Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 202:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd på minkfarme.

Af Bjarne Laustsen (S) m.fl.

(Fremsættelse 06.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Det er jo et hurtigt temaskifte fra det sidste forslag. Det her beslutningsforslag går ud på at pålægge regeringen senest den 1. juni 2010, står der, så vi skal skynde os, at fremsætte et forslag til ændring af pelsdyrbekendtgørelsen. Ændringen skal sikre en indførelse af egenkontrol, program for minkavlere, kontrolbesøg hvert tredje år på minkfarme, skærpede uddannelseskrav til minkavlere og medarbejdere på minkfarmene, bedre indhusningsforhold for mink og en skærpet miljøindsats.

Jeg vil indledningsvis godt oplyse om, at reglerne om beskyttelse af pelsdyr, der holdes med henblik på produktionen af pels, hører under Justitsministeriet, mens kontrollen med overholdelsen af reglerne hører under Fødevareministeriet. Miljøspørgsmål i forbindelse med pelsdyrproduktion hører under Miljøministeriet.

Baggrunden for beslutningsforslaget er jo, at TV 2 i oktober 2009 viste udsendelsen Operation X, »Pels på vrangen«. Som opfølgning på udsendelsen var den daværende fødevareminister sammen med min forgænger på posten som justitsminister den 2. december 2009 i et samråd i Fødevareudvalget om dyrevelfærden for mink i pelsdyrproduktion.

Ved den lejlighed redegjorde fødevareministeren for en række initiativer, der skulle medvirke til at sikre overholdelsen af reglerne om hold af pelsdyr. Fødevareministeren redegjorde for, at der i 2009 ville blive gennemført 150 ekstra velfærdsbesøg, og at der i 2010 vil blive gennemført uanmeldt velfærdskontrol på samtlige pelsdyrfarme. Kontrolresultaterne vil indgå i tilrettelæggelsen af den fremtidige kontrol.

Endvidere redegjorde fødevareministeren for nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere. Arbejdsgruppen har holdt tre møder, og det forventes, at arbejdsgruppen vil afgive sin rapport inden udgangen af maj måned. Fødevarestyrelsen forventer, at det vil være muligt at gennemføre de fleste af de initiativer, som arbejdsgruppen foreslår, inden udgangen af 2010.

Beslutningsforslaget pålægger som nævnt regeringen at fremsætte forslag til ændring af pelsdyrbekendtgørelsens krav til beskæftigelsesmateriale og burstørrelse. Det foreslås bl.a., at der fastsættes krav til minimumstørrelsen på rør til berigelse og krav om, at der højst må opstaldes to dyr pr. bur.

Mink, som holdes med henblik på pelsdyrproduktion, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr. Denne bekendtgørelse, som kun har været gældende i 3 år, fastsætter et højt beskyttelsesniveau for pelsdyr.

For så vidt angår spørgsmålet om gruppeindhusning, overvejer Justitsministeriet for tiden, om der er velfærdsmæssige problemer forbundet med at indhuse flere mink pr. bur. Justitsministeriet har afholdt et møde om spørgsmålet med Dansk Pelsdyravlerforening og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Justitsministeriet har desuden rettet henvendelse til de hollandske myndigheder med henblik på at drage nytte af hollændernes mangeårige erfaringer med netop gruppeindhusning af mink. Når Justitsministeriet har modtaget de oplysninger, vil ministeriet tage stilling til, om der er behov for at ændre de gældende regler om gruppeindhusning.

Hvad angår kontrol af reglerne om etablering af gyllerender på pelsdyrfarme, kan jeg oplyse, at den tidligere miljøminister i starten af december 2009 opfordrede kommunerne til at sætte fokus på spørgsmålet om, hvorvidt pelsdyravlerne overholder reglerne derom.

Beslutningsforslaget indeholder derudover et forslag vedrørende bortløbne mink. Det foreslås, at dyrene mærkes, så de kan identificeres og så vidt muligt føres tilbage til avleren. Spørgsmålet om mærkning af dyr henhører under Fødevareministeriet, der har oplyst, at ministeriet finder, at et krav om chipmærkning for mink er unødvendigt, da det på grund af smittefare alligevel som udgangspunkt ikke vil være muligt at genindsætte bortløbne mink i de besætninger, som de kommer fra.

Sammenfattende er det min opfattelse, at der allerede er taget passende initiativer med henblik på at sikre dyrevelfærden på pelsdyrfarme. Som nævnt blev der sidste år gennemført 150 ekstra velfærdskontroller, og i år vil samtlige pelsdyravlere blive kontrolleret. Den fremtidige kontrol vil blive tilrettelagt i lyset af resultaterne fra disse kontroller. Der kommer desuden snart en arbejdsgrupperapport, som vil indeholde forslag vedrørende uddannelse af pelsdyravlere samt indførelse af obligatorisk sundhedsrådgivning og branchekodeks.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er lige et par korte bemærkninger, først fra hr. Kristen Touborg.

Tak. Først et opklarende spørgsmål. Ministeren sagde, at man dels kiggede på gruppeopstaldning eller gruppeindburing, dels kiggede på, om der skulle være flere dyr pr. bur, så mit spørgsmål er: Det, man ser på, er det så, at man skal have dyrene enkeltvis indhuset, eller er det grupper, ministeren mener?

Ministeren.

Jeg afventer jo, hvad gruppen kommer med. Jeg kan jo ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad man når frem til, jeg må jo afvente, hvad man når frem til, så hvilke konkrete forslag, man når frem til, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Det er muligt, jeg kan svare skriftligt på det, men her og nu kan jeg ikke svare på, hvad det er for nogle konkrete forslag, der kommer.

Hr. Kristen Touborg.

Der var sådan rent oplysende, jeg godt ville vide det. Jeg tænkte, om ministeren vidste, hvad man arbejdede med, men det gør ministeren så ikke, så det afventer jeg at få et skriftligt svar på.

Men et andet spørgsmål, jeg gerne vil have belyst, er det, der indgår i beslutningsforslaget om, at man mærker minkene, eventuelt med en chip. Det er jo rigtigt, hvad ministeren siger, at der sandsynligvis ikke vil være smittefare, og at det af hensyn til smittefare ikke vil være særlig hensigtsmæssigt at bringe minkene tilbage. Men der er jo det at sige til det, at for at undgå vilde mink i naturen, hvad der jo er et stort problem rigtig mange steder, hvor vi har mange minkfarme, kunne man jo bruge en sådan mærkning til at sikre, at minkfarmerne kom til at erstatte, hvis der kom vilde mink i naturen.

Ministeren.

Det synes jeg egentlig er rigtigt. Nu har tanken om en mærkning jo primært ikke gået på det, men som jeg forstår det, har tanken primært været, at man på denne måde kunne se, hvor minkene kom fra, med henblik på at få dem tilbage. Det er i den sammenhæng, Fødevareministeriet har givet den oplysning, men jeg er for så vidt enig i, at der kunne være nogle andre betragtninger, som kunne tale for det. Sådan er det jo ofte. Der er argumenter, der taler for og imod, og i det omfang, man skulle pålægge de avlere, minkene kommer fra, en erstatning, får man naturligvis en nyttig viden ved at kunne anvende chipmærkningen. Det er jeg sådan set enig i.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Når ministeren afviser det her, kommer han ikke ind i substansen med hensyn til, hvorfor man afviser det. Man siger, at man afventer arbejdsgruppens rapport.

Men beslutningsforslaget her fra os i Socialdemokratiet tager jo meget klart sigte på at forbedre forholdene. Det er jo kendt stof, også spørgsmålet med hensyn til egenkontrolprogrammet. Altså, hvis de kontrollanter, der så nu kommer fra Plantedirektoratet, skal ud og kigge 14 millioner mink i øjnene, tager det rigtig lang tid. Derfor er det vel fornuftigt, at minkavlerne selv dokumenterer, hvordan de passer deres syge dyr, hvordan medicineringen har været, og hvordan forholdene i øvrigt har været. For det var jo det, det fjernsynsprogram bl.a. var med til at afsløre, nemlig at der var nogle kritisable forhold, der ikke blev taget hånd om.

Det andet aspekt er jo også, om ministeren ikke synes, det kunne være godt, at de mennesker, der arbejder med dyrene, får noget uddannelse, så de præcis ved, hvad de har med at gøre. Hvad kan ministeren have imod det?

Ministeren.

Jamen der er jo mange af de ting, som kan være meget fornuftige. Men forholdet er jo det, at der er et arbejde i gang i øjeblikket, som netop meget grundigt, bl.a. i lyset af de oplevelser, man havde med den tv-udsendelse og den debat, som det satte i gang, afdækker, hvilke tiltag der skal gøres, og hvor der rent faktisk også bliver sat en række tiltag i gang. Og i lyset af det har jeg altså meget svært ved at se det hensigtsmæssige i, at regeringen skulle pålægges senest den 1. juni 2010 at fremsætte den stribe af forslag, som der lægges op til her. Der synes jeg nok, at det vil være nyttigt, at vi ser på arbejdsgruppens rapport, som jo altså vil indeholde en række forslag, bl.a. uddannelse af pelsdyravlerne, indførelse af obligatorisk sundhedsrådgivning og branchekodeks m.v.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hvis ministeren gerne vil have lidt mere tid, kan han nok få det. Altså, det skal ikke være det, der er afgørende. En af tingene er jo, at der er 100-procents-kontrol resten af året, og at man derefter går tilbage til en 5-procents-kontrol, altså kontrol hvert 20. år. Det synes vi er for lidt, og derfor er der jo også indbygget et forslag om en 33-procents-kontrol, altså kontrol hvert tredje år. Og det er jo en af de ting, der alligevel skal tages stilling til; uanset hvordan og hvorledes skal der tages stilling til det.

Så vil jeg gerne sige i forhold til det med miljøkontrol, at det jo også er noget, vi kan finde ud af; spørgsmålet er, hvor meget kommunen skal tage sig af den del af det. Men det er vel også et spørgsmål om, at det er forureneren, der betaler. Hvis en minkavler ikke har sørget for, at dyrene er lukket ordentligt inde og de løber ud, kunne en chipmærkning eller en anden form for mærkning jo afsløre, hvilken avler de kom fra, og på den måde kunne vi få afgjort det spørgsmål. Rigtig mange har jo sagt, at det er, fordi havnefogederne har sat mink ud i havnene for at skræmme rotterne væk, og hvis det var, vi præcis vidste, hvilke dyr det var, avlerne havde, kunne vi undgå den diskussion. Er det ikke også korrekt?

Ministeren.

Jeg synes, vi kan have nogle udmærkede politiske debatter her i Folketinget, bl.a. i forbindelse med en første behandling som den, vi har her, og der kan vi have mange gode politiske synspunkter. Men jeg tror nok også, jeg vil tillade mig at sige – med respekt for hr. Bjarne Laustsens store viden på minkområdet – at det jo nok er det rigtige, at vi en gang imellem tyer lidt til eksperter, som i dybden analyserer tingene for os, og som kommer med nogle rapporter om, hvordan vi bedst kan sikre f.eks. forholdene på minkfarme, og så afventer eksperternes vurderinger, i stedet for at vi her i detaljer giver os til at diskutere, hvilke konkrete tiltag der nu måtte være bedst efter vores opfattelse. Derfor synes jeg, det er bedst, at vi afventer de overvejelser og initiativer, som er i gang i øjeblikket.

Tak til ministeren. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak. Forslagsstillerne fremsætter forslag om indførelse af bl.a. egenkontrolprogrammer på minkfarme, uddannelse af minkavlere og kontrolbesøg på minkfarme. Derudover foreslås ændringer af indhusningsforholdene for mink og ændringer i forhold til miljøindsatsen. Som det også nævnes i forslaget, er der allerede nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en model for uddannelseskrav til minkavlere og for obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler mellem minkavlere og praktiserende dyrlæger.

Netop i år gennemføres der kontrolbesøg på samtlige pelsdyrfarme, og det vil derfor være fornuftigt at vente med at ændre reglerne for kontrolbesøgene, til vi har resultaterne af disse besøg. Når vi har evalueret resultaterne, kan vi vurdere, om kontrolindsatsen eventuelt skal skærpes.

Med hensyn til forslaget om at skærpe pelsdyrbekendtgørelsens krav til beskæftigelsesmateriale findes der i den nuværende bekendtgørelse allerede krav om, at der som minimum skal være adgang til halm og enten en hylde eller et rør. Pelsdyrbekendtgørelsen bygger på de europæiske standarder og er oven i købet blevet skærpet i de danske regler, bl.a. i form af kravene om halm og beskæftigelsesmateriale.

I forhold til spørgsmålet om gruppeindhusning vil det være interessant at se, hvilke resultater Justitsministeriet får ud af de oplysninger, som de p.t. er ved at indsamle fra forskellige fagfolk på området. Når vi har de oplysninger i hænde, vil det være nemmere at vurdere, om der er brug for nye krav på området.

På miljøområdet foreslås det at kigge på etablering af gyllerender på minkfarme og mærkning af mink med chips, så man kan skelne bortløbne mink fra vilde mink. Med hensyn til gyllerender opfordrede miljøministeren sidste år kommunerne til at sætte fokus på problemet, og mærkning af mink ville være en unødvendig omkostningsfuld proces, der – foreløbigt beregnet – ville koste minkavlerne omkring 1 mia. kr. Dyrene ville blive unødvendigt stressede, og i sidste ende ville det ikke gøre nogen forskel for de bortløbne mink, der alligevel ikke må sættes tilbage i staldene.

Der er altså allerede initiativer i gang på området, som indarbejder en del af forslagene, og i forhold til de andre forslag vil det være fornuftigt at afvente de resultater og oplysninger, som indsamles netop nu. Derfor afviser Venstre forslaget.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes ikke, at jeg hørte, at Venstres ordfører var bekymret i forhold til f.eks. den udsendelse, der blev vist, for det, vi ved, er jo, at hvis man har dyr, der ikke bliver passet ordentligt, og det bliver vist i den bedste sendetid, så vil der være folk, der synes, at den måde, man har minkproduktion på i f.eks. Danmark, er uetisk, at det er forkert. Vi er mange, inklusive Socialdemokratiet, der synes, at vi kan have en minkproduktion, men forholdene skal være i orden.

Synes hr. Erling Bonnesen, at de forhold, der blev vist i bl.a. Operation X, er i orden, så man kan sige, at der ikke er behov for yderligere kontrol? For de dyrevelfærdsbesøg, der har været foretaget tidligere gennem de senere år, har jo vist, at der ikke var noget at komme efter. Var kontrollen så tilstrækkelig dengang?

Ordføreren.

Jamen vi tager bestemt alle de oplysninger, der kommer frem i debatten – og man kan sige alle de vinkler og forhold, der er på brancheområdet – alvorligt. Derfor er jeg også glad for, at vi jo har det arbejde i gang, som jeg nu har henvist til, herunder også de mange kontrolbesøg, som gennemføres nu. Ud fra de i hvert fald sådan foreløbige beretninger for det første kvartal her i 2010 synes det jo netop, som om vi også kan sige, at det rykker i den rigtige retning. Så vi kan sige, at vi nu står sådan midt i vadestedet og mangler de sidste oplysninger for at kunne vurdere det endeligt.

Hr. Bjarne Laustsen.

Så det er altså et spørgsmål om, hvem der kom først – om det er, fordi det her beslutningsforslag kom først, eller om det er, fordi arbejdsgruppen vil anbefale nogle ting, der måske er meget identiske med det, der ligger i det forslag? Det er bare, fordi man vil vente at se, om arbejdsgruppen kommer og peger på de samme ting? For vi kan vel blive enige om, at det, når der er tale om 14 millioner mink, er en meget uoverskuelig opgave, næsten uanset hvor mange kontrollanter vi sender ud for at se, hvor godt de enkelte dyr har det? Derfor må det være et spørgsmål om at lave noget egenkontrol og noget uddannelse.

Er Venstres ordfører ikke enig i, at man, når man har med dyr at gøre, skal have både et egenkontrolprogram og folk med uddannelse bag sig, der kan sørge for, at dyrene bliver passet efter de regler og love, der nu engang gælder i landet?

Ordføreren.

Jeg mener, jeg i både min ordførertale og første besvarelse meget tydeligt markerede, at vi inddrager alle til rådighed stående oplysninger i vores vurdering. Til gengæld ønsker vi også at få dem alle sammen på bordet, inden vi kan foretage, om jeg så må sige, de endelige, samlede vurderinger, så vi kan være sikre på, at vi i givet fald har det rigtige afsæt, når vi først når dertil. Jeg tror da også, at spørgeren vil være enig i, at det jo ikke alene er én ting, der skal være afgørende for det. Det er fint nok, at der måske har været en udsendelse og man så kan sige, at den afdækkede et hjørne af nogle ting, men der kommer så også nogle andre oplysninger frem. Så det ville jo være godt for alle parter, tror jeg, for at få de rigtige konklusioner til sidst, at vi kommer hele vejen rundt. Jeg er da også glad for, at netop de kontrolbesøg, der har været afholdt indtil nu i 2010, sender nogle signaler om, at det rykker i den rigtige retning. Så vi skal have det hele med.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Venstres ordfører har beskæftiget sig med, at der jo i henhold til den nuværende bekendtgørelse allerede er nogle legematerialer, nogle beskæftigelsesmaterialer, til rådighed for dyrene. Jeg vil godt spørge ordføreren, om det er Venstres opfattelse, at der bør være mere beskæftigelsesmateriale til rådighed for minkene, det kunne f.eks. være løbehjul, det kunne være svømmevand og sådan nogle ting, og jeg er med på, at Venstre siger, vi skal afvente et ekspertudvalg, men Venstre må vel have en eller anden holdning til, om der er behov for mere.

Ordføreren.

Jamen jeg er da meget tilfreds med, at der i de eksisterende regler er krav om beskæftigelsesmaterialer. Det tror jeg vi alle sammen kan være glade og tilfredse med. Og så har spørgeren jo fuldstændig ret i, at det da så ville være godt at få en evaluering af, hvordan det er foregået indtil nu, inden man tager initiativ til noget yderligere.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg ville jo godt have et eksakt svar fra Venstre på, om Venstre mener, at der er behov for mere beskæftigelsesmateriale, og så nævnte jeg direkte løbehjul og svømmevand; så helt eksakt: Er det Venstres opfattelse, at det ville være godt for dyrene at få det indført? Er det noget, Venstre vil overveje at få indført?

Ordføreren.

Det er muligt, at spørgeren er i stand til på forhånd af andre årsager at have forudindtagne, klare konklusioner. Jeg tror, det ville være godt for os alle sammen, at vi får alle oplysningerne på bordet, som vi tidligere har markeret, så det afventer vi, og derfra er vi så parat til at tage en drøftelse af det.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Adelsteen.

Tak. Da vores ordfører på området, hr. René Christensen, er forhindret, har jeg lovet at læse hans tale op:

Forslaget her tager sigte på at skabe væsentlige dyrevelfærdsforbedringer for mink, der holdes som husdyr. Det kommer, efter at der i efteråret 2009 blev sat fornyet mediefokus på vilkårene for mink. Den efterfølgende myndighedskontrol, som stadig er i gang, viste, at forholdene på minkfarmene i en række tilfælde ikke var i orden. Der blev således i 2009 foretaget 150 ekstra velfærdsbesøg, og der bliver i løbet af 2010 gennemført uanmeldt velfærdskontrol på samtlige pelsdyrfarme. Vi når dermed 100 pct. af minkfarmene i år. Kontrolresultaterne vil indgå i tilrettelæggelsen af den fremtidige kontrol, og vi i Dansk Folkeparti ser meget frem til at se de kontrolresultater. Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde initiativer til øget kontrol og dyrevelfærd hos pelsdyravlere. Det ser vi også meget frem til.

Det var desværre meget tydeligt, at der er problemer i branchen, det var også tydeligt, at der er problemer med burstørrelser og med rør til minkene. Uddannelseskrav til alle, der arbejder med at passe mink, er et af punkterne i dette forslag. Der skal indføres et krav om et kvalifikationsbevis for alle, der holder mink. I dag er der krav om obligatorisk uddannelse for dem, der holder struds og andre dyr, der traditionelt ikke bliver holdt som husdyr, men ikke for dem, der holder mink. Uddannelseskravene bør også efter vores opfattelse omfatte både minkavleren og de medarbejdere, der deltager i det daglige arbejde med at passe dyrene. Desuden foreslår forslagsstillerne, at alle avlere og medarbejdere løbende skal modtage efteruddannelse, så de er opdaterede med den seneste viden, udvikling og erfaring.

Dette ser vi meget positivt på, og vi er meget enige i, at de, som ejer og arbejder med dyr, skal have en form for uddannelse eller på anden måde være kvalificerede til det at arbejde med dyr. Her vil Dansk Folkeparti gerne benytte lejligheden til at sige, at når vi får kontrolresultaterne, bør dette være en del af løsningen.

Forslaget her er egentlig et udmærket forslag, men vi mener, at vi skal se, hvordan kontrolresultaterne ser ud, før vi træffer beslutninger. Dansk Folkeparti forventer da også, at Socialdemokraterne vil være en del af de forhandlinger, vi skal have i den forbindelse, og vi ser frem til det samarbejde.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne sige tak til fru Pia Adelsteen, som normalt ikke er dyrevelfærdsordfører, men kendt som en dygtig EU-ordfører, og det er jo kutyme, at man ikke sådan går hårdt til vikaren på posten. Jeg vil godt takke for alle de positive elementer vedrørende det fremtidige arbejde i forbindelse med det her, men jeg synes, det er lidt skuffende, at man i så vigtig en sag, hvor Dansk Folkeparti igennem årene har haft en meget markant profil, har valgt ikke at sende sin dyrevelfærdsordfører, så vi kunne komme helt ind til benet, havde jeg nær sagt, i den her sag og ligesom få afprøvet synspunkterne. Hvor er det præcis, Dansk Folkeparti vil være med i forhold til kontrol og sådan noget?

I gamle dage ville man sige ja, ja og atter ja til det her forslag, det er jeg ikke i tvivl om, og derfor må jeg formode, at man på Dansk Folkepartis gruppemøde har haft en anden snak om det her. Jeg forstår godt, man vil vente, men jeg havde gerne set en klarere tilkendegivelse. Det vil jeg ikke besvære den nuværende ordfører med, men blot sige, at jeg ser frem til, at vi kan træffe fornuftige beslutninger på det her område, for jeg tror, at det ligger både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet meget på sinde, at vi de steder, hvor der ikke er orden i sagerne, får orden i sagerne.

Ordføreren.

Jamen det er jeg slet ikke tvivl om, og selvfølgelig er det beklageligt, at vores ordfører ikke kunne være til stede. Men jeg vil så også godt sige, at jeg jo også selv har set »Operation X« og set, hvordan de her ting foregik, og det er jo aldeles skrækkeligt, når man ser sådan noget. Jeg er da overhovedet ikke i tvivl om, at vi vil bakke op om, at der skal være bedre forhold for dyrene. Det er kendetegnende for Dansk Folkeparti, at vi ønsker, at der skal være bedre forhold for dyrene. Sådan som det også fremgår af min tale, er der ikke noget at sige imod beslutningsforslaget, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi venter, til vi lige får de der resultater.

Hr. Bjarne Laustsen.

Der er en markant ting, som vi også skal behandle i det efterfølgende forslag. Tidligere var det sådan, at man kun besøgte minkfarmene hvert 20. år, og det samme gjaldt kvæg- og svinebesætningerne. Her foreslås det, at det bliver hvert tredje år. Nu ved vi, at Dansk Folkeparti har et forlig sammen med regeringen om, at det stadig væk kun skal være hvert 20. år, og derfor ved vi ikke præcis, hvordan det står til med minkfarmene efter det. Men det kunne være interessant at afprøve Dansk Folkepartis synspunkter og høre, om de godt vil være med til at skærpe kontrollen, når det drejer sig om minkfarme, hvis det er sådan, at det viser sig, at kontrolresultaterne ikke er så gode, som man måske kunne forvente, selv om Dansk Folkeparti har en aftale om, at i kvæg- og svinebesætninger er det kun 5 pct.

Ordføreren.

Nu skal jeg jo ikke stå og bryde et forlig fra Folketingets talerstol, men jeg er da heller ikke i tvivl om, at regeringen, hvis man kan se, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage kontrol oftere, også vil være indstillet på det. Jeg kan dårligt forestille mig andet. Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at det er bemærkelsesværdigt, at der på en minkfarm foretages kontrol hvert 20. år, når man samtidig tænker på, at en håndværker, der har en elboremaskine, skal udføre en selvkontrol en gang om året, bare boremaskinen har en ledning. Det giver i hvert fald ikke mening, når vi tager i betragtning, at det her er levende væsner, og at det andet altså er noget, der er så billigt, at man i dag stort set skrotter det, hvis det ikke virker mere, og går ud og køber noget nyt.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Kristen Touborg.

Jeg vil godt begynde mit indlæg med at rose Dansk Folkepartis suppleantordfører for alligevel at komme med nogle rimelig klare meldinger om, at Dansk Folkeparti er klar til at se på, om det virkelig er tilstrækkeligt, at der er velfærdskontrol på minkfarmene hvert 20. år. Det er jo fint, at regeringen har besluttet, at nu skal der altså være kontrol på samtlige 1.400-1.500 farme i 2010. Det skal regeringen ikke høre et ondt ord for, men der er jo en voldsom forskel på, at man har en 100-procents-kontrol og så måske en 5-procents-kontrol i fremtiden. Så jeg vil da se frem til at se, om det er sådan, at vi kan finde et flertal, der vil noget mere på det område.

Overordnet synes jeg, at det er et udmærket beslutningsforslag, Socialdemokraterne kommer med her. Jeg synes, der er mange gode elementer i forslaget. Hvorvidt det er forslaget her, der har gjort, at der blevet sat lidt skub i regeringen, eller om der var sat skub i regeringen før, ved jeg jo ikke noget om. Men det er for så vidt også ligegyldigt. Det vigtigste er, at ministeren nu har lovet, at der meget, meget hurtigt kommer et udspil, så vi kan få forbedret forholdene her.

Jeg vil kun tage nogle enkelte elementer fra forslaget og snakke lidt ud fra dem. Det ene, jeg godt vil tage fat på, er det element, der vedrører indhusning af mink, hvor man vil sikre langt bedre vilkår på baggrund af den nyeste viden om indhusning af mink, som der står i beslutningsforslaget. Det er jo ikke så præcist beskrevet, men der foregår nogle videnskabelige forsøg og nogle afprøvninger på området. Vi er en delegation fra SF, der har været på Foulum her for et halvt års tid siden og snakket med de videnskabsfolk, som arbejder med minkområdet, og under det besøg så vi bl.a. forsøg med løbehjul, altså beskæftigelsesmateriale, som så meget lovende ud. Vi så forsøg med svømmevand, og de forsøg viste, at det ene ikke kan erstatte det andet.

Det siger os jo noget om, at det godt kan være, at det i fremtiden, hvis vi skal have ordentlig dyrevelfærd på minkfarmene, vil være nødvendigt, at man både får etableret løbehjul og får etableret svømmevand. Det er noget, som videnskabsfolkene strides lidt om, men de nyeste undersøgelser, der er lavet, viser faktisk det, vi oplevede på Foulum her for et halvt års tid siden. Så jeg ser frem til, hvad der nu måtte komme fra ekspertudvalget, der skal sige noget om, hvad det er, der skal ske her.

Endelig vil jeg godt rundt om det med miljøkontrol og chipmærkning, for jeg mener faktisk, at det er ret væsentligt, at vi får styr på, hvor de undslupne mink stammer fra. Vi har et kæmpemæssigt problem i naturen med vilde mink, der jo ikke har nogen naturlige fjender, og som rent faktisk raserer naturen, fuglelivet, fisk, og hvad der ellers forefindes. De kan simpelt hen rasere et helt område, og vi gør ikke så forfærdelig meget for at få det bekæmpet. Men hvis man kunne tjekke, hvilke farme dyrene kom fra, så havde man jo faktisk en mulighed for at pålægge dem omkostningerne. Jeg kunne høre på ministeren, at det ikke var regeringen helt fremmed at gå ind og kigge på det. Jeg ser da også frem til, at vi måske kan få et samarbejde på det område.

Så alt i alt må jeg sige, at jeg synes, beslutningsforslaget er udmærket, et godt skridt i den rigtige retning. Der kan så godt nok også på nogle områder være basis for at gøre det mere præcist, men det har vi så udvalgsarbejdet til at kigge på.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Tage Leegaard.

Tak. Baggrunden for dette forslag er en tv-udsendelse, hvoraf det fremgik, at mink holdes under forhold, som kun kunne karakteriseres som dyremishandling. Helt dokumenterbare var de her påstande jo ikke, og de kan ikke betragtes som noget endegyldigt bevis for tilstandene på de danske minkfarme.

I Det Konservative Folkeparti er vi meget optaget af, at danske produktionsdyr skal leve deres liv under ordentlige forhold. Vi har med tilfredshed noteret os, at man i pelsdyrbranchen har taget fat på at få kigget forholdene på farmene efter. Der er endvidere gennemført 140 kontrolbesøg på farmene, og det kunne i den forbindelse konstateres, at der er en god velfærd på de danske farme. Det kan kun betragtes som tilfredsstillende.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal sørge for, at pelsdyravlere får bedre uddannelse, og der skal indføres obligatorisk sundhedsrådgivning. Hvis der i den forbindelse konstateres problemer, skal der være yderligere tilsyn med farmene.

Der har været produceret mink i Danmark i over 100 år. Danske minkskind er i verdensklasse, og det ville de ikke være, hvis dyrene ikke havde det godt i burene. Jeg er overbevist om, at branchen gerne vil beholde denne førerstilling og derfor hele tiden vil være på forkant ved at give dyrene de bedste betingelser. Den bekendtgørelse om indretning af burene, som trådte i kraft, er endnu ikke færdigimplementeret.

Hvad angår mink i naturen, er jeg vidende om, at dette problem er i aftagende. En gennemførelse af en chipmærkning vil være en ganske betragtelig omkostning at påføre erhvervet, og når problemet er aftagende, synes jeg ikke, at der er grund til at chipmærke dyrene. Og i den forbindelse kan jeg da ikke lade være med at nævne de fjolser, som mishandler tusindvis af mink ved at lukke dem ud i naturen til en for de flestes vedkommende ynkelig skæbne, hvor de lider sultedøden. Jeg synes måske, at det var bedre, at forslagsstillerne rettede søgelyset mod det problem.

I Det Konservative Folkeparti er vi af den opfattelse, at der er taget godt vare på dyrevelfærden i pelsdyrbranchen, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren siger, at der under de 140 besøg, der er foretaget i 2009, er konstateret en god sundhedstilstand. På den baggrund vil jeg godt høre ordføreren, om ordføreren kan oplyse, i hvor mange procent af de 140 besøg der var bemærkninger. Det forekommer mig at være interessant, for når ordføreren mener, at det er udtryk for en god sundhedstilstand, må det også være relevant, at ordføreren oplyser om det procentvise antal bemærkninger.

Ordføreren.

Tak. Nu har jeg ikke papiret med procenterne her, men jeg har den viden, at de bemærkninger, der var ved de kontrolbesøg, ikke gik så meget på dyrenes velfærd som på tekniske problemer. Det kunne være nogle formularer, der ikke var udfyldt ordentligt, og den slags ting. Det synes jeg ikke hører under dyrevelfærd. Det kalder jeg tekniske problemer. Men det skal selvfølgelig være i orden, ellers var der vel heller ikke nogen bemærkninger. Det tror jeg også at branchen er klar over.

Hr. Kristen Touborg.

Nu var det jo ordføreren, der nævnte, at kontrolbesøgene beviste, at der er en god sundhedstilstand. Så var det, at jeg tænkte, at ordføreren vidste eller kunne huske, hvor mange bemærkninger der var. Sådan som jeg husker det, var det mere end en tredjedel af de farme, der var aflagt besøg, som der var bemærkninger til. Og det var nok ikke sådan, at det udelukkende var papirproblemer, hvilket i øvrigt godt kan betyde, at dyrevelfærden er for dårlig. Men kan ordføreren bekræfte, at det var i over en tredjedel af samtlige de besøg, der blev aflagt, at der var bemærkninger?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald ikke afkræfte det, men jeg er vidende om, at bemærkningerne generelt gik på tekniske ting. Det kan være burenes tilstand, og det kan være papirarbejde, der ikke var i orden, og ikke dyrenes sundhed som sådan. Det viser sig jo også, at når dyrene kommer på auktion og pelsene bliver gennemgået, er de af fineste kvalitet.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg hørte hr. Tage Leegaards ordførertale sådan, at der ikke er noget at komme efter, at der faktisk ikke er grund til at have nogen kontrol, for alt er i den skønneste orden. Er ordføreren ikke enig i, at det her forslag sådan set er at betragte som hjælp til selvhjælp? Hvis vi skal have en minkproduktion, skal der vel også være orden i sagerne, så de kan tåle at få spotlys på.

Jeg synes, der burde være meget mere åbenhed om alle de former for produktion, vi har, og derfor synes jeg, det er lidt underligt, når den konservative ordfører siger, at der ikke er behov for at komme ud og se på de her ting. Det er, som om den konservative ordfører synes, at regeringen har reageret alt for voldsomt ved at sige, at der skulle være 100 pct. kontrol på baggrund af de bemærkninger, der var, og det er jo et centralt punkt i det her.

Så vil jeg gerne spørge helt kontant: Hvorfra ved hr. Tage Leegaard, at problemet med undslupne mink er aftagende?

Ordføreren.

Det er noget, jeg har fået oplyst fra branchen, og man også se det på jagtstatistikkerne. Der bliver simpelt hen nedlagt færre mink i naturen i dag, end der gjorde for år tilbage, og man må jo regne med, at de jagtstatistikker i rimelig grad holder vand.

Med hensyn til regeringens tiltag vil jeg sige, at der jo altid vil kunne sættes fokus på dyrevelfærd, og det vil altid være godt at komme et skridt videre. Det tror jeg også at man er klar over i branchen. I branchen har man iværksat en masse ting for at imødekomme det her, og man er klar til at have mere selvjustits. Man er klar til at lave mere efteruddannelse for at imødekomme nogle ting og for også at blive bedre. Som jeg nævnte i min ordførertale, vil man gerne stadig væk have den førerstilling i verden, som man har. Den er jeg sikker på at man gerne vil bibeholde.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg synes, det er prisværdigt, at man er i stand til at have en god minkproduktion og få gode penge for sine skind, men hvis man vil være verdens bedste minkproducent, synes jeg også, at vi skal have verdens bedste indhusningsforhold. Derfor vil jeg gerne spørge:

Jeg forstår, at man ikke kan være med til at sige klart ja eller nej, fordi vi lige skal vente på den her arbejdsgruppe og sådan noget, men hvis det nu viser sig, at arbejdsgruppen kommer med nogle anbefalinger, der er meget identiske med de ting, som jeg har foreslået i Socialdemokratiets forslag her, vil hr. Tage Leegaard så sige, at hvis det er arbejdsgruppen, der kommer og anbefaler det, så vil man være med til at gennemføre det?

Der kan selvfølgelig være nogle barrierer ved at støtte et socialdemokratisk forslag, men hvis nu det er arbejdsgruppen, som regeringen selv har nedsat, der kommer med det, vil man så sige ja til det?

Ordføreren.

Nu skal man altid være på vagt, når der kommer socialdemokratiske forslag. Men altså, hvis der kommer nogle ting, som kan være med til at gavne velfærden på minkfarmene og gøre den endnu bedre, vil vi selvfølgelig være med til at kigge positivt på det. Der var ingen grund til at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis ikke man ville være med til det.

Men lad os nu se, hvad arbejdsgruppen kommer frem til, og så må vi tage den derfra.

Mange tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Tak. Det Radikale Venstres normale ordfører på området, fru Bente Dahl, kan ikke være til stede, så jeg skal nøjes med at fremføre, at Det Radikale Venstre jo som bekendt er en del af veterinærforliget og dermed har indgået aftaler om, hvordan man sikrer, at der også kommer ordentlige forhold for mink, som er en dyreart, der naturligvis også fremadrettet skal behandles godt og forsvarligt. Vi mener, at der er taget en række initiativer, som bestemt vil betyde, at man kommer i den retning.

Vi kan derfor i hovedtræk tilslutte os det, som også ministeren har redegjort for her i sin indledning til punktet. Vi mener faktisk, at den indsats, der tilrettelægges i år, på mange måder vil give et billede af, hvilke muligheder der også er fremadrettet for at gøre det så godt som overhovedet muligt. Men naturligvis er det sådan, at vi som en del af veterinærforliget ikke vil gå ind og sige, at vi kan tilslutte os beslutningsforslaget. Det er jo god skik, at man overholder de aftaler, man har indgået, og derfor ikke blot siger, at nu kan man tilslutte sig en anden, selv om vi selvfølgelig finder, at der også er gode elementer i det her forslag. Jeg mener faktisk, at man skal tage det som et positivt forslag, der er med til at sparke synspunkter ind i debatten om, hvordan man kan gøre det bedst muligt fremadrettet, og jeg mener også, at en række af de synspunkter, der fremføres i forslaget, vil blive båret med ind i den videre debat om, hvordan vi gør det bedst muligt. Under alle omstændigheder kan det jo i udvalgsarbejdet give anledning til, at der kan komme input til det arbejde, der ansvarsmæssigt primært ligger i ministeriet.

Hr. Bjarne Laustsen, en kort bemærkning.

Jo tak, men fordi De Radikale er kommet galt af sted med at sige ja til et veterinærforlig, som man måske ikke skulle være gået ind i, så betyder det vel ikke, at man ikke kan se på de mange andre punkter, der er i det her forslag. Jeg forstår godt, at man ikke vil bryde et forlig, men man kunne jo sige ligesom Dansk Folkeparti: Hvis det er sådan, at det viser sig, at der er behov for mere kontrol på minkfarmene, så er vi parate til at se på det.

Der er jo alle de andre ting, som skal være med til at styre og sørge for, at der ikke kommer noget kritisk lys på minkfarmene – at de har en god produktion, at dyrene har det godt, at der bliver taget hånd om de dyr, der er syge, og skal nogle aflives, så bliver det gjort. Og så er det også væsentligt, at vi har med 14 millioner mink at gøre, og at det er, lige før hvalpene skal pelses, at der er mest pres på en minkfarm – det er derfor, det er vigtigt, at kontrollen er koncentreret lige omkring det tidspunkt i stedet for der, hvor moderdyrene bare går helt alene i deres eget bur, for så er der jo ingen problemer; det er, når der er pres på.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg hørte forkert i det, jeg selv sagde, men jeg tror egentlig, jeg sagde, at jeg synes, der er en række ting i beslutningsforslaget, som vil kunne indgå i den videre debat om, hvordan man gør det bedst muligt. Det er jo sådan set en åben tilgang til, at såfremt det videre arbejde viser, at nogle af de elementer, der ligger i beslutningsforslaget, kan være med til at give bedre forhold og der kan skabes enighed om det, ja, så skal vi naturligvis tage dem op. Det er en åben tilgang til diskussionen. Vi mener ikke, der er grund til hverken at grave grøfter eller på nogen måde male sig op i hinandens hjørner på de her spørgsmål.

Så skal jeg bare lige sige, at vi bestemt ikke er kede af den aftale, vi har indgået. Vi mener, der på mange måder er lavet fremadrettet arbejde i veterinærforliget. Det kan jo selvfølgelig til enhver tid diskuteres, om det, at man tager ansvar for nogle ting, man måske ikke synes er hundrede procent optimale, betyder, at man skal holde sig ude. Det er vel normalt heller ikke en socialdemokratisk tilgang. Men det er jo selvfølgelig ikke det, vi skal diskutere i aften. Jeg vil blot sige, at vi ikke har fortrudt vores deltagelse, og vi mener, at der skabes resultater, der betyder, at tingene går i den rigtige retning, og så længe det gør det, vil vi naturligvis også kunne stå inde for det, også selv om der er nogle steder, vi synes tingene kunne gøres endnu bedre.

Jeg vil blot også nævne – det glemte jeg at sige før – at i forhold til den mere miljømæssige indfaldsvinkel til hele minkområdet, er det vores opfattelse, at man inden for den miljøregulering, der er i husdyrloven, faktisk burde flytte hele minkområdet fra § 10 til §§ 11 og 12. Det har vi også fremført over for vores forligsparter, og det er et spørgsmål, vi diskuterer i øjeblikket. Jeg håber, det kan lade sig gøre at komme igennem med det synspunkt. Det er jo så et af de områder, hvor vi netop bruger muligheden for at rejse spørgsmål for måske at kunne skabe forbedringer.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det sidste tror jeg er meget klogt, men egen selvforståelse er jo ikke at kimse ad. Jeg vil bare lige oplyse, at det, man er kommet til at sige ja til i veterinærforliget, er, at det ikke mere er dyrlæger, der skal se på dyrene, det er teknikere i Plantedirektoratet. Det er en af grundene til, at der er en række partier i Folketinget, der har sagt, at vi synes, det er en dårlig idé, at de, der har forstand på dyrene, ikke engang kan foretage en anmeldelse, men skal ringe efter en dyrlæge, der skal komme ud på farmen, før man kan gøre det. Det er et af kritikpunkterne. Men De Radikale har valgt noget andet, og sådan er det.

Men jeg ville også bare kvittere og sige: Jamen det er jo fint, hvis man i arbejdsgruppen – og det forstår jeg at man lægger meget vægt på – kommer frem til de samme ting. Så er det eneste punkt, der er tilbage, før Radikale kan sige ja til de her ting, veterinærforliget. Det må jeg have forstået korrekt, ikke?

Ordføreren.

Altså, jeg kan jo ikke vide, hvordan det er forstået af hr. Bjarne Laustsen, jeg kan blot sige, at det arbejde, der er igangsat, regner vi med vil fortælle os, om der er behov for yderligere indsatsområder – det er der formodentlig, det hørte jeg også i det, ministeren sagde, at man forventer at der vil være – og så sætter vi gang i initiativer på baggrund af den viden.

Om der skal drøftes andre måder at indrette kontrollen på og andet, ligger jo også som en mulighed, når man deltager i drøftelserne om, hvordan det skal indrettes fremadrettet, men for os at se skal der være en balance i det ressourceforbrug, der samlet set er på området, i forhold til det, man vil opnå. Og for os er det meget, meget vigtigt – det oplever jeg nu også at det er for Socialdemokraterne – at man får styrket den forebyggende indsats så meget som overhovedet muligt, for det er reelt der, forbedringerne vil kunne ligge. Personligt tror jeg i hvert fald ikke selv på, at man alene ved kontrolbesøg vil kunne løse problemer; det er meget, meget vigtigt, at man i branchen skaber ejerskab til den rigtige måde at gøre tingene på.

Tak, ordfører. Herefter er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Nu er det jo ellers sæson for at fortælle, at man efter næste valg, hvis man vinder, ikke vil overholde de forlig, man har indgået. Det er også den rette måde at sige dem op på. Det, der undrer mig, er lidt, at det er dem, der må forventes at tabe det næste valg, som har travlt med at opsige forlig, mens dem, der må forventes at være på det vindende hold, er lidt mere betænkelige ved det. Men på den anden side: Hvis hr. Johs. Poulsen mener, at det forlig, Det Radikale Venstre har indgået på veterinærområdet, er godt nok, så er der jo heller ingen grund til at opsige det. Men jeg vil så bare i al stilfærdighed derudover tilføje, at jeg jo er enig med hr. Johs. Poulsen i, at man ikke skal være bleg for at indgå aftaler og stemme for forslag, som ikke er fuldkomne, og det synspunkt fra Enhedslistens side tror jeg at hr. Bjarne Laustsen vil komme til at sætte stor pris på efter et kommende valg. Så lad bare det være sagt.

Det andet, jeg godt vil sige, er, at vi jo har været udsat for en meget stor offensiv fra minkavlernes side siden den her tv-udsendelse, som handler om, at der ikke var noget at komme efter. Man må sige, at minkavl åbenbart er en af de dele af landbrugserhvervet, som giver lidt overskud, for man har jo netop haft råd til meget store annoncer næsten i stil med Liberal Alliance, så måske har man lavet en lige så gunstig aftale med aviserne, som Liberal Alliance har gjort. Pointen er jo, at heldigvis, vil jeg sige, blev den her tv-udsendelse jo fulgt op af en opfølgende indsats fra Justitsministeriets og Fødevareministeriets side, hvor man igangsatte nogle undersøgelser, som viste, at der var noget at komme efter. Og det var rart at få det dokumenteret.

I forbindelse med at den her diskussion opstod, forsøgte vi fra Enhedslistens side at få rejst en lidt mere generel diskussion af, om der overhovedet skulle være en fremtid for minkavl i Danmark. På baggrund af det her beslutningsforslag og diskussionen om det må jeg bare sige, at det var der jo ikke nogen andre der havde nogen interesse i at diskutere, og det måtte vi jo så selvfølgelig tage afsæt i. Og på den baggrund sagde vi på det tidspunkt, og det står jeg sådan set stadig væk ved, at vi synes, at det såmænd var et fornuftigt og hæderligt initiativ, regeringen havde taget, ved at igangsætte nogle undersøgelser og noget udredningsarbejde.

Så kan man godt have ret i, og det tror jeg også andre har antydet, at udredningsarbejde har det med altid at få lidt ekstra fart på, når der kommer et beslutningsforslag til behandling i Folketingssalen, og det gør, at det jo så bare set i den sammenhæng kan være fornuftigt at fremsætte beslutningsforslag inden for områder, hvor man ved at der er et udredningsarbejde i gang, og man måske synes, det kunne risikere at komme til gå lidt langsomt, fordi der er for få ressourcer i nogle ministerier i forhold til de arbejdsopgaver, man har, og måske også fordi man skal svare på en del spørgsmål undervejs, og så bliver prioriteringen sådan, at hvis der er noget, der ikke er opmærksomhed omkring, bliver det nedprioriteret. Så derfor er det rigtig klogt og godt, at hr. Bjarne Laustsen og Socialdemokraterne har fremsat det her beslutningsforslag.

Det er også min klare opfattelse, at en række af de elementer, der indgår i beslutningsforslaget, vil det være helt naturligt at inddrage i arbejdet, når man skal følge op på reglerne. Altså, jeg har jo svært ved at forestille mig, at det ikke ville være godt – også med udgangspunkt i, hvad hr. Johs. Poulsen siger – at snakke om at skabe medejerskab, og der er egenkontrolprogrammer jo altså en fantastisk god idé. Jeg tror også, forslagene om bedre fysiske rammer for mink og andre pelsdyr vil være noget af det, som vil være fornuftigt. Og jeg tror sådan set også, at når der har været store problemer i en branche, kan det godt være fornuftigt, at man i hvert fald i en periode har hyppigere tilsyn der, end man har andre steder. Og det kan også godt være, at det kan lade sig gøre at få de partier, der har været med i veterinærforliget, til at gå med i en aftale om det.

Til allersidst vil jeg bare sige, at jeg tror, det er meget dristigt, som den konservative ordfører gjorde, ligesom at sige, at hvis produktet er godt, så er dyrevelfærden også god. Jeg synes indimellem, vi ser nogle film og nogle optagelser og også oplever nogle ting, der antyder, at det åbenbart kan lade sig gøre at lave relativt gode produkter, selv om man ikke er så omhyggelig med dyrevelfærden. Det er rigtig ærgerligt, at det er sådan, for ellers ville det være meget nemmere at sikre dyrevelfærden, men undertiden er det nok bare ikke sådan, at det rent økonomisk bedst kan betale sig at sætte fokus på dyrevelfærd. Derfor er det vigtigt, at vi har kontrol og tilsyn, og det bør jo være sådan, at det er myndighederne eller virksomhederne selv, der retter op på problemerne, så vi ikke er afhængige af, at folk med tv-kameraer sniger sig ind på steder, hvor de jo knap nok har retmæssig adgang. Men det er jo godt, at de gør det en gang imellem.

Vi er positive over for indholdet af det her beslutningsforslag, men mener, at det vil være klogt at give Justitsministeriet lidt tid til at gøre deres udredningsarbejde færdigt og så lovgive på baggrund af det. Og selv jeg synes måske, det er lidt utålmodigt at kræve, at justitsministeren den 1. juni skal komme med en række planer. Jeg tror, overarbejdspuklen i Justitsministeriet sikkert er stor nok i forvejen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg vil takke alle ordførerne, både de erfarne, der er gamle i gårde, og de vikarer, der har deltaget. Jeg vil vælge at se lidt positivt på det, for selv om der ikke er opbakning til forslaget, føler jeg, det har været en meget, meget nyttig debat. Alle ordførerne har givet udtryk for, at der, når man har en produktion, også skal være orden i sagerne. Vi kan strides om, hvor tit man skal komme og se på forholdene, men de elementer, der skal være med til at dokumentere, at der er orden i forholdene, var jo det, som hr. Johs. Poulsen nævnte, og det er faktisk et rigtig godt synspunkt, nemlig at det er bedre at forebygge end at helbrede. Vi kan klare mange ting med bøder og straf og sådan noget, men det er jo langt bedre, at vi er enige om, under hvilke vilkår vi vil have minkproduktion og dermed indhusning i Danmark. Så alle de ting, der er mellem det, må vi finde ud hvordan vi håndterer.

Det synes jeg er rigtig fornuftigt, for på den måde kan vi sørge for, at vi ikke kommer ud i en situation, hvor der er nogle, der generelt sætter et kritisk lys og kaster smuds på alle i branchen, for der er måske stor forskel inden for branchen. Derfor skal branchen heller ikke have utak for, at de var ude at sige meget kontant: Jamen vi har nogle brodne kar i branchen, og dem vil vi have gjort op med. Det kan vi hjælpe til med ved at sørge for at få lavet en ordentlig kontrol, og derfor er der heller ingen, der har kritiseret regeringen for at gå ind at lave en 100-procents-kontrol her. Det, der så bare er problemet, er, at der ikke er taget stilling til, hvordan kontrollen så skal være til næste år, ud over at den går tilbage til de 5 pct., som vi er nogle der synes er for lidt.

Derfor må jeg selvfølgelig konstatere i dag, at der tidligere ville have været et flertal uden om regeringen for et forslag som det her, og det flertal havde pålagt regeringen at gøre sådan noget, måske ikke lige til 1. juni, men i hvert fald ville der være et flertal, der ville sige, at det her forslag skulle vedtages. Nu vælger de fleste partier og deres ordførere at sige: Jamen nu er der sat noget arbejde i gang i en arbejdsgruppe, lad os nu lige vente og se, hvad der kommer ud af det.

Det er ud fra det, at jeg som forslagsstiller kan sige, at hvis arbejdsgruppen kommer med nogle elementer, der er identiske med det her forslag, vil der til den tid være et flertal for at gennemføre de ting, for så har vi kigget på det, og så har vi givet hinanden håndslag på, at det er den rigtige vej at gå.

Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne takke SF, som jo helt klart støtter de gode elementer i forslaget og så endda tilbyder at kvalificere det yderligere og at komme med flere gode elementer. Jeg tror da, der er nogle mink, der vil være glade for både løbehjul og svømmebad, så det skal SF bestemt ikke have utak for.

Selv Enhedslisten er tilfreds og siger, at vi også skal være tilfredse i fremtiden, for selv om det ikke er fuldkomne forslag, er det godt med et flertal. Selvfølgelig er det det, og jeg har også set, hvad Enhedslisten har sagt i forhold til at afvikle og den slags ting. Men det er jo også fuldstændig rigtigt her, at der her er en branche, der har en god økonomi og også er i stand til at honorere nogle krav. Jeg synes faktisk, det er hjælp til selvhjælp igen at sige til folk i hele branchen, at når man har en produktion som den, man har her, og når vi ved, der er et kritisk lys på branchen, og at nogle lande arbejder på helt at forbyde pelsproduktion, er det klogt at sørge for, at der er orden i sagerne, også når der kommer en offentlig kontrol.

Så har vi jo set, at den tidligere velfærdskontrol faktisk ikke var ret meget værd, for der skete det, at velfærdskontrollen hoppede med på den samme vogn, som når kommunen var ude at se på hegnet, så der var altså ikke meget uanmeldt kontrol i det, og derfor var der stort set heller ikke nogen anmærkninger overhovedet i de rapporter, der lå tidligere.

Det er rigtigt, som også hr. Kristen Touborg nævnte, at dengang man så gav sig til at lave en 100-procents-kontrol, kom der betydelig flere anmærkninger. En af grundene til, at jeg lavede det her forslag, var også, at der var nogle af minkavlerne, der kom i problemer, fordi det med rørstørrelsen ikke var tydeliggjort i bekendtgørelsen. En af de ting, jeg synes er vigtig, når vi lovgiver herindefra og ministerierne udsender bekendtgørelser, er, at der ikke ude hos dem, vi sender budskabet til, må være tvivl om, hvad det er for nogle ting, de skal investere i, og hvad det er, der skal være der, når kontrollen kommer.

Jeg tror på, at nogle af de slåskampe, der er blandt minkene, kan minimeres, hvis de har legetøj og de har rodemateriale osv., for man kan se de steder, hvor der er minkavlere, der har investeret i systemer med det, at der er et helt andet roligt og mindre stressende miljø, end hvis de ikke har noget at tage sig til. Så det skal vi bestemt have gjort noget ved hele vejen rundt.

Jeg har også set, at der i forhold til minkbranchen er problemer i forbindelse med regeringens kommunale strukturreform, hvor miljøgodkendelser volder problemer. Det håber jeg regeringen noterer sig og tager med i sine overvejelser, for hvis man står med et nedslidt produktionsanlæg og søger om en ny miljøgodkendelse, kan det ikke være rimeligt, at der går flere år med at behandle sådan en sag. Der er også eksempler på, at flere avlere er gået sammen og har søgt om at lave biogas, men det har man heller ikke kunnet få et ja til.

Så der er rigtig mange ting, der skal kigges på i den kommende tid.

Jeg synes, vi har haft en god debat om det, og så glæder jeg mig da til, at ministeren svarer på hr. Tage Leegaards spørgsmål om, hvor mange mink der rent faktisk er i naturen, og om problemet er aftagende. Det er jo rigtigt, at det ikke er et dyr, der hører til i vores fauna, og derfor er det et stort problem for natur og fugleliv osv. Derfor drejer det sig selvfølgelig om, at vi får minimeret det problem, og derfor tror jeg, at vi også i den kommende tid kommer til at diskutere, hvordan og hvorledes vi kan dokumentere, hvor minkene hører til henne, så vi løser det problem.

Jeg er helt opmærksom på de problemer, der bliver nævnt i forhold til medicin, men alligevel kan vi se, at det, der er sket med alle de andre dyreracer, vi har, er, at der er anvendt øremærkning eller chip eller noget andet, der gør, at dyr er lette at identificere. Men det er en diskussion, der kører videre.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.