Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 172:

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk idræt på erhvervsuddannelserne.

Af Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 26.03.2010).

Den første, der får ordet her, er undervisningsministeren. Jeg konstaterer også, at de anmeldte ordførere er nået frem, selv om punktet her er rykket frem på dagsordenen.

Værsgo til ministeren.

Mange tak. Med beslutningsforslaget foreslås det, at der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg med det formål at udarbejde et oplæg til, hvordan det økonomisk og praktisk er muligt at sikre obligatorisk idræt på erhvervsuddannelserne og på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Hensigten er at sidestille erhvervsfaglige og erhvervsgymnasiale uddannelsesforløb med forholdene i det almene gymnasium og herigennem skabe et godt studiemiljø og medvirke til at nedbringe frafaldet.

Regeringen er enig i, at anvendelsen af idræt og andre sundhedsfremmende aktiviteter kan medvirke til at forbedre fastholdelsen, men regeringen er ikke enig i, at udgifterne og omstændighederne ved indførelsen af et generelt krav om obligatorisk idræt på erhvervsuddannelserne, hhx og htx, står mål med udbyttet heraf. Regeringen afviser derfor det fremsatte beslutningsforslag, og der er derfor heller ikke nogen grund til at nedsætte et udvalg.

Indførelse af obligatorisk idræt er ikke et mål i sig selv, men skolernes anvendelse af idræt og andre sundhedsfremmende initiativer, der kan medvirke til en øget fastholdelse af elever, støtter vi naturligvis.

Med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen af 2. november 2006 blev der netop med henblik på at sikre et bedre skolemiljø på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser afsat 40 mio. kr. i perioden 2007-2009. Med flerårsaftalen fra 5. november 2009 har de erhvervsrettede ungdomsuddannelser igen fået tilført knap 50 mio. kr. til en yderligere fokusering på skolemiljøet i perioden 2010-2012 med det formål at fastholde eleverne i uddannelse.

Alle erhvervsskoler arbejder desuden målrettet for at nedbringe frafaldet gennem initiativer, som skolen har iværksat som led i deres årlige handlingsplaner for øget gennemførelse. Som led i dette arbejde har op imod en fjerdedel af alle erhvervsskoler iværksat en indsats, der på forskellig vis handler om motion og sundhed. Ofte indgår initiativerne som en del af en grundforløbspakke ligesom på Aarhus tekniske Skole, der er nævnt i beslutningsforslaget. For elever, der deltager i en grundforløbspakke med idræt, er undervisningen naturligvis obligatorisk.

Der er afsat 19 mio. kr. årligt i perioden 2010-2012 til arbejdet med handlingsplaner for øget gennemførelse samt til indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer. Fastholdelsesarbejdet på skolerne ser ud til at virke. Blandt de elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse efter sommerferien 2008 og frem til sommeren 2009, faldt 21 pct. fra i løbet af det første halve år. Det en klar forbedring i forhold til året før, hvor 26 pct. faldt fra. Det er faktisk flot og viser, at skolerne er parat til at smøge ærmerne op og gøre en indsats sammen med eleverne.

Det er derfor min klare vurdering, at erhvervsuddannelsessystemet i forvejen rummer mulighed for, at idræt som fastholdelsesinitiativ kan iværksættes af skolerne. Det ligger også i tråd med Forebyggelseskommissions anbefaling om, at skolerne etablerer fleksible motionstilbud afpasset elevernes behov.

På hhx og htx er det obligatorisk for alle elever at gennemføre et kortere forløb i uddannelsens første år med fokus på personlig sundhed og fysisk udfoldelse. Herudover kan skolerne tilbyde valgfri idrætsundervisning efter de samme læreplaner, som anvendes i stx eller hf.

Omkring 15 pct. af såvel hhx'erne som htx'erne har valgt at gennemføre idræt på C- eller B-niveau. De nyeste fuldførelsestal på det gymnasiale område er fra 2008, og de viser forbedringer i uddannelserne på hhx, htx og hf og stabilitet på stx. På hhx-uddannelsen gennemførte 80 pct., og det tal nærmer sig nu så småt stx-uddannelsens 84 pct., og htx-uddannelsens 75 pct. er bedre end hf-uddannelsens 73 pct.

Det er opmuntrende, at det går fremad på en række af uddannelserne, det viser nemlig, at en ihærdig lokal indsats virker, og det giver håb om yderligere fremgang i de kommende år.

Forslagsstillerne ønsker at sidestille erhvervsuddannelserne hhx og htx med et alment gymnasium. Det mener vi i regeringen ikke er et mål i sig selv. På erhvervsuddannelserne kan skolerne tilbyde idræt som et frivilligt tilbud til alle elever, ikke blot i grundforløbet, men også i hovedforløbet, hvor elevernes uddannelsestid i skole er væsentlig kortere end den tid, de er i lære i virksomhederne.

Samlet set skal forslaget således vurderes i lyset af, at hovedparten af uddannelsestiden for elever i erhvervsuddannelser normalt foregår i virksomheder. Det er her værd at bemærke, at de elever, der har størst behov for at udøve fysisk aktivitet, kan være de samme elever, der på skoleopholdene har brug for relativt meget støtte og undervisning inden for de faglige og obligatoriske del af uddannelsen.

Endvidere må man tage den aldersmæssige spredning på erhvervsuddannelserne i betragtning, for den kan også have betydning for elevernes motivation for idræt og motionsaktiviteter. Hhx og htx har deres egne faglige profiler og dermed andre obligatoriske fagrækker end de alment gymnasiale uddannelser, stx og hf. Sådan skal det efter min opfattelse blive ved med at være. Det afspejler jo, at de unge er forskellige og har forskellige ønsker til det faglige indhold i deres gymnasieuddannelse. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser rummer i dag den fornødne fleksibilitet. Der er vidtstrakte muligheder for, at alle elever kan få en uddannelse tilpasset den enkeltes kvalifikationer og behov. Grundforløbene i erhvervsuddannelserne kan skræddersys, forlænges eller afkortes i forhold til elevernes faglige og sociale forudsætninger.

Projektet på Aarhus tekniske Skole, som er nævnt i beslutningsforslaget, er netop gennemført inden for de eksisterende mål og rammer for erhvervsuddannelserne. I den valgfrie del af grundforløbet er eleverne blevet tilbudt idræt to gange ugentlig som led i en grundforløbspakke. Alle erhvervsskoler kan iværksætte et lignende tilbud for deres elever, men i nogle sammenhænge er det ikke idræt, eleverne har mest brug for, og det er jeg sikker på at skolerne er de bedste til at vurdere. Regeringen ønsker at lade skolerne afgøre, hvad der er behov for med henblik på at sikre et lavere frafald. Jeg noterer mig også, at det ikke er en del af den brede aftale, der er indgået på området mellem globaliseringsaftalens partier, herunder Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

De økonomiske konsekvenser er ligeledes en væsentlig begrundelse for, at regeringen ikke støtter forslaget. Beregninger viser, at merudgiften alene til driften i form af taxameterudgifter skønnes at være i alt knap 150 mio. kr. for hver 60 minutters obligatorisk idræt om ugen for elever i erhvervsuddannelsernes grundforløb, hhx og htx. Beregningens forudsætning er, at obligatorisk idræt ikke fortrænger øvrige undervisningsaktiviteter. Hertil kommer, at det formentlig ikke er muligt at opnå adgang til idrætsfaciliteter på eller i nærheden af alle erhvervsskoler, og der må derfor påregnes betydelige etableringsomkostninger.

Regeringen kan på denne baggrund ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag. Skolerne har både muligheder og betingelser for at have idrætsundervisning på skoleskemaet, når det er hensigtsmæssigt i forhold til elevernes gennemførelse af en erhvervsuddannelse, hhx og htx.

Tak. Så er der korte bemærkninger, først fra hr. Kim Mortensen.

Tak for kommentarerne. Jeg noterer mig, at undervisningsministeren ikke synes, det er en direkte dårlig idé, at man også har idræt på erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Det var lige før, ministeren ville tilkendegive, at det faktisk var en god idé, specielt hvis skolerne selv fandt på at gøre det, hvad de jo så, som ministeren ganske rigtigt nævner, har gjort på Aarhus Tekniske Skole.

Jeg kunne jo få den tanke, at det måske var den allersidste del af undervisningsministerens tale, nemlig de økonomiske udfordringer, der var den største barriere i hvert fald for undervisningsministerens kommentar til det. Det er jo også derfor, at det af forslaget her fremgår, at vi foreslår, at der kommer et hurtigtarbejdende udvalg, der faktisk kunne se på, hvad det er for nogle barrierer, og hvordan man kunne imødekomme det.

Så jeg vil godt spørge undervisningsministeren, om det ikke er rigtigt forstået, at ministeren faktisk synes, det er en god idé, at idræt og motion indgår som en del af undervisningen også på de erhvervsfaglige uddannelser.

Ministeren.

Tak. Jeg synes, det er en god idé, hvis man vælger det lokalt. Vi har mange diskussioner herinde i Folketingssalen om, hvad der skal besluttes lokalt og centralt, og mange gange bliver regeringen jo skoset for, at vi mener, at vi er klogere end alle andre ude i virkeligheden. Og nu tillader jeg mig så at sige, at det mener vi ikke på dette område.

Der er mange lokale forsøg i gang for at sikre bedre motion for eleverne også i de uddannelser, som forslaget omhandler. Men hr. Kim Mortensen har ret i, at jeg jo ikke synes, det er en ubetinget dårlig idé. Det er ikke sådan, at jeg synes, de ville tage skade af at have obligatorisk idræt. Derfor er det jo en samlet afvejning, hvori de økonomiske overvejelser også vejer tungt for mig.

Det er sådan, at regeringen gør sig nogle overvejelser om, hvordan vi også sikrer, at der er plads tilbage til vækst i den private sektor, og at vi ikke alene er fokuseret på at bruge alle de penge, vi rent faktisk ikke har. Så det indgår helt klart i begrundelsen for en afvisning.

Hr. Kim Mortensen.

Det har jo næsten forbigået vores opmærksomhed, da vi forestillede os, at man kunne nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der kunne prøve at kigge på nogle af alle de barrierer, at ministeren faktisk havde svar på alle spørgsmål på forhånd.

Så kunne man sige, at der jo nu er nogle forsøg i gang rundtomkring. Jeg har noteret mig afvisningen af forslaget, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Men kunne man så forestille sig, at undervisningsministeren vil sætte sig i spidsen for, at den viden og de erfaringer, der rent faktisk kommer ud af det her på nogle af skolerne, kunne udbredes, så man i hvert fald kunne nå det mål, at man fik udbredt idræt og motion på erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser, ligesom man har alle andre steder i det etablerede uddannelsessystem, både i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser?

Ministeren.

Tak. Nu er det sådan, at regeringen har lavet brede forlig på området med bl.a. Socialdemokraterne igennem flere år netop i form af globaliseringsaftalen, og der kunne man jo eventuelt have bragt det op, hvis det var helt afgørende, at der kom obligatorisk idræt i skolerne for at fastholde eleverne. Socialdemokraterne har nok heller ikke selv ment, at det var afgørende, for så havde man måske sikret det gennem de aftaler, hvor vi har brugt mange milliarder kroner til erhvervsuddannelse og på erhvervsskolerne.

Men det, jeg kan love, er, at jeg har en patrulje i mit ministerium, som rejser rundt og i det hele taget udveksler gode erfaringer og også finder ud af, hvor den enkelte skole har nogle udfordringer og problemstillinger, som man har løst andre steder, bl.a. set i lyset af, at vi har brug for en meget aktiv praktikpladsindsats i øjeblikket. Så den patrulje kan være meget glimrende, for man kan høste de gode erfaringer og sprede dem ud. Jeg vil også meget gerne indsamle dem og viderebringe dem til Uddannelsesudvalget, hvis det har interesse.

Tak til undervisningsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Troels Christensen for Venstre.

Vi skal her i dag behandle et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, som går ud på, at vi hurtigst muligt skal få nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skal se på, hvordan vi økonomisk og praktisk kan sikre, at alle på erhvervsuddannelserne og erhvervsgymnasierne får obligatorisk idræt.

I udgangspunktet er det jo egentlig en rigtig god idé at få fokus på idræt. Det har vi jo mange steder, og så kan man spørge sig selv: Hvorfor så ikke også på det her felt, på erhvervsgymnasierne?

Jeg vil sige, at der jo heldigvis er rigtig, rigtig mange af de her skoler, der har fokus på det område, og som er i gang med forsøg. Vi ser sådan på det fra Venstres side, at et »kan« altså er meget bedre end et »skal«. For går vi ind og siger »skal« her, altså at alle erhvervsuddannelser »skal« det, og at vi skal have et hurtigtarbejdende udvalg, så kommer det til at koste spidsen af en jetjager. Sådan er det, hvis vi går hen og siger, at det her skal være et »skal«. Hvad med bygninger, hvad med lærerkapaciteten – er det til stede?

Problemerne vil tårne sig op, hvis vi går hen og laver et »skal«. Og så står der, at det skal være et hurtigtarbejdende udvalg. Det synes vi også i Venstre lyder lidt hult. Vi kan jo tænke tilbage og spørge: Hvorfor er man ikke kommet med det før? I 20 år har der jo været forskel på de to gymnasieformer. De har hver deres identitet. Det har været lidt anderledes med erhvervsuddannelserne. Tidligere var man jo meget ude at arbejde som murerelev osv., og man fik rørt sig rigeligt i forhold til dem, der sad og bogede den.

Nu er det selvfølgelig ændret. Der er flere, der sidder på kontor osv., så på den måde er det relevant nok. Men vi har så mange gode eksempler på initiativer, der er sat i gang. Vi har så mange penge, der er sat af til det her område, nemlig 40 mio. kr. fra globaliseringspuljen og 50 mio. kr. fra den flerårsaftale, der er lavet, til at få bedre arbejdsmiljø. Til et bedre arbejdsmiljø hører altså også, at man har en sund sjæl i en sund krop, eller hvad man nu siger, altså at de ting er med. Og vi mener altså, at man ude på selve skolerne, hvor man har fod på det, ved, hvilke lærerkapaciteter man har. Man ved, hvilke aftaler man kan lave med det lokale idrætsråd, og hvad ved jeg, altså hvordan man kan håndtere de ting. Det understøttes jo fra ministeriets side, og det er vi faktisk i Venstre rigtig glade for.

Ud over det kan jeg også sige til forslagsstillerne, at vi på kulturområdet har sat syv kommuner i gang med at kigge på breddeidrætsforslag, hvordan man kan få en mere aktiv idræt, bl.a. også på erhvervsskolerne. Jeg ved, at man i Viborg Kommune er i gang med et stort projekt, hvor man har aftaler i gang om, hvordan man kommer ind og laver lidt alternativ idræt, mountainbikes, nogle lidt andre ting end dem, man normalt gør. Det gør man for at motivere til, at de får rørt sig noget mere.

Så fra Venstres side vil vi sige, at man er rigtig godt i gang. Men det er rigtigt, at det er et væsentligt område, og vi vil godt følge det til dørs.

Til sidst vil jeg sige, inden jeg afviser det her »skal« med et »kan«, at det glæder mig meget, at undervisningsministeren har besluttet, at der vil komme en publikation ud med alle de her gode eksempler. De skal ud til alle erhvervsskolerne, så alle har en rigtig god smørrebrødsseddel, og derefter kan de gå i gang med det, som de føler er bedst lokalt.

Tak. Så er det hr. Kim Mortensen for en kort bemærkning. Værsgo.

Nu er det selvfølgelig altid ærgerligt, hvis man bruger det hovedargument for at afvise et forslag, at forslaget ikke er kommet for lang tid siden. Det er sådan, at mange af de her diskussioner, også politiske diskussioner, bevæger sig, og hele diskussionen om folkesundhed, om behovet for at få mere motion – det gælder både børn, unge og ældre – har jo pågået i en del år, og det er en diskussion, som selvfølgelig også pågår i uddannelsesinstitutionerne.

Det, vi så har sagt, er, at der er en meget stor forskel på, om man vælger den almene gymnasieretning og de muligheder og de udfordringer, man kommer ud for der, også når det f.eks. handler om idræt, eller man vælger en erhvervsfaglig uddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.

Så nævner ordføreren en række af de barrierer, der kan være, og det er jo derfor, forslaget her indeholder, at vi får et udvalg til at kigge på, hvad det kunne være for barrierer. Det er klart, at faciliteterne og bygningerne giver en stor del af de omkostninger, der vil være. Men er ordføreren ikke enig i, at der burde være de samme muligheder, om man vælger den ene eller den anden uddannelsesretning, også hvad angår motion?

Ordføreren.

De to skolesystemer har altså hver deres tradition og hvert deres afsæt. Jeg vil medgive, at der efterhånden er mange fag, hvor det også er meget relevant, at man har fysisk aktivitet med. Det er også derfor, vi siger: Lad os få rullet en masse gode eksempler ud på skolerne, så man simpelt hen kan tage dem, der passer bedst. Der er medfinansieringsmuligheder, og da vi jo har sat så mange penge af til arbejdsmiljø på erhvervsskolerne og rullet det ud, ligger det lige for derude at finde ud af, hvad der passer bedst. Der er jo ekstra penge til elevernes arbejdsmiljø, og der er idræt en vigtig del.

Så jeg er egentlig meget fortrøstningsfuld, hvad angår det felt, at man kan finde de gode eksempler og rulle dem ud ude lokalt.

Hr. Kim Mortensen.

Men ordføreren er vel enig med mig i, at de henholdsvis 40 og 50 mio. kr. ikke er øremærket til at forbedre mulighederne for idræt, men at de skal dække en bred vifte af både de lokaliteter, faciliteter, klasselokaler og faglokaler, som er på skolen, og at de penge, der er sat af, ikke nødvendigvis er øremærket og nødvendigvis bliver brugt til netop formål, der handler om idræt.

Ordføreren.

Det er jeg helt med på, og det er klart, at det er op til en helt lokal prioritering at finde ud af, hvor stor en andel af de penge der skal gå til rent idrætslige aktiviteter.

Jeg vil slutte af med at sige, at det er et vigtigt område, og jeg glæder mig meget til at se de løsninger, man har fundet frem til i alle de eksempelprojekter, der både kører i breddeidrætskommunerne, og det, der kører i Undervisningsministeriet, så vi får rullet det ud til glæde og gavn for alle erhvervsskolerne.

Tak til hr. Troels Christensen. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby for Dansk Folkeparti.

Da Dansk Folkepartis ordfører på området ikke kunne være til stede i dag, har jeg lovet at læse en tale op på vegne af fru Marlene Harpsøe.

Dette er et forslag, som Dansk Folkeparti bestemt har sympati for, for det er ikke sundt, når børn og unge bliver tykkere og tykkere, og det er vigtigt med tiltag, der kan forebygge denne udvikling. Livsstilssygdomme kommer sammen med fedmen, og det kan begrænse en i at føre et liv i den retning, som man reelt ønsker det.

I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal sættes stort fokus på idræt allerede i folkeskolen. Vist er det obligatorisk at undervise i idræt, men er det nok, og får børnene de timer, de burde have? Dansk Folkeparti mener, at vi godt kan indføre noget mere idræt i folkeskolen for tidligt i livet at lære børnene gode idrætsvaner. Jævnlig motion er en god vane, men hvordan får man disse vaner? I Dansk Folkeparti mener vi, at gode idrætsvaner skal ind allerede fra barndommen. Jo mere man har for vane at dyrke motion jævnligt, des nemmere er det at beholde denne vane ind i ungdommen og også ind i voksenlivet.

Det er rart at dyrke sport, og når man først er kommet i gang med en sjov sport, er den svær at slippe igen, for det er jo en hobby, og hvem har ikke lyst til at beskæftige sig med en personlig hobby? Heldigvis er sport og idræt en sund en af slagsen.

Som sagt har Dansk Folkeparti sympati for dette forslag. Idræt er godt, og det er sundt, men hvis dette forslag blev indført, ville det medføre, at de pågældende uddannelser skulle fastholde eleverne i flere timer på uddannelsesstedet, eller at idrætstimerne skal tages fra andre fag. I forslaget står der, at Socialdemokraterne vil finde pengene til dette inden for rammerne af ministeriets generelle driftsbudget. Med andre ord vil Socialdemokraterne tage timer fra andre fag og dermed forringe fagligheden i andre vigtige fag, som eleverne reelt kan bruge mere tid på, når de skal videre i uddannelsessystemet. Når man forringer fagligheden, giver det dårligere uddannelse. Det er der ikke brug for noget sted i uddannelsesverdenen – tværtimod.

Dansk Folkeparti drøfter gerne dette i forligskredsen, men vi kan ikke gå med til, at pengene findes ved at tage timer fra andre fag. Det kan vi ikke være bekendt over for de unge mennesker, som ønsker en god uddannelse, og det vil reelt forringe fagligheden. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for SF.

SF er positiv over for Socialdemokraternes beslutningsforslag. Det vil heldigvis være vanskeligt at forestille sig en folkeskole eller et alment gymnasium uden obligatorisk idræt, og der er mange gode grund til at lade et udvalg undersøge, hvordan idræt også kan blive en del af dagligdagen på erhvervsuddannelserne og hhx/htx. Idræt kan være med til at styrke disse uddannelsers image, og det vil styrke det sociale sammenhold på erhvervsuddannelserne. Der er hårdt brug for begge dele.

I beslutningsforslaget anføres det, at forslaget kan gennemføres inden for ministeriets generelle driftsbudget. Det kan vi godt være skeptiske over for, men det kan et udvalgsarbejde jo også gøre rede for.

Vi er enige i signalet om, at indførelsen af idræt ikke skal medføre store ekstra omkostninger til f.eks. opførelsen af mange nye idrætshaller og -anlæg. Der vil være mulighed for at benytte allerede eksisterende faciliteter.

SF er meget enig i målet med beslutningsforslaget, nemlig mere fysisk aktivitet blandt unge. Fysisk inaktivitet har markante sundhedsskadelige effekter. De mest inaktive dør i gennemsnit 5 år for tidligt, og forud er gået 8-10 år med mere sygdom end hos de fysisk aktive.

Der er sket en polarisering i børns og unges konditionsniveau, og en større og større gruppe unge har en meget dårlig kondition. Fra 15- til 19-års-alderen ser man et særlig stort fald i de unges kondition. Den kondition, som de unge har som 19-årige, har de typisk også som 27-årige. Der er derfor god grund til at sætte ind med netop idræt hos ungdommen.

Der er også en stærk social skæv adgang til sundhed. Billedet er kort sagt, at jo kortere uddannelse, jo mere usundt lever man. Derfor ser SF gerne, at idræt på erhvervsskolerne kobles sammen med vejledning i sunde levevaner generelt, bl.a. i forhold til rygning.

Danskerne har i gennemsnit fået det materielt og fysisk bedre gennem de sidste tre årtier, men det er de rigeste og bedst uddannede, der har fået det meget bedre, mens de svagest stillede kun har set en lille fremgang. Nye tal fra AE-Rådet viser, at en ufaglært går dobbelt så ofte til læge som en højtuddannet.

Det vil kræve en meget bred og offensiv indsats at rette op på alle disse skævheder. Blandt de mange mulige værktøjer til en bedre forebyggelse af folkesundheden kan dette forslag om idræt på erhvervsuddannelserne og vejledning i sund levevis i øvrigt på erhvervsuddannelserne spille en væsentlig rolle. SF støtter forslaget.

Tak til fru Pernille Vigsø Bagge. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

De Konservative støtter ikke beslutningsforslaget. Vi synes selvfølgelig også, at formålet om idræt egentlig er vældig godt. De Konservative er selv i god form, og vi ønsker også, at andre skal få lov til at komme i god form.

På trods af alle disse kvaliteter og at vi ville ønske, at den danske ungdom dyrkede mere idræt, er der to grunde til, at vi stemmer imod beslutningsforslaget.

Den første grund er, at beslutningsforslaget tager udgangspunkt i, at Folketinget er bedre kvalificeret end erhvervsuddannelserne selv til at beslutte, hvordan erhvervsuddannelserne skal anvende deres ressourcer. Jeg har efterhånden sagt mange gange fra denne talerstol, at vi generelt fra Venstre og Konservatives side forsøger at give mere handlefrihed til uddannelsesinstitutionerne og at holde igen med detailregulering. Derfor er jeg også enig med Venstres ordfører, som jeg synes udtrykte det ganske godt, nemlig at vi foretrækker et kan frem for et skal.

Den anden grund er naturligvis den indlysende, at det her forslag vil være relativt dyrt, og vi går ikke lige i øjeblikket ind og støtter forslag, der koster minimum 150 mio. kr., som det vil koste for et nyt forslag som det her. Vi ved jo ikke, hvor meget det præcis vil komme til at koste, for det er ikke angivet nærmere, hvor mange timer man ønsker der skal være på erhvervsuddannelserne. Det er i hvert fald ganske bekosteligt, og de penge har vi ikke i øjeblikket.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre mener, at det er Folketingets opgave at tage stilling til indholdet af de uddannelser, som finansieres af det offentlige. Det skal man ikke bare overlade til frivillige kræfter i lokalområdet, hverken når det gælder folkeskolen eller ungdomsuddannelserne. Derfor er det fuldstændig relevant at se på spørgsmålet om idrætsundervisning. Jeg kunne forstå på ministeren, at eftersom Socialdemokratiet ikke havde rejst det spørgsmål under forhandlingerne om globaliseringsmidlernes fordeling, så må det være udtryk for, at det ikke var særlig højt prioriteret.

Jeg har aldrig selv forestillet mig, at jeg skulle rejse den sag under globaliseringsmiddelforhandlingerne, men jeg noterer mig, at det altså er en farbar vej at gå. Vi har i mange år i Det Radikale Venstre været ærgerlige over, at vi ikke bare kunne finde et eller andet stort antal kroner til at sørge for, at der blev obligatorisk idræt på også erhvervsuddannelserne og de dertil hørende gymnasiale uddannelser.

Vi styrker idrætten i folkeskolen. Vi taler rigtig meget om, hvor vigtig motion er. Vi taler endda om, at der skal være madordninger i børneinstitutionerne osv. for at lære børnene gode spisevaner osv., og vi har idræt som obligatorisk fag i det almene gymnasium.

Så slipper det op, når vi når dertil, hvor det handler om de erhvervsfaglige uddannelser. Der må det overlades til det frie initiativ og de forsøgsordninger, som er igangsat rundtomkring. Al ære værd for det, det synes vi er rigtig, rigtig godt, men vi synes faktisk også, at vi som Folketing skylder, at vi sætter et arbejde i gang. Jeg synes, at Socialdemokraternes forslag er rigtig godt, fordi det taler om at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde et oplæg til, hvordan det bliver økonomisk og praktisk muligt at sikre obligatorisk idræt på erhvervsuddannelserne og på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det mener jeg er en helt gratis omgang at støtte, så vi får belyst, hvilke muligheder der er for det. Ingen har jo forpligtet sig til at skulle udmønte det i praksis, man så får vi dog alle sammen et fælles grundlag for at kunne prioritere inden for forskellige slags ønsker.

Jeg synes, at vi må kunne være enige om, at alle unge har glæde af, at de opøver deres fysik og dermed også deres velbefindende. Det at have idræt på et uddannelsessted er jo også noget, der samler og præger uddannelsesmiljøet og forholdet mellem de unge, så der er rigtig mange fordele ved det.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har dårlig samvittighed over for det her område. Sidst, jeg beskæftigede mig med det, spurgte jeg til, hvad man i sektoren selv mente det ville koste. Det er godt nok også mange år siden, og der var buddet ½ mia. kr. – men det er 20 år siden. Så det er formentlig meget mere nu. Men derfor synes jeg alligevel, at det er vigtigt at få det belyst, og det er en glæde, at Socialdemokraterne har fremsat forslaget, og jeg vil gerne støtte det.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er det hr. Kim Mortensen som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg tror, jeg vil starte bagvendt og sige tak til de partier, der trods alt har tilkendegivet, at de støtter forslaget. Det, vi har villet med det her forslag, er at diskutere, om obligatorisk idræt, som man har i folkeskolen, og som man har på det almene gymnasium som en helt naturlig del af undervisningen, også burde være noget, vi kunne arbejde med på den del af uddannelserne, som er erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Når vi synes, at idræt burde være en naturlig del af uddannelserne, er det jo ikke bare, fordi idræt er sjovt. Det er også, fordi idræt er med til at skabe attraktive uddannelsesmiljøer, som kan komme til at være på alle uddannelserne, fordi idræt er sundt, og fordi det kan være med til at give gode motionsvaner, selvfølgelig i den tid man er under uddannelse, men også i fritiden og efter uddannelsen.

Som det fremgår af beslutningsforslaget, og som ministeren har sagt, er der erhvervsskoler, der allerede opbygger erfaringer med det. Vi har set, at der også er gode erfaringer med det, og der er kommet tilsagn om, at det kan blive udbredt ved et hæfte med undervisningsministerens mellemkomst. Det, der så undrer mig lidt, er selvfølgelig de partier, der stiller sig op på talerstolen og remser alle de barrierer op, som skulle gøre det umuligt at gennemføre idræt i erhvervsuddannelserne.

Det, vi skriver i beslutningsforslaget her, er:

»Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg med det formål at udarbejde et oplæg til, hvordan det er økonomisk og praktisk muligt at sikre obligatorisk idræt på erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser.«

Det vil sige, at vi foreslår nedsat et udvalg, der kan afklare økonomien og afdække, om det er praktisk gennemførligt med idrætsfaciliteter, med lærere, om man kan samarbejde med lokale idrætsforeninger, om man kan samarbejde med lokale folkeskoler, og om man kan bruge de haller og udendørs faciliteter, der er til rådighed i langt de fleste kommuner og i særlig grad der, hvor der er placeret erhvervsskoler og erhvervsgymnasier.

Så man kan sige, at det jo er det, som et udvalg kunne afklare og afdække, og udvalget kunne så komme med et oplæg til politikerne, som vi måske kunne bruge i kommende forhandlinger – og nu har jeg så forstået, at det eksempelvis skulle være i globaliseringsforhandlingerne. Så havde man da trods alt et oplæg med et nogenlunde validt grundlag for, hvad det koster, om det er praktisk muligt, om det kan indpasses i uddannelsesforløbene, om det overhovedet er realistisk, og i hvilket omfang det er realistisk.

Der bliver skabt et billede af, at det her bliver voldsomt dyrt, at det vil blive en meget stor del af undervisningen, og at det vil komme til at gå ud over en meget stor del af undervisningen på erhvervsuddannelserne. Altså, jeg har ikke et billede af, at de, der har idræt på de almene gymnasier, bruger de 30 timer om ugen på at have idræt. Jeg har et billede af, at det bliver indpasset og opfattet af gymnasieeleverne som en helt naturlig del af undervisningen.

Men vi har lyttet til det, og vi har også lyttet til, at det i hvert fald på den her side af et folketingsvalg muligvis ikke er et forslag, der vil nyde fremme her i Folketinget. Men vi vil prøve at arbejde videre med det i Uddannelsesudvalget, og så må vi se, hvor langt det kan bære. Vi vil derfor godt takke for bemærkningerne og i særlig grad de positive bemærkninger, der er kommet fra SF og De Radikale.

Tak til hr. Kim Mortensen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget, og det har Folketinget godkendt.