsprincippet, tage en dialog om tingene og komme til en afklaring, så man i virkeligheden forsøgte at finde en løsning, uden at tingene blev pisket op til en sag. Så vi vil meget gerne være med til under udvalgsarbejdet at undersøge, om der eventuelt kan stilles et ændringsforlag, sådan at det begrænsede forsøg, der bliver lagt op til, kan blive gjort lidt større, fordi konfliktmægling, også når det drejer sig om adfærdsklager, helt sikkert vil være noget, der også vil øge befolkningens tillid til politiet. Men overordnet set kan vi bakke op om forslaget. Vi synes, der er nogle gode takter i det.

Jeg har dog yderligere et spørgsmål, der drejer sig om evaluering. Vi har et politiklagesystem, som nu bliver afløst af noget nyt, men jeg synes, at det må være vigtigt, at vi prøver at give hinanden håndslag på, at vi så vil følge med i, hvordan det her nye virker. Derfor synes jeg, at vi skal aftale med hinanden, at vi laver en form for undersøgelse eller evaluering, så vi følger med og ser, om de ændringer, som vi nu foretager med oprettelsen af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, også lever op til de forventninger, vi har til det. Så det forslag vil jeg meget gerne tage med under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren, der er ingen spørgsmål. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag handler om at ændre reglerne om behandling af klager over politiet og behandling af straffesager mod politipersonale.

Den store ændring består i, at man med dette lovforslag vil oprette en ny myndighed kaldet Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Den nye myndighed skal overtage statsadvokatens opgave med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten. Derudover skal den nye myndighed også overtage opgaver med at efterforske strafbare forhold, som er begået af politiets personale, mens de er i tjeneste. Det er dog stadig væk anklagemyndigheden, der skal tage stilling til selve tiltalespørgsmålet i straffesager, da det er dem, der har ekspertisen og erfaringen på området.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er positivt, at der bliver lavet en politiklagemyndighed, som er uafhængig af både politi og anklagemyndighed, og som skal tage sig af selve efterforskningen i straffesager mod politiet og træffe afgørelse ved klager over politipersonalets adfærd.

Ved at vi opretter denne myndighed, kommer tiltalepraksis jo til at ligne den, den almindelige borger oplever, hvor det er politiet, der efterforsker de forskellige sager, og anklagemyndigheden, der tager stilling til tiltalespørgsmålet. På samme måde skal Politiklagemyndigheden efterforske og anklagemyndigheden også her stå for tiltalespørgsmålet. Denne ændring skulle også gerne gøre det mere gennemskueligt for borgerne og skabe en bedre tillid til klagesystemet i forbindelse med klager over politiet, da det som sagt er mere som det system, almindelige borgere skal igennem, og derved skaber en mere ensartet behandling af politisager.

Jeg tror også, at Politiklagemyndighedens uafhængighed vil bidrage til øget borgertilgængelighed og bedre informationsformidling samt give befolkningen bedre indsigt i behandlingen af politisager, hvilket er vigtigt for tilliden til klageordningen. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at befolkningen skal kunne have tillid til politiet, og hvis det her lovforslag kan medvirke til en styrkelse eller forbedring af den, er det jo helt klart positivt.

Angående Politiklagerådet, som skal fungere som en slags bestyrelse for Politiklagemyndigheden, vil vi i Dansk Folkeparti gerne i udvalgsarbejdet have belyst sammensætningen af det her råd mere. Rådet har en virkelig vigtig funktion, så det er jo ikke lige meget, hvem der sidder i det her råd, og hvem der udpeger dem. Vi vil derfor gerne have undersøgt, om det nu er den rigtige sammensætning, der foreslås i det her lovforslag.

Som sagt synes vi i Dansk Folkeparti, at det er positivt, at der oprettes en uafhængig politiklagemyndighed, men lovforslaget er meget omfattende, og derfor er der også nogle ting, vi gerne vil have undersøgt i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det kan også være, at der skal laves et par småjusteringer, inden vi kan sige endeligt ja til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Jeg er rigtig glad for, at vi i Danmark har en høj grad af tillid til politiet. Det mener jeg er afgørende for, at man har et retssamfund, der fungerer. Derfor er vi i SF også rigtig glade for, at man nu laver ordningen med politiklagesystemet om. Vi må jo konstatere, at der gennem årene har været en del kritik af systemet.

Vi har den opfattelse, at vi i udstrakt grad kan stole på politiet, men hvor der er mennesker, bliver der lavet fejl, og det gør der også i politiet, og det vigtigt, at borgerne har tillid til, at de sager så også bliver behandlet på en uafhængig og ordentlig måde. I SF har vi et oprigtigt ønske om, at politiet skal kunne lære af sine fejl, og det tror jeg de gør, hvis vi kan skabe et system, som i en eller anden udstrækning hjælper politiet til at blive opmærksomme på deres fejl og rette deres fejl og bruge dem på en fornuftig måde i organisationen.

Jeg synes, det er rigtig fint med et uafhængigt politiklagenævn. Jeg kan jo se, at rigtig mange af høringssvarene drejer sig om, at det gamle system har været o.k., og ministeren siger også i bemærkningerne til forslaget, at den primære årsag til, at man har lavet systemet om, er, at det medvirker til at øge befolkningens tillid til politiklagesystemet. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi aldrig har fået en tilbundsgående undersøgelse af det nuværende politiklagesystem. Jeg synes faktisk, at det ville være rigtig rart at have mere viden om, hvorvidt der har været noget om kritikken, eller om den kan afvises. Jeg synes, vi mangler en undersøgelse af sammenhængene bag. Jeg kan sige, at jeg er helt på linje med Socialdemokraterne, der peger på, at det er afgørende, at vi får en evaluering af det her system, som nu bliver indført. Flere af høringssvarene peger på, at det er nødvendigt at sikre ressourcer til det her system, at det er afgørende for systemets succes, og det håber vi at ministeren er indstillet på skal være i orden.

Så er der et par andre ting, som jeg vil nævne, og som allerede har været nævnt, men derfor synes jeg også, at SF skal nævne det: Jeg er rigtig glad for notitssagsbehandlingen. Jeg synes, det er rigtig fint, at politibetjente i småsager kan mødes med en klager, en borger, og få løst problemerne, uden at det nødvendigvis skal føre til lange og indviklede undersøgelser og forklaringer osv. Jeg tror, det sparer ressourcer, og jeg tror også, det giver nogle bedre løsninger, at man kan se den, som man synes har lavet et eller andet forkert, i øjnene og få en forklaring på det. Det system synes jeg at man skulle udbrede langt mere.

Jeg mener, det er afgørende, at vi får lovfæstet en forsøgsordning med konfliktmægling. Det giver nogle bedre løsninger, at to parter kan se hinanden i øjnene. Jeg tror, der er basis for at spare endnu mere på ressourcerne i systemet. Vi skal bare sikre os, at når man bruger konfliktmægling, skal klageren, ifald klageren ikke er tilfreds, have mulighed for at gå videre i systemet, så man ikke lukker af for noget der. Jeg synes, det vil være rigtig godt, hvis vi får en forsøgsordning på det her område. Det skal jeg ikke lægge skjul på.

Så har jeg ligesom Dansk Folkeparti en bekymring med hensyn til Politiklagerådet. Jeg er nemlig bekymret over, at antallet af lægfolk bliver væsentligt reduceret. Jeg synes, det er afgørende og vigtigt, at vi har lægfolk i de her systemer – og også nok af dem – for det er afgørende for befolkningens tillid til de her systemer, at der sidder nogle som mig og dig i de her råd.

Så vil jeg også nævne nogle tanker, jeg har gjort mig om det at kunne øge befolkningens tillid til politiet endnu mere. Og der synes jeg faktisk at vi mangler noget forskning i politikultur herhjemme. Det er også en ting, som jeg vil afsøge i forbindelse med det her forslag, som jo i det væsentlige drejer sig om at øge befolkningens tillid til politiet. Jeg tror, politiet har nogle rigtig specielle arbejdsvilkår, som af og til virker tilbage på den kultur, de er i. Jeg synes, det ville være fint, hvis vi kunne få afdækket den kultur, så vi kan bruge det fremadrettet i vores viden om og arbejde med, hvordan vi gør det danske politi endnu bedre, end de er i dag. Jeg synes, de gør et fantastisk arbejde.

Samlet set kan SF støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Også Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget her, også selv om den eksisterende politiklageordning jo faktisk fungerer udmærket. Den gældende politiklageordning, altså den, der gælder i dag, kan jeg huske blev indført under SR-regeringen, og begrundelsen for, at man lavede den ordning, vi har i dag, var, at der efterhånden var manglende tillid til, at den gamle ordning fungerede. Dengang var man også enige om, at den gamle ordning sådan set var velfungerende, men tilliden var ved at vige, og derfor var man alene af den grund nødt til at lave en ny ordning, og det gjorde man så.

Det er så den ordning, som vi har til debat i dag. Nu er det blevet den gamle ordning, som der er en vigende tillid til bredt set, hvilket så bevirker, at vi nu laver en ny ordning. Det er egentlig ikke, fordi den eksisterende ordning fungerer dårligt, det gør den ikke, men fordi det er vigtigt, at der er tillid til, at den ordning, vi har for klager over politiet, er velfungerende.

Så når vi nu ændrer systemet og indfører en helt ny uafhængig politiklagemyndighed, håber jeg, at vi den her gang får en længere levetid end for de forrige, for det, der har været en tendens til, er, at de her ordninger lever 10-12 år, og så, uanset om det er strengt nødvendigt at ændre den eller ej, ændrer man den, for så får vi ligesom rørt lidt rundt i gryden, og så får vi igen dialogen, vi får dialogen med borgerne, og vi får lavet et system, hvor vi alle sammen kan have tillid til hinanden.

Det er selvfølgelig udmærket at have, men jeg håber, at den ordning, vi nu laver, hvor vi går ind og laver Den Uafhængige Politiklagemyndighed, har en karakter og en kaliber, der gør, at den kan leve noget længere, for jeg synes faktisk, at det udvalg, der har siddet og lavet betænkningen og er kommet med forslaget her, har været utrolig grundige i deres arbejde. Jeg synes, at det er et meget, meget flot forslag, der er blevet fremsat, hvor man er kommet hele vejen rundt om problemstillingen.

Så vi kan fra konservativ side støtte forslaget, fordi der til enhver tid er behov for at have et klagesystem, som både nyder tillid blandt borgerne og blandt politifolkene. Det er meget vigtigt, at der på begge sider er en tillid til, at det klagesystem, der er, er et godt system, og at det er et retfærdigt system.

Retssikkerheden skal naturligvis også gælde for politifolk, og politiet skal som alle andre have tillid til, at man får en retfærdig behandling. Derfor har det også været afgørende for os fra konservativ side, at den nye uafhængige politiklagemyndighed får opbakning fra politiet, og det gør den. Politiet har nemlig også selv en interesse i, hvis det er sådan, at der har været en hændelse og der er nogle borgere, der føler anledning til at klage over den, at borgerne så har en tillid til, at den klage bliver behandlet ordentligt og seriøst, og at den afgørelse, der bliver truffet, objektivt set er den rigtige afgørelse. Det har alle jo en interesse i.

Jeg behøver ikke at gå i detaljer med forslagets enkelte dele – det har ordførere før mig gjort – men vil konkludere og sige, at vi fra konservativ side kan støtte forslaget, som alt andet lige jo må give tillid og respekt både hos klagerne, hos borgerne i al almindelighed og ikke mindst hos politifolkene. Så der er opbakning fra konservativ side til den nye ordning.

Der er en lille kort bemærkning eller et spørgsmål fra fru Line Barfod.

Jeg er meget enig i, at det er afgørende med tillid fra både politiet og fra borgerne, altså både tillid til systemet og tillid fra borgerne til politiet. Det mener jeg jo konfliktmægling i høj grad kan være med til at bidrage til. Derfor vil jeg høre, om den konservative ordfører under udvalgsarbejdet vil være med til at se på, at vi udvider de muligheder for konfliktmægling, som der er lagt op til i forslaget, hvor det jo kun er taget med som forsøg, og at vi også ser på, at der skal være ressourcer til at sikre en ordentlig konfliktmægling, så man får den direkte kontakt mellem den, der føler sig dårligt behandlet, og de politifolk, der har været i situationen, altså får en snak om, hvor det måske var tingene gik galt, så man fra begge sider kan få en bedre forståelse af hinandens oplevelse af situationen og dermed forhåbentlig undgå, at det samme sker igen.

Er det noget, som De Konservative vil være med til at se på?

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at der næsten altid er tale om, at man er gået skævt af hinanden. Man har oplevet situationerne helt forskelligt. Politifolkene har disponeret på én måde, fordi de oplevede situationen, som de nu gjorde, mens klageren har stået på den anden side og måske oplevet noget helt andet. Jeg tror, at mange af de her klager meget nemt kunne håndteres og ordnes, ved at parterne talte sammen og fik fjernet den misforståelse, der typisk ligger til grund for en klage. Det er jo misforståelser, ja, i næsten alle tilfælde. Det er det selvfølgelig ikke i alle tilfælde, men i næsten alle tilfælde er der tale om misforståelser.

Men jeg tror, at vi skal prøve at starte, som forslaget her lægger op til. For hvis man forestiller sig, at der i de små banale sager både skal være en overordnet politimand, der sidder for bordenden, og så den politimand, der bliver klaget over, og så klageren, så vil klageren måske også sidde der og tænke: Hov, nu er det to politifolk mod mig. Er det en lige situation at sidde og mægle i? Og det er det måske ikke.

Alternativet er så, at vi siger, at det er politiklagemyndigheden, der skal sidde for bordenden, og så betjenten, der bliver klaget over, og så klageren. Men hvis det skal være sådan, synes jeg, at den nye uafhængige politiklagemyndighed lige skal have lov til at træde i kraft og fungere og finde sine egne ben. Og så kunne vi diskutere det til den tid. Jeg taler om måske 3 år. Da kunne det være relevant at tage den diskussion op igen. Vi er fra konservativ side åbne over for det, fordi det er relevant, at vi får ryddet misforståelserne af vejen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lone Dybkjær fra De Radikale.

Også Det Radikale Venstre kan støtte forslaget. Det er jo, om jeg så må sige, gammelt radikalt tankegods. Vi synes også, det vil være godt, hvis de lovforslag, vi vedtager, kan leve, men vi synes dog, det er vigtigere, at det bliver de rigtige forslag. Derfor går vi så også ind for, at der skal ske en evaluering undervejs. Det synes vi er en rigtig god idé. Men som sagt: Overordnet støtter vi forslaget. Det er radikal tankegang, og vi har faktisk fremsat det gang på gang i de seneste efterhånden mange år.

Vi synes også, det er vigtigt, at der er tillid til systemet, og også, at man får mulighed for at lave konfliktmægling, når der er basis for det. Vi synes, det er vigtigt for politiet, at der er tillid til politiet. Vi synes også, det er vigtigt, at man anerkender, at politiet indimellem er i nogle vanskelige situationer og skal stå over for nogle måske ubehagelige valg. Derfor er det godt med en dialog.

Vi synes så også, at man skal lære af de fejl, der begås. Selv et politisystem er jo ikke ufejlbarligt, selv om vi godt kunne ønske det. Det er der ingen mennesker der er. Derfor tror vi, det er vigtigt, at man lærer af de fejl, der begås. Vi har foreslået, at de fik et nummer på uniformerne – det er vi godt klar over der er stor modstand mod hos politiet – men så kunne man måske gøre det samme, som man gør inden for sundhedsvæsenet, netop lave en indberetning, altså anonyme indberetninger, sådan at de på den måde kunne tage ved lære af det, når der begås fejl, altså der, hvor de har godt af at gå nærmere ind i sagerne af den ene eller den anden grund.

Så vil jeg sige, at en meget vigtig ting i den her sammenhæng jo er sagsbehandlingstiden. Derfor er det vigtigt, at der faktisk kommer tilstrækkelige ressourcer til området, for ellers vil selv det her system ikke kunne fungere hensigtsmæssigt, og vi ved jo, at der i dag er meget store problemer med lange sagsbehandlingstider. Vi har sagen om de svenske fodboldfans, som trak ud i evigheder, og der er også andre sager, som har trukket ud i evigheder. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi også under udvalgsarbejdet får afklaret, hvilke ressourcer der de facto er til området, og at vi også får en eller anden form for udsagn fra ministerens side om, at en så og så lang sagsbehandling er det, vi stræber efter, og at det ikke er i orden, hvis det trækker ud over det, vi så kan finde ud af i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Som sagt støtter vi forslaget, men vi vil selvfølgelig gerne gå nærmere ind i det. Jeg har ikke hørt andre tale om sagsbehandlingstiden, men den vil vi være ret fokuseret på, for det er altså vigtigt, at man faktisk også de facto kan huske ret konkret, hvad der er sket. Og det kan jo meget få mennesker, når der er gået rigtig lang tid.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Line Barfod fra Enhedslisten.

Enhedslisten synes også generelt, at det er fremskridt, der lægges op til her med større uafhængighed i forhold til behandlingen af politiklager. Vi mener, det er fuldstændig afgørende i et retssamfund og et demokrati, at der er en stor grad af tillid til politiet, og vi tror, at det er rigtig vigtigt, at der kommer en debat om at få et opgør med den nulfejlskultur, der hærger ikke kun hos politiet, men i høj grad i store dele af den offentlige sektor, hvor man ligesom ikke vil erkende, at man begår fejl. Man må sige, at regeringen er dem, der går forrest med en nulfejlsopfattelse og med at afvise alle fejl, der er begået, ved at sige, at der ikke er noget at komme efter.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man erkender, at mennesker begår fejl, og at man erkender, at man kan lære af de fejl, og at man også kan komme langt med at sige undskyld, når man har begået en fejl. Jeg håber, at noget af det, som man også kan få med ind i arbejdet her, er, at man skal se på, hvordan vi bliver bedre til at erkende fejl og lære af de fejl. Derfor er jeg også enig med den radikale ordfører i, at det ville være godt, hvis man kunne genkende de pågældende politifolk – ikke sådan at man skal have deres navn og telefonnummer og andet, men sådan at politiet selv på videooptagelser og andet kunne identificere, hvilke politifolk det er, der eventuelt begår noget forkert, så man kunne få undersøgt sagerne ordentligt og få set på det, hvis der bliver begået fejl.

Sagen med de svenske fodboldfans er en af de værste, vi har haft, men der har også været andre, hvor det havde været godt, hvis sagen faktisk kunne undersøges og afklares. Derfor er det også noget af det, vi gerne vil se på under udvalgsarbejdet.

Som jeg har været inde på under debatten, mener vi, at konfliktmægling er et rigtig vigtigt redskab, også i denne sammenhæng, og vi vil arbejde på, at der bliver sat flere ressourcer af til, at det kommer i gang. Jeg synes, at 3 år, som den konservative ordfører lægger op til, er lidt lang tid at vente, og jeg mener, at vi under udvalgsarbejdet skal se på, om man ikke kan komme noget hurtigere i gang.

Vi havde gerne set, at man også fik adskilt anklagemyndigheden fra politiet, som vi har diskuteret flere gange tidligere i Folketinget, og det er noget af det, vi vil blive ved med at arbejde for, fordi vi mener, det er et problem i mange sammenhænge og også i forhold til politiklager, at anklagemyndighed og politi ikke er adskilt.

Så mener vi også, at vi under udvalgsarbejdet skal se på spørgsmålet om toinstansbehandling af en sag. Det er jo noget, vi på andre områder siger er vigtigt, og så vidt jeg forstår forslaget, kommer vi her til at have det samme problem, som læger har i forhold til patientklagenævn, nemlig at hvis der er truffet en afgørelse i en instans, har de ikke muligheden for at få den afgørelse prøvet ved en instans mere. Det er noget af det, som jeg mener vi også må se på, med hensyn til om retssikkerheden er i orden.

Så har der en gang imellem været nogle af de virkelig alvorlige sager, nogle af de meget ulykkelige sager, hvor et menneske er død eller er blevet livsfarligt såret på grund af handlinger fra politiet. De sager kører ofte i årevis. Der kommer den ene undersøgelse efter den anden, der kommer dokumentarudsendelser og beskrivelser i pressen osv., og det er dybt ulykkeligt både for de involverede politifolk og for de pårørende. Der mener jeg altså vi bør se på at få en særlig ordning, så de meget, meget alvorlige sager kommer for domstolene med det samme, så man får en undersøgelse i offentlighed med en dommer for bordenden, så folk kan følge med i, hvad der foregår, i stedet for at de skal blive ved med at køre i forskellige systemer i flere år, for det er ikke godt, hverken for de involverede politifolk, for de pårørende eller for den generelle tillid til politiet. Vi har set Tilstsagen og flere andre sager, som har kørt på den måde. Det er ikke godt.

Så alt i alt mener vi altså, at der er flere positive tiltag i det her forslag, som vi kan støtte, men vi mener også, der er nogle ting, som vi skal se mere på under udvalgsarbejdet, og vi mener også, der er ting, vi skal arbejde videre med, og en af de ting, som vi mener er afgørende, er, at der bliver afsat ressourcer nok til en hurtig sagsbehandling, men også at der rent faktisk bliver afsat ressourcer til, at der kan foregå en konfliktmægling, for det tror vi på vil kunne have stor effekt, så man også begynder at kunne lære af de fejl, der bliver begået.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

I Liberal Alliance er vi meget begejstrede for lovforslag nr. L 88, nemlig muligheden for at få et nyt politiklagesystem og Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det har jo igennem mange år været diskuteret, om vi skulle have det her, og jeg synes da, at man skal rose regeringen for at fremsætte lovforslaget på trods af den langmodighed, der har været med arbejdet. Bedre sent end aldrig, kan man sige – den ros skal man jo trods alt også give. Når folk flytter sig, skal man da også være positivt opmærksom på det.

I Liberal Alliance er vores grundholdning den, at vi har et godt politi i Danmark, og det skal vi sådan set være glade for. Jeg mener, at det her lovforslag i virkeligheden handler om at hjælpe de gode betjente; hjælpe de betjente, der er uskyldige i at have forbrudt sig i forhold til den kompetence, de har, med at blive renset. Det er i virkeligheden det, der er det vigtige ved at have et godt politiklagenævn – som den ene ting. Den anden ting er selvfølgelig, at man også giver borgerne mulighed for, hvis de bliver uretfærdigt behandlet, at kunne klage og få oprejsning.

For os har det været mærkeligt at se den modstand, der har været imod at ændre klagesystemet, fordi man – som vi ser det – ligesom har holdt hånden over de få brodne kar i stedet for at forsvare de rigtige, rigtig mange dygtige betjente, vi har. Men den situation bliver der jo rettet op på med det her lovforslag.

Den eneste ting, som vi godt kunne have tænkt os lidt anderledes end det, der er her, er, at man også fik den helt klare adskillelse i forhold til anklagemyndigheden, sådan at man kunne blive helt fri for de diskussioner, der har været, om, hvor stor sammenspisthed og hvor stort sammenfald der har været mellem forskellige dele af systemet. Det har vi så ikke kunnet få i denne omgang, men hvis man nu skulle tage den konservative ordfører, hr. Tom Behnkes, tale helt bogstaveligt, kan vi jo regne med, at når vi nu om en 4-5-6-7-8-10 år igen efter et større folkeligt pres får ændret politiklagesystemet, så er det vel det næste, der bliver givet. Så igen må man sige: Tålmodigheden vil vi have fra vores side, og historien har jo vist, at det bliver belønnet. Så vi vil fortsætte med at kæmpe for, at vi en dag får et hundrede procent uafhængigt politiklagesystem.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Jeg vil godt starte med at takke for den brede positive opbakning til forslaget. Vi lægger jo med forslaget her op til en ændring af den gældende politiklageordning, og i den forbindelse synes jeg, det er vigtigt at slå fast, at vi synes, at den gældende ordning er velfungerende. Men sagen er jo også den, som flere af ordførerne har været inde på, at der har været konkrete sager, og at der i en årrække har været generel kritik af ordningen. Og bl.a. i lyset af den kritik er det afgørende for regeringen at sikre, at både befolkningen og politiet fremadrettet har tillid til, at behandlingen af politiklager sker på en korrekt, objektiv og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Det forslag, som vi førstebehandler i dag, om en ny og uafhængig politiklagemyndighed bygger jo på anbefalingerne fra det bredt sammensatte politiklageudvalg. Det er efter min opfattelse det bedst egnede med henblik på at nå det mål. Der har været rejst nogle konkrete spørgsmål, og der er kommet nogle konkrete kommentarer til forslaget. Jeg foreslår, at vi besvarer de spørgsmål, der er, under udvalgsbehandlingen og tager en dialog om det. Jeg kan blot konstatere her, at der er bred opbakning til forslaget, så vi får en ny politiklageordning gældende fra den 1. januar 2012.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.