I Enhedslisten er vi da på en måde meget glade for det lovforslag, der ligger her, for hermed sætter man jo en effektiv stopper for en proces, der bare for nogle få år siden var en vigtig del af den borgerlige regerings privatiseringsøvelse, nemlig at Banedanmark skulle omdannes til et firma, som kunne sælges for gode penge på det fri marked.
Nu er man altså endt med at trække det tilbage til staten, og det synes vi grundlæggende er godt.
Vi er også enige i, at der i forhold til Kystbanen er et akut behov for at sikre, at det er nogenlunde klart, hvor ansvaret ligger, og at man på den måde skal have nogle, som tager ansvaret for at koordinere indsatsen.
Det er da befriende, at vi nu har fået en instans, som kan forbindes direkte til ministeren, for så ved vi da, at ministeren ikke, som tidligere ministre har gjort, kan henvise til, at det var alle mulige andre, der havde ansvaret for, at tingene skulle være i orden.
Når jeg alligevel måske synes, at det er sådan lidt ved siden af realiteterne i sagen ligesom at sige, at man løser problemerne ved at trække Banedanmark tilbage, er det, fordi hvis man ser på, hvad der har været det reelle problem og er den reelle udfordring på Kystbanen, er det jo først og fremmest det udbud, man lavede, som der jo ikke er nogen som helst tvivl om har været medvirkende til at skabe en lang, lang række store problemer.
Lad mig bare sådan for historikkens skyld sige, at man godt kan sige, at det går rigtig godt ovre i Jylland med Arriva.
Ja, men det tog 2 år, før det kom til at køre godt, og hvis det er prisen, at man skal betale med 2 års kaos, hver gang man sender noget i udbud, og bagefter får togdriften på den udbudte banestrækning til at fungere ved at give den alle fortrinsrettigheder på skinnerne, så det bliver DSB's tog, der bliver forsinket i stedet for, synes jeg måske, at det er en høj, høj pris at betale.
I virkeligheden synes jeg jo nok, at det ville være mere passende i den nuværende situation at have en diskussion om, hvad udbuddet af Kystbanen har betydet, og hvilke negative konsekvenser det har haft.
Det andet er jo så, at man derudover har nogle problemer med skinnefaciliteter, med togene på Kystbanen og de kvaliteter, de har, der formentlig også fremover vil give vanskeligheder.
Men at man vælger at snakke om noget andet end det, vi synes er hovedproblemet, skal jo ikke forhindre, at vi hjælper med at løse det problem, som regeringen selv har skabt ved at forsøge at køre Banedanmark ud på det her sidespor, så vi vil støtte lovforslaget.
Men så vil vi i forbindelse med behandlingen af forslaget måske spørge lidt ind til, om ministeren har nogle andre planer for omstruktureringer på baneområdet i Danmark.
Det synes vi der kunne være meget fornuft i at tage fat på, og vi synes så bare, det ville være rart at få at vide, om ministeren har en samlet plan for det område, eller realiteten bare er, at han måske nok har en samlet plan, men sådan tænker, at det er klogest at komme med det drypvis.
Det synes vi ikke.
Vi vil godt have mulighed for at tage stilling til det, og derfor kan det godt være, at vi vil besvære ministeren og hans embedsmænd med et par enkelte spørgsmål i behandlingen af det her lovforslag.
Men jeg tør næsten love, at medmindre ministeren gør sig meget umage for at svare meget dumt og forkert, vil vi ende med at stemme ja til lovforslaget.