Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:

Forslag til folketingsbeslutning om it-rygsække til ordblinde m.fl. forud for start på ungdomsuddannelser.

Af Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 29.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Hvis undervisningsministeren ellers vil gøre sig klar til at komme på talerstolen, er scenen sat. Det er B 33.

Beklager meget. Jeg har det her. Jeg var klar; tak til formanden for hensynsfuld vejledning!

Socialdemokraterne foreslår, at reglerne om bevilling af specialpædagogisk støtte ændres, så bl.a. ordblinde, der søger ind på en ungdomsuddannelse, kan modtage en it-rygsæk og få instruktion i at bruge den, allerede før de starter på uddannelsen. På baggrund af et svar, som jeg har givet til Folketingets Uddannelsesudvalg på spørgsmål 354, har forslagsstillerne fået den opfattelse, at der skulle være et hul i lovgivningen; at der ikke skulle være mulighed for at bevilge specialpædagogisk støtte i form af f.eks. it-hjælpemidler, før eleverne er optaget på en ungdomsuddannelse. Forslagsstillerne lægger desuden op til, at rammen for instruktion i brug af it-rygsæk hæves fra 10 til 30 timer. Forslaget anslås at have beskedne økonomiske konsekvenser.

Jeg vil gerne forklare, hvorfor regeringen ikke kan støtte forslaget. Jeg er enig i, at det er en fordel, hvis ordblinde elever er fortrolige med it-rygsækken, før de starter på en ungdomsuddannelse, sådan at de ved ungdomsuddannelsens start kan bruge kræfterne på det faglige indhold, men jeg mener, at indsatsen gerne skulle ske allerede på grundskoleniveau.

I folkeskolen er det kommunen, der har ansvaret for den specialpædagogiske bistand, herunder også it-rygsække til eleverne. Kommunerne har således mulighed for at sikre eleverne den nødvendige støtte, så de er vante med hjælpemidlerne, før de påbegynder en ungdomsuddannelse. Det samme gælder på friskoleområdet, hvor det er skolerne selv, der har ansvaret, men hvor de kan søge tilskud til udgifterne hos Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, som administrerer de frie grundskolers pulje til specialundervisning m.v. Der er således ikke noget hul i lovgivningen, men der gælder forskellig lovgivning på forskellige uddannelsesniveauer. Nøglen til en bedre hjælp til f.eks. ordblinde er efter min mening dels en fremskudt indsats i folkeskolen, dels en mere koordineret indsats, så elevernes behov, som de har vist sig i grundskolen, bliver tænkt med, når de unge søger optagelse på en ungdomsuddannelse.

Jeg synes også, det skal nævnes, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne allerede efter de gældende regler har mulighed for at indgive ansøgning til styrelsen, så snart eleven er optaget, det vil sige allerede i forsommeren. Igen er det afgørende, at grundskolen har løftet sin opgave ved i løbet af skoletiden at have afdækket elevens vanskeligheder, og at Ungdommens Uddannelsesvejledning har hjulpet eleven med at få denne information bragt videre til ungdomsuddannelsen, som er anført i uddannelsesplanen. Derudover kan uddannelsesinstitutionerne prioritere at give instruktion tidligt i forløbet og bakke op om og synliggøre støttemulighederne fra starten af uddannelsesforløbet, så de unge med støttebehov ikke tabes på gulvet.

Forslaget vil, som det ligger, pålægge institutionerne en unødig administrativ belastning og også en række praktiske problemer, hvis institutionerne skal rekvirere hjælpemidler til elever, som endnu ikke er optaget. I dag er det faktisk op imod hver tiende ansøger, som aldrig påbegynder den uddannelse, han eller hun har søgt ind på.

I forslaget hævdes det, at flere unge har brug for op til 30 timers instruktion. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der administrerer den specialpædagogiske støtteordning, deler ikke denne opfattelse og hører den heller ikke fra ekspertinstitutioner på området. Mere tyder på, at det væsentlige er at tilrettelægge instruktionen på en måde, så eleverne bliver holdt til ilden og oplever, at der støttes op om brugen af de kompenserende hjælpemidler, snarere end at øge antallet af timer. En forøgelse af antallet af instruktionstimer fra 10 til 30 timer vil medføre merudgifter på ca. 19 mio. kr. om året, og som jeg sagde, er det tvivlsomt, om det er fornødent.

Samlet set er det min opfattelse, at forslagets i øvrigt fornuftige formål om at gøre eleverne bedre i stand til at anvende it-rygsække eller andre hjælpemidler så tidligt i uddannelsen som muligt kan realiseres inden for gældende regler uden at påføre institutionerne den ekstra administration og uden at udløse de betragtelige merudgifter, som følger af dette forslag. Og derfor må regeringen – med respekt for forslagets intentioner – afvise det.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Tak for ministerens besvarelse. Når vi har fremsat det her beslutningsforslag, er det selvfølgelig til dels på baggrund af det svar, som ministeren selv har givet tidligere, hvoraf det ret tydeligt fremgik, at der var et hul. Det kan være, at hullet opstår, fordi – som ministeren selv har sagt det nu – at det er to forskellige lovgivninger, at det er forskellige, der er ansvarlige. Det tyder i hvert fald på, at der er et reelt problem.

For når vi er blevet opmærksomme på det, er det, fordi vi har været ude at snakke med vejledere, med uddannelsesledere på lige præcis de overgange, som vi alle sammen er optaget af, nemlig overgangen fra folkeskolen, ungdomsskolen, produktionsskolen og efterskolen til en ungdomsuddannelse. Og der ved vi, at der er en for stor gruppe, som er ordblinde, men som kan blive hjulpet rigtig godt på vej med den her it-rygsæk.

Så det, jeg vil spørge ministeren om, er, om man, når ministeren dog siger, at der er nogle problemer, kunne forestille sig et forløb, hvor vi fik kigget på det i samarbejde. Det kan godt være, at der ikke skal ændres lovgivning, men der er helt åbenbart nogle barrierer, der gør, at man oplever ude i verden, at det tager alt for lang tid at få etableret. En af de ting peger ministeren selv på, nemlig at man først skal gå i gang i sommerferien, når man ved, at de er optaget. De siger jo, at der så kan gå et halvt år, før den unge får it-rygsækken. Det er måske lige præcis i det halvår, at den unge falder fra en ungdomsuddannelse.

Ministeren.

Jeg tror, det er helt rigtigt opfattet. Det svar, jeg gav, er blevet opfattet, som om der var et hul, som om der ikke var mulighed for at bevilge specialpædagogisk støtte i form af it-hjælpemidler, før eleven er optaget. Men det er altså en misforståelse. Man kan bevilge specialpædagogisk støtte, før eleven er optaget, og dertil kommer det, jeg sagde, om, at det bedste jo er, at man har fået den støtte, som er fornøden, allerede i folkeskolen.

Men jeg er meget indstillet på i forbindelse med den udvalgsbehandling, der følger, at forklare, hvordan vi kan sikre, at der ikke er nogen, der falder i det hul, som jeg påstår ikke er der, og også, hvordan vi eventuelt kan stimulere udviklingen af it-hjælpemidler til netop den gruppe. Jeg ser et kæmpe perspektiv i it-udviklingen for netop denne gruppe, der har behov for specialpædagogisk bistand.

Fru Christine Antorini.

Endnu en af de barrierer, som vi har mødt, når vi har været ude at besøge de her uddannelsessteder, er, at de siger, at det, der er standard, er, at den unge får bevilget 10 timers introduktion til it-rygsæk, for det er trods alt relativt kompliceret teknologi, software osv., som de skal lære at bruge. Det giver man som standard, men der er nogle, der måske skal bruge 30 timer for at kunne lære det. Det kan de også få, men hver gang skal man ansøge, fordi udgangspunktet er, at det er 10 timer, man får bevilget. Så de skal nok ende med at få den vejledning, men igen over alt for lang tid.

Det er også en af de ting, vi ønsker at finde en løsning på med beslutningsforslaget. Og jeg vil høre, om ministeren er parat til, at vi også kigger på det i udvalgsarbejdet, altså på lidt mere fleksibilitet, så det netop ikke bliver unødig bureaukratisk. For de skal nok få støtten, men der kan gå tre ansøgninger og alt for lang tid, før de får den.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne høre, hvad SU-styrelsen siger til det spørgsmål, jeg lige har fået, før jeg gør mig klog på det.

Tak til ministeren. Fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører for Venstre.

Formålet med beslutningsforslaget her er jo, som Socialdemokraterne foreslår, at vi skal have ændret reglerne om bevilling af socialpædagogisk støtte, sådan at eleverne i folkeskolens ældste klasser, på efterskoler og ungdomsskoler og lignende kan få bevilget en it-rygsæk som forberedelse til at kunne starte på en ungdomsuddannelse.

Som udgangspunkt skal der i hvert fald ikke herske nogen tvivl om, at det lige præcis også er et af de fokuspunkter, Venstre har, og vi er meget enige i, at eleverne skal sikres et godt og grundigt kendskab til de hjælpemidler, der er, og at de skal have mulighed for at få it-rygsækken, hvis det er det, de er indstillet til at modtage.

Det er også meget vigtigt, at vi fremmer brugen af it-rygsækken så tidligt som overhovedet muligt og altså rigtig gerne allerede i folkeskolen og på friskolerne, altså i grundskoleforløbet, og der er altså også i dag rigtig gode muligheder for at øge kendskabet inden for de eksisterende og gældende regler, vel at mærke uden at det kommer til at skabe merudgifter eller påfører ekstra administrative byrder til institutionerne. For i denne afbureaukratiseringstid skal det jo lige netop ikke være omvendt bureaukratisk, det her.

De muligheder, der ligger i den eksisterende ordning, indeholder faktisk også mange gode bidrag til en meget tidlig indsats. Det er jo eksempelvis sådan, at de enkelte uddannelsesinstitutioner lader fagpersoner uden for skolen stå for at gennemføre instruktionen i it-rygsækken, hvis institutionen ikke selv råder over de ressourcer, der skal til for at gøre det. Derudover kan indsatsen jo så også afdække behovene samtidig og også give instruktionen meget tidligt i det forløb. Jeg vil så sige, at det godt kan opprioriteres, og at det godt kan optimeres.

Det ville kunne gøres, siger Venstre, uden at vi behøver at bruge flere ressourcer, mere administration eller flere instruktionstimer. Erfaringerne tyder faktisk på, at det ikke er flere timer, som ender med at løfte udfordringen, men at det måske er udnyttelsen og det at kende vejene i det eksisterende, der mangler.

Så som det ligger her, er det ikke sådan, at Venstre siger, at vi kan støtte det. Det kan vi ikke. Men jeg ser, at vi skal have en udvalgsbehandling, det er helt sikkert. For jeg tror på, at vi kan få nogle ting præciseret over for det eksisterende, og det kan vi sagtens løse ved at få lavet en udvalgsbehandling af det her.

Tak til Venstres ordfører. Fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Beslutningsforslaget, som vi her behandler, har til hensigt at fremrykke tidspunktet for, hvornår man kan tilbyde en såkaldt it-rygsæk til ordblinde, som starter på en ungdomsuddannelse. I dag kan en ordblind tilbydes en it-rygsæk fuld af hjælpemidler, når vedkommende starter på en ungdomsuddannelse. Med beslutningsforslaget fremrykkes tidspunktet altså for, hvornår uddannelsesinstitutionerne udbyder det her værktøj til den unge, der starter på den pågældende ungdomsuddannelse.

Det er slet ikke nemt at være ordblind eller dyslektiker, som det også kaldes. Hvad enten man har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, skal man ikke opgives. Vi har som samfund en forpligtelse til at sikre, at alle får den hjælp, som de behøver, og ordblindhed behøver altså slet ikke at være et problem i forhold til at gennemføre en uddannelse, hvis man får de rette hjælpemidler til at komme igennem sin uddannelse med.

Dansk Folkeparti finder beslutningsforslaget sympatisk, men finder alligevel, at det kan være svært at fremrykke tidspunktet for, hvornår man tilbyder it-rygsækkens muligheder. Ca. 10 pct. af dem, der ansøger om at påbegynde en ungdomsuddannelse, starter aldrig på den pågældende uddannelse. Derudover er der allerede i dag i grundskolen mulighed for at yde en tidlig indsats for personer, der er ordblinde. Det skal vi fokusere meget mere på. Derfor vil vi også meget gerne i udvalgsbehandlingen være med til at se på, hvordan vi ellers kan sikre, at eleverne allerede i grundskolen får de nødvendige værktøjer, så de er godt klædt på til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Måske er noget af det, som vi skal se på, en øget opmærksomhed på lovens muligheder, for mulighederne for en tidlig indsats er der, og det er også muligt for uddannelsesinstitutionerne f.eks. i ansøgningsfasen til en ungdomsuddannelse at indhente oplysninger hos ansøgeren om eventuelle problemer med ordblindhed, sådan at man, lige så snart den studerende påbegynder uddannelsen, kan iværksætte indsatsen med det samme.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her beslutningsforslag, men vi vil indgå positivt i udvalgsbehandlingen og gå i dialog med undervisningsministeren om, hvordan vi kan gøre opmærksom på lovens muligheder. For de er der jo, og de skal bruges, så vi rent faktisk kan hjælpe de mange, som lider af ordblindhed, og som har behov for at få hjælp.

Tak til ordføreren. Fru Nanna Westerby som ordfører for SF.

Ja, i lighed med de øvrige ordførere vil jeg også rose hensigten med det her forslag. Vi ved, at overgangen mellem forskellige uddannelsestyper er rigtig vigtig, og overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse er særlig vigtig, fordi vi har så store problemer, som vi jo har diskuteret i dag, med at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Lige præcis i den her overgang er der rigtig mange, der bliver tabt, der er rigtig mange, som starter, men som hurtigt falder fra på den ungdomsuddannelse, de starter på. Derfor er det vigtigt at sætte ind på den bedst mulige overgang.

Selvfølgelig gælder det ikke mindst for unge, der har vanskeligheder som ordblindhed, der, som det også tidligere blevet sagt, overhovedet ikke behøver at være en hindring for at tage en ungdomsuddannelse, men for nogle kan det blive det, hvis ikke der bliver taget hånd om det i tide. Derfor synes vi jo, at intentionen med det her beslutningsforslag er rigtig god, fordi det netop handler om at gøre overgangen bedre, at sørge for, at der er de her it-rygsække helt fra starten i uddannelsen, og at de ikke bare er der fra starten, men at man også er blevet sat ind i at bruge dem, så man ikke starter på en ny uddannelse og måske skal vente på hjælpemidler og måske skal sættes ind i at bruge en helt ny type hjælpemidler oven i alt det andet nye, der er på en ungdomsuddannelse.

Derfor er intentionen rigtig god. Ministeren har jo ret i, at it giver rigtig mange muligheder for at hjælpe de ordblinde, og det her er jo et eksempel på, at der er nogle muligheder, som bare skal udnyttes bedre, og som bare skal udbredes mere, for at vi kan få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Om det så er det her beslutningsforslag, der er løsningen – om man skal ændre lovgivningen, eller om man bare skal udbrede kendskabet til dem – kan det være, at vi får løftet sløret for i løbet af udvalgsbehandlingen. Jeg er i hvert fald glad for at høre, at der er så meget vilje til det fra regeringens side.

Tak til ordføreren. Hr. Henrik Rasmussen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det er den konservative gruppes opfattelse, at forslaget med at give it-rygsække til ordblinde m.fl. forud for start på en ungdomsuddannelse allerede i dag kan realiseres tidligt i et uddannelsesforløb. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne har allerede efter de gældende regler mulighed for at indgive ansøgning til styrelsen, så snart eleven er optaget, og det vil sige allerede i forsommeren. Derudover gør nogle uddannelsesinstitutioner en indsats for tidligt i en ansøgningsperiode at spørge ind til eventuelle særlige behov hos den studerende.

Jeg kan godt forstå vigtigheden i dette forslag, men børn med særlige behov bør være forberedte til ungdomsuddannelserne i folkeskolen, selv om det ikke altid er en let opgave for kommunerne, men kommunerne har mulighederne og værktøjerne til at give den nødvendige støtte. Derudover må jeg indrømme, at det gør indtryk på mig, når jeg læser, at forslaget pålægger institutionen unødig administrativ belastning, eftersom det er op til hver tiende ansøger, som aldrig påbegynder den uddannelse, den studerende har søgt ind på.

Med disse begrundelser kan den konservative gruppe ikke støtte forslaget, men vi er også meget villige til at indgå en dialog om det i udvalgsarbejdet. Også her skal jeg fra Liberal Alliance sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre stiller sig positivt til beslutningsforslaget, fordi vi mener, der er en pointe, nemlig at det er vigtigt, at unge ikke skal vente længe på at få de hjælpemidler, som de har brug for til at kunne gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det er alle jo indstillet på at så mange som overhovedet muligt skal gøre.

Så kan jeg forstå på ministerens svar, at det måske er unødvendigt at gøre det her. I hvert fald vil jeg læse ministerens tale meget grundigt, og jeg går ud fra, at udvalget også vil behandle sagen meget grundigt og få klarhed over, hvordan man i givet fald ville kunne undgå den her procedure. For hvis man kan det på en enklere måde, så er det da lige for at gribe den mulighed.

Jeg vil da kvittere for, at forslaget er blevet fremsat, og at vi har fået et svar fra ministeren, som siger, at det kan gøres på anden måde, der er mere hensigtsmæssig. Så Det Radikale Venstre vil være meget nysgerrig efter at få det til at fungere positivt.

Tak til den radikale ordfører. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Vi er også meget positive over for intentionerne i forslaget her. Det er helt, helt afgørende, at vi som samfund og som politikere ikke svigter de børn, unge eller voksne, som lider af ordblindhed i den ene eller anden grad. Der er jo desværre alt, alt for mange borgere i Danmark, som ikke får den støtte, man må sige de både har krav på og behov for. Det er svært at begå sig i det danske samfund, hvis man har problemer med at læse, og ordblindhed er jo noget man kan få hjælp til at afhjælpe.

Det er klart, at der ikke må være nogen barriere i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse – altså, det må simpelt hen være målet, at der ikke er nogen barriere i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Hvis man har behov for 30 timer til at lære sin it-rygsæk ordentligt at kende, skal man selvfølgelig have det.

Det er jo interessant at høre ministerens tale, og hvis ministeren mener, at intentionerne her kan indfries, uden at vi ændrer lovgivningen, så er det jo fint. Så vi glæder os til udvalgsbehandlingen og er glade for, at Socialdemokraterne har sat det her spørgsmål på dagsordenen, for der bliver ikke gjort nok for hverken de børn, unge eller voksne, som har problemer på det her område.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Fru Christine Antorini som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg vil gerne sige tak for de mange positive bemærkninger, der har været til forslaget. Det er jo med velberåd hu, at vi har fremsat det som et beslutningsforslag, for vi ved godt, at det rammer ind i et eller andet område, hvor det er lidt svært at se, hvad der er den helt rigtige løsning, men ikke desto mindre synes jeg, at kommentarerne, herunder også fra ministeren, bekræfter, at der er et problem, som vi skal have taget hånd om. Jeg vil godt pege på de to elementer, som ligger i beslutningsforslaget, som jeg håber at alle vil arbejde videre med, også i den udvalgsbehandling, der så kommer efterfølgende.

Det første problem, som vi har hørt der er, er jo direkte knyttet til det, som ministeren sagde, med, at det først er i forsommeren, at man tager stilling til de ansøgninger, der måtte være om en it-rygsæk. Og det, vi jo så hører, er, at der kan gå op til et halvt år, før man har fået rygsækken og man har fået den introduktion, der skal til, og det er det halve år, som gør, at der er unge, som er ordblinde, der mister modet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der må jeg sige, at jeg virkelig synes, at vi har en fælles interesse i at finde en løsning, sådan at de ikke står i den situation, for det er så uforskyldt, som det overhovedet kan være, altså at de, fordi skal vente et halvt år på it-rygsækken, får en så dårlig start, at de falder fra.

Ministeren sagde, at man skal passe på med, at man ikke skaber noget unødigt bureaukrati i uddannelsesinstitutionerne, for det er sådan, at hver tiende af de unge, der så får bevilget en it-rygsæk, rent faktisk ikke starter på ungdomsuddannelsen. Det synes jeg i virkeligheden er et ekstra godt argument for, hvorfor der skal være en bedre overgang, allerede mens de går i folkeskolen, er på efterskolen eller på ungdomsskolen, for det er måske det, at de ved, at de får den, og at de har fået introduktionen til det, der gør, at de føler sig så trygge, at de så også starter på ungdomsuddannelsen. Hvis det er, at de først i forsommeren får at vide, at nu går de i gang med at søge, og at man ikke kan love dem, at de får en it-rygsæk, og at de nok skal forberede sig på, at der går ½ år, før det er helt på plads og de skal have introduktion, så kunne jeg godt forestille mig, at lige præcis den her gruppe unge altså var nogle af dem, der så, selv om de faktisk var blevet optaget på en ungdomsuddannelse, sagde: Godt, så starter jeg slet ikke. Så jeg tror, vi har fat i et reelt problem; det er en lille gruppe, men det er en vigtig gruppe i forhold til dem, som vi alle sammen er optaget af skulle kunne få en ungdomsuddannelse.

De her problemer er jo ikke noget, vi bare sådan selv har opfundet hos Socialdemokraterne. Altså, vi er jo blevet gjort opmærksom på det, simpelt hen fordi der er nogle blandt UU-vejlederne, nogle af de skoleledere, som der er i folkeskolen, men måske især i produktionsskolerne, specialefterskolerne og ungdomsskolerne, som bare konstaterer, at det er et reelt problem. Og det er derfor, jeg er rigtig, rigtig glad for de positive tilbagemeldinger, der har været til, hvordan vi får løst det her problem; det må kunne lade sig gøre.

Den anden del, som ligger i det, og som jeg håber på at vi kan se på i samme ombæring, er om noget mere fleksibilitet, og jeg kan så forstå, at det er SU-Styrelsen, der standard giver 10 timers vejledning i, hvordan man bruger en it-rygsæk. Det er så sådan – det siger de vejledere, jeg har talt med – at man godt kan få mere vejledning, men at man hver gang skal ansøge om at få en portion vejledning mere, og det er selvfølgelig, fordi det koster penge. Men man får bevilliget mere vejledning til at bruge sin it-rygsæk. Og som regel ved man jo godt med de her unge mennesker, for de har jo været ordblinde også i folkeskolen, at man kan lave et skøn på, hvad der vil være det rigtige for det unge menneskes vedkommende, og der er nogle, for hvem man ved, det skal være 20 timer og ikke 10 timer. Kan man ikke bevilge det fra starten? Så jeg håber også, at ministeren vil være med på at drøfte med SU-Styrelsen, hvordan vi kan få den fleksibilitet ind fra starten.

Så med de ord vil jeg takke for bemærkningerne. Vi glæder os til udvalgsbehandlingen. Det kan jo godt være, at vi nu, hvor vi er kommet ind i december måned, skal give os tiden til både at få stillet de nødvendige spørgsmål til SU-Styrelsen og indhente erfaringer fra de miljøer, der har med de her unge at gøre, sådan at vi i virkeligheden kan tage en fornyet første behandling efter jul i den nye sæson, hvis det er nødvendigt, for at vi så til gengæld kan få et godt forslag på plads med, hvad der måtte være af uklarheder, om det så er lovgivning, bekendtgørelser eller andet, så vi får lavet en lidt bedre løsning for de her unge ordblinde mennesker.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)