Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP og BBP.

Af Per Clausen (EL), Pia Olsen Dyhr (SF) og Bente Dahl (RV) m.fl.

(Fremsættelse 05.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Tak for muligheden for også at kunne diskutere ftalater her i dag i Folketingssalen. Det er endnu et vigtigt tema i hele kemikaliespørgsmålet.

Som jeg jo har redegjort for, er vi fra regeringens side meget opmærksomme på at tage de initiativer, der skal tages. Og der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at jeg også er parat til at regulere brugen af ftalater, når dokumentationen er tilvejebragt.

I det forslag, der ligger her, ser man på tre ftalater, men jeg mener også, det er vigtigt at se på en fjerde ftalat med samme egenskaber, og den hedder DIBP. Det er ikke kun afgørende at regulere de tre ftalater, men også den fjerde ftalat, som jeg lige har nævnt. Hvis vi ikke gør det, løber vi jo den risiko, at det fremover er DIBP, som vi finder i produkterne, og så er vi sådan set lige vidt.

Derfor skal vi også sigte mod at beskytte i forhold til alle de produkter, der bidrager væsentligt til børns udsættelse for ftalater. Det er ikke nok, at der kun er forbud mod ftalater i de produkter, der er defineret som legetøj eller småbørnsartikler. Skal vi beskytte børnene effektivt, er vi nødt til at se bredere på, hvordan børnene udsættes for de hormonforstyrrende ftalater.

Det kræver imidlertid viden og dokumentation at finde frem til, hvilke produkter der indeholder ftalater, og som børn er i direkte kontakt med. Ud over disse produkter skal vi også kigge på de produkter, der afgiver væsentlige koncentrationer af de fire ftalater til indeklimaet. Det er vigtigt, fordi den nye 2-årige undersøgelse jo viser, at børn i væsentlig grad udsættes for støv og luft fra indeklimaet.

På nuværende tidspunkt mangler vi mere eksakt viden og dokumentation for, præcist hvilke produkter børn har en direkte kontakt med, og hvilke produkter der bidrager væsentligt til den koncentration af ftalater, vi finder i indeklimaet. Den viden har vi simpelt hen ikke i dag.

Miljøstyrelsen arbejder på fuldt tryk på at generere den nødvendige dokumentation til et forslag til en EU-regulering af de fire ftalater i produkter til indendørs brug, der har vist sig at bidrage til høje koncentrationer af ftalater i indeklimaet, og af produkter, som børn har direkte kontakt med.

Regeringen er også parat til at foreslå EU-regulering, når den nødvendige dokumentation foreligger. Jeg forventer, at det vil være tilfældet i 2010. Når alle oplysninger er fremkommet, kan der tages stilling til nationale initiativer.

Med baggrund i det vil jeg sige, ligesom for B 46, at regeringen ikke kan tilslutte sig beslutningsforslaget, men her klart tilkendegive, at vi i en fælles beretning er parat til at arbejde for, at der i løbet af 2010 tilvejebringes tilstrækkelig dokumentation for at kunne løfte bevisbyrden i EU, og at jeg, når denne dokumentation er tilvejebragt, tager stilling til såvel EU-initiativer som nationale initiativer, herunder et forbud, ikke bare mod de tre ftalater, der er nævnt, men mod DEHP, DBP, BBP og DIBP, som har samme hormonforstyrrende effekt. Forbuddet skal ikke kun dække produkter beregnet til børn, men også produkter, der bidrager til høje koncentrationer af ftalater i indeklimaet.

Som for parabenerne vil jeg også gerne klart her til slut opfordre til et bredt samarbejde i Folketinget om denne sag.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Det er jo fantastisk at opleve en minister, der i forbindelse med et beslutningsforslag stillet af oppositionen rent faktisk foreslår andre stoffer, som også kunne være omfattet. Så det vil jeg først og fremmest rose ministeren for.

Når det er sagt, er der i hvert fald nogle områder, hvor det kan være meget vanskeligt at forklare, hvorfor vi har nogle specifikke forbud, f.eks. hvorfor vi har et specifikt forbud vedrørende legetøj, når vi eksempelvis ikke har et forbud, når det handler om tøj beregnet til børn – det kunne være sparkedragter. De er indgået i en af de undersøgelser, som er blevet foretaget af Forbrugerrådet for nylig, og den undersøgelse viser, at temmelig mange sparkedragter faktisk indeholder ftalater, og da sparkedragter jo også er noget, som børn i den orale fase kunne finde på at putte i munden ligesom deres legetøj, kan man sige, at det i hvert fald er meget vanskeligt at se, præcis hvad det er, der skulle gøre tøjet mindre farligt end legetøjet. Det samme kan for den sags skyld også gøre sig gældende for fodtøj. Så der er i hvert fald nogle områder, hvor man må sige, at det på basis af de forbud, vi har i forvejen, kan være meget svært at forklare den brede befolkning, hvorfor man ikke skulle gøre det samme.

Ministeren.

Der var jo ikke et decideret spørgsmål, som jeg opfattede det, men nogle tilkendegivelser, som jeg er enig i at man bliver nødt til at belyse bredt. Det er også derfor, som jeg kommer og fortæller Folketinget i dag, at det ikke nytter noget kun at se på de tre ftalater – man skal også se på det fjerde ftalat – og at vi selvfølgelig også skal fortsætte det arbejde, som vi har sat i gang i bred enighed her i Folketinget, med at få skabt meget mere viden om de stoffer, som børn udsættes for. Den 2-årige kampagne, som Miljøstyrelsen har kørt, om, hvordan et 2-årigt barn kan udsættes for en lang række kemikalier, har i hvert fald gjort et stort indtryk på mig og viser nødvendigheden af at skaffe mere viden og også undersøge flere ting.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg beklager, hvis jeg ikke klart udtrykte et decideret spørgsmål. Lad mig så gøre det: Ville det ikke være en logisk følgeslutning at sige, når der er produkter, f.eks. børnetøjet, som vi ved meget nemt kan puttes i munden, at man så overvejer at sidestille det med legetøjet og de forbud, der allerede findes på det område? Det er i hvert fald ikke ligefrem sådan, at det er nemt at se, hvor forskellen ligger. Og særlig når det er sådan, at der faktisk på tøjområdet – og det er jo i høj grad i tryk på tøjet, at vi taler om, at der kan være ftalater – findes alternativer på markedet, som kan erstatte det, så er det meget vanskeligt at se, hvad det skal gøre godt for, at man putter det i børnetøjet i første omgang.

Ministeren.

Jeg mener sådan set også, at jeg har reflekteret over det i det, som jeg sagde i min tale. Jeg sagde bl.a. i min tale, at det imidlertid kræver viden og dokumentation at finde frem til, hvilke produkter der indeholder ftalater, som børn er i direkte kontakt med. Derudover sagde jeg så også, at vi skal se bredere på, hvordan børn udsættes for hormonforstyrrende ftalater.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Ja, det er jo svært, når man bliver overhalet højre om af ministeren, og han i virkeligheden gerne vil have undersøgt flere ftalater. Men det er jeg sådan set helt åben over for, for i SF er vi meget opmærksomme på problemet med ftalater. Derfor krævede vi jo også, at det skulle være en del af den kemikaliehandlingsplan, som vi netop har afsluttet med et bredt forlig i Folketinget, at vi diskuterede ftalater i medicinsk udstyr, hvilket jo bl.a. handler om katetere, stomiposer osv., som almindelige danskere kommer i kontakt med.

Jeg vil spørge, om ministeren er opmærksom på eller har gjort noget opfølgende i forbindelse med kemikaliehandlingsplanen for at sikre sig, at kommunerne nu begynder at tage spørgsmålet om ftalater til sig. For de oplysninger, vi har fået i SF, viser, at nogle af kommunerne er på vej i præcis den modsatte retning. Vil ministeren tage nogle initiativer for at hive dem tilbage på det ftalatrigtige spor igen?

Ministeren.

Ja, jeg vil tage initiativer. Jeg har også tænkt mig i starten af det nye år at indbyde de respektive personer fra KL til en drøftelse af, hvordan vi kan få et bedre videngrundlag og ikke mindst også lære af de kommuner, der gør det godt. Langt de fleste vil jo gerne gøre det godt over for de daginstitutioner, som måtte have udfordringer med hensyn til ftalater, og derfor er jeg i hvert fald af den opfattelse, at ja, der skal gøres mere. Men det kræver ikke mindst også et tættere samarbejde mellem regeringen – altså mig som miljøminister – og KL.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Vi har jo tidligere set på f.eks. vindmølleområdet, at det, at den danske regering er trådt i karakter og ligesom har gjort noget for et særligt område, i virkeligheden har betydet, at man har fået et erhvervseventyr. Mener ministeren ikke, at man har samme muligheder bl.a. på ftalatområdet, hvor vi jo har to danske virksomheder, som producerer bæredygtige alternativer til ftalater, altså ting, der decideret ikke er skadelige for vores omgivelser? Kunne en måde, vi kunne være med til at fremme det på, ikke netop være at sikre et forbud i EU?

Ministeren.

Jamen jeg er helt enig med fru Pia Olsen Dyhr i, at vi har stærke virksomheder, og vi har også en meget stærk knowhow, som ikke mindst også er grundlagt gennem den kemikaliepolitik, vi har ført i Danmark, og den skal vi selvfølgelig også udnytte kommercielt.

Tak til ministeren. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Jeg er sikker på, at hr. Per Clausen og de andre forslagsstillere vil blive lige så glade for de kommentarer, som jeg har til det her forslag, som dem, jeg havde til det tidligere, og vil kunne bruge en del af deres taletid og måske lidt mere på at sige tak for det gode samarbejde og rose regeringen og Venstre for at komme med nogle positive meldinger.

Den her sag ligner jo den forrige. Det her er noget stads, det er nogle farlige stoffer, som vi skal have udfaset, som det hedder. Vi skal have dem væk fra markedet. Vi skal have dem ud af de ting, hvor de kan påvirke børnene. Jeg mener egentlig, at det, som der blev sagt under det tidligere punkt, nemlig at vi skal have noget dokumentation og have klarlagt, på hvilket grundlag vi kan lave et forbud, igen er det, der er det væsentlige her. Derfor vil vi, som ministeren også allerede har sagt, på det her grundlag lægge op til et bredt samarbejde og få lavet en beretning, så vi på et bredt grundlag kan finde frem til, hvordan vi kommer videre med at få begrænset de her ftalater og få en lang række af dem forbudt i det danske samfund. Så jeg synes ikke, der er så meget mere at sige om den her sag. Jeg kunne jo godt remse alle de gode ting op, som regeringen har gjort på det her område, men det har ministeren allerede gjort.

Jeg kan bare sige, at vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger her. For der er også en anden ting: Det, at man nævner nogle enkelte ftalater i den her sammenhæng, mener jeg begrænser det, som vi i Venstre gerne vil sætte fokus på, nemlig alle de farlige former for ftalater. Vi vil gerne brede det her længere ud. Derfor mener vi faktisk, at det her forslag egentlig er lidt for snævert, det tager lidt for lidt med, og det er den anden grund til, at vi ikke kan stemme for forslaget. Men jeg håber da på, at vi får et godt samarbejde i udvalget, så vi kan nå frem til en fornuftig løsning på det her.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokratiet.

Det foreliggende forslag omhandler forbud mod brug og salg af ftalaterne DEHP, DBP og BBP. Forslaget er en del af en samlet indsats mod farlige og især hormonforstyrrende kemikalier og flugter meget nøje med den socialdemokratiske politik.

Som det vil være den observante betragter bekendt, er Socialdemokraterne ikke medforslagsstiller på dette forslag, i modsætning til to andre forslag i den samlede pakke, hvoraf vi behandlede det ene for et øjeblik siden. Det skyldes ene og alene den teknikalitet, at vi allerede i sommer bebudede et forslag, der skal forbyde ftalater i børnetøj og børnesko, et forslag, som vi foreløbig har valgt at vente med at fremsætte, til vi har overstået førstebehandlingen af det foreliggende forslag her i salen. Og da jeg kan forstå, at der er meget stor velvilje over for at diskutere dette emne i regeringen, er det jo slet ikke sikkert, at det nogen sinde kommer så langt.

Unægtelig ser børnetøj med flotte farvetryk godt ud, og forældrene får let øje på børnene i store flokke – det er en klar fordel – men børnetøjet indeholder meget ofte sundhedsskadelige ftalater, der er med til at blødgøre plasten, som man anvender til at trykke på selve tøjet. Visse varianter af ftalater er som nævnt forbudt i EU i legetøj og produkter til børn under 14 år. I Danmark omfatter forbuddet alle ftalater i legetøj til børn under 3 år.

Reglerne er lavet med henblik på at begrænse især små børns kontakt med legetøj, der indeholder ftalater. Det skyldes, at ftalaterne ikke er bundet i plasten og derfor kan udgøre en sundhedsrisiko, når børn sutter på legetøjet. Men det er fortsat tilladt at sælge eksempelvis børnetekstiler, selv om en undersøgelse fra Forbrugerrådet har vist, at der var ftalater i 4 ud af 16 testede såkaldte bodystockings til babyer. Uden at være ekspert på småbørn antager jeg, at bodystockings er det samme som sparkedragter.

Også de svenske myndigheder har fundet en række grelle eksempler på T-shirts, der indeholder de hormonforstyrrende ftalater.

Socialdemokraterne ønsker ligeledes i næste omgang at skride ind over for medicinalindustriens brug af hormonforstyrrende ftalater i medicin. De bruges som overtræk på piller og er af typen DBP, som er opført på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer. Det er især skræmmende, idet problemet med hormonforstyrrende stoffer ikke er nyt. Der har været fokus på området før, men det har altså ikke ført til, at DBP er forsvundet fra dansk medicin. Derfor må vi overveje at skride til regulering af området, hvis lægemiddelindustrien ikke selv reagerer, og det forventer jeg så at der også vil være støtte fra forslagsstillerne til, når forslaget kommer.

Vi kan som mere end antydet varmt støtte dette beslutningsforslag og anbefaler alle partier, som vil gøre en miljøvenlig og sundhedsmæssig indsats, at følge eksemplet.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Igen et meget godt forslag. Det er godt, vi får debatten om, hvad vi kan gøre for at sikre børn og unge – ja, selvfølgelig også voksne, alle – mod de her grimme stoffer, som vi ikke ønsker skal påvirke vores natur. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti ønsker, at regeringen vågner op og skrider til handling på det her område. En ting er jo, at vi kan konstatere, at regeringen godt nok kan komme i mindretal, men hvis de ikke ønsker at efterleve det, som vi egentlig har besluttet, mener vi, at det er et problem.

Vi har hørt en minister, som jo gerne vil noget på det her område, som i hvert fald melder det ud her fra talerstolen, og derfor er jeg meget glad for, at vi jo også temmelig sikkert kan lave en beretning om de her ting, hvor vi faktisk kommer til at gå videre end det, der er lagt op til i beslutningsforslaget. Det tror jeg ikke at nogen kan have noget imod. Man lægger op til her i beslutningsforslaget, at der kun er tre ting, man vil fjerne, men hvis der var flere ting, hvis man, som ministeren nævnte, kunne få en fjerde ting med, så lad os da endelig gøre det. Det tror jeg alle sammen synes vil være rigtig godt.

Derfor må vi jo sige, at vi gerne vil have de her ting mere undersøgt, men vi vil også gerne have mere præciseret, hvad det er, vi kan gøre, og hvornår vi så kan handle på de her områder. For i Dansk Folkeparti ønsker vi jo, at der kommer handling bag ordene, så de små børn selvfølgelig ikke bliver udsat for de her kemikalier, blødgørere og alle de andre skadelige ting, for vi ved jo godt, at børn er særlig udsatte, da de jo tager imod ftalaterne meget mere, end f.eks. voksne gør.

Det er også vigtigt for os at sige, at vi på det her område synes at EU er lidt sløve med at få tingene undersøgt. Igen må vi konstatere, at man faktisk siger, at det er de her ting, der er farlige, at det er det, vi vil have forbudt, i stedet for at man egentlig brugte det enorme apparat, som man har i Bruxelles, til at få det her klarlagt og til samtidig at tvinge industrien til at aflevere de oplysninger, de har, om de skadelige kemikalier. Men vi ønsker altså, der skal ske noget på det her område, og derfor er Dansk Folkeparti selvfølgelig også med til at presse regeringen til, at vi kommer videre.

Vi mener, at alle skal være med til at bidrage til, at vi får et miljø, som vi gerne vil aflevere til vores børn, hvor man trygt kan lege med legesager, og hvor man trygt kan købe de ting, som bliver udbudt til salg, uanset om det er ftalatholdigt legetøj, eller om det er kosmetik. Vi mener alt i alt, at vi med en beretning på det her område kan komme rigtig langt, for med alle de positive ord, der er sagt fra alle andre, tror jeg at regeringen jo i hvert fald vil lægge sig i selen for, at man kommer videre.

Igen må vi sige, at når Dansk Folkeparti har været med til at lave Center for Hormonforstyrrende Stoffer, er det jo netop, fordi vi tager det alvorligt, at vi gerne vil have undersøgt, hvor det er, at man har de store, skadelige virkninger, og hvad det er, vi selv kan gøre. Hvis der er nogle steder, hvor vi kan gribe ind og egentlig forbyde salget af de her ting, skal vi selvfølgelig gøre det. Derfor vil vi også forfølge den linje, at det her center bliver udvidet, at det igen får tilført ressourcer, sådan at man hele tiden kan få ny viden på det her område. Det er utrolig vigtigt, som vi ser det.

Vi synes, det bliver en spændende diskussion i udvalget, og det ser vi frem til. Og beretningen er vi helt med på. Endelig sker der noget på området.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for SF.

Det er helt svært at holde op med at smile i dag, for vi oplever igen og igen regeringen komme os i oppositionen i møde, når vi vil gøre noget mod hormonforstyrrende stoffer. Jeg ville ønske, at det havde været et lignende tilfælde i fredags, men der må vi bare erkende, at fødevareministeren er industriens minister, mens miljøministeren faktisk tager miljøet alvorligt. Det synes jeg så at miljøministeren skal gøre noget ved i regeringen.

Jeg får også lidt et smil på, når hr. Eyvind Vesselbo fra talerstolen siger, at det jo er interessant, at Venstre vil gøre mere end oppositionen på det her punkt. Til det må jeg dog lige tilføje, at regeringen jo længe har haft mulighed for at lave lovgivning på det her område, og hvis regeringen havde lavet lovgivning, ville jeg næsten vædde mine sutsko på, at regeringen ville have fået oppositionens opbakning, men lad nu det ligge.

Hver dag bombarderes vi nemlig alle sammen af hormonforstyrrende stoffer fra alle mulige forskellige produkter. Problemet er, at det som forbruger er fuldstændig umuligt at gennemskue, hvilke produkter der indeholder hormonforstyrrende stoffer, og hvilke der ikke gør det. Med de hormonforstyrrende stoffer, ftalater, er det særlig problematisk, da man ikke selv i en varedeklaration kan se, om f.eks. badeforhænget eller voksdugen eller vandflasken indeholder ftalater. Det eneste, man kan gøre, er i virkeligheden at spørge i butikken. Det mener jeg bestemt ikke er godt nok. Det kan og skal aldrig være forbrugernes eget ansvar at skulle finde ud af, om butikkens produkter indeholder farlige stoffer som ftalater. Derudover er der jo nogle produkter, som vi ganske enkelt ikke kan fravælge. Det kan f.eks. være gulvet i vores børns vuggestue, som meget vel kan indeholde farlige ftalater.

Derfor synes jeg, at det er på tide, at vi forbyder ftalaterne DEHP, DBP og BBP, og vi er så sandelig også med på regeringens forslag om at inddrage DIHP, så forbrugerne ikke længere udsættes for disse farlige stoffer. Vi ved, at der i dag findes fremragende alternativer til ftalater, som oven i købet er udviklet af danske virksomheder såsom Meditec på Falster og Danisco.

Generelt – som jeg sagde tidligere – er jeg imod den her idé om at lave forbud mod noget, der er EU-reguleret, men som sagt er det muligt nogle gange som foregangsland at vise Kommissionen, hvilken vej den skal gå, ved at vi laver konkret lovgivning. Og det er vigtigt, at vi i Danmark er foregangsland på det her område, ikke alene er det til fordel for forbrugerne, det vil også være til fordel for dansk industri, der måske kan komme i gang med et erhvervseventyr. SF mener derfor, at et forbud mod ftalaterne er et rigtigt skridt på vejen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Per Ørum Jørgensen.

Tak for det, hr. formand. Vi må så håbe, hvis SF's ordfører gør alvor af at spise sin sutsko, at den ikke indeholder de her ftalater. For det er noget skidt, og vi har jo også allerede taget tiltag over for ftalater, når det gælder legetøj til børn. Men det er klart, at man, når man som forbruger og forældre er i supermarkedet og køber viskelædere, penalhuse, skoletasker, tøj med tekstiltryk, voksduge og andre produkter, som man jo ikke ubetinget kan betegne som legetøj, jo heller ikke kan sige sig fri for risikoen for at købe et produkt, som indeholder ftalater.

Jeg synes, det er utrolig positivt, at ministeren også i den her sag er så imødekommende over for Folketinget, for at vi kan lave en fælles beretning og dermed også holde den konsensus, som åbenlyst findes i Folketinget med hensyn til den udfordring, vi har, når det gælder hormonforstyrrende stoffer – også og ikke mindst set i relation til det arbejde, der er gjort med den nye kemikaliehandlingsplan, hvor vi med en bred fælles indsats blandt Folketingets partier er klar til at tage kampen op mod mange af de her hormonforstyrrende stoffer.

Jeg hæfter mig ved, at der er viden på det her område, og at man også inden for en forholdsvis kort tidshorisont er i stand til at tilvejebringe viden, som giver grundlag, ikke bare for, hvordan vi skal agere nationalt over for de her ting, men også for, at man i EU kan fremlægge en viden, som absolut bør betyde, at man i EU kan gøre en forskel, og at vi igen fra dansk side er foregangsland, når det gælder kampen mod de her ting. Det synes jeg er en væsentlig rolle for Danmark, også i det europæiske samarbejde.

Så vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger, men vi kan i hvert fald herfra give tilsagn om at indgå konstruktivt i udvalgsarbejdet og også i arbejdet med en fælles beretning for Folketingets partier.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for De Radikale.

Jeg vil også sige tak, for hvor er det dog en positiv debat i dag til forskel fra i fredags. Jeg kan ikke lade være med at sige, at der er 21 dage til jul, og så vender lyset tilbage.

Vi behandler i øjeblikket en række beslutningsforslag, som alle tager fat på det forhold, at vi har en del skadelige kemikalier og andre stoffer i vores omgivelser, og det bryder vi os altså ikke om. Der er forskellige grader af uenighed om, hvor farlige stofferne er, og hvilke former for dokumentation der nu mangler. I Det Radikale Venstre mener vi altså, at forsigtighedsprincippet bør være gældende, og derfor er vi da også medfremsættere af det her beslutningsforslag – eller af dem alle sammen.

Det, vi behandler lige nu, B 47, drejer sig om at stoppe for brug og salg af produkter til børn, der indeholder nogle nærmere bestemte ftalater. De omtalte stoffer findes på EU's prioriteringsliste over stoffer, der skal undersøges yderligere for hormonforstyrrende effekter. De har en østrogenlignende virkning på dyr og mennesker, og der er mistanke om, at de kan medføre fosterskader, misdannede kønsorganer og skader på forplantningsevne m.m. Stofferne har da også siden 2006 været forbudt i legetøj til børn under 14 år. Så vidt så godt. Men nu omgiver børn under og over 14 år sig jo også med ting og sager, der ikke er legetøj, som alligevel indeholder ftalater, som må betegnes som farlige. Og hvor er de stoffer så henne i vores nærmiljø? Ja, de er i børnenes nærmiljø i form af viskelædere, penalhuse, tekstiltryk på børnetøj, skoletasker og andre produkter, der altså ikke kan betegnes som legetøj.

Så vi tillader altså stadig væk, at børn under 14 år kommer i nærkontakt med ftalater. Det mener vi i Det Radikale Venstre som medfremsættere af det her forslag må stoppe. Vi voksne må tage voksenansvar på os og få de der ftalater væk fra børnene – og ja, også meget gerne væk fra voksne, men det kan vi jo bedre selv tilvælge og vælge fra, hvis vi ellers som forbrugere er oplyste om det. Børn er de mest udsatte, så lad os begynde med få dem værnet.

Vi kvitterer for miljøministerens konstruktive holdning, og vi ser frem til at få holdningerne omsat til handling, og med de ord vil jeg udtrykke, at vi jo altså er vældig meget for det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Per Clausen.

Det er jo sådan set nemt nok at følge hr. Eyvind Vesselbos opfordring til at rose regeringspartierne og regeringen. Jeg vil gå så vidt, at jeg vil sige til hr. Eyvind Vesselbo, at i alle de tilfælde, hvor regeringen og regeringspartierne har tilsluttet sig Enhedslistens politik, vil jeg ubetinget rose de pågældende partier. Det behøver der ikke være nogen som helst tvivl om.

Jeg vil endda gå så vidt, at jeg særlig vil rose hr. Eyvind Vesselbo, for han har jo sådan set på et meget tidligt tidspunkt i offentligheden givet udtryk for det synspunkt, han i dag også har givet udtryk for fra Folketingets talerstol, nemlig da han for ca. halvandet år siden sagde, at vi selvfølgelig skulle forbyde bisfenol-A, fordi det var et farligt stof. Alligevel var han jo lige før sommerferien nødt til at tale imod det. Han var desværre fraværende i debatten i fredags, fordi han jo ikke er fødevareordfører, og det hører af en eller anden grund under fødevarer, men det var dejligt, at hr. Eyvind Vesselbo i dag kunne sige helt ærligt det, han mener. Det er en dejlig ting, og jeg skal også rose hr. Eyvind Vesselbo for, at han i Venstres gruppe har været i stand til at få lov til det. Det er ikke så dårligt, så en klar ros for det.

Det gør såmænd ikke noget, at vi har været nødt til at komme igennem nogle beslutningsforslag, hvor vi måtte stemme dem igennem med det flertal, der nu engang eksisterer i Folketingssalen på det her område, og at vi i de debatter måske indimellem har hørt lidt kritiske røster både fra Venstres og De Konservatives ordførere. F.eks. er det også dejligt nu at kunne konstatere, at man i både Venstre og Det Konservative Folkeparti er enig i, at det ikke alene er muligt at gå foran i forhold til EU og lave national lovgivning, når vi ikke kan komme igennem i EU med det, vi gerne vil, men at det ligefrem er en god ting, og at det er noget, som man sådan anbefaler at vi gør. Jeg håber, at de gode indlæg, der har været om det i dagens debat, også vil blive husket i fremtiden. Skulle der være enkelte ordførere, der glemmer dem, kan jeg sige, at jeg er en flittig læser af Folketingets referater, og ting kan jo kopieres og gemmes i det elektroniske system, sådan at de ved enhver lejlighed kommer op meget hurtigt og enkelt.

Indeholdet af det her forslag har jo under debatten vist sig at være utilstrækkeligt, og jeg vil gerne sige, at vi er helt indstillet på at tage et ftalat mere med. Jeg vil skåne både mig selv og tilhørerne for at prøve at nævne navnene på de her ftalater, men vi havde jo valgt de tre, som siden 2006 har været forbudt i legetøj til børn under 14 år, så det er sådan set baggrunden for, at det er blevet de tre. Men jeg er helt åben over for, at der kan komme flere ind.

Når vi havde valgt at tage udgangspunkt i de ftalater, som siden 2006 har været forbudt i legetøj, er det jo, fordi de her ftalater indgår i en lang række produkter, som er målrettet børn: skolesager, viskelædere, penalhuse, skoletasker, tekstiltryk på børnetøj, voksduge og en lang række andre produkter, som jo ikke kan betegnes som legetøj, men som enten markedsføres til børn, eller som børn kommer i hyppig kontakt med. Og det er jo af samme grund, at vi siger, at det er fantastisk vigtigt at få vedtaget et forbud på det her område og få gjort det rimelig hurtigt.

Man kan jo oven i købet sige, at på det her område understreger Miljøstyrelsens undersøgelse af de 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer fra juli 2008 til september 2009 behovet, fordi der konkluderer man bl.a., at de 2-åriges eksponering for DBH og DEHP som enkeltstoffer overstiger det niveau, hvor der er en risiko for hormonforstyrrende effekter. Altså, Miljøstyrelsen har sådan set konkluderet, at der er en risiko for hormonforstyrrende effekter, og det er min klare oplevelse af den debat, der har været i dag, at når der er en risiko, som videnskabeligt kan sandsynliggøres, er der i dag i Folketinget enighed om, at man så skal skride til forbud.

På den baggrund ser jeg faktisk frem til et godt udvalgsarbejde. Vi er oven i købet i den situation, at der findes en række gode og ufarlige erstatninger for ftalater til at bruge i de her ting. Vi har danske virksomheder, som er i spidsen på området, så der er jo ikke nogen grund til, at tingene skal tage længere tid end højst nødvendigt. På den anden side skal vi nok bruge den nødvendige tid til at få lavet et ordentligt og seriøst udvalgsarbejde, så vi ikke risikerer at glemme nogle stoffer, som skulle have været med på listen over det, der skal forbydes.

Jeg takker for en rigtig god og konstruktiv diskussion, og hvad der er endnu bedre: en vilje til at opnå resultater på det her område. Så har man jo ikke meget at klage over. Så på den måde har det været en god dag på kontoret, kan man sige.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.