Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). (Udlandsstipendium til kandidatuddannelser af mere end 2 års varighed og udlandsstipendium til Erasmus Mundus-uddannelser m.v.).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 05.03.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet som ordfører, er fru Sophie Løhde.

Lovforslaget her omhandler som bekendt en række ændringer af SU-loven. For det første vil studerende med forslaget få mulighed for at få udlandsstipendier, selv om uddannelserne er normeret til mere end 2 år. For det andet indfører man med forslaget mulighed for at tidsbegrænse uddannelsernes optagelse på listen over uddannelser, som berettiger til udlandsstipendium. For det tredje flytter vi med lovforslaget kontrollen med studiefremdrift til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, så det fremover bliver nemmere at administrere studiefremdriften.

Endelig indebærer lovforslaget her også en ændring af Erasmus Mundus-uddannelserne i forlængelse af den aftale, som regeringen og Socialdemokraterne har indgået, sådan at tidsbegrænsningen på 2 år for modtagelse af udlandsstipendium ikke skal gælde ved deltagelse i de studier.

I Venstre glæder vi os rigtig meget over, at universiteterne bakker op om den aftale, og vi er glade for de ændringer, som nu bliver lavet med det her lovforslag. Vi synes grundlæggende, det er vigtigt, at danske studerende har vide muligheder for at rejse ud i verden og suge viden til sig, og derfor synes vi, det er meget positivt, at vi med det lovforslag her og nu gør det lettere for de studerende. Så vi kan på den baggrund fuldt ud støtte op om det fremsatte lovforslag.

Tak til fru Sophie Løhde. Og den næste ordfører er fru Kirsten Brosbøl.

Socialdemokraterne har indgået en aftale med regeringen om den fremtidige regulering af Erasmus Mundus-uddannelserne, og en vigtig del af den aftale er det lovforslag, vi står med nu, som handler om at sikre, at danske studerende fremover ikke vil blive opkrævet brugerbetaling for Erasmus Mundus-uddannelser.

Vi har i forbindelse med behandlingen af L 119 på Videnskabsministeriets område, som udmønter aftalen om en ændring af universitetsloven, udtrykt vores kritik af hele forløbet omkring Erasmus Mundus-sagen, en sag, hvor regeringen jo i årevis så igennem fingre med ulovlig brugerbetaling, på trods af at man var vel vidende om, at problemerne med administrationen af uddannelserne var der, og at der altså var studerende, der var blevet opkrævet brugerbetaling for ordinære uddannelser, hvilket jo er i modstrid med gratisprincippet.

Først da sagen blev rejst i Folketinget, tog regeringen fat, og vi fik efter et langt forhandlingsforløb lavet den her aftale, som vi udmønter i dag. Og den sikrer altså, at danske studerende ikke fremover kan blive opkrævet brugerbetaling, ved netop at udvide muligheden for at få udlandsstipendiet til at dække eventuelle udgifter ved studieophold i udlandet, som er en del af Erasmus Mundus-uddannelserne. Således vil de dele af uddannelsen, der foregår i Danmark, blive dækket af taxametertilskud, mens de dele, der måtte foregå ved et betalingsuniversitet i udlandet, vil blive dækket af udlandsstipendiet.

Vi har i forhandlingerne fra Socialdemokraternes side spurgt lidt ind til og forsøgt at få en afklaring, for så vidt angår de studerende, der ikke har flere SU-klip tilbage, for der ønsker regeringen ikke at lave en dispensation fra reglen, således at også disse studerende vil være dækket af udlandsstipendiet, fordi man altså knytter udlandsstipendieordningen til de studerende, der har SU-klip tilbage. Der ønsker regeringen ikke at dispensere, men vi sikrede altså, at det fremgår meget klart af aftalen, at såfremt det ikke er tilfældet, at de her udgifter vil blive dækket af andre stipendiemidler eller andre fonde, skal vi vende tilbage til det i forligskredsen.

Jeg vil gerne understrege her i dag, at vi selvfølgelig vil følge meget tæt, om der skulle være nogen, som ikke vil blive dækket ind af andre fonde, hvis ikke de har flere SU-klip tilbage. Det er en meget, meget vigtig detalje i aftalen for Socialdemokraterne.

Vi har noteret os Københavns Universitets høringssvar, og det giver sådan set lidt anledning til, at vi gerne vil spørge ind til det, som de påpeger. For det tyder jo på, at der stadig væk er en gråzone, som regeringen ikke har gjort os opmærksom på i forhandlingerne, nemlig at der fortsat skal betales den såkaldte konsortieafgift, selv om uddannelsen finder sted i Danmark. Det er jo en væsentlig detalje, for noget af problemet handlede om, at den her konsortieafgift blev opkrævet af det danske universitet, så det vil sådan set fortsat stride mod gratisprincippet, hvis det skal opkræves fra de studerende.

Så jeg vil egentlig gerne spørge ministeren, om ministeren kan garantere, at der ikke vil blive opkrævet noget som følge af de regler, vi laver nu, af de studerende, og hvordan den konsorteafgift i fremtiden skal opkræves. For jeg synes sådan set, det er en væsentlig pointe, som Københavns Universitet påpeger, og som vi i hvert fald er nødt til at få afklaret i udvalgsbehandlingen.

Som sagt har vi indgået den her aftale med regeringen, og vi støtter selvfølgelig på den baggrund forslaget, at vi får lukket det hul, der har været med brugerbetaling på Erasmus Mundus-uddannelser.

Jeg skal hilse fra den radikale ordfører, som desværre ikke kan være til stede, og sige, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget.

Tak. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Det lovforslag, vi behandler netop nu, er jo et forslag, som har sin rod bl.a. i den velfærdsaftale, som Dansk Folkeparti var en del af tilbage i 2006, og det er selvfølgelig også til en vis grad en udmøntning af globaliseringspuljeforliget fra samme år.

Da den her udlandsstipendieordning blev indført, blev det aftalt, at den skulle undergå en såkaldt evaluering, hvor vi skulle tage en status på, om der var nogle problemstillinger, der kunne løses for at give de uddannelsessøgende nogle bedre arbejdsvilkår. Og der er det så, man er kommet frem til de anbefalinger, som ligger til grund for det her lovforslag, netop det, at der med de her små ændringer åbnes nogle nye muligheder for, at man også kan bruge stipendieordningen til uddannelsesforløb, som strækker sig ud over en normering på de hidtidige 2 år.

Det andet i det er så, at ministeren søger en bemyndigelse til at fastsætte tidsmæssige begrænsninger for, hvor længe en udenlandsk uddannelse kan være optaget på listen, og til eventuelt at godkende eller fravælge nogle af de forskellige uddannelser, der er berettiget til at være der. Det med at give bemyndigelser til ministre synes vi sådan set fra Dansk Folkeparti side er noget, man skal passe lidt på med. Vi synes jo, at indflydelsen og magten skal ligge i parlamentet, i Folketinget. Den skal ikke ligge på ministrenes skriveborde sådan til daglig, og det betyder selvfølgelig også, at vi gerne lige vil have en sikkerhed for, at de her små bemyndigelser, som der trods alt er tale om i det her tilfælde, er af en sådan karakter, at vi godt kan gå med til det. Men det vil vi nok spørge lidt ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Principielt kan Dansk Folkeparti støtte det her forslag. Vi synes jo, det er dejligt med et forslag, som lægger op til, at vi kan få mere fleksibilitet for de uddannelsessøgende, og som tilmed er inden for den samme økonomiske ramme. Så vi anbefaler forslaget.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Og så er det fru Hanne Agersnap som ordfører.

Tak. Jeg skal på vegne af vores ordfører, fru Nanna Westerby, redegøre for SF's holdning, for da jeg var ordfører på den anden del af det her lovforslag – den del, der blev behandlet i Videnskabsudvalget – regner jeg med, det kan lade sig gøre.

Det er jo meget vigtigt, at danske universiteter kan deltage i internationalt samarbejde, og det er uhyre vigtigt, at vi står fast på gratisprincippet for uddannelser. Der var jo det problem, vi opdagede for år tilbage, at Erasmus Mundus-uddannelserne ændrede karakter fra sådan gensidig udveksling af uddannelser til noget, hvor der blev opkrævet brugerbetaling af danske deltagere.

Socialdemokraterne gik konstruktivt ind i det og lavede en aftale, der udmøntes med bl.a. det her lovforslag, og som skulle sikre, at danske studerende kan deltage i Erasmus Mundus-programmer uden at skulle betale. Man har gjort det med udlandsstipendierne for at bygge på en eksisterende ordning. Der er det med udlandsstipendierne, at de er hæftet op på SU'en. SU'en er jo ment til forsørgelse af de studerende, hvor udlandsstipendierne skulle gå til betaling af uddannelsesafgiften.

Derfor kommer der det problem, at hvis man ikke har flere penge til forsørgelse, kan man heller ikke få betalt uddannelsesafgiften. Det regner vi med og håber på at der er taget tilstrækkelig højde for i aftalen. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvor man siger, at der vil være mulighed for at søge fonde, så vi håber, at der er sikkerhed for, at der er fonde at søge og det bliver muligt for de studerende at få betalt uddannelsesafgiften.

Med de bemærkninger kan vi støtte det, for de to principper – muligheden for at deltage i det internationale samarbejde, og at vi står fast på gratisprincippet – er principper, vi er glade for fortsat gælder.

Tak til fru Hanne Agersnap. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører.

Tak. Jeg kan meddele, at også Det Konservative Folkeparti er varm tilhænger af det her forslag. Vi er varme tilhængere af internationalisering og af, at danske studerende tager ud i verden for at blive klogere og studerer på de bedste universiteter.

Det er et godt princip, at vi lader pengene følge de studerende, så de ikke er afhængige af, at der skal være en udvekslingsaftale, for at de kan komme af sted, men at de også kan få tilskud til uddannelser, hvor der ikke er en aftale.

Der skal selvfølgelig også gives tilskud til uddannelser, der ikke varer præcis 2 år, men som eksempelvis varer 2½ år eller 3 år. Det er et hul i lovgivningen, at det hidtil ikke har kunnet lade sig gøre. Det er vi selvfølgelig alle sammen enige om at der skal rettes op på.

Vi er også, så vidt jeg kan høre på de øvrige ordførere, helt enige om, at der skal være mulighed for at få tilskud til Erasmus Mundus-uddannelserne. Det får vi også løst med den her lovgivning, og det glæder os meget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Per Clausen.

Jeg vil sige, at jeg sådan set er meget glad for at få mulighed for at være ordfører for det her lovforslag. Det hænger jo sammen med, at hele diskussionen om brugerbetaling på Erasmus Mundus-uddannelserne var en sag, der opstod tæt på sidste folketingsvalg, hvor Enhedslisten afslørede, at der i årevis var foregået en ulovlig betaling på en række uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Det fremgik også af det, vi fandt ud af, at ministeren – det var så videnskabsministeren og ikke undervisningsministeren – enten var vidende om det eller i hvert fald burde have været vidende om det, hvis han læste de papirer, han fik tilsendt. Alligevel skete der dengang det, at den daværende videnskabsminister gjorde meget ud af at understrege, at det var en ren vildand, at der intet var i sagen, og at man selvfølgelig altid overholdt lovgivningen.

Det her lovforslag i dag er i hvert fald dokumentation for, at det var os, der havde ret, og videnskabsministeren, der havde uret. Det er selvfølgelig også dokumentation for, at det nytter noget, selv om man er et lille oppositionsparti, at lave et kritisk opsøgende arbejde i forhold til den politik, som forskellige ministre fører. Et eller andet sted er det også historien om, at det indimellem godt kan nytte at stille nogle af de mange spørgsmål, som nogle politikere og ministre synes er lidt overdrevet. Man kan ikke forvente at få et nyt lovforslag ud af alle de spørgsmål, man stiller, men virker det bare en gang imellem, er det o.k.

Så til selve lovforslaget: Jeg har jo i det, jeg nu har sagt, nærmest antydet, at Enhedslisten nok stemmer for lovforslaget, og det gør vi også. Det gør vi ikke, fordi vi synes, at det her er den optimale løsning. Problemet er jo, at mens vi i Danmark har et uddannelsessystem, der er baseret på gratisprincippet, har en lang række andre lande i EU et uddannelsessystem, der er baseret på betaling fra de studerende. Vi så jo helst, at det, man havde etableret i Erasmus Mundus-systemet, var en udveksling mellem studerende, hvor der så at sige ikke var penge mellem den studerende og det enkelte uddannelsessted. Det kan vi jo glæde os over at vi er enige med regeringen i, for det fremgår af både teksten og bemærkningerne, at regeringen vil gøre et forsøg på at sikre, at det bliver konsekvensen, når det det nye Erasmus Mundus-projekt skal laves.

Når det er sagt, vil vi alligevel støtte det her lovforslag, fordi vi mener, at det giver en løsning på det praktiske problem, som vi står med nu. Det kan jo ikke nytte noget – må jeg erkende – at Enhedslisten siger, at vi ikke vil have udveksling med andre uddannelsessteder i Europa, fordi de har et andet system, end vi har; det vil vi først have, når der er fået styr på det. Vi vil støtte forslaget, fordi det giver nogle fordele.

Det, der så står tilbage, er det problem, som jeg mener at både Socialdemokraternes og SF's ordfører nævnte, at vi ikke har nogen garanti for, at de studerende kan få dækket udgifterne, hvis de ikke har mere SU tilbage. Der har man så i første omgang henvist til, at de kan søge fonde og legater. Det synes vi så ikke nødvendigvis er helt tilfredsstillende, og derfor vil vi i det videre forløb arbejde med at få det yderligere afdækket, så vi sikrer, at de studerende rent faktisk får dækket de udgifter, de har.

Men uanset det betragter vi det her som et fremskridt, og vi vil stemme for lovforslaget.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det undervisningsministeren.

Tak for det og tak for den meget positive behandling, som Folketinget har givet lovforslaget, som jeg også selv synes er rigtig godt, fordi det jo lægger op til at skabe yderligere fleksibilitet i de unges tilrettelæggelse af deres uddannelse. Da flere ordførere så glimrende har gennemgået forslaget og dets indhold, vil jeg blot ganske kort vende mig mod nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst.

Når vi har valgt at knytte udlandsstipendierne op på SU-systemet, er det, fordi vi i regeringen er optaget af, at vi ikke generelt forlænger studietiden i Danmark. Vi har i forhold til mange andre lande sene dimittendtidspunkter, og derfor er det væsentligt for os, at udlandsstipendieordningen ikke i sig selv medvirker til, at man får forlænget uddannelsestiden. Derfor er det knyttet op på SU-systemet.

Der er også blevet spurgt om konsortieafgifterne, og der vil jeg sige, at da det er en lovgivning, der ligger hos min kollega videnskabsministeren, vil jeg være lidt usikker på at svare meget præcist. Men jeg kan sige det på den måde, at i og med at der er tale om danske uddannelser, er der, som hr. Per Clausen ganske rigtigt sagde, ikke hjemmel til at opkræve betaling. Men jeg vil meget gerne have lov til at svare mere præcist og specifikt skriftligt for at sikre, at Folketinget får et fuldstændig korrekt svar.

Men mange tak til Folketingets partier. Jeg ser frem til samarbejdet om den videre behandling.

Tak til undervisningsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget.

Det er godkendt.