Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 18.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Det er Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Venstre står vagt om skattestoppet, og skattestoppet betyder, at kommunerne under et skal holde skatten i ro. For 2010 har regeringen og KL dog valgt, at udvalgte kommuner må hæve skatten med 500 mio. kr., men at regeringen så vil sikre overholdelsen af skattestoppet ved at sænke den statslige bundskat med et tilsvarende beløb.

Imidlertid overholdt kommunerne ikke aftalen, og kommuneskatten blev sat mere op end aftalt. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at indgåede aftaler ikke overholdes. Men da skattestoppet som sagt er helt centralt for Venstre, lettes den statslige bundskat yderligere, således at skattestoppet fortsat bliver overholdt. Derfor indeholder dette lovforslag en nedsættelse af bundskatten med 0,09 procentpoint.

At skattestoppet gælder kommunerne, er helt centralt. Tidligere har skiftende regeringer lavet aftaler med kommunerne om, at kommuneskatterne ikke skulle sættes op, men det skete alligevel, faktisk så meget, at kommuneskatterne – sådan lidt frit efter min hukommelse – fra 1970’erne og frem til 2001 stort set blev fordoblet. Pæne ord og aftaler gjorde det altså ikke alene. Det har VK-regeringen så strammet op på. Derfor får det også konsekvenser, hvis aftalerne ikke overholdes. Reglerne herfor er der tidligere lovgivet om, og de er velkendte. Men regeringen sørger gennem nedsættelse af den statslige bundskat for, at skattestoppet under et overholdes, og det bakker vi varmt op om i Venstre.

Selv om særlig Socialdemokratiet tidligere har givet udtryk for tilslutning til skattestoppet, ja, så har det jo gentagne gange vist sig, at det har knebet, når det gjaldt konkrete forslag. Et af de mest åbenbare brud på skattestoppet sådan igennem tiden med Socialdemokratiet har jo været partiets længe nærede ønske om at fjerne skattefriheden for sundhedsforsikringer. Det er et eklatant brud på skattestoppet. Men dem om det.

Men med S og SF's fælles skatteudspil begraver partierne fuldstændig skattestoppet. Partierne vil øge skatterne med omkring 30 mia. kr., mens der kun lettes med cirka en tredjedel af skattestigningen. Jeg hæfter mig dog ved, at Socialdemokratiet og SF i deres fælles skatteudspil skriver, at kommuneskatterne under et skal holdes i ro, og at eventuelt stigende kommuneskatter skal kompenseres ved tilsvarende nedsættelser af den statslige bundskat. Så jeg forventer naturligvis, at der er bred opbakning til dette forslag her i salen i dag.

I Venstre støtter vi i hvert fald forslaget fra skatteministeren om, at bundskatten nedsættes næste år for at kompensere for stigende kommuneskatter.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Det er jo ikke så mange penge, det drejer sig om, men er hr. Torsten Schack Pedersen ikke enig i, at grundprincippet i det her er, at de fattige kommuner kommer til at betale, mens skatteyderne i de rige kommuner, som ikke havde brug for at sætte skatten op, fordi de i forvejen havde penge nok i kassen, får en skattelettelse? Man har altså her en mekanisme, der gør, at der tages penge fra de fattigste og gives til de rigeste.

Ordføreren.

Jeg ved godt, at hr. Frank Aaen har det meget, meget svært med regeringens skattestop. Det kan jeg kun blive bekræftet i, når jeg nu hører hr. Frank Aaens udlægning. Vi er optaget af, at hvis kommunerne sætter skatten op, kompenserer man for det over den statslige bundskat, således at skattestoppet under ét er overholdt. Det har vi gjort tidligere, og det er det, som vi igen i dag gennemfører.

Hr. Frank Aaen.

Vi er altså enige om, at opretholdelsen af skattestoppet betyder, at de, der bliver ramt af en stigende skat, må aflevere penge, og det er typisk folk i de fattige kommuner, hvorimod folk i de kommuner, hvor der er nok penge, får en skattelettelse. Man tager altså fra de fattige og giver til de rige. Er det ikke korrekt? Sådan forstod jeg det. Der var i hvert fald ikke nogen imødegåelse af, at det er mekanismen.

Ordføreren.

Nu tror jeg helt generelt, at hr. Frank Aaen skal vænne sig til, at man altså ikke kan imødegå alt, hvad hr. Frank Aaen kommer med fra Folketingets talerstol – bare man har det in mente i de kommende debatter, bare vi får det på det rene.

Princippet er såre simpelt. Vi ønsker, at kommuneskatterne under ét skal holdes i ro, og hvis kommunerne under ét sætter skatterne mere op, end de sætter dem ned, går vi ind og kompenserer via bundskatten. Det er klart, at det er en landsdækkende effekt, der kommer ved at sænke bundskatten, og det er klart, at der ikke er en krone til krone-kompensation for den enkelte. Det er fuldstændig korrekt. Men vi sikrer, at skattestoppet under ét overholdes. Det er det, der siden 2001 har været definitionen af skattestoppet, og det vil det være lige så længe, som VK-regeringen sidder.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Klaus Hækkerup.

Som Venstres ordfører var inde på, står der i Socialdemokratiets og SF's skatteoplæg »Fair forandring«, at vi ønsker at sætte statsskatten ned, hvis kommuneskatten sættes op. Derfor kan vi tilslutte os det lovforslag, der ligger her.

Jeg vil godt understrege, at vi ikke hermed har taget stilling til den regulering af kommunernes økonomi, som regeringen har gennemført, og som den åbenbart fortsat agter at gennemføre. Det bevirker, så vidt vi kan se, at der i stor udstrækning opstår flere uhensigtsmæssigheder.

Så endelig en kommentar til det udsagn, det sludder, som Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, sagde om skattestoppet. I 2001 var der en formand for Venstre, der gik til valg på en kritik af, at den socialdemokratisk ledede regering havde sat skatterne op en gang om måneden. Vi har selvfølgelig spurgt ind til, hvordan det er foregået under den her regering, og der kan vi se, at skatterne faktisk er blevet sat op mere end en gang om måneden. Vi har på baggrund af den skattereform, der blev lavet i foråret i år, spurgt om, hvordan skatterne vil stige over de kommende år, og der vil de også stige med mere end en om måneden.

Så alt det der skattestopvolapyk, Venstre stadig kører på, synes jeg snart de skulle tage og droppe og så begynde at forholde sig til realiteterne.

Der er en enkelt bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg kunne godt tænke mig, at hr. Klaus Hækkerup forholdt sig til skattestoppet og Socialdemokratiet og SF's fælles skatteudspil. Mener hr. Klaus Hækkerup, at en skattereform, der øger skatterne med 30 mia. kr. og lemper for vel ca. en tredjedel af det beløb, betyder, at danskerne skal betale mere eller mindre i skat, og er det den socialdemokratiske nyfortolkning af skattestoppet, at man godt kan opkræve 30 mia. kr. mere med den ene hånd og så kun lempe med 10 mia. kr. med den anden hånd?

Ordføreren.

Se, det var jo en helt interessant nyskabelse i skattestopsdebatten, som Venstres ordfører her bevægede sig ud i. Hidtil er skattestopsdebatten gået på, om man satte en afgift eller en skat op, og hvor mange gange man gjorde det. Det har været det, Venstre har snakket om indtil nu.

Hvis vi skulle begynde at tale om det provenu, man fik ind, og det er selvfølgelig meget mere realistisk at gøre, så ville debatten jo få en helt, helt anden dimension, både i forhold til det, der er sket under den tidligere socialdemokratiske regering, og som Venstre i udstrakt grad slog sig til ridder på i valgkampen i 2001, og i forhold til den udvikling, der har været fra 2001 og frem til i år, og den udvikling, der med skattereformens forårspakke 2.0 er planlagt for de kommende år. Hvis Venstre nu ændrer på sin definition af skattestoppet, synes jeg, at vi skal tage den derfra, men det forudsætter selvfølgelig, at vi så får gennemanalyseret den situation.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg kan godt forstå, at hr. Klaus Hækkerup tror, at man kan redefinere skattestoppet i tide og utide. De sidste 8 års skattepolitiske udmeldinger fra Socialdemokratiet har i hvert fald været et eklatant bevis på, at man har tilsluttet sig, ændret, omformuleret, fordrejet og alt muligt andet. Men når alt kommer til alt, har man haft en indædt modstand mod skattestoppet.

Vi har et veldefineret skattestop. Det har vi haft siden 2001, og det har vi tænkt os at blive ved med at have. Jeg må bare lige korrigere. En sand kender af skattestoppet vil jo vide, at eksempelvis på grund af miljø, på grund af EU-lovgivning eller EU-domme har man på udvalgte områder kunnet hæve skatterne. Forudsætningen har været, at man med præcis det samme beløb har sænket skatterne, og det er jo det grundprincip, som Socialdemokratiet og SF fundamentalt gør op med.

Ordføreren.

Jeg forstår ikke, hvorfor hr. Torsten Schack Pedersen bliver ved med at køre i det spor. Det skattestop, som Socialdemokratiet formulerede i begyndelsen af dette årti, indebar ud over en tilslutning til skattestoppet, at der skulle være takster, at der skulle være et stop for stigningen i forældrebetalingen i daginstitutionerne, samt at der skulle være et stop for brugerbetalingen og stigningen i brugerbetalingen på uddannelserne.

De forudsætninger ønsker den borgerlige regering under ingen omstændigheder at leve op til. Så den stribe af forudsætninger, den balance, der var i vores fastlæggelse af skattestoppet, blev der aldrig levet op til under den her regering. Det er klart, at når der er et så eklatant brud i forbindelse med de forudsætninger, er det selvfølgelig heller ikke muligt for os at leve op til skattestoppet med den meget firkantede definition, Venstre i øvrigt har haft, men som jeg forstår at man nu er ved at forlade.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

I Dansk Folkeparti er vi varme tilhængere af skattestoppet, og derfor hæger vi også om, at det bliver overholdt.

Baggrunden for lovforslaget er netop, at Kommunernes Landsforening og regeringen tilbage i forsommeren indgik en aftale om, at kommunerne i de kommunale budgetlægninger for 2010 inden for rammen af skattestoppet kunne få lov til at hæve kommuneskatterne med 0,5 mia. kr. Den 15. oktober var alle de kommunale budgetter for 2010 vedtaget, og man måtte konstatere, at kommunerne samlet havde brudt rammen med over 50 pct. og altså havde hævet de kommunale skatter i 2010 med 769,5 mio. kr., altså en overskridelse på knap 270 mio. kr.

Det vil være et brud på skattestoppet, hvis det ikke bliver modsvaret af en tilsvarende lempelse. En sådan lempelse har Dansk Folkeparti og regeringen aftalt i finansloven for 2010, i og med at bundskatten sænkes tilsvarende, så de penge, der er opkrævet for meget i kommuneskatter, kanaliseres tilbage til borgerne i form af en lavere bundskat.

Den her øvelse har desværre været foretaget en del gange før, og man må sige, at det efterhånden er en ret dårlig vane, at kommunerne ikke overholder deres aftale med regeringen – den bliver jo indgået gennem deres organisation, KL, hvert eneste år i forsommeren. Vi har derfor flere gange før været nødt til at lave lovforslag som dette for at kompensere borgerne for de kommunale skattestigninger. Det er jo så også tilfældet i år, hvor vi må gøre det her, så skattestoppet fortsat bliver overholdt.

Derfor skal jeg sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslaget

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Jesper Petersen.

Kommunerne har ladet skatterne stige mere, end de har aftalt sig ret til, for at kunne finansiere den lokale velfærd. Det kan ikke undre, at det er svært for kommunerne at få tingene til at løbe rundt. Dansk Folkeparti skælder ud og siger, at det er blevet en dårlig vane, at de hæver skatten osv., men kommuneaftalerne er jo altså meget ufleksible og bliver indgået med armen vredet om på ryggen. Det er ikke et reelt aftaleforhold.

Aftalerne er notorisk underfinansierede i forhold til at kunne opretholde den lokale velfærd, og i virkeligheden skulle vi gerne gøre velfærden bedre. Det er også i mange tilfælde Venstrekommuner, der må hæve skatterne for at få det til at hænge sammen. Aftalerne er underfinansierede i forhold til at skulle skabe større kvalitet i skolerne, ældreplejen og daginstitutionerne. Og det er ikke overraskende, at kommuner på stribe har skullet igennem nogle skrappe nedskæringsøvelser med serviceforringelser til følge. Sådan har det nærmest været hvert efterår.

SF har stemt nej til de kommuneaftaler, der har betydet besparelser i kommunerne, og støtter ikke hele den pakke af straffemekanismer, som regeringen har indført. I vores finanslovforslag afsætter vi 1,5 mia. kr. til bedre velfærd i kommunerne og omkring 4 mia. kr. til øgede investeringer lokalt i bl.a. energirenoveringer. Det giver både højere kvalitet af velfærden, flere arbejdspladser og et bedre miljø.

Socialdemokraterne og SF har i det fælles udspil, »Fair Forandring«, peget på, hvordan vi kan skabe en bedre finansiering til forbedringer af skolerne, på trafikområdet og til forebyggelse af sygdomme på sundhedsområdet. Udspillet indebærer skattestigninger for bl.a. millionærerne, øgede afgifter på slik og cigaretter og øgede skatter på landbrugets forurening. Almindelige lønmodtagere og pensionister får derimod skattelettelser, og der vil være penge til massive investeringer i folkeskolerne, på trafikområdet og til andre forbedringer lokalt.

Udspillet indebærer også et løfte om, at man kan regne med, at det kun er de skattestigninger, som vi har lagt frem, der vil blive gennemført. Almindelige lønmodtagere skal ikke rammes. Det er kun de skattestigninger, som vi har lagt frem, vi vil gennemføre, og kommuneskatterne skal samlet set holdes i ro.

Ud fra det princip og med viljen til at finansiere bedre velfærd på andre måder end ved stigende kommuneskatter kan SF støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så bliver det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak hr. formand.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget, og det gør vi, fordi vi til enhver tid står bag skattestoppet, ligesom vi står bag, at vi har så lave skatter som overhovedet muligt, fordi skat – både de personlige skatter og selskabsskatten – er et konkurrenceparameter.

Vi havde lovet befolkningen en vis kommunalskat, og den har kommunerne under et overskredet, og derfor er det, at vi som regering med støttepartiet med det her lovforslag nu leverer den skat tilbage, der er betalt for meget, så vi har levet op til det løfte, vi havde givet. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti selvfølgelig varmt forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte dette forslag. Forslaget udløses jo af hele det system, som regeringen har skabt i forhold til kommunerne, hvor man først indfører straf for de kommuner, der har sat skatten op, ved at inddrage 75 pct. af skatteforhøjelsen og derefter sætter bundskatten ned, så alle kompenseres for forhøjelse af kommuneskatten, altså også dem, som ikke har fået nogen forhøjet kommuneskat, f.eks. undertegnede. Men jeg skal altså kompenseres alligevel.

Hele dette system med straf til kommunerne og efterfølgende kompensation til alle i landet er jo igen en konsekvens af skattestoppet, som her viser endnu en af sine urimelige virkninger.

Denne nedsættelse af bundskatten koster ifølge regeringens oplysninger vel i omegnen af 800 mio. kr., og det betyder efter en hurtig hovedregning, at med det her forslag vil den gennemsnitlige skatteyder få en nedsættelse af sin skat på omkring 50-60 kr., alt efter hvilke forudsætninger man lægger ind. Jeg må sige, at vi må væk fra et sådant system. Vi må genskabe et holdbart og tillidsfuldt samarbejde mellem staten og kommunerne og væk fra et sådant underligt pedantisk bogholderiagtigt forslag som dette.

Jeg har forstået, at Socialdemokratiet og SF er imod straffen til kommunerne, men de stemmer til gengæld for nedsættelse af bundskatten. Det er selvfølgelig også en model, men den er ikke mere logisk.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Det er jo virkelig nede i petitesserne, vi er her, som man umiddelbart kan læse lovforslaget: 175 kr. pr. skatteyder i gennemsnit, 60 kr. om måneden, for at opretholde et eller andet princip, som man alligevel ikke kan opretholde, om skattestop. Vi er virkelig nede i småtingsafdelingen, det må jeg sige.

Det, der måske skulle have været nævnt i forslaget, og som er det, der har den store betydning for nogle mennesker her i landet, er, at der er kommuner med så dårlig en økonomi, at de har været nødt til at sætte skatten op, selv om de ved, at staten tager en meget stor del af skattestigningen. Det betyder jo, at de har forsøgt at få lidt penge ind til mere velfærd, men i virkeligheden mister det meste.

Se, der kan man mærke det, men det står der ikke noget om i lovforslaget, og det kan jeg ikke forstå, vil jeg sige til skatteministeren. Hvorfor står der intet i lovforslaget om, at den her underfinansierede skattelettelse finansieres, ved at man tager penge fra kommunerne? Havde det ikke være rigtigt at skrive det? Når man taler om konsekvenser for kommunerne, er det, at de sparer penge. Næh, konsekvenserne for kommunerne er jo, at de skal aflevere penge, ikke lige på grund af det her lovforslag, men på grund af det kompleks, den her lov er en del af.

Jeg vil gerne sige til ministeren, at det synes jeg man burde have skrevet, men det har jeg ikke kunne se, og det er endda et relativt overskueligt lovforslag.

Men altså, det er en del af den mekanisme, der hedder, at man som den ene ting straffer kommunerne ved at inddrage en del af den skat, de har sat op for at finansiere deres velfærd, og som den anden ting sørger for, at dem, der bor i de fattige kommuner, netto kommer til at betale for skattelettelser til dem, der bor i de rige kommuner, ikke mindst dem, der bor nord for København – og oven i købet på en sådan måde, at jo mere man tjener, jo større skattelettelse får man. Det er jo ikke bare kommunalt set, at det her er skævt, men det er også skævt for den enkelte skatteyder, fordi en sænkelse af bundskatten jo giver mest til dem, der har meget at betale bundskat af.

Så det er på alle måder uretfærdigt. Det er uretfærdigt over for de kommuner, der har forsøgt at opretholde en ordentlig velfærd i deres kommune. Det er forkert, fordi det omfordeler fra fattige kommuner til rige kommuner, og det er forkert, fordi det begunstiger de allerrigeste i vores samfund.

Men tak, vil jeg sige til ministeren, det er jo en fremragende illustration af logikken bag hele regeringens, V og K og Dansk Folkepartis, skattepolitik og politik i forhold til skævheder og uligheder i samfundet, hvor man altså her igen giver til de rige og øger ulighederne. Det er jo rart at få det bekræftet. Heldigvis er lovforslaget, vi behandler i dag, af relativt begrænset omfang, men det er jo et symbol på den politik, regeringen fører.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Der burde være basis for et grundkursus i kommunal økonomi for en række skatteordførere. Jeg skal ikke påstå, at jeg kan give et sådant kursus, men jeg kan da give en repetition af indholdet af kurset.

Allerførst er kommunernes økonomi for næste år løftet, således at deres serviceudgifter i 2010 er løftet med 0,5 mia. kr. i forhold til udgangspunktet i 2009. Der er altså flere penge til at yde offentlig service for. Oven i det kommer, at regeringen i finanslovforhandlingerne sammen med Dansk Folkeparti har gennemført den første del af en afbureaukratiseringspakke, der fjerner noget af den kommunale administration og bøvlet, hvilket yderligere frigør nogle midler, som kan overflyttes fra administration til serviceløft. Afhængigt af hvorledes forligspartierne bag ved folkeskoleforliget ser på den videre udmøntning, kan der blive frigjort op mod 750 mio. kr., der altså fjernes fra bøvl, bureaukrati og indberetning af skemaer og så bruges på undervisning, pleje, uddannelse, børnepasning m.v.

Der er altså rigtig gode muligheder for, at kommunerne også i 2010 kan gennemføre det serviceløft, der er forudsætningen for den kommunale økonomi, der er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Jeg vil gerne understrege, at det er en fælles aftale, og at det er en fælles tekst, der siger, at der er enighed om – mellem regeringen og Kommunernes Landsforening – at med den økonomi, der stilles til rådighed, er der først og fremmest balance i kommunernes økonomi, hvis de overholder den indgåede skatteramme, og at der også er plads til vækst i serviceudgifter, samtidig med at der vil være plads til vækst i anlæg.

Det, der så er en del af aftalen, er, at der var reserveret 500 mio. kr., som kommunerne efter ansøgning kunne løfte deres skatteniveau med, og til gengæld vil staten så sænke bundskatten med tilsvarende 500 mio. kr. Så der vil være en omfordeling kommunerne imellem om, hvem der vil have indtægterne, og så den mindre del, der vil komme ud over bloktilskuddet, der jo går til alle kommuner.

Så ender det desværre sådan, at kommunerne ikke overholder aftalen; som hr. Mikkel Dencker også nævnte, blev aftalen brudt, ved at en række kommuner, der havde ansøgt om, men ikke fået tilladelse til at sætte skatten op, valgte at gøre det alligevel. Det er der fra regeringens side to svar på: først og fremmest en individuel reaktion, nemlig at der i det første år, altså i 2010, bliver modregnet 75 pct. af provenuet i de kommuner, og i 2011 50 pct., og i de efterfølgende år er der så ikke nogen direkte modregning. Omvendt bliver der en fælles, kollektiv, modregning, startende på 25 pct. i 2010, 50 pct. i 2011 og fremover kollektivt en 100-procents-modregning.

Hvorfor er der nu denne sammenblanding af en individuel og en kollektiv modregning? Jo, det er der af den simple årsag, at vi altså ikke laver 98 individuelle aftaler, med Glostrup, Brøndby, Ishøj og alle de andre kommuner, men at vi laver én fælles aftale med Kommunernes Landsforening. Her er Kommunernes Landsforening så med til at sige, at man også godt vil arbejde for, at der kollektivt skabes plads til, at den her økonomiske ramme kan overholdes.

Det betyder, at nogle kommuner så holder igen, for at andre kan sætte skatten op inden for den aftalte ramme, eller at nogle eventuelt – som det er set tidligere – vælger at sætte skatten ned, hvilket giver plads til, at kommuner med dårligere økonomi kan sætte skatten op. Der er faktisk eksempler på, at det er lykkedes for Kommunernes Landsforening at få det på plads.

Det skete ikke i år, og hvem skal vi så pege fingre ad – de kommuner, der valgte at sætte skatten op, eller de kommuner, som valgte ikke at sætte skatten ned, på trods af at deres økonomi måske var til det? Der synes jeg at det er en god og afbalanceret løsning, som regeringen har valgt, nemlig at der både er en individuel modregning og en kollektiv modregning. Det, vi så står med her, er faktisk slet ikke hele modregningensdelen. Det er aftalt, det er på plads, det ligger fast.

Det, vi står med her, er den skattemæssige reaktion, nemlig det, at når der er hævet i alt 769 mio. kr. for meget i skatteindtægter fra kommunernes side, skal borgerne have de penge igen, og det får de, ved at vi sætter bundskatten ned med 0,09 pct. Det bliver næppe noget, som ret mange mennesker går ud og holder en stor fest for, men det er alligevel nok til at sikre, at skattestoppet overholdes, og at den skattestigning, der kommer i kommunerne, modsvares af en skattelettelse set fra statens side.

Derfor er det et godt forslag, og jeg er glad for, at så mange partier, dog med noget forskellig begrundelse, støtter forslaget.

Tak til skatteministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.